Forlængelse af visum

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Forlængelse af visum

Indlæg af s.københavn » 18.02.2014 12:55:42

Hej,

Min kæreste er her nu på visum. Vi kunne godt tænke os han blev lidt længere.

Kan man på nogen måde forlænge visumet her i DK? Eller skal han tage hjem og søge et nyt?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlængelse af visum

Indlæg af fundiver199 » 18.02.2014 14:04:32

Visum kan kun forlænges i helt særlige tilfælde, som hvis der f.eks. indtræffer en naturkatastrofe i hans hjemland, så al flytrafik bliver indstillet i en periode. Eller hvis du bliver kritisk syg og ligger for døden, eller han selv ligger på hospitalet efter en trafikulykke.

I alle andre situationer skal man angive på forhånd, hvor mange dages rejse man ønsker visum til, og man kan ikke "ombestemme sig" senere og få flere visumdage. I stedet må man, som du skriver, rejse hjem og søge om et nyt visum til de ekstra dage, man ønsker.

Er man i tvivl om, hvor lang tid man ønsker at være i Danmark, er det derfor et blændende god ide at søge om visum til det højest mulige antal dage. F.eks. til 90 dage hvis det er mere end 90 dage siden, man sidst var i Schengen, eller det er ens første besøg.

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Forlængelse af visum

Indlæg af s.københavn » 18.02.2014 14:15:26

Tak for svar.

Det tænkte jeg nok.

Vi har nemlig kun søgt om en måned denne gang. Lige et spørgsmål i tilknytning hertil.

Han har været her før fra 15. nov - 10 dec., altså med ind og udrejse på de dage.

Denne gang har han været her fra 2. januar - 2 marts med ind og udrejse.

Vil det sige, at jeg kan tælle hvor mange dage han har været her også med begge rejsedage inkl. også modregne de 90 dage for at finde ud af hvor mange dage det næste visum kan gælde for at opnå det maksimale.

Kigger de på de datoer der er stemplet i passet, når han rejser eller er det de dage man søgte visum til? Altså f.eks. skrev vi 30 dage på den første visumansøgning.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlængelse af visum

Indlæg af fundiver199 » 18.02.2014 15:07:52

Ja præcis. Og ja det er de dage, der faktisk er tilbragt i Schengen, der tæller. Hvilket afgøres ud fra stemplerne i hans pas. Så vidt jeg kan tælle mig frem til, har han 2. marts været 86 dage i Schengen inden for de sidste 180 dage. Så der er kun 4 dage tilbage, som han kan få et nyt visum til.

Ellers må han vente og indrejse mindst 180 dage efter 15. nov 2013 (dvs. medio maj 2014). Gør han det, kan han være her i op til 30 dage, fordi det første ophold så ikke længere sætter nogen begrænsninger. Fra og med slutningen af juni 2014 (176 dage efter 2. januar 2014) vil han kunne komme her på besøg i op til 90 dage, fordi ingen af de to tidligere ophold på det tidspunkt vil give nogen begrænsninger.

Brug evt. visumkalkulatoren til at beregne det næste besøg:

http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/wh ... or_en.html

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Forlængelse af visum

Indlæg af s.københavn » 18.02.2014 17:27:02

Hej igen,

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår hvad du mener.

Han var her første gang fra d. 15 nov - 10 dec 2013 = 26 dage begge dage inkl.

Herefter kom han igen d. 2 februar og rejser hjem igen d. 3 marts = 29 dage.

Sammenlagt har han været i DK 55 dage. 55 - 90 = 35 dage.

Så sådan som jeg regner det ud har han 35 dage tilbage som han kan bruge indtil d. 15 maj. Herefter havde jeg forstået det som, at der ville være nye 90 dage han kunne tage i brug, da det er 6 måneder efter første indrejsning (15. november 2013)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlængelse af visum

Indlæg af fundiver199 » 19.02.2014 07:30:51

Du skrev:
s.københavn skrev:Denne gang har han været her fra 2. januar - 2 marts med ind og udrejse.
Hvis dette er forkert, skal du selvfølgelig regne med de korrekte ind- og udrejsedage.

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Forlængelse af visum

Indlæg af s.københavn » 25.02.2014 09:31:54

Hov det har du da også ret i.

Jeg kan slet ikke finde ud af, at bruge den beregner til dage. Så kan du måske svare på om jeg holder mig inden for den periode han må være her?

Han kom her første gang fra d. 15 november 2013 - 10 december 2013. = 26 dage

og igen fra d. 02 februar 2014 - 02 marts 2014 = 29 dage.

Det er så meningen han skulle komme igen fra d. 21 april 2014 - 4 juni 2014 = 45 dage.

Mit spørgsmål er så nu om vi holder os inden for grænsen med de 90 dage på 6 måneder. For så vidt jeg kan forstå så er det d. 15 maj vi kan bruge 3 nye måneder?

Dvs. han kan frem til d. 15 maj bruge hvad vi har tilbage af dage og herefter bruge af den nye periode?

Han bruger altså 21 dage af den nye periode (fra d. 15 maj 2014 - 4 juni 2014).

Er det korrekt forstået?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlængelse af visum

Indlæg af fundiver199 » 25.02.2014 13:09:29

Ikke helt for man opererer netop ikke længere med faste "perioder" men derimod med en løbende opgørelse af antallet af schengendage. Men det planlagte ophold vil være inden for reglerne om højest 90 dage ud af de sidste 180 dage. Og det er vel det vigtigste for jer :D

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Forlængelse af visum

Indlæg af s.københavn » 25.02.2014 18:51:50

Jeg tror ikke helt jeg forstår hvad du mener med løbende opgørelse :/

Men hvis du siger det godt kan lade sig gøre med 45 så kan jeg lave min invitation :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlængelse af visum

Indlæg af fundiver199 » 26.02.2014 10:55:38

Løbende opgørelse betyder, at kravet skal være opfyldt til enhver tid. Hver eneste dag, han befinder sig i Schengen, skal han kigge 179 dage tilbage i kalenderen og tælle, hvor mange dage har han været her inden for den periode. Og det må så på intet tidspunkt blive mere end 90 dage.

1. april skal han altså tælle 179 dage baglæns fra 1. april. Hvis han stadig er her 4. april, så skal han også tælle 179 dage baglæns fra 4. april og se, hvor mange dage, han har været her på det tidspunkt. Og så videre.

Da dette kan være en smule kompliceret at gøre i hovedet, har man lavet beregneren, som folk kan bruge til formålet.

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Forlængelse af visum

Indlæg af s.københavn » 12.03.2014 16:59:07

Hej igen,

Angående det næste besøg vi snakkede om, så er der opstået problemer med det.
Ambassaden har åbenbart problemer med at beregne og siger, at han allerede lige har været her i februar og allerede vil komme igen i slutningen af april. Jeg har selv ved hjælp af visum beregneren beregnet mig frem til, at han må være her i op til 61 dage.
Beregnet således:
første besøg 15/11-2013 - 10/12-2013 26 dage i alt
andet besøg 02/02-2014 - 02/03-2014 29 dage i alt
Vi har nu ansøgt om 45 dage fra d. 21 april.

Som jeg jo har forstået det, er det indenfor de 61 dage som visum beregneren siger,da han ikke længere er begrænset af det første besøg (regelen om 180 dage). Hvad gør man i den situation? Ambassaden har jo tydeligvis ikke styr på det og ringer til min kæreste.

Tak :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlængelse af visum

Indlæg af fundiver199 » 17.03.2014 09:29:11

Sender ambassaden et link til visumberegneren måske?

Besvar