Mister min mand sin opholdstilladelse ved skilsmisse, pga. ophold i sit hjemland?

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
nmn
Indlæg: 7
Tilmeldt: 24.01.2014 15:24:24

Mister min mand sin opholdstilladelse ved skilsmisse, pga. ophold i sit hjemland?

Indlæg af nmn » 07.11.2018 12:41:50

Jeg står overfor at skulle søge om skilsmisse, men der er flere forhindringer på vejen.
Min mand og jeg blev familiesammenført i midten af 2014 og hans nuværende midlertidige opholdstilladelse udløber i august 2019.

Min mand er ikke enig i min beslutning, da han frygter at miste sin opholdstilladelse og samkvem med vores fælles barn på 3 år.

Han opholder sig pt. i sit hjemland (tredjepartsland), hvor han har været i over 6 måneder - og der er ikke udsigt til hjemrejse foreløbig. Grundet det lange ophold har han ikke længere noget job i Dk og vil skulle finde en ny bolig.

Mit spørgsmål er, vil han automatisk miste sin opholdstilladelse, når jeg søger om separation (pga. sit lange udlandsophold)?
Eller har han ret til at rejse tilbage til Dk under separationsperioden - og finde et nyt job og bolig og opretholde sin opholdstilladelse pga. vores fælles barn?

mh
Indlæg: 9974
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Mister min mand sin opholdstilladelse ved skilsmisse, pga. ophold i sit hjemland?

Indlæg af mh » 08.11.2018 21:35:51

Et opholdskort/-opholdstilladelse er gyldig, indtil den er blevet tilbagekaldt. Den bortfalder altså ikke bare af sig selv i gyldighedsperioden, selv om grundlaget for den forsvinder, myndigheden skal aktivt kalde den tilbage.

MEN - man har altså KUN mulighed for at bevare sin opholdstilladelse på grundlag af at man har et barn, hvis man ENTEN har barnet boende OG det har mindst normalsamvær med den anden forælder, ELLER det bor hos den anden, og man selv har mindst normalsamvær. Er der ikke samvær med barnet, er der ikke noget hensyn til barnets tarv, der medfører at dets forælder skal kunne bevare sin opholdstilladelse.

Når din mand allerede har været væk i et halvt år, og måske er væk længere end det, ER der jo ikke noget samvær med barnet, og man kan ikke bevare en opholdstilladelse for at ETABLERE et samvær, kun for at BEVARE et eksisterende.
mh

Besvar