Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Valnurat
Indlæg: 189
Tilmeldt: 24.04.2014 07:42:39

Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af Valnurat » 28.07.2015 12:37:53

Hej.
Jeg har planer om at gifte mig med min filippinske kæreste på Filippinerne. Til det skal jeg bl.a. bruge en ægteskabsattest. Jeg synes at jeg har læst flere på ÆUG at det er bare at smutte op på kommunen og bestille den og så vil den blive sendt til dig Jeg fik dog af vide at jeg skulle udfylde en ægteskabserklæring og så ville jeg få en ægteskabsattest.
Er det korrekt?
:)
Venligst

Chr. R.
Indlæg: 156
Tilmeldt: 02.02.2015 23:44:22

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af Chr. R. » 28.07.2015 15:23:01

Læs dette: http://filippinerne.um.dk/en/travel-and ... hilipines/

Et godt råd skulle være, først at blive borgerligt viet her i landet. Dels er det utroligt let, og så letter det også vejen betydeligt ved et efterfølgende bryllup i Filippinerne.

Valnurat
Indlæg: 189
Tilmeldt: 24.04.2014 07:42:39

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af Valnurat » 28.07.2015 15:43:45

Det er desværre ikke muligt at blive borgerligt viet her i landet, som jeg har forstået det ud fra mine indlæg her hos ÆUG.
Hun har været au pair her i DK i de 2 år der er lovligt. Hun ville så videre til Norge for at blive au pair der, men pga. graviditet med mig :wink: kunne det ikke lad sig gøre. Så nu er det på Filippinerne at vi vil gøre det.

Men hvis nogen har nogle andre ideer så lad mig endelig vide det. Hun er i 22 uge.
:)
Venligst

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af mh1 » 28.07.2015 16:38:09

Hvis din kæreste ikke har lovligt ophold i DK, er det rigtigt at I ikke kan blive viet i DK, hverken borgerligt eller kirkeligt. Hvis hun er lovligt i DK vil I kunne begge dele, såfremt hun har de nødvendige papirer.

Ellers må du hen til borgerservice og bede om de nødvendige papirer, som du endda kan få i engelsk udgave:
"Hvad er en ægteskabsattest/international prøvelsesattest?

En ægteskabsattest er en international prøvelsesattest, hvoraf det fremgår, at parterne efter dansk lovgivning er berettiget til at indgå ægteskab. Parterne skal rette henvendelse til kommunen, hvis de har brug for en ægteskabsattest.

Hvad skal et par gøre, når de skal giftes i udlandet?

Det er myndighederne i det land, hvor parret skal giftes, der kan oplyse parterne om, hvad de skal medbringe af dokumenter.

Som hovedregel kan det være en god ide, at parret medbringer dokumentation for, at de ikke allerede er gift (en civilstandsattest), og at de opfylder de danske betingelser for at blive gift (en ægteskabsattest)."

I dit tilfælde indsæt 'person' i stedet for 'par'.
mh
Rådgiver for ÆUG

Valnurat
Indlæg: 189
Tilmeldt: 24.04.2014 07:42:39

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af Valnurat » 28.07.2015 17:19:44

Og for at få en ægteskabsattest skal jeg udfylde en ægteskabserklæring, korrekt? Hvad hvis jeg bliver spurgt om anden part når jeg skal udfylde den ægteskabserklæring? Lyder måske lidt underligt, men jeg tænker bare om det er en unødvendig info i det her tilfælde?

Jeg har set dette af fundiver199 viewtopic.php?t=9535#p57299, men det er 3 år gammelt, men er det bare at gøre dette?
Venligst

Chr. R.
Indlæg: 156
Tilmeldt: 02.02.2015 23:44:22

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af Chr. R. » 28.07.2015 22:41:06

Valnurat skrev:Det er desværre ikke muligt at blive borgerligt viet her i landet, som jeg har forstået det ud fra mine indlæg her hos ÆUG.
Hun har været au pair her i DK i de 2 år der er lovligt. Hun ville så videre til Norge for at blive au pair der, men pga. graviditet med mig :wink: kunne det ikke lad sig gøre. Så nu er det på Filippinerne at vi vil gøre det.

Men hvis nogen har nogle andre ideer så lad mig endelig vide det. Hun er i 22 uge.
:)
Uden jeg kender mere til din/jeres sag, er det ikke muligt at ansøge om et visum her til landet? Med det i hånden samt pas samt Certificate of No Marriage (begge ting burde hun allerede have), så er det muligt at blive borgerligt viet her i landet.

Valnurat
Indlæg: 189
Tilmeldt: 24.04.2014 07:42:39

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af Valnurat » 29.07.2015 07:34:58

Hvilket visum taler vi om?
Og hvor lang tid plejer det at tage før man har det?
Venligst

Chr. R.
Indlæg: 156
Tilmeldt: 02.02.2015 23:44:22

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af Chr. R. » 29.07.2015 12:45:41

Valnurat skrev:Hvilket visum taler vi om?
Og hvor lang tid plejer det at tage før man har det?
Et almindeligt besøgsvisum: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/

Hvor lang tid afhænger af hvorfra hun søger. Jeg har hørt det kan tage et pænt stykke tid hvis der ansøges fra Norge. Sker det derimod fra Filippinerne, så tog vores ansøgning 2 uger med det hele. Er det Filippinerne, så skal visumansøgningen afleveres et sted, som derpå afleveres ansøgningen til ambassaden, som herefter sender passet hjem efter endt sagsbehandling.

Nyttig info hvis der ansøges fra hjemlandet:
Ansøges afleveres her: http://www.vfsglobal.com/Denmark/Philippines/index.html
Det er muligt at booke tid, finde alle relevante og nødvendige papirer, formularer og information.
Den krævede rejseforsikring kan købes hurtigt online her (husk at tilkøb de ekstra 14/15 dage der kræves): https://www.axa-schengen.com/en/axa-sch ... engen-visa
Forsikringen sendes straks pr. mail, som derpå kan sendes til hende så den kan udskrives og vedlægges de øvrige krævede dokumenter (ligesom flybillet).

Hun skal så også have udfyldt en dansk Ægteskabs Erklæring, spørg/hent den hos den kommune der skal forestå vielesen - evt. digitalt hvis det er muligt.

Valnurat
Indlæg: 189
Tilmeldt: 24.04.2014 07:42:39

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af Valnurat » 29.07.2015 15:42:26

Tak for svar.

Kan hun få sådanne ét når hun er gravid? Vil myndighederne ikke lugte lunten at det handler vist mere om et besøg. Det kræver vist osse at jeg har et sted at bo. Det skal forståes på den måde, at jeg lige har fået solgt huset som jeg havde med min x-kone. Jeg skal ud af huset inden d. 1/10.
Rejseforsikringen du henviser til den dækker for diverse medicin osv. Dækker den også fødsel?
Venligst

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af mh1 » 29.07.2015 16:10:23

INGEN rejseforsikringer dækker fødsel, hvis graviditeten allerede er en realitet inden rejsen.

Bortset fra det er det absolut ingen hindring for at få visum, og det er overhovedet ikke noget man har pligt til at oplyse.

Dog kan flyselskaberne have regler, som hindrer din forlovede i at rejse - de nægter boarding for passagerer som er længere fremme end 36. uge, og mange nægter endda fra 28. uge.
mh
Rådgiver for ÆUG

Valnurat
Indlæg: 189
Tilmeldt: 24.04.2014 07:42:39

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af Valnurat » 29.07.2015 16:15:44

Ok, men den del med at jeg fra d. 1/10 kan være boligløs, dvs. jeg ikke har noget fast sted lige nu. Kan det være en hindring?
Venligst

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af mh1 » 29.07.2015 16:19:43

Du skal jo invitere hende, og for at kunne det skal du have en adresse du kan invitere til.
mh
Rådgiver for ÆUG

Valnurat
Indlæg: 189
Tilmeldt: 24.04.2014 07:42:39

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af Valnurat » 29.07.2015 16:27:17

Aha, så det behøver ikke at være et fast sted? Så indtil at jeg får mit eget igen så er det ok at leje en lejlighed for et ½ år eller sådanne noget?

Nu skal det ikke lyde som om at jeg havde planer om at bo på gaden. Jeg troede bare at for at kunne komme på besøg skulle jeg have et permanent sted.
Venligst

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af skaanebo » 30.07.2015 10:55:15

Du skal naturligvis være folkeregistreret i Danmark for at kunne invitere (man kan dog også være udlandsdansker og invitere på besøg til Danmark). Men der stilles overhovedet ingen krav til din bolig i Danmark, så længe du er folkeregistreret i Danmark – i forhold til at få visum. I forhold til at søge om opholdstilladelse er det en helt anden sag, for her stilles der jo krav til boligforhold.

Og som andre har skrevet, så vil flyselskaberne ikke flyve med højgravide. Desuden dækker ingen rejsesygeforsikring for forhold, der var opstået, inden forsikringen blev tegnet, dvs. I kommer selv til at betale for evt. lægebesøg og skanninger i Danmark. Det vil helt sikkert være billigere i Filippinerne.

Og endelig så virker det jo underligt at møde op som højgravid og søge visum, medmindre besøget er begrundet i alvorlige og akutte forhold som alvorlig sygdom eller begravelse i Danmark, som man gerne vil til.

Valnurat
Indlæg: 189
Tilmeldt: 24.04.2014 07:42:39

Re: Ægteskabsattest vs. Ægteskabserklæring

Indlæg af Valnurat » 30.07.2015 11:04:20

Ok. Mange tak for svaret.

Måske lige til sidst. For at jeg kan få en ægteskabsattest så skal jeg udfylde en ægteskabserklæring. Men jeg har lidt svært ved at få anden part udfyldt, da hun ikke er her. Skal jeg bare udfylde min part og så aflevere den? Er der ellers noget andet jeg kan tage med som kunne understøtte mit udsagn at jeg ikke behøver at udfylde anden part - hvis det altså skulle komme på tale.
Venligst

Besvar