"Coming home" regler og processuelt ophold

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
sta
Indlæg: 15
Tilmeldt: 16.07.2016 15:37:21

"Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af sta » 24.07.2016 15:36:16

Min samlever og jeg bor for tiden i Asien, men ønsker at flytte til Danmark. For at hun skal få processuelt ophold kræves det vel at ansøgningen om FS. indleveres i Danmark? Og dette igen kræver vel at jeg bor i Danmark? Betyder dette at jeg er nødt til at flytte til Danmark først, skaffe bolig og så kommer hun efter?

Vores udfordring er at vi på nuværende tidspunkt ikke har en bolig i Danmark. Vores håb var at vi kunne komme til Danmark på ferie og indlevere ansøgningen om FS så hun får processuelt ophold, herefter tage tilbage til Asien, sige vores jobs op og arbejde opsigelsestiden ud og herefter flytte til Danmark. Vil dette være muligt?

mh
Indlæg: 10041
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af mh » 24.07.2016 18:57:43

Det ville være meningsløst - hun har jo så ikke noget som helst ud af evt. at få processuelt ophold.

I stedet kan I søge om fs fra der, hvor I bor nu, mens I fortsat passer jeres respektive jobs. Det som står her vedr. dem, som for nylig er vendt tilbage til DK gælder også for dem der søger før de vender hjem:

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... igkrav.htm
"Hvis personen i Danmark for nylig er vendt tilbage til Danmark efter at have boet i udlandet i en længere periode, kan det dog være svært med det samme at skaffe sig en bolig, der opfylder kravene. I disse tilfælde kan Udlændingestyrelsen udskyde tidspunktet for, hvornår den herboende ægtefælle skal kunne opfylde boligkravet, med op til 6 måneder efter, at den udenlandske ægtefælle har fået opholdstilladelse."

Hvis din samlever endnu ikke har været i DK, så skal I dog besøge DK inden I ansøger, så I kan opfylde tilknytningskravet, som jo nu er udvidet til at omfatte alle, uanset alder.
mh

sta
Indlæg: 15
Tilmeldt: 16.07.2016 15:37:21

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af sta » 24.07.2016 20:26:17

Mange tak for et nyttigt svar :D

Jeg er lidt usikker på hvorfor du mener at det er meningsløst for hende at få processuelt ophold? Hvis ikke hun får dette, betyder det jo at vi må blive i Asien indtil ansøgningen er behandlet, noget som pr. idag måske kan tage helt op til over et år. Med processuelt ophold vil vi kunne flytte til Danmark på et tidligere tidspunkt.

Ang. tilknytningskravet så er jeg ikke så bekymret for det. Vi bor ikke i hendes hjemland og jeg har aldrig boet der heller. Hun har i tillæg haft Schengen-visum flere gange og været på besøg i Danmark, så jeg håber det vil være nok til at tilknytningskravet er opfyldt?

mh
Indlæg: 10041
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af mh » 24.07.2016 22:18:37

Hvis I rejser tilbage til nuværende bopælsland efter at have afleveret ansøgningen, vil det processuelle ophold bortfalde. Man kan ganske vist i visse tilfælde få en tilbagerejsetilladelse (tilbage til DK), men det kræver noget andet og mere, end at det blot er det praktiske for jer.

Hvis jeres sag ikke er kompliceret er servicemålet 5 mdr. Det holder muligvis ikke, men I kan vel for den sags skyld tage til en dansk repræsentation i morgen og aflevere ansøgningen, og derved sætte processen i gang.

Hvis I afleverer i DK og bliver der, så må din samlever ikke arbejde i ventetiden, end ikke som ulønnet frivillig, og er ikke dækket af sygesikring, så hun skal have en rejseforsikring, der kan forlænges om nødvendigt.
mh

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af fundiver199 » 25.07.2016 06:06:00

Det er bedre at indgive ansøgningen der, hvor I bor nu. Hvis den indgives i Danmark, forventes du at være bosat her i landet. Og 6-måneders fristen til at finde en bolig regnes fra det tidspunkt, hvor du har taget fast ophold i Danmark. Så I får længere tid til at opfylde boligkravet, hvis I søger fra det land, hvor I bor nu.

Hvorfor ikke bare blive i Asien og passe jeres jobs og fortsætte jeres liv sammen, indtil ansøgningen er godkendt? Som mh er inde på, er 26-års reglen i tilknytningskravet desuden afskaffet. Så udover at din kone skal have været mindst 1 dag i Danmark, når I søger, er der vel også risiko for, at din del af tilknytningskravet ikke er opfyldt, hvis I har boet sammen i Asien i en længere periode?

Og det vil vel være rart at vide, om din kone overhovedet kan få opholdstilladelse, før I begynder at brænde nogen som helst broer bag jer? Det kan I opnå ved at søge på den danske ambassade, og lade være med at ændre noget som helst i jeres liv, før US har taget stilling til, om tilknytningskravet er opfyldt eller ej.

sta
Indlæg: 15
Tilmeldt: 16.07.2016 15:37:21

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af sta » 25.07.2016 10:51:17

Igen mange tak for gode indspil, det hjælper til med at sætte ting lidt i perspektiv.

Rent praktisk havde det været bedst for os at kunne flytte til Danmark så hurtigt som muligt, siden jeg har en alvorlig syg mor og jeg ved at det havde betydet rigtigt meget for hende at vi var i Danmark når det nu går mod enden for hende. Siden vi ikke er gift, er jeg lidt bange for at flytte til Danmark, mens min samleverske bliver i Asien, siden det måske vil kunne blive brugt imod os, siden vi så har haft en periode hvor vi ikke har boet sammen.
Og 6-måneders fristen til at finde en bolig regnes fra det tidspunkt, hvor du har taget fast ophold i Danmark
I følge nyidanmark.dk regnes 6-måneders perioden fra opholdstilladelsen er indvilget? Er det faktisk sådan at dette tolkes anderledes og regnes fra datoen jeg registrerer flytningen tilbage til Danmark?

I forhold til en eventuel tilbagerejsetilladelse: Jeg var af den forståelse at det processuelle ophold ikke begynder at løbe før det nuværende visum er brugt op. Min tanke var at hun skaffer sig et Schengen-visa, vi rejser til Danmark og indleverer ansøgningen og rejser så tilbage til Asien. Vi sørger så bare for at komme tilbage til Danmark før hendes visa er "brugt op", og bliver så i Danmark når hun overgår til processuelt ophold, således at hun ikke behøver at ansøge om nogen tilbagerejsetilladelse. Misforstår jeg reglerne her og er dette i praksis ikke muligt?

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af fundiver199 » 25.07.2016 11:35:30

Din ægtefælle får ikke opholdstilladelse, før du er folkebogført i Danmark, da opholdstilladelsen jo er betinget af, at du bor her i landet. Så søger I fra udlandet, får din ægtefælle i første omgang kun et brev om, at hun KAN få opholdstilladelse, såfremt I inden for 6 måneder opfylder kravet om, at I skal bo i Danmark sammen.

Nedenstående er et udpluk fra US sagsbehandlervejledning:

..................................................................

1.4 Udsættelse af boligkravet (coming home)

Hvis den herboende ægtefælle er udrejst af Danmark eller netop er returneret til Danmark efter et længerevarende udlandsophold, kan vi i visse tilfælde udsætte boligkravet i 6 måneder fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Den herboende ægtefælle skal have været registreret som udrejst i CPR eller skal kunne dokumentere udenlandsopholdet for, at boligkravet kan udsættes på baggrund af coming home-praksis. Hvis den herboende ægtefælle er indrejst i Danmark, skal ansøgningen som udgangspunkt have været indgivet senest en måned efter indrejsen i Danmark for, at boligkravet kan udsættes.

Ved udsættelse af boligkravet stilles der i opholdstilladelsen krav om, at ægtefællen skal indsende dokumentation for sin råden over selvstændig bolig inden for 6 måneder fra indrejsen i Danmark eller afgørelsesdatoen af, om ægtefællen er indrejst i Danmark på afgørelsestidspunktet.

...............................................................

Så længe visum er gyldigt, og hun overholder 90 ud af 180 dages reglen, og visum giver ret til flere indrejser, kan hun komme og gå, som hun vil.

I bør ikke afbryde jeres samliv, hvis det er jeres hensigt at søge på baggrund af fast samliv. I tvivlstilfælde er det ALTID bedst og mest sikkert at gifte sig. Så hvis I kan få brug for at være hver for sig i en periode, vil jeg klart anbefale jer at blive gift. Det fjerner et af usikkerhedsmomenterne i en ansøgning, og kravet om retsgyldigt ægteskab er vel nærmest det letteste af samtlige krav at opfylde.

Når du har en alvorligt syg mor i Danmark, vil jeg anbefale, at I hurtigst muligt rejser til Danmark, bliver gift på rådhuset (så hun når at få den glæde med), og herefter søger om familiesammenføring senest 1 måned efter din indrejse. Således at "coming-home" reglen kan anvendes.

Herefter kan din kone tage tilbage til Asien og passe sit job i ventetiden, hvis den løsning passer jer bedst.

sta
Indlæg: 15
Tilmeldt: 16.07.2016 15:37:21

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af sta » 25.07.2016 12:00:39

Når du har en alvorligt syg mor i Danmark, vil jeg anbefale, at I hurtigst muligt rejser til Danmark, bliver gift på rådhuset (så hun når at få den glæde med), og herefter søger om familiesammenføring senest 1 måned efter din indrejse. Således at "coming-home" reglen kan anvendes.
Vi har ingen indvendinger imod at gifte os, så hvis det er nødvendigt, så gør vi det, men jeg ved at hun (sikkert som de aller fleste andre piger), drømmer om et traditionelt bryllup, så i det længste havde jeg håbet at vi kunne komme til Danmark først og når lejligheden byder sig kan jeg fri og bryllup kan planlægges.

Jeg ser din pointe med at blive gift. Hvis jeg flytter min adresse til Danmark, vi indleverer FS. ansøgningen i Danmark og herefter tager tilbage til Asien, så kan det vel tolkes som om at vi ikke bor sammen, selvom vi i praksis gør det? Vores lejekontrakt i Asien har begge vores navne, men hvis jeg pludselig er folkeregistreret i Danmark, så kan US måske argumentere for at vi ikke bor sammen? På den anden side er ansøgningen om FS. jo indleveret på det tidspunkt, og hun gør ingenting galt i at forlade Danmark, så længe hun har et gyldigt visum.

Udplukket fra sagsbehandlervejledningen var meget nyttigt, rigtig mange tak for det. Jeg ser ikke noget problem med at skaffe en egnet bolig indenfor 6 måneder fra jeg flytter tilbage til Danmark, så det er ikke noget problem.

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af fundiver199 » 25.07.2016 12:43:49

Det er lige præcis det, der er min bekymring. Der skal næppe mere end 3-4 måneders adskillelse til, for at man vil sige, at I har afbrudt jeres samliv og dermed ikke længere har et "fast samliv".

Måske kan det traditionelle bryllup være en religiøs ceremoni, der holdes senere? Selvom jeg godt ved, at intentioner om noget sådant ofte ikke føres ud i livet. Romantik og udlændingeloven passer desværre ikke ret godt sammen......

mh
Indlæg: 10041
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af mh » 25.07.2016 15:19:59

Altså: hvad er vigtigst for jer i fremtiden? Er det at kunne leve sammen, eller er det at bryllupsfesten pinedød SKAL finde sted samtidig med den legale vielse?

En fest kan man altid holde, og fx er min svigerdatters bror netop blevet viet og har holdt bryllup, efter at han og moderen til hans børn har boet sammen i mere end 10 år. Det blev sandelig en god fest alligevel.
mh

sta
Indlæg: 15
Tilmeldt: 16.07.2016 15:37:21

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af sta » 25.07.2016 16:00:35

Altså: hvad er vigtigst for jer i fremtiden? Er det at kunne leve sammen, eller er det at bryllupsfesten pinedød SKAL finde sted samtidig med den legale vielse?
Fra et typisk dansk ståsted og mentalitet, så har du selvfølgelig helt ret og jeg er absolut helt enig med dig. Men min samboer kommer fra et land og en familie hvor dette betyder noget mere end det måske gør for dig og mig, og det ønsker jeg at respektere. Som sagt er vi overhovedet ikke uvillige til at foretage en borgerlig vielse, men vi ønsker heller ikke at gøre dette bare for at gøre det, hvis det faktisk viser sig at det ikke er nødvendigt.

Sådan som jeg forstår reglerne (siden vi ikke har noget problem med at dokumentere at vi har boede sammen i godt over 18 måneder) så bliver det afgørende her om det opfattes som om vi bor fra hverandre hvis, efter at vi har indleverede ansøgning om FS, tager tilbage til Asien mens jeg er folkeregistrerede i Danmark.

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af closed1 » 25.07.2016 17:12:27

Så er det måske lige her du skal sætte hæle i jorden og så gifter i jer - ligegyldig hvad alle andre i familien syntes - Der er rigtig mange , der kæmper med meget større problemer.
Hvis det er det eneste problem så del tude kiks ud til alle ----

Kan i have en god sommer - jeg ønsker jer et godt liv sammen.

sta
Indlæg: 15
Tilmeldt: 16.07.2016 15:37:21

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af sta » 25.07.2016 17:23:37

Så er det måske lige her du skal sætte hæle i jorden og så gifter i jer - ligegyldig hvad alle andre i familien syntes
Jeg behøver skam ikke at sætte foden ned på nogen som helst måde, min samboer ønsker jo selvfølgelig også et liv i Danmark og vi har som sagt ingen store modforestillinger om at gifte os på rådhuset.
Der er rigtig mange , der kæmper med meget større problemer.
Hvis det er det eneste problem så del tude kiks ud til alle ---
Nu var det absolut ikke min intention at fremstå som noget offer eller få noget sympati her, så hvis jeg gør det, så beklager jeg meget. Efter at have boet næsten 15 år rundt omkring i den 3. verden er jeg meget godt klar over at mine problemer er direkte latterlige sammenlignet med rigtigt mange andre som drømmer om et bedre liv for sig og sine, i Europa.

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af closed1 » 25.07.2016 19:04:52

Kan i have en god sommer - nyd hinanden - og gør som i bedst syntes ----

mh
Indlæg: 10041
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: "Coming home" regler og processuelt ophold

Indlæg af mh » 25.07.2016 21:32:30

Er brylluppet det vigtige, eller et solidt forhold? Mine forældre blev gift over hals og hoved, uden tid til at min mors familie kunne nå at blive inviteret. Det var nok ikke det, min mor havde drømt om, men 'needs must'. De holdt krondiamantbryllup sidste år.
mh

Besvar