Svigerinde visum afvist

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
henrikah
Indlæg: 3
Tilmeldt: 21.06.2017 10:21:11

Svigerinde visum afvist

Indlæg af henrikah » 21.06.2017 11:24:28

Hej har lige fået at vide min svigerinde ikke kunne komme herop fra Filippinerne.
Hun har hverken kæreste, børn er 25 år gammel og lige afsluttet sin uddannelse som farmaceut.

Begrundelsen var at der var fare for hun ville immigrere illegalt.
Netop ud fra hendes alder, intet job, ingen børn eller være gift, ting der kunne øge tilknytningen til hjemlandet.

Jeg sendte efterfølgende en lang smøre til ambassadøren med billeder og hele situationen, han sendte den videre til konsulen som gennemgik sagen igen, men uden held.

Filippinerne er røget fra en risiko gruppe 2 over på en risiko gruppe 3i februar 2017, som gør det endnu sværere for dem at få visum hertil.

November 2016 til februar 2017 var svigerforældrene på besøg, og det gik rigtig fint og det kom hjem i tide.

Hovedgruppe 3 omfatter lande og regioner, hvis statsborgere som udgangspunkt vurderes at udgøre en
væsentlig risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande.
Der meddeles som udgangspunkt visum til statsborgere i hovedgruppe 3 med henblik på privatbesøg hos
relativt nære familiemedlemmer samt til forretningsbesøg og kulturelle og videnskabelige besøg. Som relativt
nære familiemedlemmer anses ægtefæller/faste samlevere, kærester/forlovede, børn uanset alder og
disses eventuelt medfølgende ægtefæller, forældre og disses eventuelt medfølgende ægtefæller, søskende
og disses eventuelt medfølgende ægtefæller samt mindreårige niecer/nevøer/børnebørn med henblik på
uledsaget ferieophold. Endvidere omfattes nære bekendte til tidligere danske udstationerede, mindreårige
sponsorbørn og ansøgere, der skal ledsage et ældre svagt familiemedlem.



Tilknytningen hertil er netop hendes storesøster og to nevøer.

Jeg har som vært kendt hende i 9 år.

Er der nogen der har et godt råd?
Kan det passe man ikke må få besøg af et familiemedlem?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Svigerinde visum afvist

Indlæg af fundiver199 » 09.07.2017 06:43:39

Det lyder som en helt normal afgørelse. Der er desværre ikke noget at gøre andet end at være sammen med svigerinden andre steder end i Schengen. Det er ikke en ret at få visum til at besøge sin familie, andre hensyn spiller også ind på vurderingen herunder migrationsrisiko.

Besvar