Ophold i Dk efter skilmisse

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
mwb
Indlæg: 15
Tilmeldt: 21.10.2007 03:30:09

Ophold i Dk efter skilmisse

Indlæg af mwb » 10.09.2011 22:12:19

Hej Forum:

Jeg har en veninde, som lige har fået skilsmissepapirerne smidt i hovedet af sin mand, og af rent raseri underskrev hun i blinden.

Hun kommer fra Venezuela, og hun har været i Dk i ca. 6 år og har en søn på 2 år sammen med sin danske mand. Hun vil blive boende i Dk, fordi hun føler, at hun er mere knyttet til Dk end hun er til Venezuela, da hun har opgivet sin karriere i Venezuela. Hun har bestået DU 3 med en god karakter(10-tal), og hun prøver nu at skaffe sig en uddannelse ved at læse på VUC.

Han har sagt, at hverken hende eller deres barn er i hans interesse, og at hun bare kan rejse tilbage til Venezuela, hvor hun kommer fra. Nu er hun bange for, at hun har frasagt alle sine rettigheder ved at underskrive skilsmisse erklæring. Jeg ved ikke så meget om skilsmisse, så jeg vil høre, om der er nogen der har gode råd, og måske ved, hvor man kan bede om hjælp. Han har opsagt deres lejlighed, og sagt at hun og deres barn skal flytte fra til december. Økonomisk er hun ikke sikker, at han vil hjælpe hende, så måske har hun kun sin SU til at leve for. Hendes OT udløber i juni 2013. Er der nogen, der ved, om hun kan blive i Dk til udløbet af OT, eller kan hun risikere at blive smidt ud af Dk, når der bliver søgt om skilsmisse?

MVH
MW

phombaa
Indlæg: 24
Tilmeldt: 22.04.2010 00:31:59

Re: Ophold i Dk efter skilmisse

Indlæg af phombaa » 11.09.2011 03:50:16

Hun kan sagtens risikere at blive sendt hjem. Hun har jo kun lov til at bo i DK fordi hun bor sammen med sin danske mand.

Normalt i den slags sager, kan moderen få lov at blive boende under den forudsætning at faderen har almindeligt samkvem med barnet. Men hvis han nægter at have samkvem og noget at gøre med barnet i det hele taget, ser det skidt ud.

Et barn på 2 år antages ikke at have en selvstændigt identitet som dansker, og derfor sagtens kan omstille sig til at vokse op i Venezuela. Så at barnet er dansk statsborger hjælper desværre ikke meget.

Og hun kan ikke få lov til at blive til udløbet af den nuværende OT. Men der vil gå en rum tid inden hendes sag er færdigbehandlet.

Hendes bedste chance er at få manden til at acceptere normalt samkvem med sit barn. Måske han sunder sig lidt hvis ellers hun accepterer skilsmissen og at flytte ud, uden at lave for meget ballade.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ophold i Dk efter skilmisse

Indlæg af mh1 » 11.09.2011 07:23:49

Koldt vand i blodet nu. Når du har læst til ende, så print det her ud og giv det til din veninde. Læs gerne flere gange, så I er sikre på, at I begge har forstået.

FØRST OG FREMMEST: man er ikke blevet skilt, bare fordi man har skrevet under på et stykke papir.

DERNÆST: en af ægtefællerne kan IKKE alene opsige et lejemål, der tjener til fælles bolig. Dette bestemmes i lejelovens § 81 stk. 2. Hustruen kan henvende sig til udlejer og meddele, at hun IKKE har samtykket til at lejemålet skal ophæves, hvis hun er interesseret i, og kan klare at bo der alene. Der er jo mulighed for at manden kommer til at betale ægtefællebidrag, og børnebidrag SKAL han betale. Dertil kommer børnetilskud til enlig forsørger og børnepenge.

DIN VENINDE SKAL I MORGEN FINDE SIG EN ADVOKAT. Hun skal ikke være bange for udgiften. Med den økonomi, du beskriver, kan hun få fri proces, dvs. det offentlige betaler for hendes advokat. Advokaten er altså GRATIS. Den advokat, hun finder, sørger for ansøgning.

Uanset, hvor hun bor i landet, kan hun finde et advokatkontor via disse links:
http://www.askt.dk/
http://www.ret-raad.dk/raadgivning/skil ... vokat.html
http://www.advodan.dk/privat/skilsmisse ... ation.aspx

Uanset, om hustruen har skrevet under på det, der må være en SEPARATIONSANMODNING, så er der en længere proces forude.

Du kan læse om det hele her: http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=6012

Først skal parret separeres. Det bliver man på statsforvaltningen, hvis man er enige om separation, men begge parter skal møde op til vilkårsforhandling.

På statsforvaltningen - eller allerede nu - kan hustruen meddele, at hun alligevel ikke er enig i separation. Manden vil da være tvunget til at gå til domstolen, for at få separation. Når situationen er som beskrevet, vil jeg klart anbefale at hustruen trækker sin underskrift tilbage, og fremtvinger en retssag. HUN SKAL TAGE EN BISIDDER, EVT. ADVOKATEN, MED TIL MØDET!

NÅR parret har været separeret mindst 6 mdr., kan processen fortsætte til skilsmisse.

Din veninde kan kræve følgende:
1) fuld forældremyndighed over barnet,
2) at beholde lejelejligheden,
3) ægtefællebidrag, mindst indtil hun har fuldført sin uddannelse.

Skal separation og skilsmisse for retten, kan der sagtens gå mange måneder, før det sker. Om hendes opholdstilladelse bliver inddraget eller ej er under alle omstændigheder ikke noget, der kommer på tapetet lige de første uger.
mh
Rådgiver for ÆUG

mwb
Indlæg: 15
Tilmeldt: 21.10.2007 03:30:09

Re: Ophold i Dk efter skilmisse

Indlæg af mwb » 11.09.2011 10:57:14

Hej:

Mange tak for jeres svar. Har lige snakket med min veninde. Hun sagde, hun havde underskrevet separationspapirerne, men ikke skilsmissespapirerne. Jeg vil bare bede alle, som ved noget om skilsmisse og separation, at skrive med deres foreslår.

Mange tak på forhånd.

MW

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ophold i Dk efter skilmisse

Indlæg af mh1 » 11.09.2011 11:12:14

@ mwb - JEG er jurist, og har arbejdet på det, der nu er statsforvaltningen, med bl.a. separations- og skilsmissesager.

Din veninde er IKKE separeret heller, blot fordi hun har skrevet under på et stykke papir.

Mit råd er STADIG at hun i morgen skal finde en advokat. Som skrevet kan hun højst sandsynligt få en GRATIS advokat. Der er meget på spil her, så det er ikke noget, hun skal forsøge at klare med råd fra ikke-sagkyndige.
mh
Rådgiver for ÆUG

mwb
Indlæg: 15
Tilmeldt: 21.10.2007 03:30:09

Re: Ophold i Dk efter skilmisse

Indlæg af mwb » 11.09.2011 12:27:48

Hej MH

Tusind tak for dit svar og for hjælpen. Det er lettere, når der er mennesker som dig, som gerne hjælpe andre.

MVH

MW

mwb
Indlæg: 15
Tilmeldt: 21.10.2007 03:30:09

Re: Ophold i Dk efter skilmisse

Indlæg af mwb » 11.09.2011 13:13:59

Hej igen:

Min veninde har lige ringet og spurgt, om loven betragter som "separation", når parret ikke længere har den samme addresse, eller når man forlader hjemmet uden at skifte addressen?. Han er flyttet derfra, men har ikke skiftet sin bopæl.


Tak igen.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ophold i Dk efter skilmisse

Indlæg af mh1 » 11.09.2011 16:43:18

Sådan MEGET firkantet, så er 'samlivet ophævet', men indtil myndighederne får officiel besked, så er der ikke nogen tidsfrist, der er begyndt.

Der er kurrer på tråden i mange ægteskaber, og US mv. skulle nok have dobbelt så mange ansatte, hvis de skulle fare ud med noget, så snart der er en, der smækker med døren og går. Ofte kommer vedkommende jo igen.

Hun skal altså ikke gå og være nervøs for, at US sender hende politiet på halsen med en udvisningsordre. På et eller andet tidspunkt kommer der et brev fra US, og så må hun tage den derfra.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar