Ny Ukrainsk kæreste - søger erfaring med bedste løsninger

Her kan du som Forum-medlem skrive til de andre medlemmer om sociale arrangementer, søge efter venner, gode idéer m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Valjean
Indlæg: 2
Tilmeldt: 20.01.2008 11:58:04

Ny Ukrainsk kæreste - søger erfaring med bedste løsninger

Indlæg af Valjean » 20.01.2008 12:55:32

Hej alle sammen.
Jeg er som i sikkert kan se, er jeg helt ny her.
Jeg har kigget mig omkring, og i virker jo meget søde og omgængelige :)

Jeg har skrevet sammen med en Ukrainsk pige siden efterårsferien sidste år, og jeg forventer at besøge hende i påsken eller sommerferien.

Hun er i øvrigt over de magiske 24 år.

Jeg har i forvejen, ligesom de fleste danskere der har øjne og ører, hørt masser af skrækhistorier om de problemer der er, med at have en udenlandsk kæreste/kone, og at få lov at leve sammen med dem i Danmark.

Jeg forsøger at sætte mig ind i problemerne ved det, og den bedste måde at gøre tingene på. Derfor håber jeg på at trække på jeres erfaring.

Så jeg har en række spørgsmål, og hører gerne foreslag og indfald som jeg kan bruge til at forberede mig bedst muligt.
Jeg vil gerne vide alt der er relevant for min situation.
Både med hensyn til love og regler, men også hvordan man rent menneskeligt kommer bedst igennem det.

Jeg er klar over at mange af mine spørgsmål er helt eller delvist besvaret andre steder, men jeg håber der er forståelse for at jeg vil være så sikker som muligt på, at jeg gør hvad der er bedst for os, så vi ikke får en masse unødig ballade.

Hvis vi finder ud af at vi er det perfekte match, hvordan tager jeg den så derfra?

Er det bedst først at besøge hende i Ukraine nogle gange, eller hvornår skal jeg prøve at få hende til Danmark?

Hvis vi når så langt at hun skal besøge mig i Danmark, så er det bedst at søge kæreste-visum?
Til kæreste-visum er det en god ide at jeg har fået taget nogle billeder af os sammen. Er der andre lignende tiltag der kan hjælpe?

Hvordan er den optimale rækkefølge at gøre tingene hvis vi senere skal giftes?

Hun skal hertil på visum uden bankgaranti, vi gifter os og derefter søges FS?

Jeg er for tiden på revalidering mens jeg er i træning som kontorelev, så der går noget tid inden jeg er oppe en normal løn. Så jeg har ikke frygteligt mange penge at smide om mig med.
Jeg mener at have læst det kan have effekt på den bankgaranti der evt. skal stilles, er der noget om det?

Kan jeg gøre noget for at komme uden om den bankgaranti?


Håber at høre nogle gode råd

Thomas

Parsifal25
Indlæg: 47
Tilmeldt: 09.06.2007 07:41:40

Indlæg af Parsifal25 » 20.01.2008 20:39:19

Hej Thomas,

Velkommen ”ombord” på forum og tillykke med din Ukrainske kæreste :)
Jeg er selv i samme situation som du, men er lidt længere fremme i processen, så jeg håber jeg kan bidrage med nogle erfaringer og gode råd.

Det er ikke uden problemer at have en udenlandsk kæreste, men kærligheden har jo som bekendt ingen grænser og på en eller anden forunderlig måde, så styrker besværlighederne med den danske udlændingelov sammenholdet og kærligheden – det er ligesom om den fælles kamp gør vores kærlighed til hinanden langt større :)

Jeg mødte min forlovede på en datingsite for 2 år siden. På det tidspunkt var hun lige blevet skilt og flyttet fra USA hjem til Kiev. Yana taler og skriver flydende engelsk så vi har altid kommunikeret uden problemer og efter vi havde skrevet intenst sammen i ca. et halvt år begyndte vi at tale lige så intenst sammen i telefon. I juni 2006 besøgte jeg Yana for første gang i Kiev og vi havde 3 pragtfulde dage sammen og ved første møde stod det klart, at ve begge have fundet kærligheden og den partner vi vil tilbringe resten af livet med :)
I efteråret 2006 besøgte jeg Yana igen, men denne gang i 20 dage! Vi havde et par pragtfulde dage i Kiev og tog til Krim og havde to vidunderlige uger sammen ved Sortehavet. Fra slutningen af juni til midt september 2007 har Yana så besøgt mig her i Danmark og vi har bare haft det så pragtfuldt sammen… Lutter idyl.

Men selvom vores kærlighed blomstrer, så har vi oplevet de samme problemer som andre i et blandet forhold. Visumansøgningen gennem den danske ambassade i Kiev to lang tid og ambassaden sendte Yana’s ansøgning hjem til Udlændingeservice (US) til afgørelse. Jeg skulle dokumentere (med billeder og breve), at Yana og jeg vitterligt er kærester og jeg skulle stille den famøse bankgaranti for at Yana kunne få visum. Dog må jeg sige, at US var meget hurtige i deres sagsbehandling. Det var ambassaden i Kiev der smølede.
Desværre kludrede ambassaden i det da vi skulle have bankgarantien frigivet igen! Samme dag som Yana rejste tilbage til Kiev, var hun nede på ambassaden for at dokumentere sin hjemkomst og for at få annulleret de sidste 4 dage på visum. Ambassaden forsikrede, at de havde al den dokumentation som var nødvendig og de ville kontakte US samme dag. Derefter tog Yana til USA for at besøge nogle gamle venner og for at sende de sidste ting fra hendes gamle ægteskab hjem til mig. Da jeg efter 2 uger ikke havde hørt fra US kontaktede jeg dem og fik at vide, at bankgarantien ikke kunne frigives fordi ambassaden i Kiev ”havde glemt” at annullere Yana’s visum, men det kunne klares hvis blot hun mødte personligt op på ambassaden. For at gøre en lang historie kort, så fik jeg en aftale med den danske konsul i Denver om, at Yana kunne få annulleret sit visum her (Udenrigsministeriet, Det Danske Generalkonsulat I Washington og konsulen i Denver var utroligt hjælpsomme). Efter US første gang nægtede at have modtaget en fax fra konsulen i Denver fik jeg konsulen til at faxe og skrive direkte til visumkontoret, hvorefter bankgarantien endelig blev frigivet :)

Nu har Yana sendt sine ting hjem til mig og er selv snart på vej tilbage til Kiev. Vi regner med at skulle søge visum for anden gang inden for de næste 14 dage og vi håber, at der ikke stilles krav om bankgaranti denne gang. Det er nu lidt over et halvt år siden jeg friede til Yana og vi gifter os når hun kommer hertil igen.
Familiesammenføring bliver ikke noget problem, idet vi begge så rigeligt lever op til alle krav og Yana er allerede begyndt at lære lidt dansk. Hvordan vi praktisk håndterer sagen omkring FS, må tiden vise. Det afhænger af om jeg skal stille bankgaranti igen.

Det er helt klart en god ide at besøge din kæreste i Ukraine før du forsøger at få hende herop. For det første skal du ikke have visum og for det andet er det nødvendigt, at du kan dokumentere at I vitterligt er kærester og har været sammen. Det svarer således også på dit andet spørgsmål: I SKAL ansøge om et ”kæreste-visum”, men det hedder nu ”turistvisum”! Hvis I skriver alt andet i visumansøgningen, bliver visum afslået!

Den optimale rækkefølge, hvis I senere skal giftes: Du besøger Ukraine og ”ser tingene an”. Du inviterer din kæreste (måske nu forlovede?) til Danmark på turistvisum. Hvis I vælger at gifte jer er der flere muligheder, som afhænger af pengepung og temperament.

1. I kan vælge at blive gift i Ukraine og hun kan så søge visum uden der skal stilles bankgaranti og FS kan enten søges fra Ukraine eller fra Danmark når hun er her på visum.
2. I kan blive gift i Danmark og din kone rejser hjem lige før visum udløber. Hun søger herefter FS.
3. I kan blive gift i Danmark og I søger FS før hendes visum udløber. Hvis du har stillet bankgaranti, bliver den inddraget af US (du mister ca. 56000). Din kone må blive i Danmark mens FS behandles og du skal stille en ny garanti på ca. 57000 for at I kan få FS. (Der skal ALTID stilles garanti i f.m. FS)

Har du brug for flere råd eller andet, så skriv endeligt.
Held og lykke med kærligheden

Vagn

Valjean
Indlæg: 2
Tilmeldt: 20.01.2008 11:58:04

Indlæg af Valjean » 21.01.2008 20:39:11

Tak for svaret.
Det er godt lige at høre fra nogen i en lignende situation.
Nu har jeg noget mere konkret at forholde mig til.
Og det med hvilken slags visum der skal bruges, er helt klart noget, jeg må skrive mig bag øret.

Jeg kan se fra hvad jeg ellers har læst, at en måde at komme uden om bankgarantien, er at få besøg af kæresten flere gange.

Nu vil jeg lige slå koldt vand i blodet og besøge hende nogle gange.
Så der går jo nok noget tid inden jeg kommer videre, men jeg må hellere tjekke op på udviklingen til den tid.
Det lader til at der sker ændringer hele tiden.

Igen tak for hjælpen.

Mvh.
Thomas

Besvar