Gift i tyrkiet

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Tenna9
Indlæg: 1
Tilmeldt: 15.08.2018 14:18:10

Gift i tyrkiet

Indlæg af Tenna9 » 15.08.2018 14:26:30

Hej,
Jeg håber nogle evt. Kan hjælpe mig.
Sagen er den at min iranske kæreste og jeg planlægger at blive gift i Tyrkiet denne oktober, men jeg er dog i tvivl over hvilke dokumenter jeg skal medbringe.
Jeg har bestilt min dåbsattest og personattest, derudover har jeg været på kommunen og få min bopælsattest - desværre på dansk, da de rendte med hovedet under armen og ikke viste noget angående det, og den ligner noget man selv kunne have skrevet på computeren.

Jeg tænkte på om man kunne bruge sin personattest istedet for bopælsattesten/civilstandattesten, da der står i personattest at jeg er ugift på dansk og engelsk.

Jeg har også fået bestilt apostillestempling hos udenrigsministeriet, som bare skal sendes afsted.

Håber I kan hjælpe.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Gift i tyrkiet

Indlæg af mh1 » 15.08.2018 19:32:15

Tyrkiet accepterer KUN dokumenter på tyrkisk, så du skal have oversat dine dokumenter til tyrkisk. Hvis de er på engelsk, kan du få det gjort billigere i Tyrkiet end i DK, men du må regne med at skulle af med nogle hundrede kroner, da oversættelserne skal notarstemples - oversættelsen er relativt billig, men ikke notaren. Det vil ikke være billigere atcfå oversat i DK, da du vil skulle benytte en af de oversættere, som den tyrkiske ambassade har på sin liste, og oversættelsen skal stemples af ambassadens notar.

I skal have dokumentation, som viser: civilstand, forældres navne, fødested og fødselsdato, altså fødsels-/dåbsattest og bopælsattest. I skal desuden have oversat de to sider i jeres pas, som viser billede og div. personoplysninger.

Alt hvad I har af dokumentation, skal I have i to eksemplarer, dvs. 1 original og 1 kopi af alt. Tag også kopi af den side, som er stemplet ved indrejse i Tyrkiet, som bevis på lovligt ophold.

I skal endvidere begge have en lægeattest, som i mod betaling kan få lavet i Tyrkiet - forklar lægen, at det er til ægteskab, så ved han/hun, hvad der skal testes for.

I skal også selv sørge for at have 2 vidner med til vielsen, så hvis ikke I kender nogen der kan tage med, må I se at blive gode nok venner med nogen på hotellet, som vil gå med hen for at bevidne at I er jer, og at I gifter jer frivilligt.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar