FS med asylansøger

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Sab
Indlæg: 5
Tilmeldt: 24.04.2016 12:41:17

FS med asylansøger

Indlæg af Sab » 24.04.2016 19:07:55

Hej,

Jeg er i den situation, at jeg er i forhold med en asylansøger, som bor i Norge. Han har fået afslag på asyl.
Jeg har dansk statsborgerskab, og jeg er studerende.
Har vi overhovedet nogle muligheder for at blive gift og familiesammenføre?
Jeg har her på forrummet, læst mig frem til at man tage til Sverige og blive gift, kan det lade sig gøre? Og hvad kræver det?

Tak på forhånd.
Senest rettet af Sab 25.04.2016 19:34:43, rettet i alt 1 gang.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: FS med asylansøger

Indlæg af mh1 » 24.04.2016 19:48:29

mh
Rådgiver for ÆUG

Sab
Indlæg: 5
Tilmeldt: 24.04.2016 12:41:17

Re: FS med asylansøger

Indlæg af Sab » 25.04.2016 19:34:26

Er det nødvendigt med en hindersprøve, hvis man flytter til Sverige?
Hvis jeg har mulighed for at flytte til Sverige, er det så bare med at bo der i nogle måneder med min kæreste, efter vi er blevet gift der, og så tage tilbage til Danmark? Eller ligger der mere i det? Hvad skal der til for at det kan lade sig gøre?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: FS med asylansøger

Indlæg af mh1 » 26.04.2016 13:42:57

Ja naturligvis. Det svarer til den ægteskabsattest (prøvelsesattest), som man skal have i DK for at kunne blive viet.

Læs vejledningen, som du finder under RÅDGIVNING > FLYTTE TIL SVERIGE/EU-LAND og > FLYTTE TILBAGE TIL DANMARK.
mh
Rådgiver for ÆUG

Sab
Indlæg: 5
Tilmeldt: 24.04.2016 12:41:17

Re: FS med asylansøger

Indlæg af Sab » 28.04.2016 17:33:56

Okay tak.

Men er der ingen muligheder for at gifte sig her i Danmark? Jeg snakkede med Udlændingestyrelsen her forleden, og jeg fik at vide, at man godt kan gifte sig med en asylansøger her i Danmark, hvilket jeg synes er lidt underligt, da jeg her på forrummet har læst mig frem til, at man ikke kan blive gift i Danmark uden gyldigt ophold, hvilket en asylansøger ikke har. Men jeg fik også at vide, at det ikke var sikkert at det kunne blive gennemført.
Så kan det overhovedet lade sig gøre her i Danmark? Eller bliver jeg nødt til at flytte til Sverige? Eller er der andre muligheder?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: FS med asylansøger

Indlæg af skaanebo » 29.04.2016 08:23:23

Det er kun muligt på dispensation, og for at få dispensation kræves, at man har opholdt sig i Danmark i flere år.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: FS med asylansøger

Indlæg af mh1 » 29.04.2016 09:43:43

Ikke bare skal asylansøgeren have opholdt sig i DK i flere år, asylansøger og den danske part skal have haft et længerevarende forhold (flere år), og helst vente eller have fået et fælles barn, før der gives dispensation.

Så i dit tilfælde kan det ikke lade sig gøre at blive viet i DK.
mh
Rådgiver for ÆUG

Sab
Indlæg: 5
Tilmeldt: 24.04.2016 12:41:17

Re: FS med asylansøger

Indlæg af Sab » 24.07.2016 21:46:44

Hvilke muligheder har vi, for at vi kan blive gift og være sammen?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: FS med asylansøger

Indlæg af fundiver199 » 25.07.2016 06:28:19

Man kan ikke blive gift i Danmark uden lovligt ophold (eller dispensation), så det er ikke en mulighed. Som andre har omtalt, er det muligt at blive gift i Sverige uden lovligt ophold. Men man risikerer i princippet, at svensk politi står og venter uden for rådhuset og anholder en efter vielsen. Da man jo er ulovligt i Sverige.

Den bedste løsning er, at han rejser hjem, og at I gifter jer i hans hjemland. Han skal jo alligevel bruge en civilstandsattest fra sit hjemland, og den nemmeste måde at skaffe den er ved selv at befinde sig i landet. Når I er blevet gift i hans hjemland, og vielsesattesten er blevet oversat og legaliseret, kan I søge om familiesammenføring i Danmark på lige fod med alle andre.

Det forhold, at han har søgt asyl i Norge og fået afslag, forhindrer ham ikke i at få en dansk opholdstilladelse senere. Hvis han er "gået under Jorden" i Norge og ikke samarbejder med de norske myndigheder om sin hjemsendelse, har Norge dog formentlig udvist ham og indberettet ham til SIS (Schengen Information System). Og hvis det er tilfældet, kan han ikke få dansk opholdstilladelse, så længe den indberetning er gældende.

Du er i gang med en uddannelse, så du bør overveje virkelig grundigt, om alt andet skal sættes til side for, at han kan få opholdsret via EU-reglerne. Det er selvfølgelig muligt at studere i København, medens man bor i Sverige, men du vil påtage dig en stor opgave for hans skyld, og det kan næppe undgå at gå ud over dine studier.

Og jeg bliver altså også nødt til at være djævlens advokat her og spørge dig, hvor seriøst det forhold er fra hans side? Er han forelsket i dig, eller er han mest forelsket i tanken om at bo i Europa? Når han er rejst hertil og har søgt asyl uden at have et grundlag for asyl, må han jo have et meget stærkt ønske om at immigrere til et andet land. Og der er så absolut en risiko for, at du blot er et redskab for ham i den plan. Når nu det ikke lykkedes for ham at få asyl.

Dette er en helt generel betragtning, som gælder for alle, der har et forhold til en afvist asylansøger eller en asylansøger, der har udsigt til at få afslag. Eller for den sags skyld en illegal immigrant.

Sab
Indlæg: 5
Tilmeldt: 24.04.2016 12:41:17

Re: FS med asylansøger

Indlæg af Sab » 25.07.2016 10:56:49

Da det er muligt at blive gift i Sverige, hvordan vil svensk politi kunne vide, at han er der ulovligt? Er det noget rådhuset indberetter til dem? Eller hvordan?

Vi er i et seriøst forhold, og det er også seriøst fra hans side af. Desuden har jeg tænkt mig at færdiggøre min uddannelse, før jeg vil tage til Sverige og søge via EU-reglerne.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: FS med asylansøger

Indlæg af fundiver199 » 25.07.2016 11:23:06

Jeg tror ikke, der er nogen, der systematisk fortæller det svenske politi, at din mand opholder sig ulovligt i Sverige. Det var kun for at forklare, at blot fordi det er muligt at blive gift, så er det ikke ensbetydende med, at selve det at være i Sverige også er lovligt.

Det kan sammenlignes med, at en illegal immigrant også kan få lov at købe ind i butikkerne, hvis han ellers har penge at betale med. Jeres plan er absolut mulig, hvis din kæreste skaffer en civilstandsattest fra sit hjemland.

Besvar