Spørgsmål om bodeling i Skilsmisse sag

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
hassan14a
Indlæg: 38
Tilmeldt: 18.11.2010 21:03:01

Spørgsmål om bodeling i Skilsmisse sag

Indlæg af hassan14a » 10.04.2018 20:17:49

Hej folkens

Jeg håber der er nogen som kan hjælpe mig her inde, med et spørgsmål jeg har angående bodeling af en andelsbolig ved skilsmisse :).

Mig og min kone (snart ex), har været gift i 7 år, og har i januar 2018 besluttet os for at skilles, dermed blev anmodning af skilsmissen sendt til statsforvaltningen i januar måned.
Vi har et barn sammen på 3 ½ år.
Hun fik permanent opholdstilladelse i slut 2017.

Jeg har en andelsbolig, som står i mit navn (skøddet står i mit navn), og det samme gør det lån jeg tog for at købe det.
Det er dermed også kun mig selv som har betalt både andels ydelsen, samt bank lånet osv., i alle de år vi har boet der.
Jeg har allerede undersøgt den del om, hvem der skal flytte osv., og da det kun er "min" andelsbolig, er det mig der kan beslutte om jeg skal flytte eller ej, dette er også bekræftet af statsforvaltningen.

Nu kommer vi så til selve bodelingen.
Vi har været til første møde hos statsforvaltningen, og her fik jeg at vide at andelsboligen skal vurderes, og se hvad den evt. kunne sælges for.
Hvis der var en indtjening (minus evt. lån osv. som jeg har) på et evt. bolig salg, vil min ægtefælle være berettiget til halvdelen af det overskud der ville være. Men da jeg selvfølgelig selv kan bestemme om jeg vil sælge den eller ej, vil hun dog alligevel have ret til halvdelen af det som den bliver vurderet til her og nu. Så hvis overskuddet blev på 100000 kr., skulle hun have 50000 kr. (hvis jeg forstod ham korrekt).

Her kommer det lidt kringlet så.
Hos statsforvaltningen fik vi klart og tydeligt at vide at ændringer, indtjeninger og køb osv., som sker i ens liv efter anmodningen af skilsmissen, vil ikke blive en del af bodelingen.

Sagen er så nu således at vores andelsboligforening, skal stemme om ændring til valuarvurdering, og der vil højst sandsynligt blive et flertal for det.
Det gør så at andelens krone vil fordoble sig.
Som det er lige nu, er andelens værdi på 698000, og med mit lån, samt et andet bank lån jeg har, vil jeg gå i "minus", og dermed er der intet at dele på det punkt.
Men efter ændringen vil andelskronen fordoble sig.

Så spørgsmålet lyder egentlig på, om hun har ret til at få indtjening af andelen på den nye valuarvurdering, da denne ændring sker flere måneder
efter anmodning om skilsmisse, eller om det gælder som statsforvaltningen selv sagde, at alt som er sket efter, ikke tages i betragtning i en bodeling?

Vi skal til andet møde med statsforvaltningen senere på måneden.

Det er lidt komplekst, men håber at i kan hjælpe :)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Spørgsmål om bodeling i Skilsmisse sag

Indlæg af mh1 » 11.04.2018 20:06:51

I Lov om ægtefællers økonomiske forhold står følgende:

“§ 27. Ved formuedelingen indgår de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor Statsforvaltningen modtog anmodning om separation eller skilsmisse, jf. dog stk. 2 og 3. Denne dag betegnes ophørsdagen.
Stk. 2. Efter indstilling fra bobehandleren kan skifteretten bestemme en anden ophørsdag end den dag, der følger af stk. 1, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende.”

Det er så et spørgsmål om denne ændring af værdiberegnibgen udgør et ‘ganske særligt forhold’. Omend der er nogle jurister blandt medlemmerne af ÆUG, er dette ikke det rette sted til at få den vurdering.
mh
Rådgiver for ÆUG

hassan14a
Indlæg: 38
Tilmeldt: 18.11.2010 21:03:01

Re: Spørgsmål om bodeling i Skilsmisse sag

Indlæg af hassan14a » 11.04.2018 23:27:38

Hej mh,

Tak for dit svar.
Jeg forsøger at høre Skifteretten direkte, så må de komme med det præcise svar (forhåbentligt).

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Spørgsmål om bodeling i Skilsmisse sag

Indlæg af mh1 » 13.04.2018 16:56:17

Skifteretten vil sandsynligvis svare at de vil være nødt til at behandle sagen, før de kan fortælle dig om der er ganske særligt forhold, der gør at ophørsdagen kan ændres.

Hvis jeg var din ægtefælle tror jeg nok, jeg ville få en advokat på til at overbevise skifteretten om at der er sådanne forhold, og at ophørsdagen skal udskydes til efter beslutningen om ændringen af værdiberegningen er truffet. Men nu har jeg så ikke lige adgang til retspraksis, og ved ikke, om ophørsdagen kan flyttes både frem og tilbage i tid.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar