Højesteret afsiger dom om starthjælp

Her kan du dele links til interessante sider eller artikler med andre brugere.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Højesteret afsiger dom om starthjælp

Indlæg af fundiver199 » 21.02.2012 07:46:00

Højesteret har afsagt dom i en sag, hvor en flygtning, der kom til Danmark i 2003, havde påstået, at det stred imod både den danske grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 og flere FN-konventioner, at han og hans familie i en årrække havde fået starthjælp og ikke den højere kontanthjælp. Dommen "frikender" den danske stat og kan læses her:

http://www.domstol.dk/hojesteret/nyhede ... 159-09.pdf

Som jeg læser det, har Højesteret lagt vægt på, at staterne har det, de kalder en ret bred fortolkningsmargin i forhold til EMRK artikel 14, som omhandler forbud mod diskrimination på basis af bla. nationalitet. Og at starthjælpen nok medførte en indirekte forskelsbehandling på basis af nationalitet, fordi den oftere ramte udlændinge end danskere, men at forskelsbehandlingen var "lovlig", fordi den ikke åbenlyst var uproportional eller usaglig.

Højesteret skriver også, at starthjælpen ikke nødvendigvis var en hensigtsmæssig ordning, men at dette er et politisk spørgsmål, som det ikke er op til domstolene at blande sig i.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2961
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Højesteret afsiger dom om starthjælp

Indlæg af Kim P. Nyberg » 21.02.2012 11:37:13

Selv om dommen jo sådan set ikke har nogen relevans længere (men kan komme det ved en ny borgerlig regering), så er bagsiden af medaljen jo bare, at personer på starthjælp dels har sværere ved at komme ud på arbejdsmarkedet end andre, og at risikoen for at fogeden kommer og hælder dem ud af boligen pga. manglende huslejebetaling er voldsom stor. Siden starthjælpen blev indført, har der været en eksplosion i antal sager, hvor fogeden lukker og slukker. Dermed ikke sagt, at disse ulykkelige sager kun rammer folk på starthjælp, men jeg tror på, at de udgør en meget, meget stor bid af kagen.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Højesteret afsiger dom om starthjælp

Indlæg af fundiver199 » 21.02.2012 14:45:18

Undersøgelser fra bla. Rockwollfonden har vist, at starthjælpen fik flere i arbejde. For flygtninge var der tale om, at 40% var i arbejde 3 år efter ankomsten til Danmark mod 32%, når folk fik kontanthjælp. Men prisen var fattigdom hos de 60%, som stadig ikke var i arbejde.

Essensen i Højesterets dom er vel, at det er en politisk og ikke en juridisk vurdering, hvordan de sociale ydelser skal indrettes. Hvis jeg skal nævne noget i dommen, som jeg måske er en smule uenig i, så er det betragtningen om, at der "må sættes grænser for, hvem der kan få sociale ydelser", og at optjeningsprincipper generelt må siges at være berettigede.

Højesteret sammenligner med optjening af ret til folkepension, men den sammenligning er efter min mening søgt, fordi pension kan spares op og tages med over landegrænser, hvorimod sociale ydelser er en her-og-nu overlevelseshjælp. Og "afgrænsningen" må vel siges at være varetaget ved de kriterier, der i forvejen er opstillet i Aktivloven, hvorfor man vanskeligt kan argumentere for, at den yderligere afgrænsning i form af varighed af ophold, som starthjælpen er udtryk for, er specielt nødvendig i et demokratisk samfund.

Så måske er Højesterets dom også en lille smule politisk, hvilket jo dårligt kan undgås, når retten bliver bedt om at underkende en hel lov, som dommerne jo uundgåeligt - som alle andre - også må have en personlig politisk holdning til.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Højesteret afsiger dom om starthjælp

Indlæg af fundiver199 » 21.02.2012 14:48:38

I øvrigt ville det jo have haft relativt vidtrækkende økonomiske og administrative konsekvenser, hvis Højesteret havde underkendt starthjælpen. Det ville således formentlig betyde, at alle, som har fået den ydelse siden 2002, skulle have en efterudbetaling af de penge, de var blevet ”snydt” for. Og umiddelbart forekom-mer dette vel hverken særlig hensigtsmæssigt eller rimeligt. Sociale ydelser er jo en overlevelseshjælp, så i princippet kunne kommunerne komme til at sidde og sende penge til folk, der fik starthjælp for 8-9 år si-den, men som måske i dag har en indtægt på ½ million om året eller mere.

Så måske har sådanne mere praktiske overvejelser også spillet en vis rolle for Højesteret sammenholdt med det faktum, at starthjælpen allerede er afskaffet.

Besvar