hjælp søges... ex Mand vil ikke skilles i hjemland - Tyrkiet

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Tinew
Indlæg: 2
Tilmeldt: 31.05.2015 18:33:24

hjælp søges... ex Mand vil ikke skilles i hjemland - Tyrkiet

Indlæg af Tinew » 31.05.2015 18:40:06

Før i dag....
Jeg møder min nu-ex-mand og vi falder for hinanden og der går ikke lang tid så snakker vi om bryllup og flytte sammen... bryllup er vi helt enige om, men hvor vi skal bo, det er ikke lige til... Tyrkiet eller Danmark. Han 'vinder' og det bliver Danmark.
Efter ganske få måneder som FS, så starter problemerne. Min opsparing er ved at være brugt,  til pas, billetter, visum og til at få råd til leveomkostninger til os og mit hjemmeboende barn. Min løn rækker ikke.... Men han får job og så bliver det bare endnu værre. Arbejdsgiveren nægter at udbetale lønnen og da vi møder op hos ham, så angriber han min mand. ... det bliver til en anmeldelse om vold, desværre uden afgørelse, da jeg er ægtefælle og derfor er mit vidneudsagn ikke af samme vægt som den kunde der var tilstede. Min ex er tydeligt nedbrudt og jeg får ham til psykolog og det hjælper kortvarigt. Han får nyt job og spare sammen til egen frisørsalon.... det har vi aftalt samtidig med, at han skal bidrage med et minimum.... bidrag kommer så ikke... min fejl. Han køber så en salon og får en rigtig god start....
Nå men efter et par år, så bliver det til at han beder om skilsmisse og da vi ikke har boet sammen, som de fleste det seneste år, så finder jeg det helt fint og søger for, at søge online skilsmisse og vi aftaler, at han sørger for tyrkisk skilsmisse. Han rykker resten af personlige ejendele til hans salon og jeg regner med at den tyrkiske skilsmisse er lige om hjørnet.

For over et år siden og indtil nu...
Nu kommer så det egentlige problem.... vi bliver skilt her i Dk, og nu mener han så ikke, at det er helt så nødvendigt at blive skilt i Tyrkiet.... jeg prøver at få ham i tale i gennem næsten 6 måneder og da jeg får kontakt så beder han mig, om at vente i 2 år på skilsmisse... det falder så underligt nok sammen med at han så har opnået mulighed for statsborgerskab og i løbet af de 2 år igen, på grund af ægteskab (i tyrkiet med dansk statsborger) og egen virksomhed her i dk, kan få udsættelse af militær aftjeningspligt.
Jeg har kontaktet den tyrkiske ambassade for at få råd og vejledning og har fået en meget generel besked om,  at jeg bare selv kan søge skilsmisse i tyrkiet med alt det som følger med.... advokat, oversætter, retssag, hotelophold, ferieafholdelse mv....  pointen i det her er, at jeg endnu en gang står og skal stifte gæld, fordi han ikke holder ord og det at stifte yderligere gæld er ikke længere en mulighed for mig, da der er tæret på min konto og lån i over 3 år vi var sammen.
Er der mon en her inde, der kan vil råde til hvad jeg kan gøre? Jeg har overvejet at kontakte hans familie for at høre om de kan hjælpe ham, da han bliver ved med at fortælle at han ikke har penge og er for stolt til at spørge dem om hjælp.... Men det er ikke prøvet endnu.... og den danske ambassade i Ankara har jeg heller ikke prøvet endnu, ved nu heller ikke om de kan hjælpe med noget.... vil nu også helst løse det I mindelighed. .. anyone?
PS.  Jeg ved godt.... set i bagklogskabens ulidelig klare lys..... Men den tid er ligesom overstået.... og jeg er ikke sur og bitter, men vil gerne videre i mit liv.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: hjælp søges... ex Mand vil ikke skilles i hjemland - Tyrkiet

Indlæg af fundiver199 » 01.06.2015 06:53:56

Hvorfor er det vigtigt for dig at blive skilt i Tyrkiet? Det har jo kun reel betydning, såfremt du planlægger at bo i Tyrkiet, og navnlig hvis du planlægger at blive gift i Tyrkiet med en ny ægtefælle.

Det letteste og billigste er at gøre... ingenting. Så med mindre der er en særlig grund til det modsatte, så er mit råd til dig at bruge tiden og energien på noget andet og vigtigere.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: hjælp søges... ex Mand vil ikke skilles i hjemland - Tyrkiet

Indlæg af mh1 » 01.06.2015 11:02:35

Din mand må jo have misforstået noget - det har absolut INGEN indflydelse på hans mulighed for at få permanent opholdstilladelse og adgang til dansk statsborgerskab, at han ikke har gidet at sørge for skilsmissen i Tyrkiet.

De danske myndigheder anser naturligvis jer for at være endegyldigt skilt, og anerkender landets egne administrative skilsmisser. Så det tog ER kørt.

At være gift med en udlænding giver heller ikke i sig selv mulighed for at udskyde militærtjenesten i Tyrkiet - det han skal fremvise ved anmodning om udsættelse er opholdstilladelse og pas. Ikke vielsesattest.

Men i modsætning til fundiver vil jeg nu råde dig til at sørge for at blive skilt i Tyrkiet også, da du ellers teknisk set vil begå bigami i henhold til tyrkisk lov, hvis du gifter dig igen. Der kan også opstå problemer når den ene af jer dør. Det gælder dog kun, hvis jeres ægteskab er indgået i, eller registreret i Tyrkiet.

Det er selvfølgelig ikke kun et greb i lommen, men burde kunne lade sig gøre for ca. 15.000 kr. - og du skal ikke nødvendigvis møde personligt op.

Men mon dog ikke du kan overtale din mand, når du forklarer ham at han absolut ingen fordele har af at stritte imod?

Du kan oplyse ham om at du har denne viden fra en tyrkisk advokat (min mand er tyrkisk advokat, men vi bor pt ikke i Tyrkiet). Reglerne for udsættelse af militærtjeneste kan han selv læse på linket her: http://www.asal.msb.gov.tr/er_islemleri ... emleri.htm
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar