Chavez-Vilchez dom
Chavez-Vilchez dom
Kære forum.
Jeg har læst at udlændingestyrelsen ændrer praksis som følge af en dom fra EU-Domstolen fra den 10. maj 2017 i sagen Chavez-Vilchez. Det står på deres hjemmeside:
https://nyidanmark.dk/da/Nyheder/2017/1 ... -b%C3%B8rn
Ved I hvilken betydning det har rent praktisk ? Hvordan skal det forstås ? Jeg har allerede en sag om familiesammenføring kørende til min mand.
Hilsen
Rabih_dk
Jeg har læst at udlændingestyrelsen ændrer praksis som følge af en dom fra EU-Domstolen fra den 10. maj 2017 i sagen Chavez-Vilchez. Det står på deres hjemmeside:
https://nyidanmark.dk/da/Nyheder/2017/1 ... -b%C3%B8rn
Ved I hvilken betydning det har rent praktisk ? Hvordan skal det forstås ? Jeg har allerede en sag om familiesammenføring kørende til min mand.
Hilsen
Rabih_dk
-
- Indlæg: 10609
- Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
- Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
- Kontakt:
Re: Chavez-Vilchez dom
I forhold til din situation: har I et fælles barn og hvor bor det barn?
Hvis det bor hos dig, og dets far i udlandet, vil dommen ingen betydning have for jer. Hvis barnet bor i udlandet hos sin far, vil det heller ingen betydning have.
Hvis barnet bor hos sin far, OG han er etableret i DK, KAN dommen have betydning. Men i og med at I søger om fs som ægtefæller (?) er det næppe tilfældet, og så har dommen ingen betydning.
Hvis det bor hos dig, og dets far i udlandet, vil dommen ingen betydning have for jer. Hvis barnet bor i udlandet hos sin far, vil det heller ingen betydning have.
Hvis barnet bor hos sin far, OG han er etableret i DK, KAN dommen have betydning. Men i og med at I søger om fs som ægtefæller (?) er det næppe tilfældet, og så har dommen ingen betydning.
mh
Rådgiver for ÆUG
Rådgiver for ÆUG
Re: Chavez-Vilchez dom
Hej mh.
Jeg tror du har misforstået dommen. Den drejer sig om ægtefælder fra udlandet, som har et barn der er dansk statsborger og bosat i Danmark hos netop den anden forældre.
Jeg tror du har misforstået dommen. Den drejer sig om ægtefælder fra udlandet, som har et barn der er dansk statsborger og bosat i Danmark hos netop den anden forældre.
Re: Chavez-Vilchez dom
Det lyder næsten for godt til at være sandt
-
- Indlæg: 10609
- Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
- Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
- Kontakt:
Re: Chavez-Vilchez dom
Nej, jeg har ikke misforstået:
“Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en række sager mellem på den ene side H.C. Chavez-Vilchez og syv andre tredjelandsstatsborgere, der er mødre til et eller flere mindreårige børn med nederlandsk statsborgerskab, som de faktisk drager omsorg for i det daglige, og på den anden side de kompetente nederlandske myndigheder vedrørende de afslag, der er givet på mødrenes ansøgninger om social bistand og børneydelse, med den begrundelse, at de ikke har opholdsret i Nederlandene.”
Bemærk vendingen “faktisk drager omsorg for i det daglige”.
“Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en række sager mellem på den ene side H.C. Chavez-Vilchez og syv andre tredjelandsstatsborgere, der er mødre til et eller flere mindreårige børn med nederlandsk statsborgerskab, som de faktisk drager omsorg for i det daglige, og på den anden side de kompetente nederlandske myndigheder vedrørende de afslag, der er givet på mødrenes ansøgninger om social bistand og børneydelse, med den begrundelse, at de ikke har opholdsret i Nederlandene.”
Bemærk vendingen “faktisk drager omsorg for i det daglige”.
mh
Rådgiver for ÆUG
Rådgiver for ÆUG
-
- Indlæg: 10609
- Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
- Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
- Kontakt:
Re: Chavez-Vilchez dom
“På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret:
1) Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at med henblik på at bedømme, om et barn, der er unionsborger, vil være nødsaget til at forlade Den Europæiske Unions område som helhed og dermed vil blive frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som det er tildelt ved nævnte artikel, såfremt barnets forælder, der er tredjelandsstatsborger, nægtes ret til ophold i den omhandlede medlemsstat, er den omstændighed, at den anden forælder, der er unionsborger, reelt er i stand til og ønsker at påtage sig det daglige og faktiske ansvar for barnet alene, et relevant, men ikke tilstrækkeligt, forhold med hensyn til at kunne konstatere, at der ikke består et sådant afhængighedsforhold mellem den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og barnet, at barnet nødsages til at forlade Unionens område som helhed i tilfælde af en sådan nægtelse. En sådan bedømmelse skal baseres på en hensyntagen til barnets tarv og samtlige sagens omstændigheder, herunder barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som adskillelsen fra sidstnævnte indebærer for barnets ligevægt.
2) Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat opstiller en betingelse om, at en tredjelandsstatsborger, som er forælder til et mindreårigt barn, der er statsborger i nævnte medlemsstat, og som i det daglige faktisk drager omsorg for barnet, for at have ret til ophold på dens område skal fremlægge de forhold, som gør det muligt at fastslå, at en afgørelse om afslag på en ret til ophold for den forælder, som er tredjelandsstatsborger, vil fratage barnet den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er knyttet til en status som unionsborger, idet barnet ville blive nødsaget til at forlade Unionens område som helhed. Det påhviler imidlertid de kompetente myndigheder i den omhandlede medlemsstat på grundlag af de forhold, som tredjelandsstatsborgeren har fremlagt, at foretage de nødvendige undersøgelser for, henset til samtlige sagens omstændigheder, at kunne bedømme, om en afgørelse om afslag ville få sådanne konsekvenser.“
1) Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at med henblik på at bedømme, om et barn, der er unionsborger, vil være nødsaget til at forlade Den Europæiske Unions område som helhed og dermed vil blive frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som det er tildelt ved nævnte artikel, såfremt barnets forælder, der er tredjelandsstatsborger, nægtes ret til ophold i den omhandlede medlemsstat, er den omstændighed, at den anden forælder, der er unionsborger, reelt er i stand til og ønsker at påtage sig det daglige og faktiske ansvar for barnet alene, et relevant, men ikke tilstrækkeligt, forhold med hensyn til at kunne konstatere, at der ikke består et sådant afhængighedsforhold mellem den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og barnet, at barnet nødsages til at forlade Unionens område som helhed i tilfælde af en sådan nægtelse. En sådan bedømmelse skal baseres på en hensyntagen til barnets tarv og samtlige sagens omstændigheder, herunder barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger, som den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som adskillelsen fra sidstnævnte indebærer for barnets ligevægt.
2) Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat opstiller en betingelse om, at en tredjelandsstatsborger, som er forælder til et mindreårigt barn, der er statsborger i nævnte medlemsstat, og som i det daglige faktisk drager omsorg for barnet, for at have ret til ophold på dens område skal fremlægge de forhold, som gør det muligt at fastslå, at en afgørelse om afslag på en ret til ophold for den forælder, som er tredjelandsstatsborger, vil fratage barnet den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er knyttet til en status som unionsborger, idet barnet ville blive nødsaget til at forlade Unionens område som helhed. Det påhviler imidlertid de kompetente myndigheder i den omhandlede medlemsstat på grundlag af de forhold, som tredjelandsstatsborgeren har fremlagt, at foretage de nødvendige undersøgelser for, henset til samtlige sagens omstændigheder, at kunne bedømme, om en afgørelse om afslag ville få sådanne konsekvenser.“
mh
Rådgiver for ÆUG
Rådgiver for ÆUG
Re: Chavez-Vilchez dom
Men er det ik at tvinge et dansk barn ud af unionsområdet ved at give forældrene afslag på familiesammenføring og henvise dem til at tage ophold i et andet land? Eller har den dom en anden betydning?
-
- Indlæg: 10609
- Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
- Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
- Kontakt:
Re: Chavez-Vilchez dom
Nej, barnets anden forælder kan da vælge at blive.
Dommen betyder at tredjelandsforældre, som reelt er enlige på en eller anden måde, kan få lov at blive boende sammen med det unionsborgerbarn, som de er og længe har været hovedomsorgsforælder til.
Dommen betyder at tredjelandsforældre, som reelt er enlige på en eller anden måde, kan få lov at blive boende sammen med det unionsborgerbarn, som de er og længe har været hovedomsorgsforælder til.
mh
Rådgiver for ÆUG
Rådgiver for ÆUG
Re: Chavez-Vilchez dom
Selvfølgelig. Jeg tænkte også at det er for godt til at være sandt, sådan som jeg havde forstået det.
-
- Indlæg: 10609
- Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
- Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
- Kontakt:
Re: Chavez-Vilchez dom
Man læser jo i reglen det ind, man gerne vil have til at stå. Som jurist læser jeg det, der står.
mh
Rådgiver for ÆUG
Rådgiver for ÆUG
-
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Chavez-Vilchez dom
mh har ret. Jeg kan tilføje, at princippet blev skabt af EU-domstolen med Zambrano-dommen i 2011. Dengang nærede vi i ÆUG store forhåbninger til, at dommen ville blive en "murbrækker" i forhold til sager om familiesammenføring, hvor der er børn med unionsborgerskab inddraget. Men de forhåbninger blev slukket, da EU-domstolen i Dereci-dommen i 2012 tog stilling til spørgsmålet.
En række mødre med østrigsk statsborgerskab havde søgt familiesammenføring med deres tyrkiske mænd og fået afslag af forskellige grunde. Sagt lidt kort driblede EU-domstolen uden om at underminere nationalstaternes kompetence på FS-området ved at sige, at så længe man selv kan vælge, om man vil nyde godt af den ene eller anden rettighed, så er begge rettigheder respekteret.
Som mh skriver, er der en mulighed for, at unionsbarnet kan blive i EU med sin mor, hvad alle børnene i Dereci-sagen også i praksis var. Dermed kunne familierne ganske vist ikke leve sammen, men hvis de prioriterede dette højere, kunne de vælge at leve sammen i Tyrkiet eller i et andet EU-land end Østrig. Selve det forhold, at det måske var ønskværdigt for dem at samle familien i Østrig, kunne ikke føre til en vurdering af, at deres rettigheder var blevet krænket, når de havde et frit valg mellem at nyde godt af den ene eller anden rettighed.
Da dommen blev afsagt, var jeg personligt temmelig skuffet. Men i dag kan jeg godt forstå dommen. For alternativet ville have været, at EU-domstolen havde undermineret medlemsstaternes kompetence på FS-området. Og det er en bevidst beslutning i EU, at man har valgt, at spørgsmålet om familiesammenføring til et lands egne statsborgere slet ikke hører under fællesskabsretten. EU´s familiesammenføringsdirektiv (som Danmark ikke deltager i pga. retsforbeholdet) dækker således kun indvandrere og konventionsflygtninge. Det dækker ikke landets egne statsborgere og ej heller flygtninge med beskyttelsesstatus.
Og igen: Når man tager de objektive briller på og glemmer, hvilket resultat man kunne have ønsket sig, så er det jo rigtigt nok, at afslag på ægtefællesammenføring stort set aldrig tvinger et barn med unionsborgerskab ud af unionen. Barnet bliver i unionen med sin unionsborger forældre, eller parret søger igen, når de opfylder kravene, eller parret vælger at benytte den fri bevægelighed i EU og f.eks. flytte til Sverige, hvis den ene er dansk statsborger.
Derfor er det reelt et politisk spørgsmål, hvordan reglerne skal være, og ikke et spørgsmål om grundlæggende menneskerettigheder eller andre højtflyvende begreber. Man kan argumentere for, det var hensigtsmæssigt med fælles regler i EU, men lige nu går stemningen næppe i retning af at overdrage mere kompetence til EU. Tværtimod snarere det modsatte. Og derfor skal vi ikke regne med, at EU-systemet kommer og redder os fra vores egne demokratisk valgte politikere. Hvilket vel sådan set også er ok, hvis man går ind for demokrati.
En række mødre med østrigsk statsborgerskab havde søgt familiesammenføring med deres tyrkiske mænd og fået afslag af forskellige grunde. Sagt lidt kort driblede EU-domstolen uden om at underminere nationalstaternes kompetence på FS-området ved at sige, at så længe man selv kan vælge, om man vil nyde godt af den ene eller anden rettighed, så er begge rettigheder respekteret.
Som mh skriver, er der en mulighed for, at unionsbarnet kan blive i EU med sin mor, hvad alle børnene i Dereci-sagen også i praksis var. Dermed kunne familierne ganske vist ikke leve sammen, men hvis de prioriterede dette højere, kunne de vælge at leve sammen i Tyrkiet eller i et andet EU-land end Østrig. Selve det forhold, at det måske var ønskværdigt for dem at samle familien i Østrig, kunne ikke føre til en vurdering af, at deres rettigheder var blevet krænket, når de havde et frit valg mellem at nyde godt af den ene eller anden rettighed.
Da dommen blev afsagt, var jeg personligt temmelig skuffet. Men i dag kan jeg godt forstå dommen. For alternativet ville have været, at EU-domstolen havde undermineret medlemsstaternes kompetence på FS-området. Og det er en bevidst beslutning i EU, at man har valgt, at spørgsmålet om familiesammenføring til et lands egne statsborgere slet ikke hører under fællesskabsretten. EU´s familiesammenføringsdirektiv (som Danmark ikke deltager i pga. retsforbeholdet) dækker således kun indvandrere og konventionsflygtninge. Det dækker ikke landets egne statsborgere og ej heller flygtninge med beskyttelsesstatus.
Og igen: Når man tager de objektive briller på og glemmer, hvilket resultat man kunne have ønsket sig, så er det jo rigtigt nok, at afslag på ægtefællesammenføring stort set aldrig tvinger et barn med unionsborgerskab ud af unionen. Barnet bliver i unionen med sin unionsborger forældre, eller parret søger igen, når de opfylder kravene, eller parret vælger at benytte den fri bevægelighed i EU og f.eks. flytte til Sverige, hvis den ene er dansk statsborger.
Derfor er det reelt et politisk spørgsmål, hvordan reglerne skal være, og ikke et spørgsmål om grundlæggende menneskerettigheder eller andre højtflyvende begreber. Man kan argumentere for, det var hensigtsmæssigt med fælles regler i EU, men lige nu går stemningen næppe i retning af at overdrage mere kompetence til EU. Tværtimod snarere det modsatte. Og derfor skal vi ikke regne med, at EU-systemet kommer og redder os fra vores egne demokratisk valgte politikere. Hvilket vel sådan set også er ok, hvis man går ind for demokrati.
Re: Chavez-Vilchez dom
Notatet fra UM samt den "nye" forståelse af Chavez-Vilchez dommen menes at ikke have nogen indflydelse på FS af 3. lands-forældrer til danske børn? Hvis forældren er moder?
Gorm
Gorm