Vil gerne have colombiansk kæreste med til Danmark men jeg er udlandsdansker

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Cami91
Indlæg: 3
Tilmeldt: 25.10.2017 17:14:18

Vil gerne have colombiansk kæreste med til Danmark men jeg er udlandsdansker

Indlæg af Cami91 » 25.10.2017 17:42:10

Hej Alle,

Jeg er bekymret, og håber at I måske kan hjælpe mig med at få bedre forståelse og overblik over min egen situation.

Jeg er født og opvokset i Danmark. Jeg har læst min kandidat i Australien, hvor jeg mødte min colombianske kæreste. Han er geoteknisk civilingeniør med en alm. kandidat fra Colombia og en research-kandidat (mini-phd) med speciale i ankersystemer til offshore energi fra Australien. Derudover har han flotte karakterer, men ved ikke om det tæller for noget. Han er en virkelig kvik fyr. Offshore geoteknik til alternativ energi er forresten et område vi i Danmark er længst fremme i skoene med, så der skulle være rigtig gode karrieremuligheder for ham i Danmark.

Mens jeg stadig boede i Australien søgte vi en masse jobs til ham i Danmark, men de hænger ikke på træerne. De svar vi fik tilbage krævede at han kunne dansk, hvilket han af gode grunde ikke kan endnu. Da vi endnu ikke havde boet sammen på dette tidspunkt var familiesammenføring i Danmark ikke en mulighed.

Efter 4 måneders job hunt uden held besluttede jeg mig for at flytte til Colombia, for at vi kunne være sammen. Jeg taler spansk, så det har ikke været lige så svært for mig at flytte hertil for at vi kunne være sammen.

Nu bor vi i hans ejerlejlighed i Colombia, og det er fint, for nu kan vi være sammen, bo sammen og opbygge et rigtigt forhold. Jeg er en meget åben person og kan godt lide nye eventyr, så for nu er det bare spændende at være her. Desuden synes jeg også det er vigtigt, at jeg kender godt til hans familie of kultur, og forstår hvor han kommer fra FØR vi evt. flytter til Danmark.

Men jeg er bekymret. Jeg vil meget gerne tilbage til Danmark på et tidpunkt, da mulighederne for et godt familieliv her i Colombia er begrænsede. Desuden bor hele min familie i øvrigt også i Danmark. Men jeg har læst på internettet (især nyidanmark.dk), og jeg kan se, at blot dét, at jeg nu er udlandsdansker gør det svært at vende tilbage til Danmark med min kæreste (pga. tilknytningskrav).

Jo længere tid jeg ogholder mig her, jo værre bliver det med tilknytningskravet. Men omvendt er det jo også et krav at man har boet sammen i længere tid og kan dokumentere et fast samliv - så jeg føler mig meget i klemme mellem de to regler. Og desuden også mit ønske om at have tid til lære hans kultur bedre at kende så jeg kan være det mere for ham, hvis vi skulle være så heldige at flytte tilbage til Danmark sammen.

I den ideelle verden kunne vi tage tilbage til Danmark om to år (og søge med reglen om fast sammenliv – eller måske endda med status som gift til den tid). Men er det overhovedet realitisk at håbe på det, når jeg er udlandsdansker med adresse i udlandet?

Jeg har hørt om flere udlansdanskere, der ikke kan få lov at flytte hjem til Danmark med deres partner.
Denne artikel gør mig f.eks. urolig: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ ... orgere-nu/
og her er flere: https://www.danes.dk/no_cache/nyheder/n ... -medierne/

Jeg har stadig et håb om at hans profession er god nok til at få ophold via positivlisten, men det ville jo kræve at han får et jobtilbud før han overhovedet kan komme til Danmark. OG denne virksomhed, der tilbyder job skal også være villig til at lave alt papirarbejdet for at han kan få visum. Jeg tvivler meget på disse mulgiheder og danske virksomheders villighed til dette :-( Men vil meget gerne høre fra folk med erfaring og råd mht positivlisten og visum.

Jeg har også overvejet EU, men jeg synes ser flest muligheder i Danmark, da det er der jeg har størst tilknytning, og vil få nemmest ved at finde job. Derudover er hans jobmuligheder også størt i Danmark - men jeg kunne måske forestille mig at lande som Norge og Sverige også kunne tilbyde gode muligheder indenfor offshore geotechnics.

Deruover vil jeg gerne høre fra folk der står i, eller har stået i, en lignende situation som jeg.
Hvad er mine muligheder, og hvad er de forskellige alternativer? Hvad tror I jeg vil få mest held med?

Jeg har pt. opholdt mig i udlandet med adresse i udlandet i lidt over to år.

Tusind tak på forhånd.

Mvh.
Camilla

Calle2
Indlæg: 141
Tilmeldt: 11.01.2016 11:48:42

Re: Vil gerne have colombiansk kæreste med til Danmark men jeg er udlandsdansker

Indlæg af Calle2 » 25.10.2017 19:43:23

Jeg har ikke prøvet samme situation, og ved ikke hvor længe man skal være væk fra Danmark for, at det bliver et problem. At I bor i din kærestes hjemland gør det i hvert fald ikke bedre (så har I jo kunnet etablere et samliv der).

Har I set på det med først at flytte til et EU land - og så til Danmark efter 3 måneder (så vidt jeg husker minimum)? Kunne Spanien ikke være en oplagt mulighed? Så kan I derefter komme til Danmark via EU reglerne, der er at foretrække frem for de danske. Det må også være et mere sikkert grundlag end at han kommer her via et tilbudt arbejde.

skaanebo
Indlæg: 11653
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Vil gerne have colombiansk kæreste med til Danmark men jeg er udlandsdansker

Indlæg af skaanebo » 25.10.2017 20:51:01

Det er kun et krav, at I kan dokumentere ca. 18 måneders samliv, hvis I IKKE er gift. Så hvis I gifter jer, behøver I ikke blive boende i Colombia i yderligere et års tid.

denmarkthai
Indlæg: 41
Tilmeldt: 11.01.2017 08:11:05

Re: Vil gerne have colombiansk kæreste med til Danmark men jeg er udlandsdansker

Indlæg af denmarkthai » 25.10.2017 22:14:27

Jeg har prøvet en lignende situation - og det er sådan set let nok, set ud fra hvordan reglerne er i dag.
Såfremt du ikke bor "for længe" i udlandet. Hvor længe "for længe" er, vides ikke. Men typisk 5-8 år.

Du kan i princippet blot gøre dette: (Meget lig hvad vi gjorde)
1. Sørge for din kæreste har været på besøg i Danmark mindst én gang
2. Bo sammen i hans ejerlejlighed i 1½ år - dokumenter et par gange om måneden med billeder, regninger mv. at i bor sammen.
3. Efter 1½ år, så kan i sådan set "bare" søge familiesammenføring, og krydse af at du pt. bor i udlandet.

Så vil i have 6 mdr. fra i ankommer til DK, til at i skal have lejlighed osv.

Derudover er det selvfølgelig et krav at du opfylder de alm. regler, såsom at du ikke har modtaget kontanthjælp/ ydelser jf. lov om aktiv socialpolitik, inden for de seneste 3 år :-)

De artikler du læser med at tilsynskravet har været et problem, der er det typisk hvor den "danske" del i forholdet, har boet i udlandet i størstedelen af sit voksne liv - og at de dermed måske har boet i udlandet i 8+ år.

Så umiddelbart lyder det til i sagtens kan :-)

Pelle
Indlæg: 262
Tilmeldt: 05.04.2014 17:11:08

Re: Vil gerne have colombiansk kæreste med til Danmark men jeg er udlandsdansker

Indlæg af Pelle » 29.10.2017 16:04:20

Som jeg har forstået tilknytningskravet så bliver det nu stillet i alle sager (det er det der for nylig er ændret). Kravet siger at parret tilsammen skal have størst tilknytning til Danmark af alle lande der er i spild. Derfor ser jeg det som et problem at i på nuværende tidspunkt bor i din kærestes (måske kommende mands) hjemland, for så bliver jeres tilknytning jo kun større og større til Colombia.
Du er ikke udlandsdansker på samme måde som beskrevet i de sager i medierne. Du har "kun" boet ude i 2 år, og derfor har du ikke "mistet" noget på tilknytningskontoen endnu. Det begynder først at ske ved 5-8+ år så vidt jeg har forstået. Men som jeg har forstået det, jo længere tid i opholder jer i colombia, jo flere point får Colombia (og det er Danmark der helst skal have flest point her).

Jeg er dog lidt usikker på ovenstående, for med min fortolkning betyder det jo at hvis man som dansker rejser ud og forelsker sig i en indfødt udlænding og bor der 1 år, så kan man ikke på flest point på Danmark. Dette virker også lidt underligt og det er ikke mit indtryk at reglerne er sådan i praksis.

Men det er klart at jo længere tid i bliver i Colombia, jo mindre er chancerne for at tilknytningskravet kan opfyldes. Så vidt jeg har hørt står reglerne til at blive revideret i løbet af efteråret, men om det kommer ud til din fordel skal guderne vide.

Ellers er EU reglerne altså en god mulighed. Og bare så du er helt med, måden det virker på er at din kæreste/mand og dig rejser til et andet EU land sammen (f.eks. Tyskland, Holland, Sverige, Norge, Finland...), slår jer ned i en 3-5 måneder (nok tid til at du bliver registreret som tilflytter). Han behøver ikke engang flytte med dig med det samme så vidt jeg husker, han kan altid komme lidt senere. Så snart du er blevet registreret, så flytter i sammen til Danmark og begynder jeres egentlige samliv. På den måde går i udenom alle de danske regler og din kæreste/mand kan begynde at søge job/gå til dansk så snart papirarbejdet er færdigt. Hvis der er nogen muligheded for at I kunne vælge denne strategi ville jeg gøre det hvis jer var jer.

Besvar