Hvor er vi trætte af Danmark!!!
: 19.05.2008 22:22:49
Jeg er bare så frustreret nu at jeg er nødt til at skrive mig ud af det og dele mine tanker med andre i lignende situation.
Sagen er den at jeg - dansk statsborger - blev gift med en filipiner i november måned 2007. Vi blev gift mens han var her på visum, og søgte derefter om familiesammenføring d. 3. december 2007 i US.
Da min ægtefælle er under 24 år, har vi bedt om dispensation fra 24-års reglen, da jeg har særbørn her i landet fra tidligere ægteskab. Vi fik det første chok, da vi blev stillet i udsigt at der ville blive tale om en 7-måneders sag. Vi havde nok regnet med en del mindre, men kunne jo ikke andet end acceptere dette.
De første fire måneder skete der absolut intet i vores sag (hvilket da også blev bekræftet af US ved telfonisk forespørgsel.)
I midten af april modtog min eks-hustru så et spørgeskema, hvor hun på tro og love skulle erklære at jeg nu også havde regelmæssig samkvem med mine børn. Hun svarede positivt på dette og returnerede skemaet samme dag som hun fik det. Fire uger efter rettede jeg igen en forespørgsel til US for at høre om status på vores sag. De bekræftede at have modtaget skemaet retur fra min eks-hustru, men havde i øvrigt ikke foretaget sig yderligere i sagen.
Jeg haar forståelse for at ting tager tid, og især i US hvor der sikkert er meget travlt. Men i den periode der nu er gået har min mand modtaget 5 forskellige jobtilbud (ganske uopfordret), som han har måtte sige nej til, da han jo som bekendt ikke må arbejde før han har sin opholdstilladelse. Regeringen og US taler om hvor vigtigt det er at integrere nyankomne og gøre dem selvforsørgende så hurtigt som muligt. Hmmmm, for mig at se prøver man mere at pacificere folk ved disse lange ventetider. Hvordan skal man kunne blive integreret , hvis man ikke må deltage aktivt i det danske samfund? Jeg har naturligvis gjort US opmærksom på de mange jobtilbud, og spurgt om disse evt. kunne fremskynde sagsbehandlingen. Til dette fik jeg følgende svar: "Jo, hvis din mand kan få et job hvor han kan tjene over 425.000 kr. om året!!!" Det er mig stadig en gåde, hvorfor og af hvem denne grænse er blevet defineret.
Jeg håber stadig hver eneste dag at finde et positivt brev fra US i posstkassen, og den samme dag det kommer, agter jeg at anmode US om en udskrift af journalen, så jeg får dokumentation for deres langsommelige sagsbehandling. Jeg overvejer stærkt at starte endnu en debat omkring den måde Danmark behandler nyankomne på - om ikke andet, så med det formål at skabe lidt kontrast til alle de charmekampagner fra US, som man dagligt ser i TV.
Tak til alle Jer der gad læse mine sure opstød. Jeg har i bund og grund altid været et positvit menneske, men jeg må indrømme, at det bliver sværere og sværere for hver dag at leve op til dette.
Sagen er den at jeg - dansk statsborger - blev gift med en filipiner i november måned 2007. Vi blev gift mens han var her på visum, og søgte derefter om familiesammenføring d. 3. december 2007 i US.
Da min ægtefælle er under 24 år, har vi bedt om dispensation fra 24-års reglen, da jeg har særbørn her i landet fra tidligere ægteskab. Vi fik det første chok, da vi blev stillet i udsigt at der ville blive tale om en 7-måneders sag. Vi havde nok regnet med en del mindre, men kunne jo ikke andet end acceptere dette.
De første fire måneder skete der absolut intet i vores sag (hvilket da også blev bekræftet af US ved telfonisk forespørgsel.)
I midten af april modtog min eks-hustru så et spørgeskema, hvor hun på tro og love skulle erklære at jeg nu også havde regelmæssig samkvem med mine børn. Hun svarede positivt på dette og returnerede skemaet samme dag som hun fik det. Fire uger efter rettede jeg igen en forespørgsel til US for at høre om status på vores sag. De bekræftede at have modtaget skemaet retur fra min eks-hustru, men havde i øvrigt ikke foretaget sig yderligere i sagen.
Jeg haar forståelse for at ting tager tid, og især i US hvor der sikkert er meget travlt. Men i den periode der nu er gået har min mand modtaget 5 forskellige jobtilbud (ganske uopfordret), som han har måtte sige nej til, da han jo som bekendt ikke må arbejde før han har sin opholdstilladelse. Regeringen og US taler om hvor vigtigt det er at integrere nyankomne og gøre dem selvforsørgende så hurtigt som muligt. Hmmmm, for mig at se prøver man mere at pacificere folk ved disse lange ventetider. Hvordan skal man kunne blive integreret , hvis man ikke må deltage aktivt i det danske samfund? Jeg har naturligvis gjort US opmærksom på de mange jobtilbud, og spurgt om disse evt. kunne fremskynde sagsbehandlingen. Til dette fik jeg følgende svar: "Jo, hvis din mand kan få et job hvor han kan tjene over 425.000 kr. om året!!!" Det er mig stadig en gåde, hvorfor og af hvem denne grænse er blevet defineret.
Jeg håber stadig hver eneste dag at finde et positivt brev fra US i posstkassen, og den samme dag det kommer, agter jeg at anmode US om en udskrift af journalen, så jeg får dokumentation for deres langsommelige sagsbehandling. Jeg overvejer stærkt at starte endnu en debat omkring den måde Danmark behandler nyankomne på - om ikke andet, så med det formål at skabe lidt kontrast til alle de charmekampagner fra US, som man dagligt ser i TV.
Tak til alle Jer der gad læse mine sure opstød. Jeg har i bund og grund altid været et positvit menneske, men jeg må indrømme, at det bliver sværere og sværere for hver dag at leve op til dette.