Side 1 af 1

Kan han få lov at blive efter skilsmisse? Studerende og familiesammenført efter danske regler

: 26.09.2017 09:44:45
af Jenayah
Min mand og jeg har været sammen i snart 5 år - de sidste 1,5 år i Danmark, men vi er nået frem til at det ikke går længere. Han er igang med sin kandidat som Miljøingeniør på SDU og bliver færdig til juni (hvor hans 2-årige opholdstilladelse også udløber)

Han vil gerne finde et job i Danmark, hvis det er muligt at blive og jeg vil gerne hjælpe ham så godt jeg kan. Hvilke muligheder har vi/han?
Så vidt jeg kan se, ville nedenstående være relevant:

- Etableringskort - "Hvis man får opholdstilladelse for at deltage i og afslutte en videregående uddannelse i Danmark, får man samtidig opholdstilladelse i 6 måneder ekstra efter afslutningen af studiet. Ordningen skal give én mulighed for at søge arbejde i Danmark efter afsluttet studie." Herefter vil man så kunne søge om et etableringskort. Men han har jo opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring og ikke studier - skal han søge om det i stedet?

-Beløbsordning: Hvis han kan finde et job der giver mere end 408.800 kr om året - men det skal han vel have inden vi bliver skilt så?

Jeg læste i en anden tråd at "det kan han kun finde ud af ved at søge. Han kan søge når som helst, da man godt må have mere end én form for opholdstilladelse/opholdsret." men det var en tråd ang. EU reglerne. Gælder det også her, kan han i princippet bare søge om en anden opholdstilladelse?

Så vidt jeg kan se, kan vi ikke benytte us af "fastholdelse af udenlands arbejdskraft" da han jo har studeret og ikke arbejdet i 2 år?

Re: Kan han få lov at blive efter skilsmisse? Studerende og familiesammenført efter danske regler

: 01.10.2017 07:26:41
af mh
Han kan godt søge om opholdstilladelse som studerende, ja.

Hvis han får job - han kan jo begynde at søge allerede nu, når der ikke er længere til at han bliver færdig - bliver det formodentlig på positivlisten. Læs om mulighederne:
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... ophold.htm
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... listen.htm

Re: Kan han få lov at blive efter skilsmisse? Studerende og familiesammenført efter danske regler

: 06.11.2017 19:45:44
af Jenayah
1000 tak for svar. Det vil sige han godt bare kan søge om en anden opholdstilladelse når som helst i princippet og så overgå til den?

Re: Kan han få lov at blive efter skilsmisse? Studerende og familiesammenført efter danske regler

: 07.11.2017 18:01:45
af mh
Ja, når han opfylder betingelserne.