600 syge illegale i behandling uden cpr-nummer

Her kan du dele links til interessante sider eller artikler med andre brugere.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
MSH
Indlæg: 273
Tilmeldt: 02.10.2010 12:23:07

600 syge illegale i behandling uden cpr-nummer

Indlæg af MSH » 25.10.2012 09:17:21

"Gravide fra Afrika og Mellemøsten banker på
Det har overrasket klinikkens frivillige, at så mange gravide typisk fra Afrika og Mellemøsten har banket på. Indtil nu har klinikken støttet 83 svangre kvinder.

Også mennesker med kroniske sygdomme som diabetes henvender sig, og de er meget udsatte, når deres helbred ikke bliver tilset, påpeger Susanne Larsen, der derfor retter en appel til Folketinget:

Sundhedsloven skal som minimum udvides, så kronisk syge og gravide kan opsøge det offentlige sundhedsvæsen uden frygt for, at de skal blive afvist eller betale dyre lægeregninger – eller endda blive meldt til politiet.

»Det er for uklart i dag, hvad et akut helbredsproblem er, og hvad det offentlige system må håndtere, når en person ikke har papir på at være i Danmark«.

Helst så Røde Kors at det offentlige overtog driften af sundhedsklinikken.

Susanne Larsen peger på, at nogle af patienterne venter på tilladelse til ægtefællesammenføring. »Dem har det offentlige da en sundhedsforpligtelse overfor«."

http://politiken.dk/indland/ECE1791808/ ... pr-nummer/

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: 600 syge illegale i behandling uden cpr-nummer

Indlæg af soreng » 25.10.2012 09:32:43

Jeg må sige at helt fundamentalt set, er jeg ikke enig i at det er den danske stats ansvar at behandle alt andet en akut opstået sygdom/skader, for illegale indvandrere.

Og at man ikke kan modtage og benytte sig af det danske sundhedsvæsen hvis man venter på familiesammenføring er altså en sandhed med modifikationer.
Søger man om fs fra Danmark af, VED man vel allerede inden man ankommer til Danmark, at man vil komme i en situation hvor man ikke vil have gratis adgang til det danske sundhedsvæsen, og man tegner jo derfor en forsikring imod det, som gælder i minimum 3 måneder efter at man har afleveret ansøgningen, og som kan forlænges. Vælger man ikke at gøre det har man altså i min optik selv skidt grundigt i nællerne.

Men i det tilfælde er det jo så godt, at en almindelig dansk læge er en privat erhvervsdrivende, der behandler mod kontant betaling (når nu man har sparet pengene til en forsikring væk). En almindelig konsulation koster vist i omegnen af 250 kroner.

Og lever us ikke op til deres servicemål som de har givet for behandling af ansøgningen, kan man altså kontakte sin lokale kommune hvis man får behov for lægehjælp, og den vej rundt få lov til gratis at opsøge en læge. Det gør us også opmærksom på.

Så jeg har altså lidt svært ved at se problemstillingen i denne artikel, bortset fra at illegale indvandrere ikke har adgang til gratis sundhedsvæsen, og det ser jeg principielt ikke noget forkert i. Det er et vilkår hvis man vil opholde sig illegalt i et land.

Besvar