Vedr. skilsmisse

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
C-MILLA
Indlæg: 5
Tilmeldt: 13.03.2012 20:08:56

Vedr. skilsmisse

Indlæg af C-MILLA » 04.09.2014 22:42:09

Hej alle i hjælpsomme mennesker her på ÆUG.

Min mand og jeg har besluttet at gå fra hinanden, og i den forbindelse melder der sig jo en masse spørgsmål! Min mand er oprindeligt fra Tunesien.
Kort om vores historie: Vi fik et fælles barn i slutningen af november 12. Min mand kommer til DK i Januar 13 på turist visum i 16 dage. Det lykkedes os, at få forlænget hans turistvisum via US og kan blive her til starten af marts måned.
Vi bliver gift i slutningen af feb. 13.
Vi søger om FS i starten af marts måned. Der går ikke mere end 3-4 uger før vi bliver bedt om, at stille en garanti på de 50.000.
Da alt er faldet på plads får han sin midlertidige opholdstilladelse i begyndelsen af juni måned.
Han har været i fast arbejde siden starten af juni 13, og har bestået den obligatoriske dansk prøve.

Nu er vi desværre kommet dertil, at vi ikke kan få det til at fungere mere sammen efter utallige forsøg.
Jeg er selvfølgelig rigtig bange for hvad der kommer til, at ske med ham når vi indgiver skilsmisse papirerne, og her tænker jeg selvfølgelig på vores fælles barn, som er meget glad for sin far!
Jeg læser og hører forskellige ting, og jeg er ved at blive virkelig forvirret.
Jeg ved godt, at man ikke kan sige at hvis man har opfyldt X antal ting så kan man få lov at blive da sagerne bliver vurderet individuelt. Mange siger de mener hans chancer er gode for at blive da han har et barn her i landet, men vores barn er knapt to år. Jeg tænker umiddelbart det ikke betyder noget når barnet ikke er ældre, men har nogen andre erfaringer?
Så vil egentlig bare høre om nogen ud fra min historie kan give os/ham et par råd på vejen om hvad der er bedst at gøre når papirerne om skilsmisse er indgivet?

God aften til alle derude! :)

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Vedr. skilsmisse

Indlæg af mh1 » 05.09.2014 05:56:37

Der bliver ikke råbt højt om det, men en forælder til et dansk barn som har mindst normalsamvær med barnet (ikke nødvendigvis del i forældremyndigheden), vil højst sandsynligt efter en skilsmisse/samlivsophør kunne få opholdstilladelse af hensyn til barnets tarv. BARNET har ret til begge sine forældre, og den ret vil det ikke kunne nyde, hvis en af forældrene tvinges til at flytte tusindvis af kilometer væk.

Hvis jeres tanker er at fortsætte med fælles fm og/eller at din mand mindst skal have normalsamvær, så vil han altså sandsynligvis kunne få opholdstilladelse på det grundlag.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Vedr. skilsmisse

Indlæg af fundiver199 » 05.09.2014 06:50:27

Der er ikke så meget at gøre andet end at sørge for, at han har normalsamvær med sit barn, og så i øvrigt vente på, at inddragelseskontoret hos US sender ham et partshøringsskema.

Hvis opholdstilladelsen mod forventning inddrages, kan han i øvrigt inden 7 dage søge om en ny under kategorien "fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft", hvis han på det tidspunkt har arbejdet 2 år i den samme stilling.

Besvar