Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1960

[Kim P. Nyberg]

27. oktober 1960 (EFT 1961 P 13 side 404)

AFGØRELSE NR. 32

af 27. oktober 1960

om vedtagelse af modelformular E 44 - Meddelelse om ophør af ydelser fra aldersinvalideforsikringen, ydelser ved dødsfald (pensioner) eller pensioner i anledning af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme, der på den kompetente institutions vegne forkyndes af forbindelsesorganet i indehaverens bopælsland i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 41 eller 58 i forordning nr. 4.

Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring

under henvisning til artikel 43, litra a), i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring, i henhold til hvilken den har til opgave at afgøre ethvert administrativt spørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning nr. 3 og 4, og ud fra følgende betragtninger

under henvisning til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 4, der giver den til opgave at udarbejde modeller for certifikater, attester, erklæringer, ansøgninger og andre dokumenter, der er nødvendige for anvendelsen af forordning nr. 3 og 4;

Det er nødvendigt at udarbejde en fælles modelformular på fire sprog med henblik på anvendelsen af artikel 44, stk. 4 og 5, i forordning nr. 4;

HAR VEDTAGET:

modelformular E 44 gengivet nedenfor.

Formanden for
for Den Administrative Kommission

A. C. M. VAN DE VEN

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A013%3ATOC

Det omtalte skema kan ses her: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A013%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

16. november 1960 (EFT 1960 P 71 side 1388)

ANMODNING OM HØRING FRA DEN EUROPÆISKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING

om bestemmelserne i en forordning om de første foranstaltninger til gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet

og af

direktiver om procedurer og administrativ praksis i forbindelse med introduktion, beskæftigelse og ophold for arbejdstagere fra en medlemsstat og deres familiemedlemmer i andre medlemsstater i Fællesskabet

"Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- hørt af Ministerrådet;

- som har noteret sig de forslag, der er udarbejdet af Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og indeholdt i dok. V/COM(60) 85 endelig udg;

- som tilslutter sig konklusionerne i den betænkning (dok. 67), som Udvalget om Sociale Anliggender har udarbejdet om dette emne, og hvori der er taget hensyn til det beslutningsforslag, der blev fremsat på et offentligt møde den 29. juni 1960 af Motte, Scheel, Margulies, Burgbacher, Rubinacci og Geiger (dok. 50);

- under hensyntagen til forhandlingerne om dette spørgsmål under det offentlige møde;

- der henviser til bestemmelserne i artikel 48-51 om arbejdskraftens frie bevægelighed;

- er overbevist om, at arbejdskraftens frie bevægelighed er et af midlerne til at bidrage til virkeliggørelsen af målene i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og navnlig til at fremme en harmonisk udvikling af aktiviteterne i hele Fællesskabet, en fortsat og afbalanceret ekspansion, større stabilitet og en hurtigere stigning i levestandarden;

- finder det vigtigt, at enhver foranstaltning, der tager sigte på at fjerne hindringerne for den frie bevægelighed for personer mellem medlemsstaterne, ledsages af effektive foranstaltninger, der tager sigte på at fremme opførelsen af et tilstrækkeligt antal anstændige arbejderboliger i de lande, der modtager arbejdstagere, og at fremme en hurtigere erhvervsuddannelse for arbejdstagere, der ønsker at erhverve kvalifikationer, for hvilke der er mangel på arbejdskraft i en af Fællesskabets medlemsstater, hvor de ikke er statsborgere;

- insisterer desuden på, at den økonomiske udvikling i de mindre udviklede regioner sideløbende med indførelsen af arbejdskraftens frie bevægelighed fremskyndes med alle de midler, Fællesskabet råder over, og navnlig ved hjælp af Investeringsbanken, for at sikre en optimal udnyttelse af arbejdskraften på de steder, hvor den er til rådighed;

- bemærker, at denne forordning og de direktiver, der følger efter den, udgør det sæt af foranstaltninger, der er planlagt som en første etape i den gradvise gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed;

- forventer, at det også vil blive hørt i forbindelse med udarbejdelsen af de efterfølgende forordninger og direktiver med henblik på den anden etape, som fuldt ud skal opfylde de mål, der er fastsat i artikel 48 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab;

- foreslår følgende tekst til de forordninger og direktiver, som det er blevet hørt om;

- pålægger sin formand dels at sende denne høringsudtalelse og rapporten fra det kompetente udvalg for sociale anliggender (dok. 67) til Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Ministerråd, dels at gøre Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab opmærksom herpå, således at den kan informere navnlig Det Økonomiske og Sociale Udvalg herom.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A071%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

16. november 1960 (EFT 1960 P 71 side 1389)

Udkast til
FORORDNING Nr...

om de indledende foranstaltninger til gennemførelse af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet

Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,

under henvisning til bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 48 og 49, og

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

- Afskaffelsen af enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet mellem medlemsstaternes arbejdstagere med hensyn til beskæftigelse, aflønning og andre arbejdsvilkår skal være sikret senest ved overgangsperiodens udløb, navnlig for at give arbejdstagerne mulighed for at bevæge sig frit inden for Fællesskabets område for at besætte ledige stillinger, der faktisk tilbydes;

- dette mål, som indebærer afskaffelse af tidsfrister og andre restriktioner, der hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed, skal nås efter en gradvis plan; det indebærer nødvendigvis tilpasninger af den nationale lovgivning eller af tidligere aftaler indgået mellem medlemsstaterne; og der skal indføres mekanismer til at samle og kompensere for tilbud om og ansøgninger om beskæftigelse;

- med henblik herpå opfylder vedtagelsen af etaper bedst ovennævnte krav om progressivitet;

- for at sikre en smidig gennemførelse af de første frigørende foranstaltninger uden dog at forsinke ikrafttrædelsen af de efterfølgende foranstaltninger unødigt, bør den første etape strække sig indtil senest den 31. december 1962;

- at beskæftigelsen i hver af medlemsstaterne af arbejdstagere, der er statsborgere i de øvrige medlemsstater, i denne etape med forbehold af visse foranstaltninger til øjeblikkelig frigivelse, der er fastsat i denne forordning, skal finde sted under behørig hensyntagen til det nationale arbejdsmarkeds prioritet, som er det kriterium, der gælder for denne etape;

- at overholdelsen af dette kriterium navnlig skal tage sigte på ved hjælp af såvel nationale foranstaltninger som fællesskabsforanstaltninger at undgå alvorlige risici for arbejdsløshed i de forskellige regioner og inden for de forskellige nationale aktivitetsområder, og at det skal anvendes inden for Fællesskabet på grundlag af en objektiv vurdering af de respektive arbejdsmarkeder i medlemsstaterne;

- at kriteriet om prioritering af det nationale arbejdsmarked i næste fase kun bør anvendes undtagelsesvis i tilfælde af alvorlig risiko for levestandarden og beskæftigelsesniveauet i de forskellige nationale regioner og aktivitetsområder, og at den fælles indsats bør intensiveres med henblik på at gøre forbindelserne mere direkte og hurtigere og lette sammenføringen af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse i Fællesskabet;

- at de sidste hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed ved afslutningen af anden fase bør fjernes i en sidste fase, og at det bør være muligt at kompensere for udbud og efterspørgsel defineret på grundlag af fælles kriterier direkte på regionalt plan for at sikre fri bevægelighed mellem medlemsstaterne for arbejdstagere og deres familier;

- denne forordning fastsætter de foranstaltninger, der skal træffes i første etape; der vil blive truffet efterfølgende foranstaltninger for at sikre de nødvendige tilpasninger i de efterfølgende etaper;

- et snævert samarbejde mellem de berørte nationale administrationer, således som det kræves i traktaten, forudsætter nødvendigvis en koordinering og om nødvendigt en tilskyndelse fra Kommissionens side; det forudsætter en regelmæssig udveksling af fuldstændige og sammenlignelige oplysninger og en metodisk tilrettelæggelse af de berørte nationale administrationers fælles indsats;

- i denne forbindelse er det vigtigt fra første færd at fremme arbejdsmetoder, der har en vis grad af ensartethed, og med henblik herpå at oprette passende organer, hvis generelle beføjelser og tekniske opgaver skal defineres på en sådan måde, at de i en ånd af bredt samarbejde kan samle de nationale administrationers og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationers ekspertise med henblik på at give alle de impulser og den samhørighed, der er nødvendig for, at den fælles aktion kan lykkes;

- de mål, der er fastsat i traktaten på beskæftigelsesområdet, indebærer anerkendelse af princippet om, at Fællesskabets arbejdsmarked skal prioriteres; anvendelsen af dette princip skal føre til, at der i de medlemsstater, der har et utilfredsstillet behov for arbejdskraft, i første række gives beskæftigelse til arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater;

- endelig er der snævre forbindelser mellem arbejdskraftens frie bevægelighed, beskæftigelsen og erhvervsuddannelsen, for så vidt som sidstnævnte har til formål at sætte arbejdstagerne i stand til at reagere på specifikke beskæftigelsestilbud i andre regioner i Fællesskabet; disse forbindelser gør det nødvendigt at undersøge de problemer, der opstår på disse områder, ikke isoleret, men i deres indbyrdes afhængighed, og også at undersøge problemet med social bistand til arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der er statsborgere i andre medlemsstater, og at de gør det nødvendigt at lede medlemsstaternes bestræbelser i retning af at fastlægge en fællesskabspolitik for arbejdskraft;

har vedtaget denne forordning:

[Kim P. Nyberg]

FØRSTE DEL

Introduktion og beskæftigelse af arbejdstagere og deres familier

Afsnit I

Arbejdstagere

Kapitel 1 - Introduktion af arbejdstagere - Kriterier for vurdering af arbejdsmarkedet

Artikel 1

1. Enhver statsborger i en medlemsstat har ret til at tage lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område, hvis der ikke er nogen egnet arbejdstager til rådighed til den ledige stilling i den anden medlemsstat.

2. I henhold til stk. 1 og med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 er der ikke nogen arbejdstager til rådighed, hvis der ikke er fundet en egnet kandidat inden for en periode på højst tre uger fra den dato, hvor den ledige stilling blev registreret hos arbejdsformidlingen.

Artikel 2

1. Uanset reglen i artikel 1 skal arbejdstagere, der er genstand for navngivne tilbud fra arbejdsgivere, automatisk have tilladelse til at besætte den ledige stilling, når sådanne tilbud er baseret på:

a) faglige grunde vedrørende specialisering eller karakteren af den tillid, der er knyttet til det tilbudte job, eller tidligere faglige forbindelser;

b) familiebånd enten mellem arbejdsgiveren og den arbejdstager, der ansøges om, eller mellem sidstnævnte og en arbejdstager, der har været regelmæssigt ansat af virksomheden i mere end et år.

Betingelserne og grænserne for anvendelsen af litra a) og b) i dette stykke fastsættes af Kommissionen efter aftale med medlemsstaterne og efter høring af Det Rådgivende Udvalg, der er nedsat ved artikel 28, senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

2. Det navngivne tilbud om ansættelse skal ledsages af et tilsagn fra arbejdsgiveren om ansættelsesvilkårene.

3. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for simulerede tilbud om ansættelse eller kontrakter.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne sender hver tredje måned Kommissionen en detaljeret rapport med angivelse af

a) de regioner og erhverv, hvor der er eller kan befrygtes at blive overskud af arbejdskraft; der skal navnlig gøres opmærksom på de erhvervsmæssige kvalifikationer, hvor der er et uudnyttet udbud af arbejdskraft;

b) regioner og erhverv, der er anerkendt som havende mangel på arbejdskraft.

2. En særlig rapport kan sendes til Kommissionen på de betingelser, der er anført i stk. 1, i løbet af et kvartal, hvis særlige omstændigheder kræver det.

3. De berørte medlemsstater vurderer situationen på de nationale arbejdsmarkeder i overensstemmelse med ensartede kriterier, der fastsættes af Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Udvalg.

Indtil fastsættelsen af disse ensartede kriterier meddeler de nationale myndigheder Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel, i overensstemmelse med de kriterier, der gælder i deres respektive lande.

4. For de regioner og erhverv, der er omhandlet i stk. 1, litra b), udstedes arbejdstilladelsen automatisk. Reglen i artikel 1 finder uændret anvendelse på de regioner og erhverv, der er omhandlet i stk. 1, litra a).

5. Hvis de undersøgelser, Kommissionen har foretaget i henhold til artikel 20 i denne forordning, viser, at der er mangel på eller overskud af arbejdskraft ud over det anførte, underretter den Det Rådgivende Udvalg herom og drøfter med det, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

Artikel 4

De ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der i en medlemsstat begrænser beskæftigelsen af udenlandske arbejdstagere, det være sig i antal eller procent, pr. virksomhed, pr. branche, pr. region eller på nationalt plan, finder ikke anvendelse på arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater.

Artikel 5

1. Enhver statsborger i en medlemsstat kan frit forlade denne stats område for at tage en faktisk tilbudt beskæftigelse på en anden medlemsstats område, dog med de begrænsninger, der er begrundet i de særlige forpligtelser, som arbejdstageren måtte have i henhold til sit eget lands lovgivning.

2. I tilfælde af særligt alvorlige vanskeligheder, der berører arbejdstagernes interesser, kan den medlemsstat, hvor disse arbejdstagere har deres oprindelse, dog modsætte sig, at de beskæftiges i en bestemt region eller virksomhed på en anden medlemsstats område. Den skal straks underrette Kommissionen om sin indsigelse. Kommissionen foreslår i samarbejde med de berørte medlemsstater og i almindelighed efter høring af Det Rådgivende Udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 28, foranstaltninger til at overvinde sådanne vanskeligheder.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 2 - Forlængelse af beskæftigelsen

Artikel 6

1. Efter et års regelmæssig beskæftigelse på en medlemsstats område har en statsborger i en anden medlemsstat, der er beskæftiget, ret til at få forlænget sin tilladelse til at arbejde inden for samme erhverv.

2. Efter tre års regelmæssig beskæftigelse har sådanne statsborgere tilladelse til at udøve et andet lønnet erhverv, som de er kvalificeret til.

3. Efter fire års regelmæssig beskæftigelse har denne statsborger tilladelse til at udøve ethvert lønnet erhverv på samme vilkår som nationale arbejdere.

4. En statsborger i en medlemsstat, som i fem på hinanden følgende år har været lovligt beskæftiget på en anden medlemsstats område, hvortil der er udstedt de nødvendige arbejdstilladelser for perioder på mellem 8 og 12 måneder om året, har ligeledes ret til at udøve ethvert erhverv som arbejdstager på hele den anden medlemsstats område på samme betingelser som statsborgere i denne stat.

5. Perioder med regelmæssig beskæftigelse, som en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, har tilbagelagt på en anden medlemsstats område siden traktatens ikrafttræden, tages i betragtning ved anvendelsen af denne artikel på den pågældende arbejdstager.

Artikel 7

Med henblik på anvendelsen af artikel 6 betragtes fravær, der ikke overstiger 40 dage om året, ikke som afbrydelser i den regelmæssige beskæftigelse. Denne periode omfatter ikke årlig ferie eller behørigt anerkendt orlov på grund af sygdom, barsel, arbejdsulykke eller erhvervssygdom.

Perioder med ufrivillig arbejdsløshed, der er behørigt registreret af det kompetente arbejdsformidlingskontor, obligatoriske perioder med militærtjeneste og fraværsperioder på grund af langvarig sygdom betragtes ikke som perioder med regulær beskæftigelse. De påvirker dog ikke den periode med regulær beskæftigelse, der tidligere er afsluttet, forudsat at arbejdstageren har genoptaget sin aktivitet:

- straks i tilfælde af arbejdsløshed, hvor der tilbydes et job i overensstemmelse med national lovgivning;

- inden for højst 30 dage efter afslutningen af sygdommen eller militærtjenesten.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 3 - Ligebehandling

Artikel 8

1. En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, skal på hver af de øvrige medlemsstaters område nyde samme beskyttelse og behandling som indenlandske arbejdstagere med hensyn til alle arbejdsvilkår, herunder navnlig løn og afskedigelse.

2. De nyder ligeledes ligebehandling med hensyn til medlemskab af fagforeninger og valgret og valgbarhed til organer, der repræsenterer arbejdstagerne i virksomheden, for så vidt disse spørgsmål er reguleret ved lov eller henhører under de administrative myndigheders kompetence.

3. Klausuler i kollektive eller individuelle aftaler eller andre kollektive bestemmelser, der fastsætter eller tillader diskriminerende arbejdsvilkår til skade for arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater, er ugyldige.

Artikel 9

Arbejdsformidlingerne i hver medlemsstat yder på lige fod med landets egne statsborgere bistand ved arbejdssøgning til statsborgere i de øvrige medlemsstater, som opholder sig lovligt i landet, og som opfylder betingelserne for udstedelse eller fornyelse af en arbejdstilladelse.

[Kim P. Nyberg]

Afsnit II

Arbejdstageres familier

Artikel 10

1. Ægtefælle og børn under 21 år til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, og som er lovligt beskæftiget på en anden medlemsstats område, har ret til at bosætte sig sammen med ham på sidstnævnte stats område.

2. Hver medlemsstat letter adgangen for ethvert familiemedlem, der helt eller delvis forsørges af arbejdstageren, og som bor under hans tag.

3. For at kunne drage fordel af stk. 1 og 2 i denne artikel skal arbejdstageren have en bolig til sin familie. De skal nyde de samme rettigheder som nationale arbejdstagere og de samme fordele, om nogen, med hensyn til adgang til bolig.

Artikel 11

Ægtefælle og børn til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, og som er lovligt beskæftiget på en anden medlemsstats område, og som har fået indrejse i denne stat i henhold til artikel 10, stk. 1, har tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse i den anden stat på samme betingelser som dem, der gælder for arbejdstageren selv på tidspunktet for indgivelsen af hans ansøgning, for så vidt angår arbejdstilladelsens territoriale gyldighed, varighed og karakter.

Artikel 12

Ægtefællen til en statsborger i en medlemsstat, der er statsborger i en anden medlemsstat, får automatisk tilladelse til at udøve lønnet beskæftigelse på den første medlemsstats område.

Artikel 13

Ægtefællen og børnene til en statsborger i en medlemsstat, der driver en familievirksomhed på en anden medlemsstats område, er fritaget for ethvert krav om tilladelse til at tage beskæftigelse i denne virksomhed.

Artikel 14

Børn af en statsborger i en medlemsstat, som er eller har været lovligt beskæftiget i en anden medlemsstat, har adgang til almen uddannelse, lærlingeuddannelse og erhvervsuddannelse i den anden medlemsstat på samme vilkår som statsborgere i denne stat, forudsat at de har lovligt ophold på dens område.

[Kim P. Nyberg]

ANDEN DEL

Samling og formidling af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse

Afsnit I

Den rolle, som medlemsstaternes og Kommissionens arbejdsformidlinger spiller

Kapitel 1 - Medlemsstaternes arbejdsformidlinger

Artikel 15

1. Medlemsstaternes arbejdsformidlinger arbejder tæt sammen med hinanden og med Kommissionen med henblik på at gennemføre en fælles aktion vedrørende matching af ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse i Fællesskabet og den deraf følgende formidling af arbejdstagere.

2. Med henblik herpå skal den centrale tjeneste i hver medlemsstat:

a) senest to måneder efter denne forordnings ikrafttræden oprette eller udpege en specialiseret afdeling, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbejdet på ovennævnte områder og for samarbejdet med den specialiserede afdeling i de øvrige medlemsstaters centrale tjenester og med Kommissionens tjenestegrene;

b) snarest muligt udpege de regionale tjenester, der under dens myndighed og kontrol skal deltage i det arbejde, der er nødvendigt for at tilrettelægge arbejdskraftens bevægelighed inden for Fællesskabet og formidlingen af arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater.

Artikel 16

Medlemsstaterne skal, navnlig gennem deres centrale arbejdsformidlinger, i samarbejde med Kommissionen og de rådgivende og tekniske udvalg

a) indsamle, overvåge og formidle oplysninger om problemer i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelse inden for de nationale rammer; navnlig centralisere oplysninger om situationen og udviklingen på arbejdsmarkedet;

b) iværksætte eller gennemføre alle de undersøgelser og studier vedrørende beskæftigelse og arbejdsløshed, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af arbejdskraftens bevægelighed mellem medlemsstaterne.

Artikel 17

1. De specialiserede afdelinger i medlemsstaternes centrale tjenester indsamler alle de oplysninger, der er nødvendige for en nøjagtig beskrivelse af tilbud om og ansøgninger om beskæftigelse samt af de arbejds- og ansættelsesvilkår, som de regionale tjenester sender dem. De sender hver måned disse data til Kommissionen sammen med en sammenfattende rapport, der for hver region viser de karakteristiske træk ved beskæftigelsessituationen og tendenserne, navnlig med hensyn til migrationsbevægelser.

2. Senest den 15. efter udgangen af hvert kalenderkvartal sender de i form af statistiske data Kommissionen oplysninger om antallet af jobtilbud og -ansøgninger, opdelt efter erhverv, som deres tjenestegrene har registreret med henblik på international udligning, samt antallet af gennemførte formidlinger.

3. En ensartet ordning for fremsendelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede data, rapporter og oplysninger udarbejdes af Kommissionen i samarbejde med Det Tekniske Udvalg. Indtil dette standardformat træder i kraft, indsender medlemsstaterne dog de eksisterende nationale data, der bedst svarer til de ønskede oplysninger.

Artikel 18

Under de centrale tjenesters myndighed:

1. De regionale tjenester, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, litra b), kan direkte indbyrdes foretage alle de handlinger, der er nødvendige for at udnytte ledige stillinger og imødekomme ansøgninger om beskæftigelse.

2. Der kan etableres direkte samarbejdsrelationer mellem de regionale arbejdsformidlinger, især i tilfælde af nominative tilbud, eller når det er nødvendigt at organisere særlig kompensation mellem lokaliteter, der har underskud og overskud af arbejdskraft, som kan udligne hinanden.

3. På samme måde kan der etableres direkte samarbejde mellem officielle arbejdsformidlinger, der er specialiseret i bestemte erhverv eller for bestemte kategorier af personer.

Artikel 19

Fællesskabets udligning af ledige stillinger og arbejdsansøgninger kan finde sted med bistand fra de forvaltningsorganer, der er omhandlet i de gældende bilaterale aftaler, under de centrale tjenesters myndighed og kontrol og i samarbejde med Det Europæiske Koordineringskontor, der er oprettet i henhold til artikel 21, navnlig når der er tale om grupper af en vis størrelse, eller når flere regioner er berørt.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 2 - Kommissionen

Artikel 20

Kommissionen foretager eller lader foretage sådanne undersøgelser og studier af problemer af generel art eller af problemer, der er specifikke for en region eller en erhvervsgren, som er nyttige for forståelsen af beskæftigelsessituationen og -tendenserne i Fællesskabet og for vurderingen af de muligheder, som arbejdsmarkedet frembyder.

Artikel 21

Der oprettes i Kommissionen et særligt organ benævnt "Det Europæiske Koordinationskontor for Formidling af Ledige Stillinger og Jobansøgninger", i denne forordning benævnt "Det Europæiske Koordinationskontor", hvis generelle opgave er på fællesskabsplan at fremme formidlingen af ledige stillinger og jobansøgninger og navnlig at varetage alle de tekniske opgaver, der påhviler Kommissionen på dette område i henhold til denne forordning.

Artikel 22

Ud over de beføjelser, der er tillagt det ved artikel 19, og inden for rammerne af det mandat, der er tillagt det ved artikel 21, har Det Europæiske Koordinationskontor navnlig til opgave at:

a) koordinere og overvåge resultaterne af de praktiske foranstaltninger, der er nødvendige på fællesskabsplan for at formidle og afvikle ledige stillinger og ansøgninger om beskæftigelse og for at sikre arbejdskraftens bevægelighed mellem medlemsstaterne som følge heraf;

b) bidrage til den administrative og tekniske gennemførelse af midlerne til fælles handling med henblik herpå; at styrke samarbejdet mellem de centrale tjenesters specialiserede afdelinger samt mellem de specialiserede organer, der er ansvarlige for den frie bevægelighed;

c) hvis der opstår et særligt behov herfor, efter høring af de specialiserede afdelinger, at foretage matchning af ledige stillinger og arbejdsansøgninger, som afklares af de specialiserede afdelinger i de berørte medlemsstater;

d) videresende tilbud om og ansøgninger om ansættelse, der er rettet direkte til Kommissionen, til de berørte specialiserede afdelinger og notere sig, hvad der sker med dem.

Artikel 23

1. Det Europæiske Koordineringskontor centraliserer oplysninger om clearing- og formidlingsaktiviteter på fællesskabsplan, navnlig:

a) oplysninger fra de centrale tjenestegrene og i givet fald fra de kompetente regionale tjenestegrene, lokale myndigheder og organer, navnlig de i artikel 16 omhandlede;

b) data fra undersøgelser og analyser, der gennemføres i henhold til artikel 20.

2. Den sammenfatter disse oplysninger på en sådan måde, at alle relevante oplysninger om den forventede udvikling på Fællesskabets, medlemsstaternes og regionernes arbejdsmarkeder fremgår.

3. Den sammenstiller de oplysninger, som de faglige sektioner har fremsendt i henhold til artikel 17.

4. Den videresender hurtigst muligt disse oplysninger til de berørte tjenestegrene i medlemsstaterne og navnlig til de specialiserede afdelinger.

Artikel 24

1. Det Europæiske Koordineringskontor udarbejder i samarbejde med Det Tekniske Udvalg standardiserede dokumenter, hvis generelle anvendelse vil kunne lette og fremskynde den fælles indsats.

2. Det deltager i tilrettelæggelsen af de besøg, uddannelseskurser og videreuddannelsesprogrammer, der er omhandlet i artikel 25.

3. Det udfører eller bistår ved udførelsen af alt specialiseret arbejde inden for udligning og anbringelse på fællesskabsplan, navnlig vedrørende:

- faglige monografier,

- udarbejdelse af en sammenlignende ordbog over de erhverv, der er genstand for de største bevægelser af arbejdskraft mellem medlemsstaterne, som skal udarbejdes i samarbejde med Det Rådgivende og Det Tekniske Udvalg.

4. Det udarbejder en årsberetning om udlignings- og formidlingsaktiviteterne på fællesskabsplan og om resultaterne heraf.

[Kim P. Nyberg]

Afsnit II

Supplerende foranstaltninger

Kapitel 1 - Specialiseret personale på kompensationsområdet

Artikel 25

Den kompetente myndighed i hver medlemsstat eller den specialiserede tjeneste, som den pålægger denne opgave, tilrettelægger i samarbejde med Kommissionen besøg og kurser for tjenestemænd fra andre medlemsstater på de vilkår og betingelser, som Kommissionen fastsætter på forslag af Det Tekniske Udvalg.

Desuden skal denne myndighed bidrage til udviklingen og gennemførelsen af fælles programmer for videreuddannelse af specialiseret personale.

Kapitel 2 - Erhvervsuddannelse

Artikel 26

1. Kommissionen træffer i samarbejde med Det Rådgivende Udvalg og Det Tekniske Udvalg og med forbehold af de bestemmelser, der vedtages i henhold til traktatens artikel 128, i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser alle egnede foranstaltninger til at sikre, at der i medlemsstaterne gives erhvervsuddannelse:

a) foretager Kommissionen efter aftale med medlemsstaterne passende undersøgelser med henblik på i god tid at fastslå, hvilke erhvervsmæssige kvalifikationer der er mangel på, og som kan give anledning til arbejdskraftbevægelser mellem medlemsstaterne, og kontakter med henblik herpå de kompetente organer, herunder navnlig de berørte faglige organisationer;

b) undersøger det ønskelige i og fremsætter i givet fald forslag om at åbne hurtige erhvervsuddannelseskurser for arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat, og som ønsker at erhverve kvalifikationer, for hvilke der er mangel på arbejdskraft i en anden medlemsstat.

2. Medlemsstaterne holder Kommissionen underrettet om eventuelle aftaler mellem dem om tilrettelæggelse af hurtige erhvervsuddannelseskurser.

Kapitel 3 - Rekrutteringskriterier

Artikel 27

1. Ansættelse af en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, med henblik på beskæftigelse i en anden medlemsstat må ikke gøres betinget af medicinske, faglige eller andre kriterier, der er diskriminerende i forhold til dem, der gælder for arbejdstagere, der er statsborgere i den anden medlemsstat, og som ønsker at udøve samme aktivitet.

2. En arbejdstager, der er i besiddelse af et tilbud ved navn fra en arbejdsgiver i en anden medlemsstat end den, hvor han er statsborger, må ikke underkastes en faglig undersøgelse, medmindre arbejdsgiveren udtrykkeligt anmoder herom.

[Kim P. Nyberg]

TREDJE DEL

Organer med ansvar for at sikre et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelse

Afsnit I

Det Rådgivende Udvalg

Artikel 28

Senest to måneder efter denne forordnings ikrafttræden nedsættes der et rådgivende udvalg, som skal bistå Kommissionen ved behandlingen af alle spørgsmål, der opstår i forbindelse med den kombinerede anvendelse af traktatens bestemmelser og gennemførelsesbestemmelserne hertil vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelse.

Artikel 29

Det Rådgivende Udvalg har bl.a. til opgave:

a) at undersøge problemer i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelse inden for rammerne af de nationale arbejdskraftpolitikker med henblik på gradvis at indføre en fælles beskæftigelsespolitik, der bidrager til den økonomiske udvikling og til en bedre balance i arbejdskraftsituationen i Fællesskabet;

b) generelt at undersøge virkningerne af anvendelsen af denne forordning og eventuelle supplerende bestemmelser;

c) at forelægge Kommissionen eventuelle begrundede forslag til revision af denne forordning;

d) efter anmodning fra Kommissionen eller på eget initiativ at afgive begrundede udtalelser om generelle eller principielle spørgsmål og navnlig om udveksling af oplysninger om udviklingen på arbejdsmarkedet, om arbejdskraftens bevægelser mellem medlemsstaterne og om programmer eller foranstaltninger til udvikling af erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse i overensstemmelse med artikel 26 samt om arbejdstagernes boligforhold med henblik på at øge mulighederne for fri bevægelighed og beskæftigelse.

Artikel 30

1. Det Rådgivende Udvalg består af 36 medlemmer, to regeringsrepræsentanter, to repræsentanter for fagforeningerne og to repræsentanter for arbejdsgiverorganisationerne, fra hver af medlemsstaterne.

2. For hvert ordinært medlem udpeges en suppleant af samme nationalitet og af samme kategori. I det ordinære medlems fravær har suppleanten ret til at deltage i udvalgets møder.

3. Mandatperioden for medlemmer og suppleanter er to år. De kan genudnævnes.

Artikel 31

Medlemmer og suppleanter udpeges af Rådet. Rådet bestræber sig på i Udvalgets sammensætning at opnå en ligelig repræsentation af de forskellige berørte sektorer.

Listen over Udvalgets medlemmer og suppleanter offentliggøres af Rådet i "De Europæiske Fællesskabers Tidende" til orientering.

Artikel 32

Udvalgets formandskab varetages af et medlem af Kommissionen, som ikke har stemmeret. Det træder sammen mindst to gange om året. Det indkaldes af formanden, enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af dets medlemmer.

Udvalgets sekretariat stilles til rådighed af Kommissionen.

Artikel 33

Formanden kan på eget initiativ eller efter anmodning fra et medlem indbyde personer eller repræsentanter for organer med stor erfaring inden for beskæftigelse og arbejderbevægelser til at deltage i møderne som observatører eller eksperter. Den kan ledsages af tekniske rådgivere.

Artikel 34

1. Udvalgets beslutninger er gyldige, når to tredjedele af dets medlemmer er til stede.

2. Udtalelser skal begrundes; de vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer.

3. Udtalelser skal ledsages af en note, der begrunder mindretallets udtalelser, hvis dette anmoder herom.

Artikel 35

I løbet af de første seks måneder af sit virke udarbejder Udvalget en forretningsorden, hvori det fastlægger sine arbejdsmetoder. Forretningsordenen træder i kraft, når den er godkendt af Kommissionen.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A071%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

19. november 1960 (EFT 1960 P 79 side 1496)

BESLUTNING om problemerne i forbindelse med De Europæiske Fællesskabers forbindelser med omverdenen, navnlig legationsretten og retten til at flage med flag

"Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- som på grundlag af betænkningen fra sit kompetente udvalg (dok. 87-1959) konstaterer, at De Europæiske Fællesskaber i kraft af deres status som international juridisk person har en aktiv og passiv legationsret;

- som konstaterer, at denne ret allerede er blevet anerkendt af tredjelande, som har akkrediteret missioner til Fællesskaberne, og som har erklæret sig rede til på gensidig basis at modtage permanente missioner, der repræsenterer De Europæiske Fællesskaber;

- håber, at den principbeslutning, som Rådet traf den 1. februar 1960 om oprettelse af fælles repræsentationer for Fællesskaberne ved regeringerne i en række tredjelande, snarest muligt vil blive ført ud i livet;

- mener, at sådanne permanente missioner for De Europæiske Fællesskaber først og fremmest bør akkrediteres i London og Washington;

- anmoder Den Høje Myndighed, Kommissionen og Rådene om at høre Forsamlingen eller dens kompetente udvalg om den videre udvikling af proceduren for udnævnelse af repræsentanter for Fællesskaberne og om alle andre beslutninger vedrørende de nærmere bestemmelser for sådanne permanente missioners virksomhed;

- som tager i betragtning, at den politiske nødvendighed kræver, at der skabes et flag, der er specifikt for de tre Europæiske Fællesskaber;

- henstiller til rådene samt til Den Høje Myndighed og Kommissionerne, at De Europæiske Fællesskabers flag fastlægges ved hjælp af en europæisk konkurrence og efter høring af Den Europæiske Parlamentariske Forsamling".

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A079%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

24. november 1960 (EFT 1960 P 79 side 1508)

RESOLUTION om problemer vedrørende sikkerhed, arbejdshygiejne og sundhedsbeskyttelse inden for rammerne af EØF og Euratom og om spørgsmål vedrørende sikkerhedskontrol inden for rammerne af Euratom

"Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- der har taget betænkningen fra sit kompetente udvalg til efterretning (dok. 79-1960);

1. minder om sine tidligere beslutninger om dette emne;

2. understreger endnu en gang den grundlæggende betydning for Det Europæiske Fællesskab af problemerne med sikkerhed, arbejdshygiejne og sundhedsbeskyttelse samt spørgsmålene om sikkerhedskontrol inden for rammerne af Euratom;

med særlig henvisning til EØF's virkefelt, Forsamlingen

3. er klar over omfanget af det arbejde, der udføres af Kommissionen på de mange områder af dens aktiviteter for at opfylde kravene i traktaten;

4. glæder sig over, at den har modtaget en skriftlig meddelelse fra Kommissionen om dens arbejdsprogram for de kommende måneder inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

5. noterer sig, at den udøvende myndighed har til hensigt at gøre sit yderste for at afslutte ovennævnte arbejde eller i det mindste gøre tilstrækkelige fremskridt inden udløbet af den første fase, der er fastsat i traktaten;

6. opfordrer indtrængende ministerrådene til at bevilge de europæiske ledere de finansielle midler og den bistand, der er nødvendig for at nå Fællesskabets mål;

med hensyn til udviklingen af den sociale situation i Fællesskabet skal Forsamlingen

7. godkender Forsamlingen, at EØF's ledelse har ladet udarbejde statistikker, der giver et præcist billede af udviklingen i den sociale situation i Fællesskabets lande;

8. noterer sig med tilfredshed de fortsatte fremskridt, der er gjort i Fællesskabet for i videst muligt omfang at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed;

9. håber, at disse fremskridt vil fortsætte med henblik på at harmonisere de forskellige nationale lovgivninger i Fællesskabets lande;

10. Tager til efterretning, at den udøvende myndighed har til hensigt efter aftale med EKSF's Høje Myndighed at færdiggøre monografierne om de sociale sikringsordninger i Fællesskabets lande og at foretage en sammenlignende undersøgelse af dem;

hvad mere specifikt angår Euratoms aktionsområde, har Forsamlingen

11. glæder sig over de fremskridt, der for nylig er gjort med hensyn til måling af radioaktiviteten i omgivelserne og tilrettelæggelsen af sundhedskontrollen for arbejdstagerne og befolkningen i almindelighed;

12. konstaterer med tilfredshed, at der i Fællesskabets medlemsstater er gjort betydelige fremskridt med hensyn til udarbejdelsen af national lovgivning for den praktiske anvendelse af de grundlæggende normer, der er fastsat af Euratom;

13. Udtrykker håb om, at de medicinske og sociale aspekter af sygdomme forårsaget af ioniserende stråling vil blive undersøgt med særlig opmærksomhed;

14. lykønsker den udøvende magt med dens deltagelse i udarbejdelsen af konventionen om civilretligt ansvar på det nukleare område, der er undertegnet inden for rammerne af Det Europæiske Atomenergifællesskab, og afventer resultaterne af Fællesskabets initiativ på dette område i overensstemmelse med traktatens artikel 98;

med hensyn til det specifikke område for sikkerhedskontrol inden for rammerne af Euratom skal Forsamlingen

15. glæder sig over, at Euratom har etableret det kontrolsystem, der er fastsat i traktaten;

16. håber, at stadig tættere forbindelser mellem Euratom på den ene side og Den Europæiske Kerneenergiorganisation og Den Internationale Atomenergiorganisation på den anden side vil gøre det lettere at opnå et verdensomspændende kontrolsystem for atomenergi.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A079%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

24. november 1960 (EFT 1960 P 79 side 1509)

BESLUTNING om sammenlægning af De Europæiske Fællesskabers direktioner

"Den Europæiske Parlamentariske Forsamling,

- der tilslutter sig overvejelserne i den betænkning, som dens kompetente udvalg har fremlagt (dok. 84-1960), og som tager hensyn til de drøftelser, der fandt sted i Forsamlingen på "kollokviet" den 21. og 22. november 1960,

- overbevist om den tekniske nødvendighed og den politiske hensigtsmæssighed af snarest muligt at gå over til en sammenlægning af de tre europæiske fællesskabers eksekutivorganer til en enkelt europæisk kommission,

1. mener, at de kompetencer og beføjelser, der i henhold til EKSF-traktaten, EØF-traktaten og Euratom-traktaten er tillagt henholdsvis Den Høje Myndighed, EØF-Kommissionen og Euratom-Kommissionen, bør udøves af denne fælles udøvende myndighed under overholdelse af den nuværende institutionelle balance i de forskellige Fællesskaber;

2. mener endvidere, at denne sammenlægning ikke bør foregribe valget af De Europæiske Fællesskabers fælles hjemsted;

3. pålægger sin formand at sende det kompetente udvalgs betænkning til medlemsstaternes regeringer, til rådene og til Fællesskabernes ledere som Forsamlingens bidrag til løsningen af dette problem og at opfordre dem til efter samråd med Forsamlingen at tage de nødvendige initiativer til, at fusionen kan finde sted inden udgangen af 1961.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A079%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

24. november 1960 (EFT 1960 P 79 side 1510)

RESOLUTION om informationsproblemer i De Europæiske Fællesskaber

"Den Europæiske Parlamentariske Forsamling

1. bekræfter på ny den afgørende betydning af en effektiv informationspolitik for Det Europæiske Fællesskab med henblik på at fremme dannelsen af en europæisk offentlighed, der er bevidst om de store kulturelle og materielle værdier ved Europas forening,

2. Beklager, at de udøvende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed om en effektiv organisation af den fælles presse- og informationstjeneste, før det var for sent,

3. glæder sig over den nylige oprettelse af en bestyrelse for denne fælles tjeneste, som med passende beføjelser og handlemuligheder vil gøre det muligt at udforme og gennemføre et sammenhængende informationsprogram,

pålægger sit udvalg for politiske anliggender nøje at overvåge gennemførelsen af dette program og om nødvendigt at forelægge en supplerende betænkning om dette emne for Forsamlingen,

4. mener, at eksistensen af grupper af talsmænd for hver udøvende magt ikke bør resultere i en spredning af ansvar, finansiering og informationsindsats,

5. minder om, at oplysninger om dets egne aktiviteter samt om aktiviteterne i dets forskellige organer og medlemmer i henhold til princippet om parlamentarisk autonomi henhører under sekretariatets specialiserede direktorat.

anmoder Præsidiet om at stille alle de nødvendige ressourcer til rådighed for de afdelinger, der er ansvarlige for sekretariatet, så de kan udføre deres opgaver.

Information inden for Fællesskabet:

6. minder om, at den offentlige mening i overensstemmelse med sin resolution af 17. maj 1960 og 30. juni 1960 skal forberedes på valget til Den Parlamentariske Forsamling ved almindelige direkte valg,

7. mener, at formålet med den fælles tjenestes aktiviteter bør være at udbrede kendskabet til Det Europæiske Fællesskabs målsætninger på grundlag af en videnskabelig analyse af den holdning, som borgerne i vore lande har til den europæiske forening, og at der bør gøres en særlig informationsindsats inden for følgende områder:

a) Visuel information (fjernsyn, nyhedsudsendelser, kortfilm osv.),

b) Informationsdage og kurser i institutionernes hovedkvarterer,

c) Information til fagforeningsledere, arbejdere, landmænd og lærere,

d) Information til unge mennesker.

Information til associerede oversøiske lande:

8. bemærker, at information til de oversøiske lande om Det Europæiske Fællesskab og information til de seks lande om vores oversøiske partnere lider under mangel på personale i den fælles tjeneste,

9. mener, at der straks bør træffes administrative og budgetmæssige foranstaltninger for at bringe denne ugunstige situation til ophør.

Information i tredjelande:

10. er af den opfattelse, at det for at skabe en bedre forståelse i tredjelande for Europas forening er nødvendigt med en særlig informationsindsats, navnlig i de europæiske lande, der ikke er medlemmer af Fællesskabet, og i landene i Latinamerika.

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A079%3ATOC