Positivlisten

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Positivlisten

Indlæg af s.københavn » 17.01.2014 20:50:59

Hej,

Er der nogen der kender til positivlisten?

Jeg har læst mig frem til, at man kan afvige fra 24-årsreglen hvis man er omfattet af denne, da den består af uddannelser der er mangel på. Jeg er selv igang med, at uddanne mig revisor. Dog står der at man skal have kandidatgrad, og min er kun indtil videre på bachelornivaeu, dog undre det mig at det kan afviger 24-årsreglen, da det ikke er mange der har kandidatgrad inden de er 24. Man skal jo først igennem folkeskole, gymnasiel uddannelse, bachelor også kandidatgrad også skulle jeg mene man enten er 24 eller ældre.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Positivlisten

Indlæg af mh1 » 18.01.2014 10:20:51

Der jo TO personer i et parforhold/ægteskab :wink:
mh
Rådgiver for ÆUG

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Positivlisten

Indlæg af s.københavn » 18.01.2014 10:42:29

Han er over 24 :)

Det er mig der er 22,5

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Positivlisten

Indlæg af fundiver199 » 18.01.2014 12:07:40

Det, som mh mener, er, at dispensationsmuligheden typisk vil komme par til gode, hvor det er den udenlandske ægtefælle, der er under 24 år, hvorimod den danske ægtefælle f.eks. er 27 eller 30 år.

Jeg har hørt, at den daværende VK-regering overvejede også at give mulighed for dispensation, hvis den herboende ægtefælle blot var i gang med en uddannelse på positivlisten. Men at ideen blev droppet pga. modstand fra Dansk Folkeparti.

Og den nuværende regering vil af princip ikke forholde sig til, hvad der er rimeligt eller hensigtsmæssigt, fordi der skal være "ro om udlændingepolitikken". Så derfor fortsætter vi uanset hvad med nogle regler og en praksis, der blev udtænkt af den forrige regering for cirka 11 år siden.

Så I må enten vente 1 år med at søge, til du er fyldt 23½, eller benytte jer af "EU-løsningen" eller opholdstilladelse i Danmark på baggrund af erhver eller studier. Hvis I ikke er gift, kan din kæreste f.eks. blive au pair i Danmark.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Positivlisten

Indlæg af fundiver199 » 18.01.2014 12:12:51

PS. Da hovedargumentet for 24-års reglen er, at den skal sikre, at den herboende ægtefælle har opnået tilstrækkelig modenhed til at kunne modstå et evt. pres fra sine forældre for at indgå i ægteskabet, kan man undre sig over, hvorfor aldersgrænsen i det hele taget også gælder for den udenlandske ægtefælle. Men sådan er der så meget, der fortaber sig i historiebøgernes tåge.

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Positivlisten

Indlæg af s.københavn » 19.01.2014 09:31:29

Hej igen,

Tak for svar.

Jeg kan forstå, at der ikke er nogen muligheder igennem positivlisten.

Angående au-pair, så havde jeg aldrig tænkt i den retning. Nok også mere fordi den måde vi gør det på nu, er at jeg rejser ned til ham når jeg arbejdet og pengene tillader det, også kommer han her på visum i en måned af gangen således, at se 3 måneder man har på et halvt år fordeles lidt, så der ikke går så lang tid i mellem man ses. Han studerer på universitetet dernede. Dvs selvstuderende, så han går derfor kun til eksamerne og læser selv. Vi planlægger også vores besøg efter hans eksamener, og derfor ville aur pair, på den måde ikke være en løsning, da han derfor ikke ville kunne tage sine eksamener. Dog kunne man overveje muligheden med han så ventede et år med hans uddannelse, men ligemeget hvad, så skulle han finde en værtsfamile og helts tæt på mig, og jeg ved ikk hvordan reglerne er omkring det hvorledes han så måtte sove hos mig, da han jo så skulle bo hos værtsfamilien og arbejde der. Så alt i alt tror jeg ideen med at vente et år, også prøve at få det til, at fungerer indtil da, eller som du siger benytte sig af eu-metoden og flytte til Malmø. Jeg har en andelslejlighed her i dk. Så ville det evt. Være muligt måske at fremmede den, i mens man lejede en i evt. Malmø således at man ikke skal ud i og købe og sælge? Vi har jo en interesse i efter et stykke tid i hvert fald at flytte tilbage til dk. Men jeg ved dog heller ikke hvor lang tid man skal bo i Sverige før han har mulighed for at flytte med tilbage. Er det 2, eller 5 år? Det kræver vel han har fået svenske permanent opholdstilladelse?

Tak igen fordi du gider give dig tid til at svare.

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Positivlisten

Indlæg af s.københavn » 19.01.2014 09:54:35

Forresten i sammenhæng til det jeg lige skrev, skal det nævnes, at han endnu ikke har været i militæret endnu. Han vil ikke i militæret, og så længe han studerer er han "fritaget", dog er han stadig nervøs for, at de på er tidspunkt tager ham ind alligevel fordi Tyrkiet mange gange bare er utilregnelige når de kommer til regler.

Jeg har hørt, at så længe han bor i et andet land, kan han søge fritagelse på den danske ambassade, hvilket stadig giver ham ret til feks at rejse hjem og besøge hans familie. Det har jeg hørt, at han kan gøre indtil han er 38 ( han er kun 24 nu) også kan man vidst betale sig fra det efterfølgende.

Problemet i det er, at hvad hvis vi venter 1 år så vi kan søge i dk og de vælger inden at tage ham ind i militæret? Så vidt jeg har forstået er det ca. 1 år de skal være inde, og de kan ikke rigtig ha kontakt til omverden. Det er altså forfærdeligt at tænke på. :(

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Positivlisten

Indlæg af fundiver199 » 19.01.2014 12:06:58

De fleste andelsforeninger tillader fremleje i f.eks. et år. Så ja du kan godt bo et år i Sverige uden at sælge din andelslejlighed. Fremleje skal dog normalt altid godkendes af bestyrelsen, og jeg kan selvfølgelig ikke garantere dig for, at din bestyrelse vil godkende en evt. fremleje.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Positivlisten

Indlæg af mh1 » 19.01.2014 16:53:28

Der er nu ingen tegn i sol og måne på at man hernede pludselig vil til at gå på rov blandt de studerende, som passer deres uddannelse, for at få flere værnepligtige ind - tværtimod! Siden 1998, hvor jeg første gang behøvede at interessere mig for reglerne, er det blevet lettere og lettere. Værnepligten er sat ned fra 15 til 12 måneder, og for dem, som HAR en højere uddannelse - bachelor eller mere - er der mulighed for at slippe med 6 mdr.

Han kan også betale sig fra tjenesten, hvilket både er muligt når man bor i Tyrkiet, og når man bor i udlandet. For dem der bor i Tyrkiet er prisen ca. 30.000 TL (min svoger, som er ved at tage sin PhD betalte sig fra tjenesten sidste år).
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar