Forlængelse af opholdstilladelse og kontanthjælpsydelse

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
kimusa
Indlæg: 2
Tilmeldt: 25.02.2014 13:16:24

Forlængelse af opholdstilladelse og kontanthjælpsydelse

Indlæg af kimusa » 20.03.2014 13:26:05

Jeg håber, at ÆUG kan hjælpe med at afklare et tvivlsspørgsmål. Situationen er denne:

Jeg er dansk statsborger, er blevet arbejdsløs uden realistisk udsigt til at kunne finde arbejde igen pga. min alder og vil modtage dagpenge fra sommeren 2014, når opsigelsesvarslet udløber. Min kone som har tidsbegrænset opholdstilladelse til november 2016 har heller ikke arbejde. Hun får hverken dagpenge eller kontanthjælp, da vi ikke ønsker at risikere noget i forhold til opholdstilladelsen. Dette har kunnet lade sig gøre, så længe jeg har haft mit arbejde, men nu går jeg som nævnt snart på dagpenge og den kan vi ikke klare os for på længere sigt. Vi har en fælles søn født i 2009, som vil være 7 år, når opholdstilladelsen skal forlænges. Mit spørgsmål er, hvis jeg eller os begge på tidspunktet for ansøgningen om forlængelse i 2016 får kontanthjælpsydelse, hvordan er så min kones muligheder for forlængelse set i lyset af at vi har et fælles barn på 7 år til den tid? Jeg synes at have læst at man ikke splitter familier med børn. Han har boet i Danmark siden han var et halvt år, har gået i dansk daginstitution siden han var halvandet år og taler dansk. Hvordan vil mulighederne være på længere sigt, hvis vi fortsat får kontanthjælp? Hvis hun får opholdstilladelsen forlænget med 5 år i 2016, vil vores barn være 12 år næste gang den skal forlænges.

Juma
Indlæg: 325
Tilmeldt: 08.06.2007 09:03:36
Geografisk sted: Danmark
Kontakt:

Re: Forlængelse af opholdstilladelse og kontanthjælpsydelse

Indlæg af Juma » 20.03.2014 14:03:31

Efter min bedste overbevisning handler spørgsmålet om familiens enhed om børn fra tidligere forhold ("særbørn"), i hvilken situation, der er flere muligheder for dispensation.

Det gælder ikke i jeres situation.

Det hedder dog også, at har et fælles barn boet her i landet 6-7 år kan der muligvis gives dispensation.

Det er dog ikke et retskrav.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Forlængelse af opholdstilladelse og kontanthjælpsydelse

Indlæg af mh1 » 20.03.2014 14:44:08

Når barnet har boet så længe i Danmark, at det har en 'selvstændig tilknytning' og det ville være i strid med barnets tarv at tvinge forældrene til at flytte barnet til et andet land, så vil barnets forældre kunne få forlænget opholdstilladelse, uanset økonomi. Tommelfingerreglen er, at når barnet har boet i DK 6-7 år, taler dansk og går i dansk skole, så har det en selvstændig tilknytning til DK.

Reglen vil i øvrigt også gælde, dersom forældrene bliver skilt, eller den danske ægtefælle afgår ved døden, før den udenlandske har fået varig opholdstilladelse.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar