Side 1 af 1

Ekskone risikerer hjemsendelse på trods af to danske børn

: 03.08.2017 22:13:29
af realpra
Jeg og min ekskone har to drenge sammen på 2 og 4 (3 og 5 om en måned).

Før vi blev skilt kom hun hertil som EU borger via et Sverige ophold.

Hun har desværre mistet sin status som selvforsørgende efter skilsmissen da kommunen og et krisecenter fik hende overtalt til at tage imod offentlig ydelse (på trods af mine råd til hende om ikke at gøre dette).

Jeg har ikke hendes dokumenter endnu, men det er sagen kort som jeg forstår det.

Mine spørgsmål lige nu er:

1. Kan vi appellere på baggrund af at hun er mor til to danske statsborgere? (eller andet grundlag)

2. Hvordan gøres dette bedst/mest "officielt"?

3. Kan I anbefale advokater med speciale i udlændingesager/familie-sammenføring?

Re: Ekskone risikerer hjemsendelse på trods af to danske børn

: 04.08.2017 05:20:25
af fundiver199
Hun bliver nok nødt til at søge opholdstilladelse efter danske regler med henblik på at bevare det eksisterende samvær med sine børn. Dette burde være muligt og skal gøres hos Udlændingestyrelsen.

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... lemmer.htm

"Man hører også til gruppen af øvrige familiemedlemmer, hvis man er voksen, og selv søger familiesammenføring med sit mindreårige barn, der bor i Danmark.

Man kan kun få familiesammenføring med et barn i Danmark, hvis barnets anden forælder ikke er ens egen ægtefælle. Ellers indgår hele familien i vurderingen.

Hvis barnets anden forælder er ens egen ægtefælle, skal man derfor søge ægtefællesammenføring. Læs mere om ægtefællesammenføring.

Hvis barnets anden forælder ikke er ens egen ægtefælle, men fx er ens tidligere ægtefælle, er det afgørende, hvor meget man hidtil har udøvet samvær med barnet, og hvilken tilknytning barnet i øvrigt har til Danmark.

Man skal være opmærksom på, at man ikke kan gives opholdstilladelse i Danmark med henblik på at etablere et samvær med sit barn. Det afgørende er, hvilket samvær man allerede udøver."

Re: Ekskone risikerer hjemsendelse på trods af to danske børn

: 04.08.2017 12:43:48
af realpra
Mange tak for svaret.

Vil det være korrekt at benytte form 2 og følgende dokument:
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/ ... embers.pdf

Re: Ekskone risikerer hjemsendelse på trods af to danske børn

: 24.08.2018 14:04:44
af SigneLassen
Jeg ved ikke, hvad du mener med "form 2", men ja, SG1-ansøgningen er også til forældre, som søger familiesammenføring med deres børn. Den findes også på dansk, hvis det er lettere.