økonomisk støtte

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Malene
Indlæg: 36
Tilmeldt: 07.06.2009 14:07:40

økonomisk støtte

Indlæg af Malene » 30.09.2009 21:09:57

hej. hvis man er enlig forsørger nu, og blir gift, hvor meget mister jeg af den støtte jeg får??? er på su, og får dobbelt su, og ekstra børne penge, og har fri plads til vores søn. hvis vi blir gift kan min kæreste ikke bo på min adresse da han ingen opholstilladelse har, og kan derfor heller ikke arbjede, lig med ingen indkomst fra hans side af... er der nogen der har forstand på de økonomiske retningslinjer?

Anne Alver
Indlæg: 127
Tilmeldt: 19.06.2008 09:19:09
Geografisk sted: Danmark

Re: økonomisk støtte

Indlæg af Anne Alver » 30.09.2009 21:52:09

Hvis I bliver gift, kan I søge om familiesammenføring. Hvis han er her når I indgiver ansøgningen, må han godt bo hos dig, mens I venter på opholdstilladelsen. Det er så først, når han får den, at han kan begynde at arbejde og hjælpe til med udgifterne.

De tilskud, du får som enlig forsørger, kan du ikke få mere, hvis du bliver gift.

dotGusten
Indlæg: 539
Tilmeldt: 24.01.2008 14:33:12
Geografisk sted: Abidjan, Côte d'Ivoire
Kontakt:

Re: økonomisk støtte

Indlæg af dotGusten » 01.10.2009 10:06:17

Og det gælder også selv om man ikke bor på samme adresse, da ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden.

Du skal være opmærksom på, at ægteskabet vil blive betragtet som proforma, hvis der ikke er et reelt samliv, og det er der jo ikke, når i ikke har samme adresse.

I henhold til loven skal man anmelde til folkeregisteret hvor man opholder sig.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: økonomisk støtte

Indlæg af mh1 » 01.10.2009 13:43:45

Din mand kan godt bo hos dig, mens han søger om opholdstilladelse på grundlag af jeres ægteskab, men han kan bare ikke blive tilmeldt folkeregisteret før opholdstilladelsen er i orden. Politiet og US skal vide, at han er hos dig.
Du skal sørge for at informere alle de steder, der er relevante, om at du nu er gift og at din mand bor hos dig, men endnu ikke har opholdstilladelse og derfor heller ingen indtægt.
Nogle myndigheder tillader sig kækt at beregne en fiktiv indtægt hos ægtefæller uden!
Bor han reelt et helt andet sted, er det selvfølgelig det, du meddeler.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: økonomisk støtte

Indlæg af fundiver199 » 01.10.2009 15:28:17

Jeg kender ikke reglerne på området. Men ærlig talt så lyder det meget mærkeligt – og urimeligt – hvis man mister de tilskud, der gives til enlige forsørgere, fordi man bliver gift med en udlænding, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som derfor heller ikke kan bidrage til barnets forsørgelse.

Hvis de danske myndigheder vil fratage Malene hendes dobbelte SU og ekstra børnepenge med den begrundelse, at hun nu har en mand, som kan hjælpe til med at betale regningerne, så må de da anstændigvis forinden give denne mand en opholdstilladelse, så han også i praksis har mulighed for at gøre dette.

Men hvis loven virkelig er, som Anne Alver beskriver den, så må Malene jo tænke grundigt over, om hun overhovedet har råd til at gifte sig med barnets far lige nu, eller om dette må vente, til hun er blevet færdig med sin uddannelse og har fundet et job.

Malene
Indlæg: 36
Tilmeldt: 07.06.2009 14:07:40

Re: økonomisk støtte

Indlæg af Malene » 01.10.2009 18:31:50

SYNS det er mega svært. for kommer til at mangle 6000kr, hvis ikke mere, hvis vi gifter os. holder lidt med fundiver i at det er en underlig praksis hvis de tager al min støtte. men tror desværre at det er såan tingene ligger. :-( har prøvet at kontakte kommunen men de svare ikke:-( - tror reglerne er sådan at så må jeg ud og næsten have et fuldtids job ved siden af min uddannelse, og det er umenneskeligt, og vil ikke komme til at se min søn ret meget. så hvis reglerne virkelige er så umenneskelige som jeg tror, men ikke håber, så må vi vente med ægteskab til 2012. der er længe til. øv

dvs hvis vi bliver gift, så oplyser jeg at han bor hos mig, men det vil jo være ulovligt i det han jo ingen opholstilladelse har??? eller er det forstået forkert?

salena
Indlæg: 22
Tilmeldt: 23.04.2009 19:06:49

Re: økonomisk støtte

Indlæg af salena » 01.10.2009 20:08:12

hej Malene
Hvis I bliver gift mister du børnetilskud og forhøjet børnetilskud fra kommunen da du jo så ikke er enlig længere. Hvis din kæreste ikke er faderen til dit barn vil du stadig beholde dit børnebidrag, som jo er det faren betaler. børnefamilie ydelse fra staten mister du heller ikke, og heller ikke boligsikring.

dotGusten
Indlæg: 539
Tilmeldt: 24.01.2008 14:33:12
Geografisk sted: Abidjan, Côte d'Ivoire
Kontakt:

Re: økonomisk støtte

Indlæg af dotGusten » 02.10.2009 06:55:27

fundiver199 skrev: Hvis de danske myndigheder vil fratage Malene hendes dobbelte SU og ekstra børnepenge med den begrundelse, at hun nu har en mand, som kan hjælpe til med at betale regningerne, så må de da anstændigvis forinden give denne mand en opholdstilladelse, så han også i praksis har mulighed for at gøre dette.
Der er endnu en gang tale om to forskellige lovsæt, som ingen har fundet anledning til at koordinere. Så den ene lov tager ikke hensyn til, hvor manden opholder sig og om det er lovligt. Den anden tager ikke hensyn til økonomien.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: økonomisk støtte

Indlæg af mh1 » 02.10.2009 11:02:49

Reglerne er meget firkantede, men der er noget, der hedder fortolkning, som er mere 'rundt'.

Malene, jeg synes du skal henvende dig til kommunen på skrift og få et skriftligt svar på, hvad der efter deres retningslinjer betyder at dine tilskud bortfalder. Kender din kommune til sager med ægtefæller, der venter på den enes opholdstilladelse, må de have haft lignende sager, så de ved hvad der gælder.

Det ekstra børnetilskud er jo betingelsen for den dobbelte SU, så bortfald af det ene medfører automatisk bortfald af det andet, og SU-styrelsen retter ind efter kommunen, ikke omvendt.

Få endvidere klar besked fra skattevæsenet om, hvornår du vil kunne få din mands uudnyttede bundfradrag, dvs. dobbelt fradrag, så du kan planlægge ud fra det. Formodentlig vil du først kunne få det, når han har opholdstilladelse, men til gengæld vil du måske kunne få det med tilbagevirkende kraft for hele skatteåret.

Det kan være lige så meget værd at IKKE skulle betale noget, som at få tilskud :wink:
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar