Skilsmisse og ophold

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Optimistisk
Indlæg: 59
Tilmeldt: 11.10.2010 19:07:16

Skilsmisse og ophold

Indlæg af Optimistisk » 04.07.2011 09:29:40

Hej

Min svigerinde blev i starten af året separeret fra sine danske mand, men har nu boet lovligt i DK i lidt over 4 år. De er endnu ikke skilt.

Hun har nu fået et skema fra Udlændingeservice, hvor hun skal opgive hvad hendes tilknytning er til DK pga. af hendes seperation. Hun bor selvfølgelig ikke længere sammen med sin mand, men har netop afsluttet en bachelor og er optaget på kandidatstudie fra september. Hun taler og skriver flydende dansk. De har ingen børn, men hun har familie i Sverige (hendes søster og jeg) samt min familie i DK, som vel også er hendes familie.

Hvordan tror I at hendes muligheder er, og hvad kan hun gøre for at forbedre dem (uden at blive gift igen eller få barn)?

Hun er det man kan kalde meget integreret, så det vil være dumt hvis regeringen ønsker at smide en af de mennesker ud, som de selv efterspørger.

P.S. Vi tager også en tur forbi Retshjælpen, men de to gange vi har været der før, var det mildest talt ikke imponerende hvad de kunne.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Skilsmisse og ophold

Indlæg af mh1 » 04.07.2011 09:32:54

Det snublende nærliggende er naturligvis at søge en studie-opholdstilladelse. Det burde være muligt, når hun allerede er indskrevet. Jeg formoder at hendes ret til SU og gratis studie er bevaret, trods separationen.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Skilsmisse og ophold

Indlæg af fundiver199 » 04.07.2011 10:51:04

Her må man nok sige, at udgangspunktet i den danske lov må antages at være, at en familiesammenført, som bliver skilt inden opnåelse af permanent opholdstilladelse, skal rejse hjem, og at det er en undtagelse, at opholdstilladelsen kan bevares. For ellers giver det jo ikke megen mening overhovedet at skelne mellem tidsbegrænset og tidsubegrænset opholdstilladelse på dette område.

Og med kun 4 års ophold og uden nær familie (børn) i Danmark, så vil jeg formode, at chancen for at få lov til at bevare en opholdstilladelse, fordi det er "særligt belastende" for en at blive sendt hjem, formentlig er uhyre ringe. Så enig med mh i, at den nærliggende - og formentlig eneste realistiske - mulighed er at søge om en ny studieopholdstilladelse.

Besvar