Hjælp, skilt med barn

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Cilleth
Indlæg: 1
Tilmeldt: 28.10.2013 10:53:05

Hjælp, skilt med barn

Indlæg af Cilleth » 28.10.2013 11:01:24

Hej
Jeg har meldt mig til herinde fordi jeg desperat har brug for en eller anden form for vejledning.
Det er sådan at min ex og jeg er blevet skilt i August, og han er flyttet fra lejligheden, og til Finland (Hvor han originalt er fra).
Vi har en dreng på næsten 3 år sammen, som bor hos mig, og vi har delt forældremyndighed.
Efter vores skilsmisse, har der været nogle, for mig, ubehagelige situationer. Jeg får smser når jeg er på arbejde osv. Min dreng har to gange set sin far siden vi er blevet skilt, sidste gang var i efterårsferien hos hans Farfar som bor i Frederikshavn, fordi jeg har sagt at jeg ikke ser at drengen tages til Finland.
Mine problemer er:
1. Jeg kan læse reglerne således at min ex i princippet godt kan tage drengen med til Finland da vi har delt forældremyndighed? Jeg er virkelig bange for at det på et tidspunkt bliver virkeligheden og jeg skal kæmpe for mit barn!
2. Jeg oplever min ex-mand som ubehagelig. Vi havde nogle overensstemmelser i forhold til ting der var blevet betalt på hans dankort kort efter skilsmissen, og som var ting der var nødvendige for barnet. Her bl.a. skitøj. Han vil nu melde mig for at have brugt hans Dankort, selvom han selv har oplyst mig tallene og mundtligt har givet mig lov til at bruge hans kort til at betale skitøjet. Hvordan står jeg lige her?
3. Jeg havde egentligt regnet med at kunne søge fuld forældremyndighed fordi han havde flyttet til Finland, men min ex har istedet meldt adresse i Frederikshavn hos hans far, hvor han altså ikke bor så vidt han har informeret mig. At jeg ikke ved hvor langt væk han er, gør mig godt nok også nervøs. Det er i min overbevisning hans holdning at jeg ikke kan tage vare på vores barn, men jeg mener ikke at jeg står dårligt som forældre. Jeg er trods alt selvforsynende, i en god lejlighed, og pædagogstuderende, hvor han er forsørget af sin mor. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre hvordan jeg faktisk står i den her situation.

skaanebo
Indlæg: 11454
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Hjælp, skilt med barn

Indlæg af skaanebo » 28.10.2013 11:21:10

Det er vel alt sammen noget, du bør tale med en advokat om?

fundiver199
Indlæg: 15459
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp, skilt med barn

Indlæg af fundiver199 » 28.10.2013 11:26:26

Nej man kan ikke flytte et barn til et andet land uden begge forældres samtykke. Det er børne-bortførelse og noget, der ses meget strengt på i alle civiliserede lande.

Som skaanebo skriver, få dig noget kvalificeret juridisk bistand. Enten fra en "rigtig" advokat eller fra en gratis retshjælp. Som du kan læse om i den "sticky" tråd øverst i forum.

Dine problemer er ikke af en karakter, som hører under ÆUG`s kompetence- og arbejdsområde, så vi er ikke de rigtige til at hjælpe dig.

mh
Indlæg: 9880
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hjælp, skilt med barn

Indlæg af mh » 29.10.2013 07:39:25

1. NEJ ingen af forældrene kan uden den andes samtykke flytte barnet til udlandet, når der er fælles forældremyndighed. Indenfor DKs grænser er det DIG, der kan bestemme, fordi barnet bor hos dig. Se: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=4689

Du kan også med stor fordel læse al den anden information om, hvad det betyder at have fælles forældremyndighed, og hvad man kan gøre når man ikke er enige, som du kan finde på statsforvaltningens side. Print dem ud, så du kan sidde i ro og mag og læse dem igennem flere gange, til du er sikker på at du forstår dem rigtigt.

2. Der får han ikke et ben til jorden, det er tomme trusler. Hvis han ikke vil have at du bruger hans kort, må han spærre det. Ved at give dig kortet og koden har han givet dig fuldmagt, og den kan han IKKE tilbagekalde EFTER at du har brugt den.

3. Kig på oplysningerne her: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=4683 - igen, print ud og læs flere gange. Gå også til en retshjælp (gratis) og forhør dig om reglerne og om muligheden for at få fri proces (gratis advokat) til en retssag, hvis det bliver nødvendigt.
mh

Besvar