Fs - Sverige

Her kan du skrive om/søge infomation om familiesammenføring i andre lande end Danmark efter deres nationale regler

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Noor
Indlæg: 10
Tilmeldt: 21.06.2012 20:59:56

Fs - Sverige

Indlæg af Noor » 21.06.2012 21:05:43

Hej,
jeg har lige et spørgesmål og håber at i hjælper mig med at få svar på det.
Jeg er dansk statsborg og er blevet gift med min mand som forløbigt bor i et arabisk land.
Jeg er flyttet til sverige og vil gerne familiesamføring min mand.
Så mit spørgsmål er om jeg kan godt gå igang med hans ansøgning herfra, om familiesamføring og vente på svar fra migrationsverket?
jeg har ikke tænkt mig at søge turistvisum til ham, da jeg helst gerne vil have han kommer direkte her uden visa.
Men hvordan forgår processen?
Hvad skal man gøre?

Takker på forhånd

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Fs - Sverige

Indlæg af closed1 » 21.06.2012 21:24:33

du kan læse det hele på migrationsverket.se

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Fs - Sverige

Indlæg af mh1 » 22.06.2012 07:12:53

Jeg går ud fra, at du mener I vil søge efter svenske regler. Da du er nordisk statsborger, skal I følge vejledningen for ”Flytta till en svensk medborgare”:

http://www.migrationsverket.se/info/3422.html

Der klikker du dig ind på ”Att ansöka om uppehållstillstånd”
Lad endelig være med at kikke på reglerne for EU/EØS-borgere, så bliver du bare forvirret.
mh
Rådgiver for ÆUG

Noor
Indlæg: 10
Tilmeldt: 21.06.2012 20:59:56

Re: Fs - Sverige

Indlæg af Noor » 22.06.2012 18:29:39

Hej igen!

Mange tak for svarene, men jeg kunne godt tænke mig grundigere informationer herinde fra idet jeg ikke helt rigtigt forstår migrationsverket.se hjemmeside.
Men så vidt jeg vide og ret mig endelige hvios jeg tager fejl, at hvis jeg skal ansøge om turistvisum til min mand, så skal jeg først stemple mine papier hos en advokat i sverige og sende det vidrer til min mand som så skal tage dem hen til det svenske ambassade og ansøge om visum hertil. Er det rigtigt forstået?

Det andet ting er hvis jeg Vil ansøge for opholdstilladelse for min mand uden at han behøver kom herop som turist via visum, så skal min mand i det land han opholder sig i gå hen til ambassaden og give dem bevis på papier på at vi er gift + min svensk personnummer, samt adr. her i sverige, og dermed vil migrationsverket ringe mig op for at være síkker på at jeg kender min mand og evt. invitere mig til samtale. Er det korrekt forstået?

Håber virkelige at nogen herinde forklare mig tingene da jeg er lidt forvirret.

Takker på forhånd
Noor
ـ

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Fs - Sverige

Indlæg af mh1 » 22.06.2012 22:25:16

Hvis I vil gøre det på den nemmeste måde for jer begge, så skal din mand søge om fs fra sit hjemland/det land han bor i nu.

I kan godt søge om besøgsvisum til ham,og så søge om fs mens han er i Sverige, men så SKAL I vælge at bruge EU-reglerne til familiesammenføring, for han må IKKE søge om fs i Sverige på et turistvisum. Sverige forlanger, at man søger om fs før man kommer, hvis man vil bruge de svenske regler.

Dem, der er grænsegængere og søger efter EU-regler, oplever problemer med at få sygesikring og personnummer til ægtefællen, og de venter også ofte længere end 6 måneder på opholdskort. I mellemtiden går ægtefællen og keder sig bravt i Sverige. Lige for tiden kan EU-reglerne derfor kun anbefales til dem, der har arbejde i Sverige.

Såvel hvis din mand skal søge visum, som hvis han skal søge om fs skal han kunne fremvise jeres vielsesattest, kopi af dit pas og et bevis på dit svenske personnummer.

Pas og personnummerbeviset behøver ikke nogen form for advokat- eller anden påtegning. Hvis I blev gift i et andet land end DK eller Sverige, skal vielsesattesten formodentlig oversættes og legaliseres. Legalisering skal gøres i det land, hvor vielsen fandt sted.

HUSK at sørge for at registrere dig som gift, hvis du ikke allerede har gjort det! Gør det enten i din danske kommune, eller i Sverige. Sverige får automatisk dine folkeregisteroplysninger fra DK når du flytter, men hvis du er flyttet allerede og ikke har registreret dig som gift nogen af stederne, skal du gøre det nu.

Hvis han kun søger om visum, skal du sende ham en udfyldt indbydelsesblanket (Inbjudan, nr. 240011), kopi af dit pas og et personnummerbevis 'ändemål inbjudan', som du bestiller hos skatteverket. Desuden skal han som sagt vise vielsesattesten (original eller en verificeret kopi). Du angiver, at du står for hans udgifter under opholdet. Du bør også sende kopi af dine lønsedler eller bevis for anden form for indtægt for de seneste 3 måneder.

Da din mand er ægtefælle til en EU-borger, skal han udfylde rubrik 34 og 35. Når han gør det, skal han ikke vedlægge bevis for 'tilstrækkelige midler'. Han skal dog under alle omstændigheder sørge for en rejseforsikring og for en returbillet.

Hvis han søger om fs før han kommer til Sverige, skal han bruge:
- Sit pas
- Vielsesattesten
- kopi af dit pas
- Personbevis (familjebevis) for dig, som du skaffer fra skatteverket
- Bevis på at du er folkeregistreret i Sverige, som du skaffer fra skatteverket
- Lejekontrakt eller andet bevis på din adresse i Sverige
mh
Rådgiver for ÆUG

Noor
Indlæg: 10
Tilmeldt: 21.06.2012 20:59:56

Re: Fs - Sverige

Indlæg af Noor » 22.06.2012 23:21:54

Hej igen!

Mh tusind tak for dit svar.

Kan jeg godt søge om fs til min mand herfra sverige? Hvis ja hvad kræves der ?

Altså indtil videre har jeg en vielsesattest, som bevis på at vi er blevet gift. Og en arbejdskontrakt samt en adr. i sverige. Så det jeg tænker på lige nu er at søge fs til min mand igennem de svenske regler.

jeg vil helst undgår at ansøge om besøge visum til ham og heller søge direkte fs. Hvad skal jeg gøre her i sverige for at søge fs til min mand?

Takker på forhånd.
Noor

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fs - Sverige

Indlæg af fundiver199 » 23.06.2012 06:42:46

Prøv at læs mh`s svar til dig, hun har allerede lavet en liste. Yderligere informationer om, hvilke blanketter der skal udfyldes, og hvad der skal vedlægges, kan du få på Migrationsverkets hjemmeside:

www.migrationsverket.se

Du skal læse afsnittet om at "flytte til svensk medborger", når I vil søge efter de svenske regler. Husk at søg elektronisk, så går det hurtigere.

Og så lige en lille formalitet: Det er din mand, der skal bruge en tilladelse for at bo i Sverige, og derfor er det ham, der søger om opholdstilladelse (uppeholdstilständ), og ikke dig. Du er bare hans grundlag for at søge om en opholdstilladelse, lige som en arbejdsgiver eller en uddannelsesinstitution kan udgøre et grundlag for at søge om opholdstilladelse, hvis man skal arbejde eller studere i et land.

Mimi90
Indlæg: 10
Tilmeldt: 03.02.2011 10:51:49

Re: Fs - Sverige

Indlæg af Mimi90 » 27.06.2012 14:30:01

Hej
Jeg har lige fundet dette indlæg som har givet mig nogle gode svar på mine spørgsmål, dog har jeg lige et ekstra spørgsmål..

Hvis man lige som Noor vil søge efter fs efter de svenske regler, er det så stadig muligt hvis man er grænsegænger? altså arbejde og studere i DK, men bo i sverige og stadig bruge de svenske regler istedet for EU-reglerne?

tak for hjælpen på forhånd!

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Fs - Sverige

Indlæg af skaanebo » 27.06.2012 14:34:39

Svaret er ja, hvis du bor i Sverige kan din partner søge ophold efter svenske regler

Mimi90
Indlæg: 10
Tilmeldt: 03.02.2011 10:51:49

Re: Fs - Sverige

Indlæg af Mimi90 » 27.06.2012 14:40:00

Tak for det hurtige svar..

er fs også muligt efter de svenske regler hvis ansøgeren har indrejseforbud i schengen?

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Fs - Sverige

Indlæg af skaanebo » 27.06.2012 18:26:49

Ja. Der skal bare søges fra hjemlandet, når opholdstilladelsen er bevilget, kan man rejse til Sverige på den.

Besvar