Nu ved jeg ikke hvordan det er når man arbejder i DK og bor i SV, i forhold til at få dagpenge og hvorvidt man skal være medlem i det ene eller andet land.
Jeg arbejdede på et tidspunkt i et tredje land, med en svensk arbejdsgiver og var medlem af dansk A-kasse, dette viste sig at være forkert; jeg skulle have været medlem af svensk A-kasse, selvom jeg ALDRIG havde boet i SV. Senere har jeg så boet og arbejdet i SV, og var så medlem af svensk A-kasse og fagforening.
Men hvis det er som Skaanebo siger at du alligevel skal flyttes over til en svensk A-kasse, så vil jeg da råde dig til at melde dig ind i en svensk A-kasse i stedet for den danske, da det er meget billigere.
i SV betalte jeg ca.100 SEK pr måned for A-kasse, og ca 100 SEK for fagforening.
Nu hvor jeg er flyttet tilbage til DK, hvor jeg også arbejder betaler jeg 890 DKK!!
Så hvis man må vil jeg da råde dig til at vælge svensk A-kasse. Du beholder selvfølgelig din anciennitet ved at lave det der hedder et PDU1 dokument.
Da jeg flyttede til dansk A-kasse fik jeg brev om at selvom jeg havde været medlem af svensk A-kasse, så var datoen for min første indmeldelse gældende, grundet fælles regler.
Håber det giver mening
