Tyrkisk anerkendelse af dansk skilsmisse, hvordan?

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
NBK
Indlæg: 2
Tilmeldt: 05.12.2013 08:34:25

Tyrkisk anerkendelse af dansk skilsmisse, hvordan?

Indlæg af NBK » 05.12.2013 08:52:44

Hej Forum,

Kort fortalt blev min tyrkiske eksmand og jeg gift ved dansk ret, hvorefter vi fik anerkendt ægteskabet ved at møde op på den tyrkiske ambassade i København.

Forholdet holdt desværre ikke til alle de prøvelser, vi gik gennem, og vi endte med at blive skilt efter dansk lov.

Nu har min eksmand så opdaget, at han stadig er gift med mig i Tyrkiet, hvilket han selvfølgelig ønsker at ændre på, eftersom vi ikke kommer til at finde sammen igen.

Min eksmand er et dejligt menneske, men han er ikke super bogligt begavet, og derfor var det mig, der holdt styr på de juridiske finesser, da vi blev gift, søgte om ophold, skilsmisse mv. i Sverige/Danmark. Nu har jeg desværre meget svært ved at hjælpe ham, da det virker meget vanskeligt at finde engelsk materiale omkring de juridiske forhold i forbindelse med en tyrkisk anerkendelse af en dansk skilsmisse.

Dog har jeg fundet frem til lidt ved at søge diverse steder, hvilket er følgende.

Som jeg læser det kan han gå to veje - enten søge om tyrkisk skilsmisse fra bunden eller søge om tyrkisk anerkendelse af den danske skilsmisse.
Det første kræver stor involvering fra min side af, samt at jeg sender en oversat fuldmagt ned til hans advokat, hvilket jeg ikke føler mig helt tryg ved, da jeg ikke har nogen mulighed for at kontrollere, hvad den fuldmagt bliver brugt til.

Den anden mulighed kræver egentlig som det eneste, at jeg sender en skilsmissebegæring ned til ham med et apostille stempel på, som han så får oversat til tyrkisk og indleverer til de tyrkiske myndigheder.

Mit spørgsmål lyder på, hvorvidt min research er korrekt? Og om der findes en venlig dansk/tyrkisk talende person, som har lidt forstand på dette, som kunne hjælpe med på tyrkisk at forklare min eksmand, hvordan han skal forholde sig. For han har store vanskeligheder med at forstå, hvad jeg skriver på engelsk.

Jeg håber der findes en derude, som har mulighed for og lyst til at hjælpe.

mh
Indlæg: 9879
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tyrkisk anerkendelse af dansk skilsmisse, hvordan?

Indlæg af mh » 05.12.2013 14:18:57

Det kan overhovedet ikke betale sig at prøve at få en udenlandsk skilsmisse anerkendt i Tyrkiet. Det burde være muligt, men er i praksis næsten umuligt, og desuden skal det ske ved en domstolsproces, kræver advokat og er dyrere end en skilsmisse 'fra bunden'.

Det der skal til er altså at du finder en advokat i Tyrkiet og får en skilsmisse der.

Jeg har sakset fra en anden tråd, som giver god vejledning fra en, der har prøvet det selv:
"af Durmaz » 22.02.2013 18:32:14

Vil lige tilføje at det kan være endda rigtig underholdne process at få en dansk skilsmissebevilling godkendt i Tyrkiet. Vi var gennem flere dommer der alle sammenstemmende ikke ville godkende den, på trods af at der var retskraft påtegning og det hele på..
efter 5 mdr hvor jeg stædig havde holdt på at den skulle kunne godkendes, samt at jeg jo ikke ville give min fuldmagt til nogen da jeg jo var bange for den blev misbrugt ( det var jeg blevet informerede om) opgav min exmand og jeg det projekt... kontaktede en tolk her i dk der er velbrugt af den tyrkieske ambassade her i dk... Han har været tolk i mange år og kunne tilføje at over halvdele af de sager han tolkede i blev en dansk bevilling ikke godkendt, hans forklaring lød på at det var selve ordet bevilling der gav problemer.Tolken er rimelig godt inde i de forskellige regler og hjælper gerne udover tolkebistanden, med at forklare samt vejlede en... Det var en jeg fik anbefalet af en der bruger ham tit, til forskellige forretningesmæssige ting, og havde før anbefalet ham til andre i ligende situationer

Derefter tog vi (tolken og jeg) på den tyrkiske ambassade fik lavet en standard fuldmagt den de har på ambassade dækker en rimelig godt, tolken kendte mine krav og de var som sådan udfærdiget i aftalen...
Herefter sendte jeg fuldmagten til den advokat i det område den tyrkiske skilsmisse skulle forgå i, som skulle agere på mine vegne...
Herefter blev den tyrkiske skilsmisse ordnet på under 3 uger.... Den danske skilsmisse udgjorde en del af sagen, og var med til at den tyrkiske gik igennem i første hug, da jeg jo heroppe i dk er skilt, og de dermed ikke kan opfordre os til at flytte sammen igen....

Vil lige tilføje at min exmand og jeg var enig omkring vilkårene ved skilsmisse. Vi er stadig på rigtig god talefod, de gør jo også tingene en hel del lettere."

Hvis du søger på nettet efter advokater (avukat) i den by, din mand bor i, kan du nok finde frem til en som kan engelsk. Ellers kan du evt. finde en på hjemmesiden for den danske ambassade i Ankara, hvor der er links til advokater.
mh

NBK
Indlæg: 2
Tilmeldt: 05.12.2013 08:34:25

Re: Tyrkisk anerkendelse af dansk skilsmisse, hvordan?

Indlæg af NBK » 06.12.2013 13:11:55

Tak for svar.

Jeg vil forsøge at kontakte tolken og en tyrkisk advokat så.

God weekend!

Fleischer
Indlæg: 83
Tilmeldt: 23.01.2011 00:34:34

Re: Tyrkisk anerkendelse af dansk skilsmisse, hvordan?

Indlæg af Fleischer » 13.05.2014 20:13:56

Hvordan foregår en tyrkisk skilsmisse fra bunden ?
Jeg mener at have læst at man sagtens kan blive skilt i Tyrkiet ved blot at der ansøges om det fra den ene part. Det er blot en lang og dyr proces.

Hvis nu eksempelvis man aldrig er blevet skilt i DK og ikke agter at blive det må der da findes en udvej for den anden person for at komme ud af ægteskabet i sit hjemland.

Kan en beskrive hvordan det foregår?

sukkerknald
Indlæg: 16
Tilmeldt: 13.11.2011 16:02:29

Re: Tyrkisk anerkendelse af dansk skilsmisse, hvordan?

Indlæg af sukkerknald » 14.05.2014 07:10:54

Jeg står lidt i samme situation. Vi er separeret i DK og min mand har efterfølgende forsøgt at blive skilt i Tyrkiet, men han afvises og han påstår jeg skal møde op i retten. Han har nu fået af vide, at hvis vi bliver skilt i DK kan han bare aflevere de danske skilsmissepapirer i Tyrkiet og så kan vi blive skilt dernede.

Det stemmer jo ikke rigtig overens med det som står ovenfor !!!

Som jeg forstår det vil problemet blive at han kommer til at stå med en skilsmissebevilling og det vil de ikke godtage, da man i Tyrkiet bliver skilt ved dom. Er det rigtigt?

Da vi blev separeret valgte sagsbehandleren i statsforvaltningen, at stemple papirerne så de kunne bruges i Tyrkiet ( kan ikke huske hvad det var for et stempel)

Mon det er muligt at skilsmissebevillingen kan stemples således at den giver direkte adgang til skilsmisse i Tyrkiet ?

Håber nogen herinde kan hjælpe.

mh
Indlæg: 9879
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Tyrkisk anerkendelse af dansk skilsmisse, hvordan?

Indlæg af mh » 14.05.2014 18:52:13

Jeg har ikke hørt, at der skulle være sket ændringer, så Durmaz' beskrivelse her i tråden af hvordan man skal få en skilsmisse igennem i Tyrkiet gælder højst sandsynligt stadig.
mh

Besvar