Utroskab, hvad er udsigterne?

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Hyld
Indlæg: 1
Tilmeldt: 14.06.2016 08:34:28

Utroskab, hvad er udsigterne?

Indlæg af Hyld » 10.05.2017 15:07:52

Jeg er på nuværende tidspunkt gift med en kvinde fra USA på andet år, og efter at have opdaget for nylig, at hun har haft en affære med min gode ven igennem de sidste to måneder føler jeg, at for at redde mig selv for flere pinsler er jeg klar til at blive skilt.
Det skal lige tilføjes, at hun ikke har tænkt sig at stoppe med at ses med ham, og jeg ser på manden hver dag, da vi studerer i samme klasse.
Hun har selvfølgelig foreslået at blive separeret først i stedet for at få en skilsmisse så hun kan "prøve ham af"
Men ærligt, er jeg i tvivl om hvad der er det moralsk korrekte at gøre her.
Hvis vi bliver skilt er hun ude af mit liv, og så må hun selv tage stilling til hvad hun vil gøre sammen med min såkaldte "ven".
Jeg føler også et eller andet sted, at det er en voldsom reaktion fra min side, at smide hele hendes liv i Danmark væk bare for at redde mig selv, men jeg ved at det vil dræbe mig på sigt, at give hende chancen for at blive med ham her på bekostnings af vores ægteskab.

Vi er begge to unge mennesker - jeg (25) og hun (28) og jeg elsker hende stadig dybt, dybt nede. Men efter at have gennemgået den her tortur i mit kærlighedsliv, føler jeg, at jeg er klar til at give slip trods ambivalens.

Hvordan ser udsigterne ud for hende, hvis jeg søger om en skilsmisse med henblik på utroskab? (har tydelige beviser)
Hvor lang tid har hun indtil sagen er behandlet og at hun potientielt skal forlade landet?
Selvfølgelig kan hun blive familiesammenført med min klassekammerat siden hun mener, at de er skabt for hinanden!

Er knust.

mh
Indlæg: 9974
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Utroskab, hvad er udsigterne?

Indlæg af mh » 10.05.2017 16:53:45

Hidtil har det være muligt at blive skilt, og gift igen så snart man havde skilsmissedokumentet i hænde og kunne bevise at man var fri til at blive gift, og så derpå søge om opholdstilladelse på grundlag af det nye ægteskab.

Om den manøvre kan lykkes for din snart ex, afhænger jo så af om den nye 'perfect fit' overhovedet er interesseret i at blive gift, og om han opfylder sin del af de betingelser der skal opfyldes. Det kan også tænkes at han ikke er voldsomt interesseret i at skulle stille tæt på 60.000 DKK som sikkerhed.

Du bør tage din beslutning ud fra, hvad din mavefornemmelse for hvad der for DIG er bedst i det lange løb. Din ægtefælle er ikke længere din bedste ven, og når I ingen børn har at tage hensyn til, er du i din gode ret til at sætte dig selv først. Blæs på, om hun kan blive i DK eller ej, det er virkelig ikke længere dit problem. Ender hun med at måtte rejse, kan hun udelukkende takke sig selv for det. Og det er ikke et fattigt, usikkert u-land, hun i givet fald skal hjem til.
mh

Besvar