US indbyder til nye info-møder

Her kan du dele links til interessante sider eller artikler med andre brugere.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

US indbyder til nye info-møder

Indlæg af Kim P. Nyberg » 28.02.2012 22:08:50

Jeg har i dag modtaget følgende mail fra Udlændingestyrelsen:

Kære medlemmer af Det Regionale Netværk

Vi er ved at lægge sidste hånd planen for vores mødeaktiviteter i Det Regionale Netværk i foråret 2012.

På årets række af informationsmøder vil vi bl.a. fokusere på det nye regeringsgrundlag, de forventede ændringer af reglerne for ægtefællesammenføring og familiesammenføring med børn, reglerne om permanent opholdstilladelse og visumpraksis.

I løbet af året kan indholdet af møderne ændre sig i forbindelse med ikrafttrædelse af nye regler m.v.

Vi vil også rigtig gerne modtage forslag fra jer i forhold til emner for møderne.

Årets første informationsmøde afholdes i Odense den 21. marts 2012 (Vollsmose Kulturhus, Vollsmose allé 14, 5240 Odense NØ) kl. 14.30-17.00.

Forud for informationsmødet vil der blive afholdt et informationsmøde for ansatte i kommuner og hos andre myndigheder. Dette møde afholdes samme sted kl. 13.30-14.30.

Der vedhæftes en invitation til mødet i Odense.

Årets andet informationsmøde afholdes i Vejle den 19. april 2012 (Sprogcenter Vejle, Klostergade 4, Vejle) kl. 15.00-17.30.

Forud for dette informationsmøde afholdes også et møde for ansatte i kommuner og hos andre myndigheder. Dette møde afholdes samme sted kl. 13.00-15.00.

I løbet af foråret 2012 planlægger vi desuden at besøge Århus (maj) Aalborg (maj/juni) samt København (juni). Vi melder selvfølgelig ud, når vi er klar med flere præcise datoer og nærmere informationer.

Vi glæder os rigtig meget til – igen - at møde mange af jer på informationsmøderne rundt i landet.

Man kan læse om det Regionale Netværk på www.nyidanmark.dk under ”myndigheder/regionale netværk”.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar