Opinionen søger interviewperson(er) til artikel

Her kan du som journalist, studerende el.lign. søge efter medlemmer som vil deltage i undersøgelser, artikler, programmer m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Opinionen
Indlæg: 1
Tilmeldt: 21.09.2012 10:53:36

Opinionen søger interviewperson(er) til artikel

Indlæg af Opinionen » 21.09.2012 12:21:02

Kære medlemmer af ÆUG

Opinionen er en tværkulturel månedsavis, som siden december 2011 har været udgivet under det tyrkiske mediehus Zaman. Avisen henvender sig til alle med interesse for tværkulturelle emner og problemstillinger, og den primære målgruppe er unge nydanskere i alderen 16-35 år.

Under temaet "på tværs af grænser" vil vi i forbindelse med næste udgivelse gerne skabe debat omkring 24-års-reglen og de danske familiesammenføringsregler. Til det formål kunne vi godt tænke os at snakke med nogle unge mennesker som har haft disse regler inde på livet i forbindelse med at få en kæreste eller ægtefælle med til Danmark, og som har lyst til at dele sine oplevelser med Opinionens læsere.

Det vil være en fordel, hvis du er bosat i Københavnsområdet eller Skåne så vi kan mødes til et interview i løbet af næste uge eller ugen derefter. Interviewet vil tage omkring 30-40 min., og du/I skal være indstillede på at blive fotograferet til avisen.

Hvis det er noget for dig så svar her på siden eller kontakt mig pr. mail: signe.stoholm@gmail.com.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Signe Stoholm Sørensen,
freelance journalist, Opinionen

(opinionen.dk)

Besvar