Svenske CPR Nummer - URGENT!

Her kan du som Forum-medlem skrive til de andre medlemmer om sociale arrangementer, søge efter venner, gode idéer m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

rsinatra
Indlæg: 20
Tilmeldt: 10.09.2010 09:57:48

Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af rsinatra » 10.09.2010 10:07:07

Hej, jeg kommer fra Brasilien, og min kæreste (som er dansker) og jeg prøver at flytte til Malmø. Vi fandt en lejlighed i går, men vi har nogle problemer fordi de siger vi skal have en svenske cpr nummer for at få lejekontrakten... men, altså, det kan vi ikke få indtil vi er flyttet!

Jeg har snakket med en der sagde at hun fik et midlertidigt nummer ved at gå i banken og oprette en konto. Men så ringede vi til skatteværket for at spørge og det sagde de ikke noget om! så måske skal vi bare til banken og spørge dem?

Det er et "paradox".. vi har brug for et svenske id nummer for at få lejligheden, men først skal vi være i sverige for at få det... jeg troede det var nemmere! er det altid sådan, eller kun med MKB lejligheder?

jeg ved godt at min dansk ikke er så flot, men jeg håber i kan forstå mig!

Tak for hjælp!!!

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af skaanebo » 11.09.2010 08:47:16

En dansker kan få et svensk samordningsnummer, der ligner et personnummer, ved fx at oprette en konto i en svensk bank.

Men mkb er vel vant til at håndtere danskere, der flytter til Sverige, så det burde ikke være et problem. Det handler som regel bare om at have økonomien i orden og kunne dokumentere det.

rsinatra
Indlæg: 20
Tilmeldt: 10.09.2010 09:57:48

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af rsinatra » 11.09.2010 11:28:14

Tak for svaret :)

Jeg har et sidste spørgsmål:

Nu at mit opholdstilladelse i DK er næsten slut, jeg må godt flytte til Sverige som turist for 3 måneder, ikke? Fordi jeg venter faktisk på min "certificate of non-marriage" (tror jeg får det i næste uge), og så planen er at min kæreste og jeg giftes i Sverige :).

Jeg er bare lidt bange for at de måske siger at jeg har været i Danmark (Schengen area) og derfor må vente tre måneder før jeg kan komme l til Sverige! Men jeg læste her http://www.travellerspoint.com/forum.cfm?thread=67353 at det er ikke noget problem.. håber det er sandt!

Mvh

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af skaanebo » 11.09.2010 13:08:23

Du skal flytte til Sverige og gifte dig, inden din danske opholdstilladelse udløber. Det er kun, fordi du er i besiddelse af en dansk gyldig opholdstilladelse, at du uden problemer kan opholde dig i Sverige, så længe den danske opholdstilladelse er gyldig, dog maksimalt i 90 dage.

Dvs., hvis I når at gifte jer og bosætte jer i Sverige, inden din danske opholdstilladelse udløber, så giver det ikke nogen problemer at søge om et svensk opholdskort efterfølgende. Og dine rettigheder i Sverige træder i kraft i samme øjeblik, ansøgningen om et opholdskort er indleveret til Migrationsverket.

rsinatra
Indlæg: 20
Tilmeldt: 10.09.2010 09:57:48

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af rsinatra » 13.09.2010 20:09:20

skaanebo skrev:Du skal flytte til Sverige og gifte dig, inden din danske opholdstilladelse udløber. Det er kun, fordi du er i besiddelse af en dansk gyldig opholdstilladelse, at du uden problemer kan opholde dig i Sverige, så længe den danske opholdstilladelse er gyldig, dog maksimalt i 90 dage.

Dvs., hvis I når at gifte jer og bosætte jer i Sverige, inden din danske opholdstilladelse udløber, så giver det ikke nogen problemer at søge om et svensk opholdskort efterfølgende. Og dine rettigheder i Sverige træder i kraft i samme øjeblik, ansøgningen om et opholdskort er indleveret til Migrationsverket.
Mit problem er at min ansøgning for et nyt opholdstilladelse blev først afvist i December sidste år. Min skole og jeg klagede fordi vi troede de tog fejl. Jeg fik lov til at blive her mens sagen blev behandlet, men mit visum var udløbet. I juni 2010 sendt de et brev der sagde nej, igen. Jeg var uenig med deres forklaringer, men der var intet jeg kunne gøre.
Så ansøgte vi (min kæreste og jeg) om familiesammenføring, selv om vi vidste at de ville sige nej, fordi vi ikke er 24, men vi havde brug for noget mere tid for at finde en lejlighed i Malmø. Desværre vidste vi ikke noget om den civilstandsattest.

Og så lige pludseligt kom de og bankede på døren, og fortalt mig at det blev afvist igen, og at jeg havde 15 dage for at forlade landet, selv om jeg klagede igen. På d. 23. september skal jeg ud. Jeg venter på min civilstandsattest, men jeg tror ikke jeg kan nå at giftes i Danmark inden d. 23.

Det jeg tænkte var, at jeg som Brasilianer har 90 dage i Sverige som turist (fordi jeg var ikke turist i Danmark), og derfor kunne vi godt flytte til den lejlighed vi har fundet i Sverige, og når min civilstandsattest er ankommet (næste måned), og min kæreste har sit svenske cpr-nummer, kan vi giftes derover. Er det ikke muligt? Fordi hvis det ikke er muligt så er der ikke noget at gøre. Jeg skal hjem, og så komme tilbage igen om nogle måneder. Og det er ikke så godt..

Jeg har været studerende i Danmark i 4 år nu (og var udvekslingsstudent i 1 år før det). Det er ærgerligt at jeg skal forlade landet sådan.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af skaanebo » 13.09.2010 22:54:47

Du får jo ikke noget stempel i dit pas ved indrejse til Sverige fra Danmark, så de 90 visumfri dage kan du ikke bruge til noget. Du må ud af Schengen-området, og så kan du derefter indrejse igen.

rsinatra
Indlæg: 20
Tilmeldt: 10.09.2010 09:57:48

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af rsinatra » 14.09.2010 10:19:31

Efter ansøgningen blev afvist, fik jeg et stempel der siger at jeg skal udrejse senest d. 23. september. Datoen kunne måske bruges som bevis for dagen jeg kommer ind i Sverige...... jeg prøver at ringe til dem alligevel.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af skaanebo » 14.09.2010 13:30:49

Hvis I nu bare ser at blive gift inden den 23. september et eller andet sted i verden, fx i Danmark eller i Sverige, så er der slet ikke noget problem efterfølgende, når bare din danske ægtefælle så til den tid råder over en bolig i Sverige. Men hvis I ikke gifter jer, eller I ikke kan dokumentere mindst 18-24 måneders samliv forinden, så vil I ikke kunne benytte jer af EU-reglerne i Sverige.

rsinatra
Indlæg: 20
Tilmeldt: 10.09.2010 09:57:48

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af rsinatra » 14.09.2010 13:34:27

skaanebo skrev:eller I ikke kan dokumentere mindst 18-24 måneders samliv forinden
Hvordan kan man gøre det? Vi har jo dokumenter der beviser vi har boet sammen i den sammen lejlighed i de sidste 19-20 måneder. Det kunne måske hjælpe, hvis vi ikke når at giftes?

Og forresten, kender du/i en god advokat der kender alle disse regler og kunne måske hjælpe os med at forklare nogle andre ting?

På forhånd tak!


mvh

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af skaanebo » 14.09.2010 13:57:35

Hvis I har været folkeregistrerede på samme adresse i mindst 18 måneder, så vil I blive anset som et etableret samlevende par og dermed ligestillet med et ægtepar i EU-ret. Så hvis I kan dokumentere det, så haster det sådan set ikke med at blive gift. Dokumentation kan fx være udskrifter fra folkeregistret. Så kan I dokumentere det, er det jo bare med at komme videre til Sverige og sørge for at indgive en ansøgning om opholdskort til Migrationsverket, helst inden din danske opholdstilladelse udløber 23. september.

Spørger du efter en advokat i Danmark eller en advokat i Sverige?

maXjolt
Indlæg: 53
Tilmeldt: 05.10.2009 22:06:13

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af maXjolt » 14.09.2010 14:58:14

Er der ikke noget om, at eftersom han teknisk set ikke har "lovligt" ophold eller hvad det hedder efter opholdstilladelsen er udløbet, og han stadig får lov at være her, så kan man ikke rejse til sverige, og heller ikke blive gift i danmark - uagtet om man måtte have de korrekte dokumenter...

Derudover er det beklageligt, at du har fået søgt om opholdstilladelse vel vidende, at du ikke ville få det bevilget - med dine egne ord, fordi du skulle bruge mere tid :? Dette kan eventuelt munde ud i en visumkarantæne, såvidt jeg husker :(

Som jeg læser din fremlægning, lyder det som om, du må resignere dig til at skulle en tur forbi moderlandet i noget tid, indtil din kæreste kan få etableret sig i sverige og sendt dig en invitation til at slutte dig til hende...

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af skaanebo » 14.09.2010 15:58:17

Til maXjolt:

Der er forskel på at have en opholdstilladelse, og så få den fornyet eller ændret, og så slet ikke at have nogen opholdstilladelse og indgive en ansøgning om ophold, mens man opholder sig i Danmark. I det førstnævnte tilfælde, hvor man ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelsen fornyet eller ændret, og hvor man har haft processuelt ophold, mens sagen var under behandling, og hvor der så gives afslag, så betyder det bare, at man skal være udrejst inden for en nærmere angivet tidsfrist, og at man naturligvis har haft lovligt ophold i Danmark frem til den dato. Man er formentlig også stadig folkeregistreret i Danmark frem til den dato. Så det giver derfor ingen problemer i den situation at rejse videre til et andet EU-/EØS-land og her søge om et opholdskort på baggrund af et forhold til en dansker, der bor i det pågældende land.

Om parret kan gifte sig i Danmark under de nuværende omstændigheder, skal jeg ikke kunne sige, men giftermål er jo heller ikke nødvendigt, hvis parret bare kan dokumentere mindst 18 måneders samliv. Og ellers kunne det jo også være, at de kunne gifte sig i Sverige i stedet.

rsinatra
Indlæg: 20
Tilmeldt: 10.09.2010 09:57:48

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af rsinatra » 14.09.2010 17:30:47

Det var gode nyheder, fordi vi har den dokumentation :) (vi har været folkeregistrerede på samme adressen siden januar 2009). Men, skal man kun bruge den dokument, eller skal man også tage andre ting, som billeder af os sammen eller noget andet slags bevis?

Og selv om vi har fundet en lejlighed, vi er ikke flyttet endnu. Det betyder at min kæreste ikke har noget svenske cpr-nummer eller så noget endnu. Skulle jeg ikke vente indtil hun har fået sit cpr nummer for at jeg kan indgive ansøgningen og få mit eget? Fordi selv om vi kunne få lejekontrakten i morgen, tror jeg ikke at hun får sit svenske cpr nummer inden d. 23., og derfor gør jeg hellere ikke det.

Eller, kan vi begge to indgive ansøgningen sammen? Hvis det er muligt, så kan vi godt nå det før d. 23. (håber jeg).

Håber du kan forstå min dårlig dansk :), jeg kan altid skrive på engelsk hvis der er!

Forresten, jeg mente en advokat i Danmark.

mvh

maXjolt
Indlæg: 53
Tilmeldt: 05.10.2009 22:06:13

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af maXjolt » 15.09.2010 12:50:50

OK, jamen så blev jeg da også lige klogere, tak for det :-)

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Svenske CPR Nummer - URGENT!

Indlæg af skaanebo » 15.09.2010 14:32:56

Det er naturligvis altid godt at kunne underbygge sit forhold med fx fotos, hvis det skulle blive nødvendigt, men i bund og grund stilles der ikke andre krav end, at man kan dokumentere, at man har boet sammen igennem mindst 18 måneder. Hvis I begge står på kontrakten til jeres bolig i Danmark ville det fx også underbygge det forhold. Men ellers er det jo nok med en udskrift fra folkeregistret af jer hver især, hvor det tydeligt fremgår, at I har boet sammen uafbrudt i mindst 18 måneder.

Og ja, din danske kæreste skal skaffe sig et svensk personnr., inden ansøgningen kan indleveres til Migrationsverket. Men svenskerne tager det ret afslappet, selv om der går nogle dage, inden du selv kan søge om et opholdskort. Det er formelt en overtrædelse, der kan give bødestraf, men intet andet, og jeg har aldrig hørt om nogen, som er blevet idømt en bøde for at have opholdt sig i Sverige i nogle dage på "ulovlig" vis. Men i samme øjeblik ansøgningen er afleveret, har du jo lovligt ophold.

Besvar