Besøgsvisum I sverige

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

mazz
Indlæg: 59
Tilmeldt: 05.05.2017 15:16:03

Besøgsvisum I sverige

Indlæg af mazz » 24.05.2017 18:41:42

Hej
Jeg overvejer at flytte til sverige og søge om familiesamføring dér. Har man samme mulighed for at søge om besøgsvisum som i dk?
på forhånd tak

skaanebo
Indlæg: 11577
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af skaanebo » 24.05.2017 18:58:09

Ja. Men hvis det handler om din ægtefælle kan I desuden gøre brug af EU-regler for visum. Så udstedes det gratis og inden for 14 dage.

mazz
Indlæg: 59
Tilmeldt: 05.05.2017 15:16:03

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af mazz » 24.05.2017 19:13:02

kan du venligst uddybe det?

Jeg har tænkt mig at søge om familiesamføring, men idet jeg ikke ved om man må søge om besøgsvisum samtidigt med at man søger om familiesamføring. så vil jeg gerne først have ham på besøg, hvorefter jeg vil søge om familiesamføring når han rejser ned igen.

Mit andet spørgsmål er altså, har han ret til besøgsvisum, hvis vi har en familiesamføringssag kørende.?

skaanebo
Indlæg: 11577
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af skaanebo » 24.05.2017 21:01:15

Har du læst menupunktet "Rådgivning" øverst her på siden? Der er processen beskrevet.

EU-regler overtrumfer nationale regler.

Det betyder, at man godt kan rejse til Sverige på besøgsvisum og søge om opholdskort efter ankomsten og blive boende i Sverige og blive folkeregistreret med det samme. Man behøver ikke at vente på, at opholdskortet udstedes, førend man har sine rettigheder til at bo og arbejde i Sverige.

mazz
Indlæg: 59
Tilmeldt: 05.05.2017 15:16:03

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af mazz » 25.05.2017 18:40:34

Ja men jeg forstår ikke helt, hvad der vil være bedst.
Jeg har et fuldtidjob i danmark og en løn på 35000 kr, og jeg har en lejlighed i sverige fra den 1. juni.
Hvad vil være bedst at gøre i mit tilfælde?

mazz
Indlæg: 59
Tilmeldt: 05.05.2017 15:16:03

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af mazz » 25.05.2017 18:50:54

Hvis jeg har forstået det rigtigt, så kan min ægtefælle få permanent opholdstilladelse efter 2 år hvis vi søger efter de svenske regler, og efter 5 år hvis vi søger efter eu regler.
hvordan ved jeg om vi opfylder de svenske, og hvad er forskellen mellem betingelserne ?

skaanebo
Indlæg: 11577
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af skaanebo » 25.05.2017 18:58:23

Det afgørende er nok, om I ser jer selv blive boende i Sverige langt ude i fremtiden. Og om I ønsker at bo sammen hurtigst muligt, eller om I kan vente seks eller tolv måneder på, at tingene går i orden.

Svenske regler kan være bedst, hvis I har tænkt jer at blive boende i Sverige de næste 5-10 år. Men der er flere hurtige fordele ved at søge efter EU-regler.

mazz
Indlæg: 59
Tilmeldt: 05.05.2017 15:16:03

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af mazz » 25.05.2017 22:19:59

Jeg vil gerne have at vi vælger den løsning der hurtigst muligt giver os et stabilt liv- Altså at jeg ved at min ægtefælle får permanent opholdstilladelse, kan lære sproget, kan studere, og kan arbejde, . Vi kan sagtens vente 6 måneder, eller 12 måneder på ansøgningen, hvis den vil give et "bedre" resultat.

Jeg kan i princippet søge i dk idet jeg kan blive taget i betragtning på positivlisten, men som jeg har forstået det, så går der med de nuværende regler mindst 8 år før han får permanent opholdstilladelse, og det vil vi ikke kunne overskue.

Jeg vil gerne søge i sverige efter de regler der hurtigst vil give ham permanent opholdstilladelse,

også lige et konkret spørgsmål: har han ret til at komme på besøg imens ansøgningen bliver behandlet, hvis vi søger efter svenske regler?

skaanebo
Indlæg: 11577
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af skaanebo » 25.05.2017 22:38:11

Prøv lige at læse menupunktet "Rådgivning" øverst her på siden igen. Det virker som om, du ikke er klar over, at I efter blot 3 måneder i Sverige kan flytte videre til Danmark, og at din ægtefælle kan benytte sig af EU-regler i Danmark og dermed få permanent ophold i Danmark efter bare 5 år nærmest uden nogen krav overhovedet.

mazz
Indlæg: 59
Tilmeldt: 05.05.2017 15:16:03

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af mazz » 25.05.2017 23:29:50

Det var jeg faktisk ikke klar over- men igen, hvis han efter blot to år i sverige kan få permanent opholdstilladelse så vil jeg hellere dét end at vente i 5 år i Danmark? og igen, vil han have mulighed for at lære sprog, studere, arbejde i dannmark i løbet af de fem år?


Det kan komme til at tage mig meget lang tid at skulle finde en bolig i danmark igen, jeg kan ikke være sikker på, at jeg i løbet af blot tre måneder vil finde en bolig som jeg kan flytte tilbage til.

Så tænker jeg også: i tilfælde af, at min ægtefælle kommer på besøg til sverige på besøgsvisum, så vil han jo efter 3 måneder ikke være her lovligt længere? skal han så rejse tilbage til det land han kommer fra, når jeg flytter tilbage til danmark?

skaanebo
Indlæg: 11577
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af skaanebo » 26.05.2017 06:42:04

Jeg skriver det, fordi du tydeligvis stadig har meget fokus på DK, selv om du flytter til Sverige.

Og en svensk opholdstilladelse giver altså ikke ret til at bo eller arbejde i DK! Så det er absolut ingen fordel, at du vil komme til at pendle til DK.

Som grænsegænger vil du let kunne blive meget splittet, fordi hele dit netværk og din dagligdag vil være i DK, mens din ægtefælle altså har brug for at lære svensk og få sig et netværk i Sverige. Med andre ord vil det være op ad bakke, fordi du som ny tilflytter i Sverige og som grænsegænger ikke har mulighed for at hjælpe din ægtefælle med at blive integreret i Sverige, simpelthen fordi du ikke selv er integreret og arbejder i Sverige. Og du taler vel næppe heller svensk?

I har derfor en meget højere chance for at etablere jer succesrigt i DK. Og hvad kan din ægtefælle bruge en permanent opholdstilladelse i Sverige til efter to år? Det er nærmest kun nyttigt, hvis I har tænkt jer at blive skilt efter to år ... så tænk nu tingene grundigt igennem.

Din ægtefælle skal søge om opholdskort efter ankomst til Sverige og får dermed lovligt ophold i samme sekund og kan blive folkeregistreret, skrive sig op til sprogskole, osv.

mazz
Indlæg: 59
Tilmeldt: 05.05.2017 15:16:03

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af mazz » 26.05.2017 08:47:27

Jeg ser det nu ikke som en fordel at jeg skal pendle til danmark- tvært imod. Det er bare en realitet at mit nuværende job er i danmark. Tanken er, at jeg på et tidspunkt også finder et job i sverige.

Men ja, jeg er overhovedet ikke sat ind i reglerne, og alt i alt synes jeg at det er latterligt at jeg som dansk statsborger, dansktalende, velfungerende civilingeniør i danmark skal overveje alternative lande for at få lov til at bo sammen med min ægtefælle.

jeg kan godt følge dig i, at man "bare kan flytte til sverige" i tre måneder og så "bare flytte tilbage til danmark". Men det kræver jo at man finder boliger, laver kontrakter, betaler depositum, bruger en masse energi på flytning.- Det er ikke "bare lige".

jeg tror at jeg har forvirret dig med hensyn til om jeg vil bo i danmark eller sverige- vi har besluttet os for at vi bosætter os i sverige, han lærer svensk, studerer i sverige og arbejder i sverige. Jeg skal nok også lære sproget osv- vil det i dette tilfælde være bedst at søge efter svenske regler?

mh
Indlæg: 10070
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af mh » 26.05.2017 09:09:48

Jeg blander mig lige: ja, absolut, når det er en langtidsplan, hvor du selv aktivt vil etablere dig som nysvensker. I så fald vil jeg også anbefale at du kigger på jobmuligheder længere oppe i Sverige, hvor det er LANGT lettere at finde bolig til en fornuftig pris, end det er i Sydsverige.

Når du vil benytte nationale svenske regler vil det måske også være fornuftigt at du benytter dig af muligheden for at få svensk statsborgerskab om to år, nu hvor det ikke betyder at du skal afgive det danske.
mh
Rådgiver for ÆUG

Snow26
Indlæg: 44
Tilmeldt: 17.05.2017 11:07:02

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af Snow26 » 27.05.2017 16:57:08

Hej Folkens

Jeg har lige spørgsmål om Blåt Eu kort jeg er flyttet til Sverige ca. 14 måneder siden og nu vil jeg søge EU opholdstilladelse til min mand ,som bor i sit hjemland og har aldrig kommet hos mig hverken i Danmark eller i Sverige. Og vi blev gift 2016 juni måned. Jeg har fået registreret vores ægteskab i Skatteverket , men har aldrig oplyst Dk om mit ægteskab. Nu har jeg læst forskellige steder på dette forum at det er en god ide at få registreret vielsen i Dk. Jeg arbejder i Danmark og søgt Særligt sundhedskort for lang tid siden og fik det også med hjem endda også Eu blåt kort selv om jeg ikke bad / søgt om dette. Derudover stod på brevet at jeg godt kunne søge til mine familie medlemmer også eksempelvis ægtefælle , men problemet er der stodet cpr nr på dvs at jeg skulle oplyse /udfylde min mands cpr nr, men jeg kan ikke oplyse noget jeg ikke har ! Da han aldrig kommet til Sverige.
Det jeg vil spørge jer om er:
*Hvis jeg gå til kommunen for at registrere mit ægteskab vil de skabe problemer og sige til mig hvorfor jeg ikke har oplyst mit ægteskab kort tid efter jeg blev gift? Nu har vi været gift i snart 1 år.

*Kan min mand få Eu opholdstilladelse selv om han bosætter og venter svaret i sit hjemland?

*Kan min arbejdskommune eller gamle bopælskommune udstede Eu blåt sikringskort til min mand som ingen CPR nr har hverken i Sverige eller i Dk? Det vil være meget syndt at få afslag på EU opholdstilladelse på grund af , kommunen ikke vil udstede EU sikringskort.
Jeg er hamrende nervøs og angt for han får afslag.Jeg har en ven som søgte både eu og nationel svenske opholdsilladelse til sin kone i hjemlandet som aldrig kom til Sverige. Hun fik afslag på EU opholdskort da Danmark ikke udstedt EU sikringskort til hans kone , grundet manglende cpr nummer.
Jeg håber der er nogen dejlige sjæle der vil bruge tid på at læse mit lange indlæg , men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg kan gøre det kortere når det er så indviklet, som det er.
Tak på forhånd. :(

mh
Indlæg: 10070
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Besøgsvisum I sverige

Indlæg af mh » 29.05.2017 19:28:22

DK burde have fået besked om dit ægteskab automatisk, idet folkeregisteroplysninger udveksles mellem de nordiske lande. Man behøver altså ikke oplyse DK om et ægteskab, hvis det er registreret i Sverige.

Mht. sygesikring, kan du søge om det når din ægtefælle ER kommet til Sverige - han har ikke ret til det før han kommer. Ring til Udbetaling Danmark på 70 12 80 81 og spørg, hvordan du skal gøre.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar