Ret til ophold efter Skilsmisse.?

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Miss1984
Indlæg: 90
Tilmeldt: 19.07.2012 20:25:48

Ret til ophold efter Skilsmisse.?

Indlæg af Miss1984 » 17.07.2015 11:27:49

Mig og min mand har været gift siden april 2012, og har en datter på 2 år, da jeg ønsker at blive skilt vill jeg høre hvad der vil sker med min mand ophold efter vi ansøger om skilsmisse.? jeg har talt med statsforvaltning idag og de siger han vil mise sin opholdstilladelse så snart vi er skilt da han så ikk har ret til at være i landet ? kan dette passe ?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ret til ophold efter Skilsmisse.?

Indlæg af fundiver199 » 23.07.2015 13:43:45

Det afhænger af flere ting. For det første om din mand selvstændigt kan leve op til kravet om at være arbejdstager, studerende eller selvforsørgende. Og for det andet, om ægteskabet har varet i mere end 3 år heraf mindst 1 år i Danmark, eller han efter skilsmissen får tildelt forældremyndigheden over jeres barn, eller han bliver tilkendt samvær med barnet, som skal foregå her i landet.

Det er den korte udgave. Den længere og mere præcise udgave kan du læse nedenstående. Da der er så mange individuelle forhold, der spiller ind på en afgørelse om inddragelse af EU-opholdsret, kan du ikke ringe til Statsforvaltningen og få en afgørelse i telefonen. Der er ikke andet at gøre end at blive skilt og herefter lade sagen gå sin gang gennem systemet.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0 ... ?id=137179

§ 15. En EU-statsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter § 8, stk. 1, eller §§ 9-11, mister ikke retten til ophold ved hovedpersonens og dennes ægtefælles skilsmisse eller ophør af ægteskabet ved omstødelse.

Stk. 2. En tredjelandsstatsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter § 8, stk. 1, eller §§ 9-11, mister ikke retten til ophold ved hovedpersonens og dennes ægtefælles skilsmisse eller ophør af ægteskabet ved omstødelse, hvis

1) ægteskabet ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse eller omstødelse har varet i mindst 3 år, heraf mindst 1 år her i landet,

2) forældremyndigheden til hovedpersonens børn ved aftale eller afgørelse er overdraget til en ægtefælle, der er tredjelandsstatsborger,

3) der foreligger en særlig vanskelig situation, herunder som følge af, at ægtefællen har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast i hjemmet, mens ægteskabet bestod, eller

4) ægtefællen ved aftale eller afgørelse har ret til samvær med et mindreårigt barn, og dette samvær skal finde sted her i landet.

Stk. 3. Opholdsret, der bevares efter reglen i stk. 2, er efter skilsmissen eller ophøret af ægteskabet ved omstødelse betinget af, at tredjelandsstatsborgeren er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, eller at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, at den pågældende ikke falder det offentlige til byrde, og at den pågældende tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil den pågældende opnår ret til ydelser efter sundhedsloven, eller at den pågældende er familiemedlem til en person, der opfylder disse krav.

Besvar