hjælp til skilsmisse i Tyrkiet

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
morganf
Indlæg: 2
Tilmeldt: 22.03.2019 14:43:11

hjælp til skilsmisse i Tyrkiet

Indlæg af morganf » 22.03.2019 14:53:35

Hejsa.

Jeg står og skal skilles med min tyrkiske mand. Jeg har været bosat i TR i 4 år, og vil flytte hjem til DK indenfor den næste uges tid/10 dage, og håber derfor en eller anden kan give mig en lettere akut vejledning.


Vores ægteskab er anerkendt både i TR og i DK. Vi blev viet i TR, og har været gift i over et år.

Min mand ønsker ikke at vi bliver skilt "lige nu" og ønsker en seperation, men vil acceptere en skilsmisse i længden tænker jeg, hvor jeg derimod er sikker på at jeg ønsker at blive skilt nu. Altså er vi som sådan "enige" og jeg forventer ikke en grim skilsmisse når den kommer i TR.

Lige nu er mit fokus mest på at komme hjem til DK hurtigst muligt og få styr på min fremtid og mig selv.

Derfor tænker jeg at søge skilsmisse i DK efter 6 måneders seperation-reglen. Dette burde være muligt for mig, ikke?

Naturligvis ville jeg ønske vi kunne blive skilt i TR mens jeg er her til at sætte en underskrift personligt, men min mand vil ikke give sig "nu" og siger jeg skal kontakte ham om nogle måneder fra DK, hvis jeg stadig ønsker en skilsmisse.

Hvilken vej tænker i, er den hurtigeste og nemmeste vej for mig at blive skilt i begge lande, givet jeg cirka kun har en uges tid tilbage i TR nu? Bør jeg få ham overtalt til at vi møder op et sted og underskriver en skilsmissebevilling her i TR, eller vil det uanset hvad tage meeeget lang tid og kræve flere fremmøder?

Er det meeeeget omfattende og dyrt at lade en advokat køre sagen hernede i TR, mens jeg sidder i DK? Jeg bør vel kunne undgå at møde personligt op?

Er det korrekt at jeg ikke vil blive kunne blive gift i dk, selvom hvis vi på det tidspunkt var blevet skilt i dk, hvis jeg stadig stod som gift i TR?
Det er self. vigtigst for mig at tingene er i orden i DK, da jeg uanset hvad ikke vil giftes igen i TR. Men jeg vil gerne være helt "fri" på et eller andet tidspunkt.

Det var mange spørgsmål. Tak for hjælpen!

mv

mh
Indlæg: 9974
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: hjælp til skilsmisse i Tyrkiet

Indlæg af mh » 22.03.2019 20:32:09

Så snart du har en adresse i DK, og måske endda før, kan du søge skilsmisse. I og med at din mand ikke vil det 'lige nu', må du ganske rigtigt forvente at du skal være separeret 6 mdr., før du kan blive endelig skilt. Du skal dog dertil lægge den tid der går før separationen går igennem; statsforvaltningen skal kontakte din mand via den danske repræsentation og han skal gives en frist til at svare på om han er indforstået med som/sep. eller ej, så alene den del tager formodentlig en måneds tid. Først når det er fastslået at han ikke er indforstået kan sagen gå videre.

https://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8648

En dansk skilsmisse kan nu forholdsvis enkelt blive anerkendt i Tyrkiet, og i dit tilfælde via den tyrkiske ambassade.

Hvis du har en skilsmissegrund KAN det være hurtigere at blive skilt i Tyrkiet, men når I ikke er enige, skal du kunne påvise en af følgende:

- ægteskabets forlis (skal bevises),
- at manden har forladt dig (du kan ikke bruge din egen 'forladelse'),
- at han lider af en psykisk sygdom, der gør ægteskabet uudholdeligt,
- særdeles dårlig behandling (vold o.l.),
- at han har begået en forbrydelse, som er nedværdigende for dig,
- at I ikke har levet sammen i længere tid,
- at han har været utro.

Hvis du alligevel vil gennemføre skilsmissen i Tyrkiet, kan du sende mig (mh) en privat besked - klik på svarfunktionen så vil du oppe til højre se 'Private beskeder'. Min mand er advokat i Tyrkiet. Prisen kan aftales, og han vil kunne fortælle dig om du behøver møde op (hvis man er enige om en straks-skilsmisse SKAL begge parter møde op i retten, men muligvis er det ikke nødvendigt når man ikke er enige).
mh

mh
Indlæg: 9974
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: hjælp til skilsmisse i Tyrkiet

Indlæg af mh » 22.03.2019 20:36:00

PS - det er korrekt, at du skal være registreret som skilt i begge lande, ligesom du skulle registreres som gift i begge. For at få en ny ægteskabsattest/prøvelsesattest i DK skal du kunne bevise at du er registreret som skilt eller ugift i alle lande, du har boet i.
mh

mvntr
Indlæg: 14
Tilmeldt: 09.06.2007 08:58:14
Geografisk sted: Storkøbenhavn - Danmark

Re: hjælp til skilsmisse i Tyrkiet

Indlæg af mvntr » 26.03.2019 12:04:06

"En dansk skilsmisse kan nu forholdsvis enkelt blive anerkendt i Tyrkiet, og i dit tilfælde via den tyrkiske ambassade."

Hvordan får man en dansk skilsmisse anerkendt/registreret på den tyrkiske ambassade?
Min ægtefælle og jeg er enige om skilsmisse, men jeg kan ikke finde noget om, hvordan vi rent praktisk skal gøre det i forhold til den tyrkiske ambassade, når vi har modtaget skilsmissebevillingen her i DK.

Nogen, der kan hjælpe?

Venlig hilsen
May

mh
Indlæg: 9974
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: hjælp til skilsmisse i Tyrkiet

Indlæg af mh » 26.03.2019 13:39:20

Når I er blevet skilt, skal du have skilsmisseattesten legaliseret med en apostille. Se her hvordan: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/legalis ... g-hvordan/

For at gøre det nemmere for dig selv, bør du få to skilsmisseattester og få dem begge legaliseret og oversat - både en til dig selv, og en til din mand.

Hvis du ikke stadig har et eksemplar af din legaliserede og til tyrkisk oversatte fødselsattest, skal du sørge for at få en ny, og få den legaliseret.

Derpå får du om nødvendigt din fødselsattest, under alle omstændigheder billedsiden af dit pas OG skilsmisseattesten oversat af en oversætter som har tyrkisk autorisation. BED UDTRYKKELIGT OM AT FÅ TO EKSEMPLARER AF OVERSÆTTELSERNE!

Din mands eksemplar skal også oversættes, men han behøver kun ét eksemplar af oversættelsen. Vælg at påtage dig denne opgave og udgift, da oversættelse i Tyrkiet ofte er fejlbehæftet og i værste fald i den grad, at det får det hele til at gå i fisk.

Du finder en oversætter som har tyrkisk autorisation ved at gå ind på linket her: https://www.konsolosluk.gov.tr/Procedure - klikke på 'TERCÜMAN ARA'-knappen > klikke på 'Lütfen Seçiniz' > klikke på 'Danca'. Så skulle du gerne få en liste over de oversættere, som bor i DK og er autoriserede i Tyrkiet. Oversætteren sørger for at oversættelsen bliver notarbekræftet.

Send din mands eksemplar til ham.

Derpå skal du bestille en tid på konsulatet til at få registreret jer som skilt. Du går ind på denne side: https://www.konsolosluk.gov.tr/Procedure/Index

vælger NÜFUS > nederst vælger du 'Yabancı Ülke Makamlarınca Verilen Boşanma Kararlarının Tescili' > 'Hemen randevu al' > 'Evet' når spørgsmålet "T.C. Kimlik Numaranızı biliyor musunuz?" kommer frem, indtaster dit tyrkiske personnummer og får en tid.

Du møder personligt op til dit 'randevu' med de originale, legaliserede og oversatte attester, samt de ekstra oversættelser. Desuden dit tyrkiske ID-kort (kimlik), dit pas og hvis du har den, din tyrkiske 'Evlilik Cüzdanı'.

Tag for en sikkerheds skyld også de sædvanlige 3-5 pasfotos med. Hvis du ikke kan nok tyrkisk til selv at klare spørgsmål og svar, skal du have en af de autoriserede oversættere med. Det kan derfor være fornuftigt at vælge en, der bor i Københavnsområdet, selv om du evt. ikke selv gør.

Du skal sørge for at aftale med din mand, hvornår han går hen for at få registreret skilsmissen - I skal nemlig BEGGE TO gøre det - for der må kun gå højst 90 dage mellem jeres ansøgninger.


Det er omstændeligt og ikke omkostningsfrit. Print dette ud, så du har det til at kontrollere om du har fået det hele gjort og får det hele med til konsulatet.
mh

mvntr
Indlæg: 14
Tilmeldt: 09.06.2007 08:58:14
Geografisk sted: Storkøbenhavn - Danmark

Re: hjælp til skilsmisse i Tyrkiet

Indlæg af mvntr » 26.03.2019 13:55:42

Tusind tusind tak :) Dit svar er en kæmpestor hjælp.

Besvar