Skilsmisse efter eu-ophold

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
wamik
Indlæg: 6
Tilmeldt: 29.10.2016 13:48:02

Skilsmisse efter eu-ophold

Indlæg af wamik » 07.05.2018 11:09:18

Jeg har et par jeg forsøger at hjælpe.

En dansk kvinde gift med en Albansk mand og efter at have boet i Grækenland flytter de til Danmark.
Han taler Dansk og har arbejde i Danmark på 3. år.
De er i dag separeret og vil nok lade sig skille inden længe.

De har været i Danmark i 2,5 år og har været gift i over 3 år.

Det jeg har undersøgt er: jeg har talt med statsforvaltningen og de siger, at de giver besked til udlændingestyrelsen når de bliver skilt og så tager de sig af resten.

Jeg har talt med udlændingestyrelsen og de siger, at han selv skal kontakte dem når skilsmissen er gået igennem og så får han tildelt en sagsbehandler som tager stilling til om han kan beholde sin opholdstilladelse.
( jeg går ud fra, at hvis han opfylder:
Det følger af EU-opholdsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, at en tredjelandsstatsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter § 8, stk. 1, eller §§ 9
-
11, ikke mister retten til ophold ved hovedpersonens og dennes ægtefælles skilsmisse eller ophør af ægteskabet ved omstødelse, hvis:

ægteskabet ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse eller omstødelse har varet i mindst 3 år,
heraf mindst 1 år her i landet, jf. stk. 2, nr. 1)

De siger så også, at hvis han får lov til at beholde sin opholdstilladelse, er det vigtigt, at han søger om forlængelse før den udløber, her er jeg så i tvivl, skal han så søge udlændingestyrelsen om ophold i forhold til de Danske regler og ikke EU-reglerne?
Det er vel stadig Statsforvaltningen der forvalter EU-reglerne og ikke udlændingestyrelsen ?

Kan han når han har været her i 5 år søge om permanent opholdstilladelse på trods af, at han ikke er gift mere?

Jeg håber der er nogen der ved det som kan oplyse mig lidt mere.

Mvh.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Skilsmisse efter eu-ophold

Indlæg af mh1 » 08.05.2018 14:40:17

Han har vel ohold efter EU-regler?

I givet fald skal han ikke oplyse Udlændingestyrelsen om noget som helst, da det er Statsforvaltningen som tager sig af ophold efter EU-regler, også efter skilsmisse.
mh
Rådgiver for ÆUG

wamik
Indlæg: 6
Tilmeldt: 29.10.2016 13:48:02

Re: Skilsmisse efter eu-ophold

Indlæg af wamik » 08.05.2018 18:10:56

Men hvorfor giver Statsforvaltningen så sagen videre til udlændingestyrelsen ved skilsmisse?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Skilsmisse efter eu-ophold

Indlæg af mh1 » 08.05.2018 20:39:33

Der er formodentlig et cirkulære el.lign. om at de skal informere den til enhver tid ansvarshavende udlændingemyndighed om ændringer i udlændinges civilstatus. Og det oprindelige cirkulære er så fra før EU-reglerne om fri bevægelighed, og ingen har været obs! på at der burde være en undtagelse, når udlændingen har ophold efter EU-regler og har haft det længe nok til at skilsmissen ikke bevirker bortfald af opholdsretten.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar