Svartid - Udlændingestyrelsen

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Chr. R.
Indlæg: 156
Tilmeldt: 02.02.2015 23:44:22

Svartid - Udlændingestyrelsen

Indlæg af Chr. R. » 21.07.2016 18:23:42

Hej

Min hustru fik opholdstilladelse for knap ca. 2 måneder siden. I brevet stod der, at hun havde 5 dage til at kontakte kommunen for at få registreret sin Folkeregisteradresse hos mig, hvorefter hun ville modtage sit opholdskort efter 2-3 uger.

Vi fik kontaktet kommunen indenfor tidsfristen, og forventede da at modtage opholdskortet som oplyst. Det er dog dd. ikke nået frem. Efter 4,5 uge skriver jeg til Udlændingestyrelsen for at gøre dem opmærksom på det manglende kort. Det er nu knap 2 uger siden mailen med al nødvendig information blev sendt, men vi har fortsat intet svar fået. Jeg har opgivet at vente på at komme igennem telefonisk.

Det er tidskrævende at skulle forklare hendes arbejdsgiver, ny bank mm., hvorfor hun fortsat mangler sit opholdskort. Godt nok er vi inde i ferieperioden, men en så simpel men væsentlig henvendelse burde være løst på nuværende tidspunkt.

Mit spørgsmål er: hvor længe skal jeg/vi forvente at skulle vente, før Udlændingestyrelsen "når frem til" vores henvendelse?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Svartid - Udlændingestyrelsen

Indlæg af fundiver199 » 22.07.2016 05:21:13

Det er et privat firma, der laver opholdskortene. Så det primære problem er, at det private firma er bagud med produktionen. At Udlændingestyrelsen svarer på din mail og oplyser jer dette, ville gøre dig klogere men ikke løse det egentlige problem.

Udlændingestyrelsen er jo bagud med al deres arbejde. Og jeg ved såmænd ikke, hvad jeg synes, de burde prioritere højest. Det er dårlig service ikke at svare på mails. Men omvendt er det jo også dårlig service ikke at behandle de ansøgninger, de har modtaget.

Så det er lidt et valg mellem pest og kolera. Jeg er glad for, at jeg ikke er ansat i Udlændingestyrelsen, og dermed ikke behøver træffe det valg.

Jeg har tidligere hørt om cirka 2 måneders ventetid på det fysiske opholdskort. Så det virker sandsynligt, at din kone modtager opholdskortet, før du får svar på din mail til US.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Svartid - Udlændingestyrelsen

Indlæg af fundiver199 » 22.07.2016 05:31:39

PS. Og derfor giver det vel egentlig god mening, at US ikke skynder sig at svare på din mail. For ved at vente lidt bliver det nemmere og mindre tidskrævende for dem at svare. De kan så bare skrive:

"Kære XXX

Tak for din henvendelse. Jeg har slået op i vores system og kan se, at YYY firma sendte din hustrus opholdskort DATO. Hvis din hustru mod forventning ikke har modtaget det, er I velkomne til at henvende jer igen".

Hvis de svarer dig hurtigt, skal de komme med en masse hælden vand ud af ørerne om, at det private firma er bagud. Hvorefter du med 99% sikkerhed skriver igen og beder dem fortælle, hvor meget længere I skal vente. Hvilket de jo alligevel ikke kan fortælle dig, da det er det private firma, der skal gøre arbejdet.

Så det er faktisk en slags LEAN-strategi, at de skynder sig langsomt med at besvare denne type mails :mrgreen:

Chr. R.
Indlæg: 156
Tilmeldt: 02.02.2015 23:44:22

Re: Svartid - Udlændingestyrelsen

Indlæg af Chr. R. » 22.07.2016 09:10:59

Tak for svar :)

Jeg gad vide hvorledes et privat firma ville klare sig, såfremt de ikke selv leve op til deres tidsfrister, og tilmed er ca. 2 måneder om at besvare mails :roll:

Men hvorfor oplyse om de 2-3 uger, nu når de nok ved, at kortene er væsentlig længere tid om at nå frem??? Det er heldigvis ikke alt man skal forstå her i verden :lol:

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Svartid - Udlændingestyrelsen

Indlæg af fundiver199 » 22.07.2016 11:42:31

Chr. R. skrev:Jeg gad vide hvorledes et privat firma ville klare sig, såfremt de ikke selv leve op til deres tidsfrister, og tilmed er ca. 2 måneder om at besvare mails :roll:
US skal nok være glade for, at "kunderne" ikke kan gå til en anden "leverandør"... :roll:

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: Svartid - Udlændingestyrelsen

Indlæg af Thomas T » 22.07.2016 15:51:41

Det er ikke rigtigt at det private firma er bagud med produktionen. Min kone søgte om midlertidigt opholdskort i april, og der gik vist ca 3 uger fra ansøgningen var afleveret, til hun modtog det. Da hun søgte om ophold første gang, gik der rigtigt længe uden at hun modtog det, men en opringning til Udlændingestyrelsen fik dem gjort opmærksom på at kortet ikke var blevet bestilt som det skulle. Herefter gik der mindre end 2 uger før hun fik kortet tilsendt.
Derfor mistænker jeg Udlændingestyrelsen for at være mere end sjusket i deres sagsbehandling og efterfølgende bestilling af kort. Der er i hvert fald ikke noget der tyder på, at det er firmaet der producerer kortene som er bagud.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Svartid - Udlændingestyrelsen

Indlæg af fundiver199 » 23.07.2016 05:27:24

Statsforvaltningen har på dialogmøde 29. juni 2016 oplyst ÆUG, at der pt. er forlænget ventetid på opholdskort pga. sommerferien. Jeg går ud fra, at det er det samme firma, der laver opholdskortene, uanset om man har ophold efter danske regler eller EU-regler.

Fordi der ikke var kø ved indcheckning i lufthavnen, da man rejste i april, kan der godt være det for en, der rejser i juli :wink:

PS. Men jeg ville da også følge op på sagen. Hvad trådstarter jo allerede har gjort. Der kan vel ske en fejl, så sagsbehandleren glemmer at bestille kortet. Selvom det selvfølgelig bør være en absolut undtagelse.

Hvis ikke der er sket noget inden udgangen af juli måned, må Chr. R spise en tålmodighedspille og gribe knoglen og ringe til dem. Jeg har for nylig hørt om 40 minutters ventetid på at komme igennem på telefonen.

https://www.youtube.com/watch?v=UPr3K-I__ug

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Svartid - Udlændingestyrelsen

Indlæg af mh1 » 23.07.2016 12:33:17

Jeg ville også følge op.

Jeg har på universitetet været ude for at godkendelsen af min ansøgning om praktik var kommet til at ligge under en masse andet, og fik den derfor først knap et år efter at jeg skulle have brugt den ...
mh
Rådgiver for ÆUG

Chr. R.
Indlæg: 156
Tilmeldt: 02.02.2015 23:44:22

Re: Svartid - Udlændingestyrelsen

Indlæg af Chr. R. » 23.10.2016 10:33:07

Her kommer så afslutningen på sagen.

Idet min tålmodighed bestemt ikke er til laaange telefoniske ventetider, valgte jeg i stedet at bombe US med en ugentlig mail. Disse fik jeg ikke svar på, men efter ca. 1,5 måned efter første mail blev afsendt, dukkede det kraftigt forsinket opholdskort endeligt op :)

Besvar