Har min mand gjort noget ulovligt?

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
mirtris
Indlæg: 22
Tilmeldt: 01.01.2012 19:35:36

Har min mand gjort noget ulovligt?

Indlæg af mirtris » 08.03.2014 15:07:48

Hej ÆUG.
Jeg var familiesammenført med min mand, men har søgt om skilsmisse. Herefter udrejste min mand fra DK. Han nu vendt tilbage til DK, og siger han vil bosætte sig her. Han har ikke adresse i DK og har ikke haft det i mange måneder. Juridisk er vi jo stadig gift, da han ikke har svaret på diverse henvendelser fra statsforvaltningen. Vi har et barn på 1 år sammen. Forstod på US, at han frit kunne rejse ind og ud af DK, så længe han havde opholdstilladelse og der ikke var truffet en afgørelse mhp. at inddrage den. Min spg. er nu:
1) Er det fuldt lovligt for ham bare at rejse ind i DK igen uden at have adresse nogen steder? Har han ikke pligt til at henvende sig til US eller andre myndigheder i DK når han rejser ind?
2) Kan han uden videre få en ny opholdstilladelse i DK på baggrund af at han er far til vores barn? (Han er rejst herop uden penge og har aldrig arbejdet i DK)
Mvh Mirtris

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Har min mand gjort noget ulovligt?

Indlæg af mh1 » 08.03.2014 16:01:46

1) Ja. Og jo, han skal meddele sin adresse eller mangel på samme. Har DU afmeldt ham adressen?

2) Nej, ikke uden videre. At han forlod DK og frivilligt ikke har haft kontakt med sit barn i månedsvis vil ikke ligefrem være positivt for en vurdering af om han skal have opholdstilladelsen forlænget for sit barns skyld.
mh
Rådgiver for ÆUG

mirtris
Indlæg: 22
Tilmeldt: 01.01.2012 19:35:36

Re: Har min mand gjort noget ulovligt?

Indlæg af mirtris » 08.03.2014 16:19:34

Hej Mh.
Ja, jeg afmeldte ham min adresse, da jeg søgte skilsmisse. Og han reagerede ikke på kommunens henvendelser ift. at han skulle partshøres i afmeldingssagen. Han har ikke fået en ny. Er bare nervøs, da jeg er blevet indkaldt til at retsmøde, hvor jeg har fået vide, at jeg skal gøre rede for, hvad jeg ved om, hvor han opholder sig. Synes det lugtede af, at det måske ikke var helt lovligt alligevel - bare sådan at rejse ind igen.
Ved du hvad det er US ligger vægt på ift. at han kan få en ny opholdstilladelse i DK efter at man ikke længere opfylder kravene til FS?
Tak :)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Har min mand gjort noget ulovligt?

Indlæg af mh1 » 08.03.2014 22:18:35

Formodentlig vil man sikre sig, at du ikke bare har afmeldt ham for at kunne rage til dig af børnetilskud, friplads osv., mens han i virkeligheden har boet i kosteskabet :wink:

Man lægger vægt på om han har mindst normalsamvær med sit barn, dvs. på tilknytningen mellem ham og barnet.

Når det går op for US, at han ikke længere er samlevende med dig, vil han få et brev hvor de spørger om han kan angive en god grund til at de ikke skal inddrage hans opholdstilladelse. Der kan han så anføre at han har et barn i DK.
mh
Rådgiver for ÆUG

mirtris
Indlæg: 22
Tilmeldt: 01.01.2012 19:35:36

Re: Har min mand gjort noget ulovligt?

Indlæg af mirtris » 18.05.2014 23:26:15

Nye spørgsmål melder sig i min sag. Kan nogen hjælpe?
1)
mh skrev:Man lægger vægt på om han har mindst normalsamvær med sit barn, dvs. på tilknytningen mellem ham og barnet.
...Hvad er "mindst normalsamvær"? Er det en vurderingssag eller har man tal for, hvor mange timer man skal have haft samvær?
2) Jeg har anmodet om fuld forældremyndighed, og afventer at sagen starter. Min advokat mener jeg har en meget stærk sag. Har forældremyndighed betydning for om min ex-mands chance for at få ophold i DK?
3) Min mand betaler ikke børnepenge og ønsker heller ikke at gøre det. Hvis kommunen ikke er i stand til at inddrage dem fra min mand, og jeg ønsker dem udbetalt alligevel, bliver de så taget fra den kaution jeg har indbetalt ifm. vores FS?
4) Nogle der ved noget om, hvad US ligger vægt på ift. om en skal have fortsat ophold i DK efter skilsmisse når man har et barn? Synes det er svært at finde rigtig info om på hjemmesiden.
På forhånd tak.
kh Mirtris

Allys
Indlæg: 2
Tilmeldt: 19.05.2014 15:47:28

Re: Har min mand gjort noget ulovligt?

Indlæg af Allys » 19.05.2014 16:09:01

Jeg har et spørgsmål i denne forbindelse, håber det er ok, jeg låner din tråd Mirtris?

Kan man godt få opholdstilladelse på baggrund af at man har et barn, hvis man bliver skilt fra sin danske ægtefælle? Jeg var af den opfattelse, at det kan man ikke? Jeg ønsker nemlig skilsmisse fra min udenlandske mand, men har ikke gjort noget ved det, fordi jeg er bange for, at han bliver udvist fra Danmark. Derved vil min søn ikke have kontakt til sin far, og selvom vi har vores problemer som par, ønsker jeg ikke, at dette skal gå ud over min søn???

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Har min mand gjort noget ulovligt?

Indlæg af mh1 » 19.05.2014 22:09:37

@ mirtris
1) normalsamvær er hver anden weekend med overnatning, hvis det ikke er spædbarn, og nogle flere sammenhængende dage i forbindelse med fx påskeferie, sommerferie o.l. Der er en fast tommelfingerregel.

2) Nej, det er samværet som er afgørende.

3) Måske, det ved jeg faktisk ikke.

4) Der lægges vægt på 'barnets tarv'. Barnet skal ikke udsættes for at få afbrudt et velfungerende forhold til en af sine forældre ved at forælderen bliver nødt til at rejse til Langtbortistan.

@ Allys: JA, det kan man - men der skal være en eksisterende nær tilknytning mellem barn og forælder, som kun kan bevares, hvis forælderen bliver i DK. Klart nok er det ikke lige noget, man (regeringen, US) ligefrem reklamerer med.
mh
Rådgiver for ÆUG

mirtris
Indlæg: 22
Tilmeldt: 01.01.2012 19:35:36

Re: Har min mand gjort noget ulovligt?

Indlæg af mirtris » 20.05.2014 05:11:48

Åh Mh, du er guld værd! Tusind tak for alle dine svar... :D

mirtris
Indlæg: 22
Tilmeldt: 01.01.2012 19:35:36

Re: Har min mand gjort noget ulovligt?

Indlæg af mirtris » 21.05.2014 23:20:59

Et lille spg.
Hvordan sikrer US, at der rent faktisk ER samvær mellem barnet og den forælder, der ønsker opholdstilladelse i DK? Kender du til deres procedure Mh? Jeg spørger fordi, at min ex ikke har mindst normalsamvær med sit barn (på nogen måde), men han påstår, at han får opholdstilladelse snart (skal til en samtale med US) og egentlig bare skal skrive under.
Synes det hele lyder meget suspekt. Kan det virkelig passe det er så let?
Mvh

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Har min mand gjort noget ulovligt?

Indlæg af mh1 » 22.05.2014 11:35:30

Man vil formodentlig spørge bopælsforælderen, om det er sandt at den anden har mindst normalsamvær, man vil yderligere evt. forhøre sig hos daginstitution, dagpleje, skole mv. om man der kender til samvær (bliver barnet til tider hentet/afleveret af den anden osv.) Et godt bevis er jo en samværsaftale eller en afgørelse fra statsforvaltningen, men sådan en har I jo ikke.

Når det er sådan at du IKKE er interesseret i at din ex får forlænget sin opholdstilladelse for at holde kontakt vedlige med sit barn (den kontakt, han ikke har), så kan du evt. sende US et brev om, hvordan det faktisk forholder sig - herunder forklare at din ex frivilligt afbrød kontakt med barnet, da han rejste ud af landet. Han kan rejse frit med opholdstilladelsen i hånden, ja, men rejser han udenfor Schengen så bliver hans pas jo stemplet. Børnekonventionen sikrer barnet ret til at OPRETHOLDE kontakt med begge forældre, ikke til at etablere en kontakt, som forælderen frivilligt har afbrudt.

Evt. kan du forfatte en erklæring fra dit barns daginstitution/dagpleje, sådan cirka:

"Hermed bekræfter xxx integrerede institution, at barnet NN ikke siden xdato er blevet afhentet eller bragt af sin far. Vi bekræfter desuden, at barnet NNs far ikke har deltaget i nogen forældre/barn-samtaler eller arrangementer siden xdato.
Underkrift:....."

Har du været hjemme på forældreorlov kan du evt. hente hjælp hos dine naboer, dvs. få dem til at skrive under på at de ikke har set barnets far hente/bringe, og at han ikke/meget sjældent kommer på besøg hos jer.

Noget af det, som der lægges vægt på ved vurdering af om man fortsat skal have opholdstilladelse, selv om man ikke længer opfylder betingelserne er: Udlændingens tilknytning til det danske samfund herunder hvor lang tid, udlændingen har været i Danmark (kort tid = lille betydning)
Alder, helbredsforhold og andre personlige forhold (ung, rask og rørig = lille betydning)
Tilknytningen til personer, som bor i Danmark (lille tilknytning = lille betydning).
Konsekvenser for herboende nære familiemedlemmer (ingen kontakt med sådanne = lille betydning).

Hvis jeg sad med din ex' sag ville jeg nok komme frem til at der ikke var nogen særlig grund til at give ham ophold. Men jeg er jo ikke sagsbehandler.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar