Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
tilderuby
Indlæg: 46
Tilmeldt: 07.04.2016 08:08:33

Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Indlæg af tilderuby » 18.12.2016 12:54:38

Kære alle og ÆUG
For en måned siden var min kæreste og jeg nede hos US Borgerservice i København for at få svar på nogle spørgsmål ang. FS. Vi forsøgte at spørge lidt ind til hvordan tilknytningen blev undersøgt i sagerne, idet vi tænker at vi har opholdt os lige lang tid i hinandens lande (sådan når vi tæller antal uger - min kæreste har været i Danmark flere gange end jeg har været i Tanzania, men jeg har opholdt mig i længere perioder når jeg har været der, end han har når han har været i Danmark).

Kvinden i Borgerservice sagde at det skulle vi ikke bekymre os meget om, da dette kun for alvor blev set på, når man ikke var gift (og vi planlægger at blive gift). Er det virkelig sådan man skal forstå lovgivningen? For sådan havde jeg ikke selv forstået den.

Bedste hilsner Tilde.

PS. Har I hørt om sager nu som er blevet afvist pga. de nye regler ang. tilknytningskravet?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Indlæg af mh1 » 19.12.2016 16:26:36

Har du oholdt dig med opholdstilladelse, tilmeldt til offentlige registre, eller har du blot været på forlængede ferier? Jeg vil mene, det er uden betydning, hvis du ikke har været decideret bosat.
mh
Rådgiver for ÆUG

tilderuby
Indlæg: 46
Tilmeldt: 07.04.2016 08:08:33

Re: Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Indlæg af tilderuby » 20.12.2016 10:20:41

Alle gange er jeg rejst ind på et turistvisum, men første gang fik jeg en arbejdstilladelse efterfølgende for at kunne arbejde frivilligt. Sidste gang (5 måneders ophold) fik jeg også lavet arbejdstilladelse for at kunne arbejde i min praktik.
Men kan en praktik for en international organisation måske anses for noget andet (udsendt eller noget i den stil). Synes jeg har læst et eller andet praksisnotat om det.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Indlæg af mh1 » 20.12.2016 11:48:24

Jovist ser man på tilknytning også ved ægtefæller! Det er jo et decideret krav, at den udenlandske part har tilknytning til DK i form af et mindst 24 timers ophold. Normalt giver det så 51% tilknytning til DK. Men dine ophold kan betyde at det står 50-50.

Der kan kun dispenseres, hvis man er udsendt som en del af ens arbejde, ikke når det er frivilligt at man rejser ud.

Lige nu står I måske 'i midten', men det er en individuel vurdering, hvor mange forskellige ting kan lægges i den ene eller den anden vægtskål. Kan din kæreste dansk? Kan du swahili? Det vil hjælpe på tilknytning, hvis han går i gang med dansk, der er on-line kurser, og i særdeleshed hvis han kan deltage i et anerkendt, hvor der er eksamen.
mh
Rådgiver for ÆUG

tilderuby
Indlæg: 46
Tilmeldt: 07.04.2016 08:08:33

Re: Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Indlæg af tilderuby » 20.12.2016 13:26:48

Det er godt nok underligt kvinden hos Borgerservice så sagde det.
Så står vi jo i en elendig situation. Vi taler lige godt dansk/swahili - hvilket betyder på hilsen niveau. Findes der online danske kurser (med eksamen)?

tilderuby
Indlæg: 46
Tilmeldt: 07.04.2016 08:08:33

Re: Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Indlæg af tilderuby » 20.12.2016 14:58:14

Skal man forstå det sådan at Danm hellere vil acceptere en ansøgning om familiesammenføring hvis jeg fik min kæreste her til (for første gang): lad os sige d. 1. januar, giftede os d. 2. januar, og indleverede ansøgning om FS d. 3. januar - fremfor en ansøgning hvor vi har besøgt hinanden i hinandens lande flere gange, kendt hinanden længe, og at han endda har besøgt Danmark gennem mere end 7 år (dog på korte besøg - 1-2 måneder af gangen)?

Tager de ikke også andre ting i betragtning? Såsom om jeg har en uddannelse og job her i Danmark? Hvad kigger de efter når de skal undersøge tilknytningskrav?

tilderuby
Indlæg: 46
Tilmeldt: 07.04.2016 08:08:33

Re: Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Indlæg af tilderuby » 20.12.2016 15:00:11

Og ang. dit spørgsmål om jeg har været tilmeldt offentlige registre i TZ. Jeg har jo boet der, men stadig beholdt min adresse hjemme i Danmark da jeg var igang med at færdiggøre min bachelor. Men jeg har haft arbejdstilladelse dernede to gange. Er det at være tilmeldt et register?

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Indlæg af closed1 » 20.12.2016 18:01:32

Ja

Miss-Z
Indlæg: 35
Tilmeldt: 03.03.2010 09:05:00

Re: Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Indlæg af Miss-Z » 20.12.2016 18:59:02

Har du læst dette?
Ud fra det du skriver, så burde det bestemt ikke være et problem. Jeg har også boet i min kærestes hjemland i et par år, og der står også, at de kigger på, om man har boet i deres hjemland, men så står der så, at tilknytningskravet normalt er opfyldt, hvis vi har boet i i DK i 12 år.

Der kan som udgangspunkt kun gives ægtefællesammenføring, hvis ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et andet land.

Når Udlændingestyrelsen skal afgøre, om tilknytningskravet er opfyldt, lægges der bl.a. vægt på:

hvor lang tid den herboende og ansøger har boet eller opholdt sig i Danmark
om én eller begge har tilknytning til andre personer i Danmark, fx familie
om én eller begge har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn i Danmark
om én eller begge har gennemført et uddannelsesforløb eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark
hvilke danske sprogfærdigheder, parterne har
hvor stor en tilknytning ægtefællerne har til et andet land, herunder om den herboende ægtefælle har været på længerevarende besøg eller har boet i ansøgerens hjemland
om den udenlandske ægtefælle har børn eller anden familie i et andet land
For den herboende ægtefælle betyder det, at der normalt stilles krav om, at vedkommende har haft fast ophold i Danmark i minimum 12 år, og at vedkommende har gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund.

Varigheden af den herboende ægtefælles ophold i Danmark kan nedsættes til mindre end 12 år, hvis man gennem uddannelse eller arbejde har gjort en særlig indsats for at blive integreret i det danske samfund. Læs mere om herboende ægtefælles tilknytning til Danmark.

For den udenlandske ægtefælle stilles der normalt krav om, at man har besøgt Danmark mindst én gang tidligere. Læs mere om den udenlandske ægtefælles tilknytning til Danmark

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Indlæg af mh1 » 20.12.2016 21:43:38

Den med de 12 år gælder nu nok for dem, som ikke er født og opvokset i DK, for jeg er 99,9% sikker på at et par bestående af en, som er født i DK og forlader det som 12-årig for derefter at bo i sin ægtefælles hjemland til 24-årsalderen, og en ægtefælle som kun har besøgt DK én gang IKKE opfylder tilknytningskravet.

Og kravet er blevet skærpet.
mh
Rådgiver for ÆUG

denmarkthai
Indlæg: 41
Tilmeldt: 11.01.2017 08:11:05

Re: Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Indlæg af denmarkthai » 18.01.2017 07:38:24

Jeg forstår også det som at man skal have boet mindst 12 år og have gjort en indsats for at integrere sig.

Hvad så hvis man er født og opvokset i Danmark. Har boet 2 år i sin kærestes hjemland, og nu søger familiesammenføring til Danmark efter coming home reglen?

Kæresten har været i Danmark én gang før.

Har læst på Nyidanmark.dk igen og igen. Der står ikke noget helt konkret når den danske part er dansk statsborger og født og opvokset i Danmark (har man så automatisk gjort noget for at integrere sig i form af at tage sin uddannelse i Danmark osv.? Eller er man automatisk integreret hvis man er født og opvokset i Danmark?)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Indlæg af mh1 » 18.01.2017 07:57:32

Man er automatisk integreret som dansk født og opvokset i DK, hvis man vel at mærke har fået en almindelig dansk opvækst og uddannelse.

Men to år i ægtefællens/partnerens hjemland kan svække ens tilknytning, og særligt hvis man kommunikerer på partnerens sprog fremfor på et fælles fremmed, eller på dansk. Det er ikke sikkert det kommer til at betyde noget i jeres sag, men vær forberedt på at en plan B kan blive nødvendig.

Dansk politik går pt ud på at så vidt muligt forhindre blandede ægtepar i at bosætte sig i DK, og med de påtænkte stramninger mht kravene for at få permanent opholdstilladelse og dermed evt. dansk statsborgerskab forsøger man også at tvinge dem ud, som måtte have fået sig bosat. Det bør man holde sig for øje. Netop når man kommer hjem fra udlandet vil det være oplagt at benytte sig af EU-reglerne, hvis det overhovedet er praktisk muligt.
mh
Rådgiver for ÆUG

denmarkthai
Indlæg: 41
Tilmeldt: 11.01.2017 08:11:05

Re: Spørgsmål ang. tilknytningskravet

Indlæg af denmarkthai » 18.01.2017 17:50:37

Ja okay.

For vores vedkomne kommunikerer vi sammen på Engelsk og har lært min kæreste en del dansk allerede på 1½ år, så det bruger / træner vi også dagligt.

Jeg kan ikke selv et ord Thai. Så det kommunikerer vi ikke på overhovedet. Kun Engelsk og Dansk. Det burde vel så øge min/vores tilknytning til Danmark.

Besvar