Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af fundiver199 » 17.10.2009 19:57:31

Joy skrev:En anden ting jeg ville høre, angående de 90 dage min mand har ret til at være på turistvisum, den dag han rejser medregnes den dag med i de 90 dage, f.eks. hvis vi rejser d.31/1 (og på hans visum ansøgning under afgang står der 1/2-2010-1/1-2010) og han skal rejse hjem d.1.maj, dvs ialt 90 dage.
Ankomstdagen og afrejsedagen regnes begge med i de 90 dage, som visum er gyldigt. D.v.s. din mand skal forlade Danmark igen senest 89 dage efter sin indrejse. Eller søge om familiesammenføring med dig.

Hvis din mand forlader Filippinerne d. 31/1 og lander i Schengen 1/2 kl. 5.30 om morgenen, så er det 1/2, som er hans første dag i Schengen. Og så skal han forlade Schengen igen senest d. 1/5, idet 28 dage i feb + 31 dage i marts + 30 dage i april + 1 dag i maj = 90 dage. Hvis hans fly ud af Schengen afgår d. 1/5 kl. 23.30, så overholder han betingelserne i sit visum, men hvis det først afgår d. 2/5 kl. 00.15, så har han været en dag for meget i Schengen.

Men hvis det er planen at søge om familiesammenføring, så er der jo ingen grund til udsætte dette så længe, at det bliver nødvendigt at finde en kalender frem og tælle dage for at finde ud af, om hans visum stadig er gyldigt eller ej. Så sørg I bare for at søge i god tid, inden hans visum udløber.

Men måske skulle du lige bruge lidt tid på at sætte dig ind i de forskellige regler og krav for at finde ud af, om det overhovedet er realistisk at søge om familiesammenføring. Du kan f.eks. prøve "test min situation" her på hjemmesiden.
Joy skrev:Men vi havde jo så tænkt at vi skulle søge om FS, mens han er her på turistvisum, så får han vel automatisk processuelt ophold??
Ja det er den normale praksis.
Joy skrev:Og skal han give ambassaden i sit hjemland besked om det??
Nej det kommer ikke dem ved.
Joy skrev:Og hvad skal han gøre med sit flybillet, som så gælder op til 90 dage, skal han kontakte flyselskabet og forny det?? Jeg havde nemlig tænkt at bestille et tur/retur billet til ham med afbestilling, når nu alligevel han skal have det ændret pga. FS.
I princippet må han slet ikke rejse på en billet, der kan ændres eller refunderes, for det er jo netop meningen, at visum kun gives til et midlertidigt ophold i Danmark. Hvis I på forhånd ved, at din mand har tænkt sig at blive i Danmark, så er det familiesammenføring, han skal søge om på den norske ambassade i Manila og ikke visum.

Man kan dog godt gøre det på den anden måde, og hvis man har problemer med tilknytningskravet, kan det endda være nødvendigt at gøre det sådan. Men konsekvensen er normalt, at man bliver nødt til at købe en returbillet, som man kun benytter i den ene retning.

Joy
Indlæg: 149
Tilmeldt: 15.06.2007 09:16:47

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af Joy » 17.10.2009 21:39:33

Okay, men skal min mand så på ny søge om at få forlænget sit visum, når nu hans visum udløber i de 90 dage, han må være i DK og vi har tænkt os at søge om FS?? Eller hvordan foregår det??? Og hvornår senest skal han gøre det? Vi skal jo sammen søge om FS i Danmark og ikke på den norske ambassade i Manila, da han jo alligevel er her i Danmark. Og mht. tilknytningskravet opfylder vi begge dette.

Jeg har overvejet og mener at det er realistisk at søge om familiesammenføring, og jeg har sat mig ind i reglerne og krav ang. FS og opfylder dem alle, det eneste er bankgarantien, som jeg selvfølgelig skal stille.

Ang. flybilletten, er det et tur-/returbillet han skal bestille og ikke et oneway ticket. På hans tur-/returbillet kan vel godt ændres eller refunderes, hvis han har sat afbestilling? For når vi nu søger om FS, mens han er her på sit turistvisum, så kan flybilletten vel også ændres af dato??? Eller hvordan gøre jeg det?? Jeg synes det hele virker kompliceret og forvirrende.

Anne Alver
Indlæg: 127
Tilmeldt: 19.06.2008 09:19:09
Geografisk sted: Danmark

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af Anne Alver » 17.10.2009 21:48:24

Hej Joy

Når du køber flybilletten - tur/retur - spørger du flyselskabet om tilbagerejsebilletten kan refunderes, hvis I ikke får brug for den. De har regler om det. Hvor meget de refunderer. Samt hvor lang tid inden hjemrejsen, man skal sige til, for at få refunderet.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af fundiver199 » 18.10.2009 09:05:23

En betingelse for at få visum er, at man skal have en gyldig returbillet. Så det går desværre ikke at købe en enkeltbillet. Hvis I siger, at din mand ikke har brug for en returbillet, fordi han har tænkt sig at blive i Danmark og søge familiesammenføring med dig, så vil visum blive afslået, og I vil få at vide, at han i stedet for visum skal søge om familiesammenføring på den norske ambassade i Manila.

Som Anne Alver skriver, har flybilletter forskellige vilkår. På nogle billetter kan man få refunderet en del af prisen for en ubrugt returrejse. På andre kan man ændre hjemrejsedatoen imod gebyr og andre billetter igen er helt "låste". D.v.s. returdelen er tabt, hvis man ikke benytter den på den dato, som man oprindeligt har booket.

Men som jeg allerede har skrevet til dig, så er det slet ikke tilladt at benytte flexible billetter, hvis man skal til Danmark og er visumpligtig. Så din mand skal købe en "låst" billet, og hvis han bliver i Danmark, så er returdelen af denne billet tabt.

Låste returbilletter er normalt en del billigere end flexible billetter eller enkeltbilletter, så det er ikke helt så slemt, som det måske lyder. Men igen: Hvis I vil undgå denne unødvendige udgift, så må din mand søge om familiesammenføring på den norske ambassade i Manila i stedet for at søge om visum.

Joy
Indlæg: 149
Tilmeldt: 15.06.2007 09:16:47

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af Joy » 18.10.2009 09:20:41

Fint nok, så må jeg lige kontakte flyselskabet og høre om min mand kan få refunderet hjemrejsebilletten. Men hjemrejsebilletten og hans visum skal vel ændres eller fornyes til yderligere 3 måneder mere, når vi skal søge om FS når han er her på turistvisum. F.eks. gælder hans turistvisum d.1/2-1/5-2010 = 90dage, og senest d.1/5 skal han snakke med flyselskabet for at få ændret sin hjemrejsebillet. Kan det passe??

Ved I om der eksra omkostninger for at få ændret billetten?? Og når han også skal have fornyet sit visum, hvor skal han henvende sig til??

Joy
Indlæg: 149
Tilmeldt: 15.06.2007 09:16:47

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af Joy » 18.10.2009 09:48:33

Min mand er ved at få sit visum behandlet på den norske ambassade, og håber snart den er i hus, så er det vel unødvendigt for ham at søge om FS på den norske ambassade i Manila, da vi ikke har nævnt om at søge FS i DK og jeg skal jo til at booke et tur/retur billet til ham fra Danmark. Så er det vel iorden at vi søger om FS i Danmark?

Hvad er en flexibel billet i forhold til en låst billet?? Det forstår jeg ikke helt??? :?:

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af fundiver199 » 18.10.2009 10:07:33

Joy skrev:Men hjemrejsebilletten og hans visum skal vel ændres eller fornyes til yderligere 3 måneder mere, når vi skal søge om FS når han er her på turistvisum. F.eks. gælder hans turistvisum d.1/2-1/5-2010 = 90dage, og senest d.1/5 skal han snakke med flyselskabet for at få ændret sin hjemrejsebillet. Kan det passe??
Nej senest 1/5 skal din mand enten forlade Danmark eller søge om familiesammenføring med dig. Hvis han søger om familiesammenføring, kommer han på "processuelt ophold", indtil sagen er færdigbehandlet. Når man er på "processuelt ophold", skal man ikke være i besiddelse af nogen flybillet, da forventningen jo er, at familiesammenføringen tillades, og så har man jo ikke brug for at rejse nogen steder hen.

Derimod er det en rigtig god idè at forlænge din mands rejsesygeforsikring, så han er dækket, hvis han skulle blive syg, medens han er på processuelt ophold.

Hvis din mand får afslag, så vil han få 14 dage til at forlade Danmark, og så må I til den tid købe en ny flybillet til ham.

Joy
Indlæg: 149
Tilmeldt: 15.06.2007 09:16:47

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af Joy » 18.10.2009 10:48:29

Okay, nu jeg med, dvs mens han er her på processuelt ophold, når vi søger om FS, behøver han altså ikke at få ændret sit hjemrejsebillet inden hans turistvisum udløber. Men hvad så med hans visum(som gælder i 90 dage), er det noget han skal have forlænget, mens han er her på proccesuelt ophold?

Men jeg skal vel stadig bestille et afbestillingsbillet til ham når jeg skal booke et tur/retur billet til ham el. hvad??

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af fundiver199 » 18.10.2009 11:53:12

Joy skrev:Men hvad så med hans visum(som gælder i 90 dage), er det noget han skal have forlænget, mens han er her på proccesuelt ophold?
Et Schengenvisum kan normalt ikke forlænges, men hvis han får bevilget processuelt ophold, så får han et stempel i sit pas, hvor der står, at han er på processuelt ophold, og derfor behøver han ikke længere noget visum.

Hans processuelle ophold giver ham så lov til at være i Danmark, medens sagen behandles, men når hans visum udløber efter 90 dage, så må han ikke længere rejse til andre Schengenlande.
Joy skrev:Men jeg skal vel stadig bestille et afbestillingsbillet til ham når jeg skal booke et tur/retur billet til ham el. hvad??
Nej det er stadig ikke tilladt, at han rejser på en billet, der kan refunderes eller ændres. Så I må købe en returbillet uden ret til at få refunderet hjemrejsen, og herefter må I smide den væk, hvis din mand ikke rejser hjem igen på den fastlagte dato.

Joy
Indlæg: 149
Tilmeldt: 15.06.2007 09:16:47

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af Joy » 18.10.2009 17:25:00

Dvs. jeg ikke skal bestille ham et afbestillingsbillet, hvis han får bevilget proccessuelt ophold i Danmark. Det skal bare være et låst Tur/retur billet jeg skal bestille til ham?

Hvad er så et flexibel billet??

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af fundiver199 » 19.10.2009 06:44:10

Din mand skal stadig ikke bruge nogen ny flybillet, hvis han får bevilget processuelt ophold i Danmark. Han skal kun bruge en ny flybillet, hvis han får afslag på sin ansøgning om familiesammenføring, og det skal i så fald være en enkeltbillet tilbage til Filippinerne.

En fleksibel flybillet er en billet, hvor rejsedatoerne kan ændres, efter billetten er købt.

Joy
Indlæg: 149
Tilmeldt: 15.06.2007 09:16:47

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af Joy » 19.10.2009 08:34:32

Hvor skal min mand henvende sig hos når han skal have sat et sticker på sit pas, hvis han nu får proccessuelt ophold??

Fint nok så jeg skal altså ikke bestille ham et afbestillingsbillet, når vi har tænkt os at søge FS, kun et låst billet.

Men skal flyselskabet vide, at hvis han nu får proccessuelt ophold, at hans tilbagrejsebillet skal aflyses eller hvordan? Eller skal de på forhånd vide at han ikke rejser hjem på afrejsedatoen?

dotGusten
Indlæg: 539
Tilmeldt: 24.01.2008 14:33:12
Geografisk sted: Abidjan, Côte d'Ivoire
Kontakt:

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af dotGusten » 19.10.2009 11:42:48

Joy skrev:Hvor skal min mand henvende sig hos når han skal have sat et sticker på sit pas, hvis han nu får proccessuelt ophold??
Man får ikke en sticker eller noget, som skal sættes i passet ved processuelt ophold. Hvis man indleverer sin ansøgning hos udlændingeservice, kan man få et stempel i passet, at man har ansøgt.

I kvitteringsbrevet, som kommer 8 - 10 uger efter indleveringen af ansøgningen, får i besked på, om der er givet processuelt ophold.
Joy skrev: Men skal flyselskabet vide, at hvis han nu får proccessuelt ophold, at hans tilbagrejsebillet skal aflyses eller hvordan? Eller skal de på forhånd vide at han ikke rejser hjem på afrejsedatoen?
Der er ikke noget krav om, at du skal give flyselskabet besked. Men det vil da være en god service at fortælle, at man alligevel ikke får brug for sædet, så de kan sælge det til en anden.

Joy
Indlæg: 149
Tilmeldt: 15.06.2007 09:16:47

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af Joy » 19.10.2009 21:23:19

Vil det være en god idé og sige det i god tid til flyselskabet at man vil annullere hans ene tilbagerejse billetten, sådan cirka hvorlang tid før?

Hvad er kvitteringsbrevet og hvad står der normal i den?

dotGusten
Indlæg: 539
Tilmeldt: 24.01.2008 14:33:12
Geografisk sted: Abidjan, Côte d'Ivoire
Kontakt:

Re: Skal min mand vedlægge kopi af flybillet når han søger visum

Indlæg af dotGusten » 19.10.2009 22:03:07

Måske en uge eller 14 dage inden, når i er helt sikre på, at i ikke vil bruge returbilletten. Der kan jo ske meget i løbet af tiden i Danmark.

I kvitteringsbrevet står der noget lignende:
"Vi har modtaget din ansøgning, og forventer at kunne behandle din ansøgning i løbet af 3 til 7 måneder."

Og så en hel masse tekst om, hvad man må, og ikke må, mens man venter.

Men det skal du ikke bekymre dig om nu.

Besvar