Udrejse under sagsbehandling

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
FCV
Indlæg: 13
Tilmeldt: 18.12.2014 08:59:28

Udrejse under sagsbehandling

Indlæg af FCV » 21.04.2015 08:45:34

Hej,
Min forlovede og mig skal giftes i Danmark i Juni hvor hun kommer på besøg i 3 uger. Min tanke er så at vi vil aflevere ansøgning om ægtefællesammenføring hos US straks efter brylluppet så sagsbehandlingen kan finde sted mens hun ordner det praktiske med at sige job op, sælge bilen mv. i Argentina. Jeg vil så tage derned i Oktober og så vil vi rejse tilbage til DK sammen for at bo her. Jeg regner med at ansøgningen er færdigbehandlet på dette tidspunkt, men hvis ikke så burde hun kunne være her under visumfri ophold i 3 mdr, mens vi venter svar.
Jeg hører dog fra en ven at han kender en fra sit arbejde der har fået at vide at konen ikke må rejse ud af landet under sagsbehandlingen (eller at hun ikke kan komme tilbage igen før sagen er færdigbehandlet).
Jeg har forsøgt at læse lovteksten, men kan ikke finde noget der peger i den retning.
Bliver den normale visumfri indrejsetilladelse inddraget ifm. ansøgning om ægtefællesammenføring? eller kender andre til problemer omlring udrejse? (Hvis I kan pege på et sted i lovteksten hvor der står noget om det vil det også være godt).
Jeg ved at man kan søge tilbagerejsetilladelse, men dels gives de normalt ikke hvis rejsen er over 3 måneder (hvilket dette er) og dels burde det være nok at hun er her på sit visumfri ophold i 3 mdr.
Da hun skal tage sine 2 katte med, og billetterne fra Argentina skal købes i god tid, vil jeg meget gerne have en afklaring på dette, men US har ikke besvaret mine 3 henvendelse på mail (via borger.dk).
Alt hjælp vil være meget værdsat.
vh.
Felipe

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Udrejse under sagsbehandling

Indlæg af mh1 » 21.04.2015 13:15:22

Det er ikke rigtigt at man ikke må rejse ud under sagsbehandlingen. Naturligvis ikke!

De almindelige visumregler gælder også for dem, der søger om fs. Hvis din - til den tid - kone har visumfri dage 'tilovers' efter at I søger om fs, så kan hun både rejse ud og tilbage lige så let og frit, som hvis hun ikke havde ansøgt om fs. Man skal bare sørge for at US ved hvor et evt. gammeldags brev skal sendes til.
mh
Rådgiver for ÆUG

bolind
Indlæg: 80
Tilmeldt: 27.12.2013 10:28:37

Re: Udrejse under sagsbehandling

Indlæg af bolind » 21.04.2015 17:00:22

Det du måske tænker på er, at man ikke vil få tilkendt et turistvisum hvis man søger det, mens sagsbehandlingen er i gang. Det er vistnok i perioden fra ansøgningen bliver afleveret og til det bliver meddelt, at sagen kan tages til behandling, men i praksis sker dette ofte kort tid før ægtefællesammenføringen rent faktisk bliver tilkendt, så det gør ikke den store forskel.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Udrejse under sagsbehandling

Indlæg af mh1 » 21.04.2015 19:41:17

Den praksis skulle være ændret - jeg mener, det nu er muligt at få visum selv om fs-sagen er under behandling. Det ville jo også være at behandle det lige ulige, hvis de visumfrie må rejse ind, mens de visumpligtige ikke må få visum.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Udrejse under sagsbehandling

Indlæg af fundiver199 » 22.04.2015 08:57:22

Ja det er nu muligt at få visum, selvom man har søgt om familiesammenføring. Dog skal Udlændingestyrelsen være kommet så langt i sagsbehandlingen, at de har nået at tage stilling til, at der hverken er tale om proformaægteskab eller tvangsægteskab.

Og da det meste af ventetiden ofte ligger før dette punkt i sagsbehandlingen, er muligheden i mange sager illusorisk. Men har man en kompliceret sag, der trækker ud af andre grunde end bare almindelig ventetid, f.eks. en sag der afventer en vurdering fra asylkontoret, så vil det være muligt at få udstedt et visum, når ægtefællekontoret har haft tid til at overbevise sig selv om, at man ikke er tvangsgift eller proformagift.

Men man er stadig bedre stillet som visumfri, da man så (naturligvis) frit kan komme og gå, som man vil, så længe man holder sig inden for 90 dages reglen. Det har man altid kunnet, så hvis nogen har fået andet at vide, er det fra personer, der blander tingene sammen, eller der er tale om en misforståelse.

FCV
Indlæg: 13
Tilmeldt: 18.12.2014 08:59:28

Re: Udrejse under sagsbehandling

Indlæg af FCV » 22.04.2015 12:50:05

Tak for alle svar, det er meget i linje med den forståelse jeg havde af sagen. Min vens kamerat er tilsyneladende gift med en der skal have visum og har nok været ramt af at ikke kunne få turistvisum under sagsbehandlingen. Dette er ikke et problem for mig, så nu kan vi komme videre med vores planer :)
vh
Felipe

Besvar