Skilsmisse, anderkendelse i DE, hjælp!

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
MCC
Indlæg: 5
Tilmeldt: 18.10.2015 16:09:23

Skilsmisse, anderkendelse i DE, hjælp!

Indlæg af MCC » 18.10.2015 17:15:20

Hej

Håber at nogen kan hjælpe mig herinde.

Jeg er dansk statsborger og blev i august 2013 gift i DK med en tysk statsborger. Vi har fløjet frem og tilbage i de 2 år.
Nu er det så desværre sådan at jeg ikke længere ønsker at være gift og vil derfor skilles.

Han har umiddelbart ikke noget imod at underskrive separations/skilsmissepapirerne men han ønsker ikke at hjælpe mig med hensyn til hvordan man får skilsmissen anerkendt i Tyskland da det er mig som ønsker at blive skilt. Derfor er jeg ved at blive blå i hovedet for at finde ud af hvordan man gør.

Dette er hvad jeg ved:

Da han boede i Tyskland da vi blev gift (hvor han stadig bor) har vi ingen formuefællesskab.

Vi har ingen fælles bolig (da jeg har boet i DK siden vi blev gift). Altså er der ingen problemer med hvor vi skal bo efter skilsmissen.

Vi har ingen børn, så heller ingen problemer der.

Men skal jeg/vi søge skilsmisse efter dansk eller tysk ret for at den bliver anerkendt i Tyskland? Har hørt flere steder fra at det kan blive svært at få en dansk skilsmisse anerkendt. Jeg ønsker ikke at blive anklaget for bigami eller andet i den stil. Ønsker at min skilsmisse bliver gyldig. Men da han ikke gider/vil læse de tyske regler er jeg ret lost.

Jeg har ringet til Statsforvaltningen men de sagde bare at der "nok" ikke ville blive nogen problemer med det. Det er ikke rigtigt et svar jeg kan bruge til noget.
Jeg har læst at der skal en dom til før en dansk skilsmisse kan blive anerkendt i DE. Er dette korrekt?

Det lader til at jeg selv skal sørge for at den bliver anerkendt og jeg aner ikke hvor jeg skal henvende mig og skal jeg tage helt til Tyskland (Bayern) for at gøre det eller hvad...? Mit tyske er ikke ligefrem til megen nytte.

På forhånd tak for jeres hjælp

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Skilsmisse, anderkendelse i DE, hjælp!

Indlæg af mh1 » 18.10.2015 22:08:05

Jeg har hørt fra enkelte, at de valgte at lade sig skille nok engang i Tyskland, fordi det var særdeles vanskeligt at få en anerkendelse igennem. Det skyldes, at DK står udenfor EU-aftalen om anerkendelse af skilsmisser.

Nok vil det være dyrere at gennemføre skilsmissen i Tyskland, da den jo så skal ske ved en domstol, men det vil ikke være noget problem at få en tysk skilsmisse anerkendt i DK. Derfor er det nok pengene værd at blive skilt i Tyskland.

Du skal lige være opmærksom på at den tyske formueordning indholder en form for formuefællesskab: Zugewinnengemeinschaft.

I grove træk indebærer det, at hvad I hver især har opsparet og erhvervet af og for løbende indkomst i løbet af ægteskabet (undtagen arv og gaver) skal deles lige. Hver part kan fratrække evt. gæld før deling, således at det kun er evt. positive værdier, som deles.
mh
Rådgiver for ÆUG

MCC
Indlæg: 5
Tilmeldt: 18.10.2015 16:09:23

Re: Skilsmisse, anderkendelse i DE, hjælp!

Indlæg af MCC » 19.10.2015 10:39:40

Tak for dit svar

Jeg har dog glemt at tilføje at jeg er førtidspensionist og derfor er min pension nedsat betydeligt ifølge dansk lov. Ved separation/skilsmisse vil jeg få tildelt min fulde pension igen og dermed vil jeg blive økonomisk uafhængig af min nuværende mand.

Jeg ønsker ikke at han skal forsørge mig længere da dette betyder at jeg SKAL være i kontakt med ham for at få økonomien til at hænge sammen her i DK og da jeg ønsker at blive skilt fra ham kan jeg ikke se nogen grund til at han skulle forsørge mig.

Jeg har prøvet at søge lidt mere om tysk skilsmisse. Som jeg kan se skal man mindst leve adskilt i et år for at opnå skilsmisse ved enighed. Ved uenighed er perioden 3 år. Da der ikke bliver en separation i dansk forstand (ingen separationspapirer) betyder det at han stadig skal forsørge mig.

Da jeg ikke er 100% sikker på at han ikke vil ændre standpunkt efter et års adskillelse og at det så kan komme op på 3 år ønsker jeg virkelig at blive skilt ved dansk ret.

Mit spørgsmål er så om jeg kan starte med en dansk skilsmisse og så derefter enten at prøve at få den anerkendt i Tyskland/eller decideret søge ny skilsmisse i Tyskland?

Kan jeg virkelig være skilt i Danmark men ikke i Tyskland?

MCC
Indlæg: 5
Tilmeldt: 18.10.2015 16:09:23

Re: Skilsmisse, anderkendelse i DE, hjælp!

Indlæg af MCC » 19.10.2015 10:45:50

PS. Jeg er ikke på vej til at ville indgå et nyt ægteskab. Jeg ønsker bare at blive uafhængig af min nuværende mand,

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Skilsmisse, anderkendelse i DE, hjælp!

Indlæg af mh1 » 19.10.2015 11:52:07

Til det sidste spørgsmål: JA.

Det er ikke enestående for lige Tyskland og DK, også hvis man fx er registreret i Tyrkiet som gift, må man igennem to skilsmisser (også der er anerkendelse sværere end skilsmisse!) En dansk skilsmisse anerkendes kun i de øvrige nordiske lande uden videre besvær.

Du kan godt blive skilt i DK først, og samtidig påbegynde en skilsmissesag i Tyskland. De danske pensionsmyndigheder vil naturligvis anerkende den danske skilsmisse, og at den gensidige forsørgerpligt er ophørt, så din pension ikke beregnes som for gift/samlevende og beskåret med et beløb for hvad din ægtefælle tjener.
mh
Rådgiver for ÆUG

MCC
Indlæg: 5
Tilmeldt: 18.10.2015 16:09:23

Re: Skilsmisse, anderkendelse i DE, hjælp!

Indlæg af MCC » 19.10.2015 13:37:10

Tak for dit svar Mh

ps. Jeg har ringet lidt rundt før jeg så dit svar. Jeg er blevet blå i hovedet af bekymringer!

Hvorfor kan man ikke få de rigtige svar fra myndighederne her i DK??

Statsforvaltningen sagde nej til at man kan være skilt i DK og ikke være skilt i Tyskland på samme tid.....

Det danske Udenrigsministerium sagde at det var nok at få skilsmissepapirerne legaliseret hos dem og de ville derefter også være gældende i Tyskland.....

Den tyske ambassade i Danmark sagde at det var nok at få papirerne legaliseret i det danske Udenrigsministerium....

Så hvem har ret? Det er da lige til at få flere nerver på. Er der overhovedet ingen som har fået deres danske skilsmisse anerkendt uden to retssager mellem Danmark og et andet EU-land??

Jeg tænker på om de forskellige Bundeslande har en forskellig politik omkring legalisering af en dansk skilsmisse...

Vores vielsesattest blev påstemplet en apostille og så var ægteskabet også anerkendt i Tyskland. Der var ingen problemer udover at de stillede spørgsmål ved at vi ikke også havde været på rådhuset for at blive viet, som de skal i Tyskland.

Nu vil jeg så bare starte med at søge skilsmisse efter dansk ret, få papirerne legaliseret og se hvad den tyske stat siger. Siger de no way, ja, så må jeg så prøve at søge tysk skilsmisse også. (Hvordan jeg så end gør det det når mit tyske ligger på et minimum og manden ikke vil hjælpe med sit eget modersmål)

Det kan måske lyde mærkeligt at jeg er så ivrig efter at skilsmissen også skal være gældende i Tyskland når jeg ikke påtænker mig et nyt ægteskab. Men da vores skilsmisse ikke vil være gyldig efter vores kirkes regler (før en af os dør), vil jeg i det mindste have at den er juridisk gyldig.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Skilsmisse, anderkendelse i DE, hjælp!

Indlæg af mh1 » 21.10.2015 08:37:13

Nu er jeg efterhånden dybt skeptisk mht. sandhedsværdien af telefoniske oplysninger fra de danske myndigheder.

Jeg tror mere på fx dette: http://europa.eu/youreurope/citizens/fa ... dex_da.htm

Ikke mindst da det stemmer overens med oplysninger på de tyske sider om anerkendelse af internationale ægteskaber/skilsmisser. Sært nok er de første normalt lette at få anerkendt, mens de sidste volder vanskeligheder.

Der er ingen tvivl om at statsforvaltningen har den internationale kompetence til at bevillige skilsmissen, da du bor i DK.

Der hvor problemet opstår er, når Tyskland skal anerkende og registrere at I er skilt. Når du får din skilsmissebevilling, vil du se, at der står på den at den ikke med sikkerhed kan anerkendes udenfor Skandinavien, og det står der jo ikke uden grund. Danmark står uden for skilsmissekonventionen mellem EU-landene, og behandles derfor som et ikke-EU-land mht. anerkendelse af skilsmisser (ifølge alt hvad jeg kan finde på tysk).

Der er en fuldstændig vejledning til anerkendelsesproceduren i Bayern her: https://www.justiz.bayern.de/gericht/ol ... dungen.php

Da du er førtidspensionist opfylder du de økonomiske krav til at få den udvidede gratis retshjælp. Med lidt held er du måske i nærheden af en retshjælp, hvor der er en tyskkyndig jurist, som kan være behjælpelig med at få lavet ansøgningen om anerkendelse.

Århus Retshjælp her giver links til andre retshjælpskontorer i DK: http://www.aarhusretshjaelp.dk/raadsoegende.htm

Du kan også blot google 'gratis retshjælp' for at finde den der er nærmest for dig. Print evt. dette ud og tag med, så de får den rigtige vejledning for Bayern.
mh
Rådgiver for ÆUG

MCC
Indlæg: 5
Tilmeldt: 18.10.2015 16:09:23

Re: Skilsmisse, anderkendelse i DE, hjælp!

Indlæg af MCC » 21.10.2015 15:05:23

Ja, det hele begynder at blive mere og mere latterligt og besværligt.

Statsforvaltningen sagde også at anmodningen om skilsmisse skulle søges digialt. Ja, den er fin. Jeg har NEMID men det har min mand aldrig nogensinde haft, så hvordan kan han lige det? Jeg HAR fortalt at han er bosiddende i Tyskland og har været det altid.

Han ønsker selv at komme til Danmark for at underskrive papirerne (ellers sender Statsforvaltningen åbenbart anmodningen ned til ham for at få hans underskrift??!)

Så det danske Udenrigsministeium og Den tyske ambassade i Danmark aner altså ikke en pind om dette emne heller???

Og som jeg kan læse af dit link skal de have vielsesattesten i original....øh, det fik de da vores ægteskab skulle anerkendes med den påstemplet apostille..... man får så vidt jeg ved kun een original vielsesattest....

Jeg tror at jeg vil tage ind til Statsforvaltningen personligt og tale med dem, for jeg får virkelige modstridende oplysninger når jeg ringer til dem. :oops:

Tror stadig at det er bedst at søge dansk skilsmisse først da jeg ellers kan ende op med de 3 års separation iflg tysk ret.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Skilsmisse, anderkendelse i DE, hjælp!

Indlæg af mh1 » 21.10.2015 16:48:53

Forhør dig også hos Ubetaling Danmark, om du allerede nu kan få 'beregnet din mand fra', da I har ophævet samlivet pga. uoverensstemmelser. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men går man ind på borger.dk's pensionsberegningsside ser det ud som om man kan få en særskilt beregning for 'gift, men ikke samlevende'.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar