FS igen, og mangler lidt hjælp.

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Doubt
Indlæg: 11
Tilmeldt: 09.09.2013 02:22:14

FS igen, og mangler lidt hjælp.

Indlæg af Doubt » 19.06.2017 22:13:51

Det ville være yderst værdsat, hvis jeg kunne få lidt feedback på min kommende ansøgning på familiesammenføring!

Jeg har fået den mulighed, at vores sag om afslag på familiesammenføring kan genoptages af Udlændingenævnet. Jeg ville bare gerne vide, om det er realistisk og om jeg kan tilføje noget til min ansøgning, da det jo tager lang tid for dem at komme til en konklusion, og det kan være lidt kompliceret for almindeligt dødelige.

Jeg fik afslag på familiesammenføring i første omgang, da de mente jeg havde modtaget offentlige ydelser i mindre end 3 år før ansøgningen om familiesammenføring.

Jeg havde en snak med Københavns Retshjælp, der mener at dette ikke korrekt. Jeg har studeret 3 år forud for ansøgningen, men i stedet for at modtage SU, som ikke ville stå i vejen for FS, modtog jeg kontanthjælp. Dette kan dokumenteres. Københavns Retshjælp mener at dette er en fejl foretaget af min tidligere sagsbehandler og at staten er ansvarlig for enhver handling udført af offentlige ansatte som led I deres erhverv. Også selv om den ansatte her overskredet sine beføjelser.

Den anden mulighed er, at jeg kunne bruge den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, da jeg har en lægeerklæring på at jeg ikke ville kunne klare livet i min kones hjemland, grundet sygdom. Udlændingestyrelsen mente lægen tog fejl og afviste dette i første omgang.

Vi har været gift i 4 år, og har en datter på 3 år. Jeg er dansk statsborger, og det er vores datter også. Er der andet jeg potentielt kunne tilføje? Det eneste som stod i vejen første gang, var at jeg havde modtaget offentlige ydelser.

På forhånd tak!

denmarkthai
Indlæg: 41
Tilmeldt: 11.01.2017 08:11:05

Re: FS igen, og mangler lidt hjælp.

Indlæg af denmarkthai » 22.06.2017 06:16:45

Uden at kunne vide mig sikker, så vil jeg ikke mene at du kan tilføje nye oplysninger.

Oplysningerne på ansøgningstidspunktet er dem de tager højde for.

Som du selv skriver har du modtaget kontanthjælp. Det er støtte efter lov om aktiv socialpolitik.

At du har studeret mens du fik kontanthjælp, og om du burde have haft kontanthjælp eller SU, ændrer efter min opfattelse ikke på det faktum om du har fået kontanthjælp eller ej.

Det er ikke udenlændringestyrelsens opgave at vurdere om man burde have fået kontanthjælp eller ej.

Hvis ellers du opfylder alle krav nu (hvis det fra dags dato er mere end 3 år siden du fik kontanthjælp), så ville jeg umiddelbart indsende en ny ansøgning.

Ellers ville jeg se på Sverige's løsningen eller vente til der er gået mindst 3 år siden du fik udbetalt kontanthjælp.

Det er min mening set sådan helt objektivt. Jeg håber det lykkedes for jer :-)

Besvar