Fra lykke til nedtur. Spørgsmål om skilsmisse

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Elz
Indlæg: 1
Tilmeldt: 21.07.2017 07:28:21

Fra lykke til nedtur. Spørgsmål om skilsmisse

Indlæg af Elz » 21.07.2017 08:24:59

Kære forum

Min mand og jeg blev gift i USA for snart 4 år siden, hvor efter han kom til Danmark. I begyndelsen var forholdet lykkeligt, og han tog del i samfundet ved at gå på danskkursus og gennem 2 1/2 år have et ordinært arbejde.

Gennem det sidste år er det dog gradvist gået ned ad bakke: Han opsagde sit job og (gen-)optog et dagligt stort forbrug af hash og alkohol. Han har siden været dagpengemodtager og inaktiv. Jeg har prøvet alt fra at appellere til at ignorere, men uden held.

Jeg har erkendt, at hans indstilling og livsstil tillige med løgne og vredesudbrud ikke harmonerer med, hvordan jeg ønsker at leve. Resultatet er, at efter et opgør er han flyttet til en kollegielejlighed i nabolaget - formidlet af en kvinde, han har set en tid uden mit vidende.

Min mand har midlertidig opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring, og den økonomiske sikkerhedsstillelse løber indtil maj 2019. Han har midler og ejendom i USA.

Jeg vil gerne gå dette igennem og stadig kunne se mig selv i øjnene. Samtidig mener jeg ikke, at jeg skylder ham noget. Og ærligt talt er risikoen for at møde ham i mit nærområde stærkt belastende.

Jeg håber, I kan hjælpe med svar på følgende spørgsmål:

Hvad skal der til, for at jeg kan blive skilt?

Hvad sker der med min mands opholdstilladelse, når vi ikke længere lever sammen - skal jeg meddele dette til Udlændingestyrelsen eller andre myndigheder?

Og hvornår kan de penge, jeg har stillet i sikkerhed, gives fri?

På forhånd tak for svar, som jeg ser frem til.

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: Fra lykke til nedtur. Spørgsmål om skilsmisse

Indlæg af DortheM » 21.07.2017 11:20:56

Når opholdstilladelsen er begrundet i ægteskab og I ikke længere bor sammen, kan opholdstilladelsen inddrages.
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... ophoer.htm under punktet "Hvis forholdene ændrer sig"

Sikkerhedsbeløbet frigives først når det er dokumenteret at din mand er rejst ud af Danmark og eventuel økonomisk hjælp, der er udbetalt til den udenlandske ægtefælle, er inddrevet. Se https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... kerhed.htm


mh
Indlæg: 9974
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Fra lykke til nedtur. Spørgsmål om skilsmisse

Indlæg af mh » 23.07.2017 22:37:19

Læs især reglerne for direkte skilsmisse:

"1. Utroskab
Hvis den ene af jer har været utro eller har deltaget i et lignende seksuelt forhold, har den anden ret til at blive skilt.

Det er en betingelse, at den anden ikke har tilgivet eller accepteret utroskaben, og det er også en betingelse, at utroskaben har fundet sted inden for de seneste 2 år. Den, der er blevet krænket, skal senest 6 måneder efter, at han eller hun er blevet bekendt med utroskaben, sende ansøgningen om skilsmisse på grund af utroskab til Statsforvaltningen."
mh

Besvar