Statistik vedr. godkendelse/ afslag på familiesammenføring efter DK regler?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
LarsSB01
Indlæg: 106
Tilmeldt: 11.03.2008 13:31:38
Geografisk sted: Vejle

Statistik vedr. godkendelse/ afslag på familiesammenføring efter DK regler?

Indlæg af LarsSB01 » 07.07.2017 14:57:12

Findes der nogen statistik, i ÆUG regi, der vedrører godkendelse/ afslag på familiesammenføring efter DK regler?

Jeg er bekendt med at kort tids kendskab før ægteskab/ FS, samt aldersforskel har væsentlig indflydelse på

Hvis der ikke er nogen statistik, kunne det være interessant hvis forum medlemmer vil beskrive deres resultat

Min kone og jeg, blev gift og søgte FS (maj 2015) hvilket var 13 måneder efter første fysiske møde (april 2014) i Filippinerne
Hun havde da været her i DK 2 x 90 dage, for at vi kunne opleve en normal hverdag sammen, inden ægteskab
Ingen af os har børn
Da vi blev gift var jeg 51 og hun 31 år, dermed 20 års forskel
Vi fik godkendt FS :)
mvh Lars S

AruParuu
Indlæg: 79
Tilmeldt: 24.03.2017 09:10:10

Re: Statistik vedr. godkendelse/ afslag på familiesammenføring efter DK regler?

Indlæg af AruParuu » 07.07.2017 16:22:32

Ja hvis du kigger lidt længere oppe inde på dette forum kan du se statistik.

AruParuu
Indlæg: 79
Tilmeldt: 24.03.2017 09:10:10

Re: Statistik vedr. godkendelse/ afslag på familiesammenføring efter DK regler?

Indlæg af AruParuu » 07.07.2017 16:23:11

Under bekendtgørelse emne nr 5

LarsSB01
Indlæg: 106
Tilmeldt: 11.03.2008 13:31:38
Geografisk sted: Vejle

Re: Statistik vedr. godkendelse/ afslag på familiesammenføring efter DK regler?

Indlæg af LarsSB01 » 08.07.2017 06:31:55

denne statistik rummer netop ikke hvad jeg efterspørger, det er blot kun vedr behandlingstider ift. sags kompleksitet
Derfor dette indlæg ;-)
mvh Lars S

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Statistik vedr. godkendelse/ afslag på familiesammenføring efter DK regler?

Indlæg af fundiver199 » 09.07.2017 11:02:10

ÆUG indsamler ikke automatisk information om, hvorfor folk får afslag. Det ville heller ikke være særlig retningsvisende, da dem, der henvender sig til ÆUG, ikke nødvendigvis udgør et repræsentativt udsnit af ansøgerne.

Men mellemrum har Folketingsmedlemmer spurgt ind til det og fået svar, men så vidt jeg husker ikke for nyligt. Med den nye offentlighedslov kan alle faktisk skrive til US og bede om oplysningerne efter bestemmelserne aktindsigt i dataudtræk.

Der er nemlig tale om oplysninger, der er registreret i deres database, og som kan udtrækkes ved få simple operationer. Så hvis du virkelig har brug for at vide det, kan du søge om aktindsigt og f.eks. bede om at få oplyst, hvor mange der har fået afslag på ægtefællesammenføring i 2016, og hvordan afslagene fordeler sig på begrundelse. Begrundelse vil kunne deles op i f.eks.

* Manglende retsgyldigt ægteskab / fast samliv
* Proformaægteskab
* Tvangsægteskab
* 24-års regel
* Tilknytningskrav
* Selvforsørgelseskrav
* Boligkrav
* Bankgaranti
* Overførte betingelser
* Andet

Bemærk at hvis US finder en betingelse, der ikke er opfyldt, så går de ikke videre og undersøger, om andre betingelser heller ikke er opfyldt. Og desuden undlader folk måske at søge, hvis en åbenlys betingelse ikke er opfyldt. Og endelig kan folk jo søge igen, når de opfylder kravet. Så derfor kan man ikke oversætte sådan en statistik direkte til, hvilke regler udgør det største problem.

For eksempel er der mange af dem, der får afslag pga. tilknytningskravet, der heller ikke opfylder selvforsørgelseskravet. Og hvis det kun er ansøgerens tilknytning, der mangler, kan man søge igen efter et visumbesøg. Har man fået afslag pga. manglende fast samliv, kan man gifte sig og søge igen, og så videre.

Af alle disse årsager er der grænser for, hvor klog man bliver af et dataudtræk med afslagsbegrundelser, og derfor har ÆUG ikke fundet anledning til at bede om det.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Statistik vedr. godkendelse/ afslag på familiesammenføring efter DK regler?

Indlæg af fundiver199 » 09.07.2017 11:08:26

Hvis du kun er interesseret i et specielt emne som proformaægteskaber, vil du alene kunne få oplyst antallet af afslag. Du vil ikke kunne få oplyst de nærmere omstændigheder i sagerne, da disse ikke er registreret i myndighedernes system og dermed ikke omfattet af bestemmelsen om aktindsigt i dataudtræk.

Du vil derfor f.eks. ikke kunne få at vide, hvad aldersforskellen var, om folk havde mødt hinanden på en datingside, hvor længe de havde kendt hinanden, før de blev gift, eller alle den slags detaljer. Du vil kun kunne få at vide, at der i 2014 blev meddelt X afslag med henvisning til bestemmelsen, i 2015 Y afslag, i 2016 Z afslag osv.

Og du vil formentlig også kunne få dem opdelt på ansøgerens statsborgerskab, samt om den herboende reference er dansk statsborger, flygtning eller indvandrer med permanent ophold.

Besvar