Kone og datter sendes ud

Her kan du dele links til interessante sider eller artikler med andre brugere.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Kone og datter sendes ud

Indlæg af closed1 » 14.11.2013 08:45:31

http://nyhederne.tv2.dk/politik/2013-11 ... d-fra-avis

Hvad er det fornuftige i at sende konen og datteren ud af landet , manden er jo sikret forsørgelse resten af livet ! Men om et år kan de søge fs igen og så må konen og datteren gerne blive ?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Kone og datter sendes ud

Indlæg af fundiver199 » 14.11.2013 09:48:05

Ja sådan er det jo. Og årsagen er, at vi skal have en robust og retfærdig udlændingepolitik. Hvor udlændinge, der ønsker at flytte til Danmark, mødes af klare og gennemskuelige krav........

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Kone og datter sendes ud

Indlæg af fundiver199 » 14.11.2013 12:22:35

PS. Ironi kan evt. være anvendt i mit forrige indlæg. For ærlig talt kan jeg heller ikke se nogen mening med at fastholde en målsætning om, at førtidspensionister igen skal blive selvforsørgende.

Officielt skal 3-års reglen sikre, at den herboende har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed er bedre i stand til at hjælpe sin ægtefælle til en vellykket integration i Danmark.

Men som closed1 skriver, vil manden jo efter al sandsynlighed stadig være på førtidspension, når der er gået 3 år siden den sidste udbetaling af kontanthjælp. Så det virker hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, at man ikke har fritaget førtidspensionister fra denne regel.

Det har karakter af ren chikane, hvor den eneste konsekvens er, at familien må leve adskilt de næste 12 måneder. Hvorefter US så skal bruge tid på at behandle nok en ansøgning om familiesammenføring.

Og den konkrete sag ville heller ikke være opstået før 2010, hvor VKO øgede varigheden af den periode, hvor man ikke må modtage kontanthjælp, fra 12 til 36 måneder. Så indirekte er det også den lovændring, der har baggrunden for denne urimelige og ret meningsløse afgørelse.

Hvad jeg slet ikke kan forstå, er, hvorfor vores nuværende angiveligt åh så humanistisk indstillede centrum-venstre regering ikke ser nogen anledning til at ændre på udformningen af selvforsørgelseskravet. For de ligner da alle sammen de rene idioter, når de med hændervridende beklagelse står og forsvarer meningsløse afgørelser som denne.

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Kone og datter sendes ud

Indlæg af closed1 » 14.11.2013 16:38:37

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ ... 148688.ece

Bødskov giver en Birthe Rønn !

Det er da i grunden uforskammet at politikerne ikke vil svare når de får et spørgsmål , det er da borgerne der betaler deres løn . Havde det været i det private erhvervs liv , var man sikkert blevet fyret !

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Kone og datter sendes ud

Indlæg af fundiver199 » 14.11.2013 18:07:19

Jamen ministeren har da svaret:

EB: "Hvorfor er det, at Benny Andersens sag ikke er urimelig?"

Ministeren: "Den sag har jeg ikke nogen yderligere kommentar til. Den er behandlet helt efter bogen"

Sagen er behandlet "efter bogen", og derfor er der naturligvis ikke noget at komme efter. Der er ingen grund til at overveje, om "bogen" skal skrives om, for det har regeringen ingen planer om. Kan du virkelig ikke forstå det? Så må du vist have skolepengene tilbage :mrgreen:

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Kone og datter sendes ud

Indlæg af closed1 » 14.11.2013 20:55:06

Nå ok hvis man kalder det et svar , da jeg gik i skole ville jeg få at vide at .. Dette er ikke et svar , du er uforskammet ! Og så ville jeg være sendt uden for døren !

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Kone og datter sendes ud

Indlæg af fundiver199 » 14.11.2013 22:03:22

Jamen du er jo heller ikke minister. Og er man først nået så langt, er det da klart, at man ikke kan spilde sin tid med at forklare formålet og hensigtsmæssigheden med lovgivningen for os almindelige dødelige stemmekvæg.

Der er jo vigtigere ting på spil som f.eks. ens egen udsigt til at kunne fortsætte på posten, så man fortsat har ministerchauffør.....

Kim P. Nyberg
Indlæg: 2879
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Kone og datter sendes ud

Indlæg af Kim P. Nyberg » 15.11.2013 04:49:08

http://www.b.dk/politiko/udvisningen-af ... re-ulovlig

Lige som Eva Ersbøll, mener jeg helt klart, at Zambrano-dommen har direkte virkning i denne sag. Uanset 36 måneders reglen.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Kone og datter sendes ud

Indlæg af fundiver199 » 15.11.2013 07:39:41

Nej for ham Benny Andersen simulerer jo bare. Han er da ifølge Udlændingenævnet rask nok, og kan sagtens både være alene om at tage sig af sit 1-årige barn, og følge med resten af familien til Taiwan.

Det sidste er det bedste, for så er vi af med ham. Og han har jo ikke vist vilje til at blive integreret og bidrage til samfundet. Han er en ren underskudsforretning.

Besvar