Særeje

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Wiaam
Indlæg: 39
Tilmeldt: 16.07.2017 19:16:25

Særeje

Indlæg af Wiaam » 27.08.2017 22:52:44

Jeg har haft meget min tvivl ..
Det kan godt være lidt egoistisk, men måske for at beskytte lidt sig selv alligevel.

Er der nogle der har lavet særeje og hvad har jeres udlændings mand/kone sagt til det?

Kan man lave en særeje eller noget andet eje (i hvert fald alt hvad man ejer før ægteskab eller det man selv køber på sit navn bliver kun ens ting og ikke fælles?)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Særeje

Indlæg af mh1 » 28.08.2017 11:06:04

Der er mange, som laver særeje. I mange lande er det endda den almindelige ordning, så mange udlændinge finder det helt i orden.

Man kan stort set skrue særejet sammen, lige som man vil. Brøkdelssæreje, aftrapningssæreje, skilsmissesæreje mm.

Man kan også i nogle tilfælde lave en hvor man vælger en af ægtefællernes hjemlands særeje. I fx Californien, Tyrkiet, Tyskland og Schweiz har man den ordning, at alt hvad hver især ejer ved indgåelse af ægteskabet er 'personlig formue', dvs det skal ikke deles ved skilsmisse. Hvad man arver eller får forærende bliver også særeje. Det er kun det, som købes og opspares for løbende indtægter under ægteskabet, som skal deles.

Hvis du vil have en skræddersyet ægtepagt, må du have en advokat på. Sørg for at snakke det igennem med din ægtefælle, så I er helt enige om hvad det er der foregår.
mh
Rådgiver for ÆUG

Wiaam
Indlæg: 39
Tilmeldt: 16.07.2017 19:16:25

Re: Særeje

Indlæg af Wiaam » 12.11.2017 18:19:26

Hvad er Brøkdelssæreje, aftrapningssæreje, skilsmissesæreje mm.

Hvad er din erfaring af særeje ? er bedst at lave ?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Særeje

Indlæg af mh1 » 13.11.2017 21:38:29

Brøkdelssæreje er, som navnet siger særeje over en brøkdel af formuen, fx ⅔ af formuen er særeje, resten alm. formuefællesskab.

Aftrapningssæreje er at man fx lægger ud med fuldstændigt særeje, men så aftrapper det med en brøkdel pr. år eller pr. 3., 5. eller 10. år, således at man efter en årrække ikke længere har noget der er særeje.

Skilsmissesæreje er særeje, som KUN træder i kraft, hvis man bliver skilt. Hvis ægteskabet opløses ved død, er der fællesformue.

Hvad der er bedst kan man ikke sige generelt. Hvis man kunne det, ville der ikke være brug for flere forskellige slags. Du bør vende det med en advokat.
mh
Rådgiver for ÆUG

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: Særeje

Indlæg af DortheM » 14.11.2017 07:27:19

Mange laver nu om dage kombinationssæreje.

Ved kombinationssæreje har I begge særeje ved skilmisse. Hvis den ene af jer går bort – bliver længstlevendes særeje til fuldstændigt særeje og afdødes særeje bliver til fælleseje. På denne måde stilles længstlevende bedst muligt, da længstlevende hverken skal dele sin egen formue med afdødes børn eller eventuelle kreditorer.

Wiaam
Indlæg: 39
Tilmeldt: 16.07.2017 19:16:25

Re: Særeje

Indlæg af Wiaam » 17.11.2017 19:11:30

Tusind tak for svaret.
Hvem med fælles børn

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Særeje

Indlæg af mh1 » 18.11.2017 19:25:30

Børn arver efter deres forældre, uanset hvilken formueordning man har, og uanset særeje.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar