Folkeregistreringsdato - Fejl?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
fhansen1982
Indlæg: 14
Tilmeldt: 18.05.2015 18:34:49

Folkeregistreringsdato - Fejl?

Indlæg af fhansen1982 » 07.08.2015 09:16:37

Hej Forum

Igår var vi til integrationssamtale, hvor vi af medarbejderen fik at vide, at ifølge hendes oplysninger, så er min kone tilmeldt folkeregistret 10. marts - datoen vi ansøgte om FS. Opholdstilladelse fik hun 23. juni og vi fik lavet cpr samme dag. Men hvis det tæller fra 10. marts, skal hun jo bestå en prøve 10. september senest. US har tekniske problemer idag, så prøver lige høre jer her. Vi har jo travlt så. Kan det passe?

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Folkeregistreringsdato - Fejl?

Indlæg af fundiver199 » 10.08.2015 06:47:54

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... _dansk.htm

"Den præcise frist for, hvornår man skal opfylde kravet om at bestå en danskprøve på A1-niveau eller højere niveau, vil fremgå af det brev, som Udlændingestyrelsen sender, når man får sin opholdstilladelse. "


Vent og se, hvad der står i det brev, din kone får fra US, før I foretager jer noget i sagen.

fhansen1982
Indlæg: 14
Tilmeldt: 18.05.2015 18:34:49

Re: Folkeregistreringsdato - Fejl?

Indlæg af fhansen1982 » 12.08.2015 15:57:23

Vi modtog et brev tilbage i slut juni, et brev deriøvrigt har en fejl på første side, der viser samme udløbsdato som datoen hvor min kones opholdstilladelse begynder. Så de breve kan man vist ikke stole for meget på. Nu har vi endelig fået den fejl rettet og fået tilsendt et nyt brev. Hun fik opholdstilladelse slut juni og fik cpr samme dag.

Jeg brugte 3 timer i fredags for at ringe frem og tilbage mellem borgerservice og US - førstnævnte læser loven således, at de tæller min kones tilmeldelse til folkeregistret fra 10. marts (datoen vi søgte om FS hos politiet, og datoen hvor min kone har fået meddelt opholdstilladelse fra, hvilket vel er pga. processuelt ophold, at man går tilbage). Hun har først reelt tilmeldt sig i slut juni og fået cpr der.
Men det ville jo så betyde, at deadline for A1 så var 10. september. Nu har vi dog endelig fået et brev fra US, hvori der står, at deadline først er i december - det giver jo ingen mening at de læser tilmeldelse til folkeregistret anderledes, og da slet ikke, at Borgerservice tæller tilbage i tid. Hun har jo ikke fået CPR siden slut juni. Har andre prøvet noget lignende? Så hører jeg meget gerne fra jer. Det er da dybt problematisk at US henviser til en lov, som de læser anderledes end Borgerservice.
Vi har bestilt en danskprøve i slutningen af september (efter 10. september), men jeg gruer skam stadigvæk for denne amatøragtige behandling og frygter, at de lige pludselig "tæller", som de vil.

H_Larsen
Indlæg: 232
Tilmeldt: 18.03.2012 19:28:54

Re: Folkeregistreringsdato - Fejl?

Indlæg af H_Larsen » 16.08.2015 13:54:03

Hej

Lov om Det Centrale Personregister § 22, stk. 3.

§ 22. Ved tilflytning fra udlandet skal som tilflytningsdato registreres datoen for indrejse med de i stk. 2 og 3 nævnte undtagelser.

Stk. 2. For flygtninge foretages registrering i CPR efter reglerne herom i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov).

Stk. 3. Andre udlændinge, hvis registrering af tilflytning sker på grundlag af opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingelovgivningen, som er udstedt efter deres indrejse, skal registreres som tilflyttet på datoen for udstedelsen af opholdstilladelsen eller -beviset.


https://www.retsinformation.dk/forms/r0 ... ?id=144955

Jeg har så været inde og kigge på nyidanmark og fundet følgende
Tidsfrister

Danskprøve på A1-niveau eller højere niveau skal som udgangspunkt bestås senest 6 måneder efter, at man er tilmeldt folkeregistret i Danmark, eller senest 6 måneder efter, at man har fået opholdstilladelse som familiesammenført ægtefælle, hvis man allerede har opholdstilladelse i Danmark på et andet grundlag.
Så jeg mener fejlen ligger hos borgersevice som ikke følger Lov om Det Centrale Personregister § 22, stk. 3.

mvh

Larsen

fhansen1982
Indlæg: 14
Tilmeldt: 18.05.2015 18:34:49

Re: Folkeregistreringsdato - Fejl?

Indlæg af fhansen1982 » 17.08.2015 07:39:59

Tak for dit bidrag:

Men hvordan læser du så den lov i vores situation? Skal hun bestå senest i september? Fordi "udstedelsen af opholdstilladelsen" - denne går jo helt tilbage til den dato, hvorfra vi søgte om FS. US går tilbage og giver hende de måneder imellem marts og juni. Det oplever andre vel også? Hendes opholdstilladelse er gældende fra marts, selvom hun først får brevet i juni.
Vi har modtaget et brev fra US, hvor deadline er først til december.

H_Larsen
Indlæg: 232
Tilmeldt: 18.03.2012 19:28:54

Re: Folkeregistreringsdato - Fejl?

Indlæg af H_Larsen » 18.08.2015 16:57:00

Hej

Hun har opholdstilladelse fra den 10 marts

Hun skal være registrering i CPR den 23 juni

Hun skal have bestået dansk prøve seneste den 23. december

Sådan forstå jeg cpr-loven og det som der står på nyidanmark.dk
grundlag af opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingelovgivningen, som er udstedt efter deres indrejse, skal registreres som tilflyttet på datoen for udstedelsen af opholdstilladelsen eller -beviset
Det er ikke hvornår den gælder fra, men hvornår US har skrevet opholdstilladelsen

mvh
Larsen

Besvar