Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1959

[Kim P. Nyberg]

16. marts 1959 (EFT 1959 P 38 side 703)

AFGØRELSE om overdragelse til Kommissionen for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab af sekretariatsforretningerne for Den Administrative Kommission, der er omhandlet i artikel 43 og 44 i forordning nr. 3 til Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

RÅDET FOR DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB,

under henvisning til bestemmelserne i traktaten, særlig artikel 121, og ud fra følgende betragtninger

under henvisning til artikel 43 og 44 i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring, vedtaget i medfør af traktatens artikel 51, og ud fra følgende betragtninger

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE

Eneste artikel

Kommissionen varetager sekretariatsforretningerne for Den Administrative Kommission, der er omhandlet i artikel 43 og 44 i forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 1959.

På Rådets vegne
Formanden
HR. COUVE DE MURVILLE

Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... A038%3ATOC

[Kim P. Nyberg]

21. marts 1959 (EFT 1959 P 18) Dokumentet findes autentisk på dansk.

De Europæiske Fællesskabers Domstol – Procesreglement

DOMSTOLEN HAR

under henvisning til de beføjelser, der er tillagt Domstolen ved Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom),

under henvisning til artiklerne 3 og 4 i konventionen vedrørende fælles institutioner for De Europæiske Fællesskaber,

under henvisning til artiklerne 20, 28 og 44 i protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol,

under henvisning til artikel 44 i protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Domstol,

under henvisning til artikel 45 i protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Atomenergifællesskabs Domstol,

under henvisning til skrivelser af 23. december 1958, hvorved Domstolen har tilstillet Rådene forslaget til procesreglement,

under henvisning til den af Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab den 2. februar 1959 i medfør af Traktatens artikel 188 meddelte enstemmige godkendelse,

under henvisning til den af Rådet for Det Europæiske Atomenergifællesska den 2. februar 1959 i medfør af Traktatens artikel 160 meddelte enstemmige godkendelse,

under henvisning til den af Det særlige Ministerråd for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab den 2. marts 1959 i medfør af artiklerne 20 og 28 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen meddelte godkendelse,

FASTSAT FØLGENDE PROCESREGLEMENT:

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

I dette reglements bestemmelser benævnes

- Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.......... EKSF-traktaten,

- Protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol.......... EKSF-statutten,

- Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab..........EØF-traktaten,

- Protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Domstol.......... EØF-statutten,

- Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom).......... Euratom-traktaten,

- Protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Atomenergifællesskabs Domstol.......... Euratom-statutten.

I dette reglement betegner udtrykket ”institutioner” De Europæiske Fællesskabers institutioner samt Den Europæiske Investeringsbank.

[Kim P. Nyberg]

AFSNIT 1

DOMSTOLENS ORGANISATION

Kapitel 1

DOMMERNE

Artikel 2

En dommers embedsperiode løber fra den dato, der er fastsat i udnævnelsesdokumentet. Er der ikke heri fastsat nogen dato, løber perioden fra udnævnelsesdokumentets dato.

Artikel 3

1. Før dommerne påbegynder deres embedsvirksomhed, aflægger de i det første offentlige retsmøde ved Domstolen, hvori de deltager efter deres udnævnelse, følgende ed:

”Jeg sværger, at jeg vil udføre mit hverv med fuldstændig upartiskhed og samvittighedsfuldhed, og at jeg vil bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.”

2. Eden kan aflægges i de former, der er foreskrevet i dommerens nationale lovgivning.

3. Umiddelbart efter at have aflagt ed underskriver dommerne en erklæring, hvorved de højtideligt forsikrer, at de under deres embedsvirksomhed og efter dennes ophør vil overholde de forpligtelser, der følger med deres hverv, i særdeleshed pligten til, efter deres embedsvirksomhed er ophørt, at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

Artikel 4

Dommerne har rang efter deres anciennitet i embedet.

Dommere, der har samme anciennitet i embedet, har rang efter deres alder.

Fratrædende dommere, som genudnævnes, bevarer deres tidligere rang.

Artikel 5

Når Domstolen skal afgøre, om en dommer ikke længere opfylder de nødvendige forudsætninger eller ikke længere efterkommer de forpligtelser, der følger med embedet, opfordrer præsidenten den pågældende til at fremsætte sine synspunkter i et lukket retsmøde uden justitssekretærens tilstedeværelse.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 2

DOMSTOLENS PRÆSIDENT OG AFDELINGERNES FORMÆND

Artikel 6

1. Dommerne vælger Domstolens præsident af deres midte for et tidsrum af tre år umiddelbart efter den i EKSF-traktatens artikel 32 b, EØF-traktatens artikel 167 og Euratom-traktatens artikel 139 omhandlede delvise nybesættelse af dommerembederne.

2. Domstolen vælger for et år formændene for de afdelinger, der omtales i artikel 24.

3. Fratræder præsidenten eller formanden for en af afdelingerne sin stilling inden embedsperiodens normale udløb, sørger Domstolen for, at en anden træder i hans sted for den resterende del af perioden.

4. De i denne artikel omhandlede valg er hemmelige; den dommer, der opnår absolut flertal, er valgt. Opnår ingen af dommerne absolut flertal, foretages der en ny afstemning, og den dommer, der herved opnår det største antal stemmer, er valgt. I tilfælde af stemmelighed er den ældste valgt.

Artikel 7

Præsidenten leder Domstolens juridiske og administrative funktioner. Han fører forsædet såvel i retsmøderne som under rådslagninger og afstemninger.

2. I tilfælde, hvor præsidenten er fraværende eller forhindret, eller hans embede er ubesat, varetages hans opgaver af formanden for en af afdelingerne i henhold til den rangfølge, der er fastsat i artikel 4.

Er præsidenten og formændene for afdelingerne samtidig forhindret, eller er deres embeder samtidig ubesatte, varetages præsidentens opgaver af en af de øvrige dommere i henhold til den rangfølge, der er fastsat i artikel 4.

Kapitel 3

GENERALADVOKATERNE

Artikel 8

Bestemmelserne i artiklerne 2, 3 og 5 finder anvendelse på generaladvokaterne.

Artikel 9

Generaladvokaterne har rang efter dommerne. Deres indbyrdes rangorden bestemmes efter artikel 4.

Artikel 10

1. Samtidig med oprettelsen af afdelingerne træffer Domstolen bestemmelse om en generaladvokats tilknytning til hver af afdelingerne.

Præsidenten kan efter fælles indstilling fra generaladvokaterne udpege generaladvokaten fra den anden afdeling til at fungere i en bestemt sag.

2. Er en af generaladvokaterne fraværende eller forhindret, overlader præsidenten i påtrængende tilfælde hans opgaver til den anden generaladvokat.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 4

JUSTITSKONTORET

Afdeling 1 – Justitssekretæren og de assisterende justitssekretærer

Artikel 11

1. Domstolen udnævner justitssekretæren efter at have hørt generaladvokaterne.

Præsidenten underretter dommerne og generaladvokaterne om de indgåede ansøgninger femten dage før den for udnævnelsen fastsatte dato.

2. Ansøgningerne skal være ledsaget af fuldstændige oplysninger om ansøgerens alder, nationalitet, akademiske grader, sprogkundskaber, nuværende og tidligere beskæftigelse samt eventuelle erfaringer fra judicielt og internationalt arbejde.

3. Udnævnelsen finder sted på den i artikel 6, stk. 4, omhandlede måde.

4. Justitssekretæren udnævnes for et tidsrum af seks år. Han kan genudnævnes.

5. Bestemmelserne i artikel 3 finder anvendelse på justitssekretæren.

6. Justitssekretæren kan kun afskediges fra sit embede, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige forudsætninger eller efterkommer de forpligtelser, der følger med embedet. Domstolen træffer beslutning derom i et lukket møde efter at have hørt generaladvokaterne og givet justitssekretæren lejlighed til at fremsætte sine synspunkter.

7. Fratræder justitssekretæren embedet inden enbedsperiodens udløb, udnævner Domstolen en ny justitssekretær for et tidsrum af seks år.

Artikel 12

Domstolen kan efter den fremgangsmåde, som gælder for udnævnelse af justitssektæren, ansætte en eller flere assisterende justitssekretærer til at bistå justitssekretæren og til at træde i hans sted inden for den grænser, der er fastsat i den i artikel 14 omhandlede instruks for justitssekretæren.

Artikel 13

I tilfælde af, at justitssekretæren og de assisterende justitssekretærer er fraværende eller forhindrede, eller deres stillinger samtidig er ubesatte, udnævner præsidenten en tjenestemand til midlertidigt at varetage justitssekretærens funktioner.

Artikel 14

Efter forslag fra præsidenten udarbejder Domstolen en instruks for justitssekretæren.

Artikel 15

1. Justitskontoret fører på justitssekretærens ansvar et register, som paraferes af præsidenten, og hvori alle procesdokumenter med tilhørende aktstykker indføres løbende, i den rækkefølge, hvori de indgår.

2. Justitssekretæren gør bemærkning om indførelsen i registret på originaldokumenterne, og, såfremt parterne anmoder om det, tillige på de genparter, som de forelægger til påtegning.

3. Indførelsen i registret og de i foregående paragraf omhandlede bemærkninger har autentisk bevisvirkning.

4. Forskrifter angående registrets førelse fastsættes i den i artikel 14 omhandlede instruks for justitssekretæren.

5. Enhver, der har interesse heri, kan gennemse registret på justitskontoret og få genparter eller uddrag heraf mod betaling efter den tarif, som Domstolen fastsætter efter indstilling fra justitssekretæren.

Enhver part i en sag kan desuden mod betaling efter justitskontorets tarif få genparter af procesdokumenterne samt udskrifter af domme og andre afgørelser.

6. For hver sag offentliggøres en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende med angivelse af datoen for stævningens indførelse i registeret, parternes navn og bopæl, søgsmålets genstand og stævningens påstande.

Artikel 16

1. På præsidentens vegne sørger justitssekretæren for modtagelse, videresendelse og opbevaring af alle dokumenter samt for foretagelse af de i dette reglement omhandlede forkyndelser.

2. Justitssekretæren bistår Domstolen, afdelingerne, præsidenten og dommerne i alle deres embedshandlinger.

Artikel 17

Justitssekretæren opbevarer seglet. Han har ansvaret for arkivet og sørger for Domstolens publikationer.

Artikel 18

Med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 5 og 27 overværer justitssekretæren Domstolens og afdelingernes møder.

Afdeling 2 – Domstolens administration

Artikel 19

1. Domstolens tjenestemænd og øvrige ansatte ansættes på de vilkår, der er fastsat i vedtægten for personalet.

2. Før tjenestemændene påbegynder deres virksomhed, aflægger de overfor præsidenten i justitssekretærens nærværelse følgende ed: ”Jeg sværger, at jeg på en fuldstændig loyal, diskret og samvittighedsfuld måde vil udføre det arbejde, som er betroet mig af De Europæiske Fællesskabers Domstol”.

3. Eden kan aflægges under de former, der er foreskrevet i tjenestemandens nationale lovgivning.

Artikel 20

Efter forslag fra justitssekretæren fastlægger eller ændrer Domstolen sin administrative opbygning.

Artikel 21

Domstolen opretter en sprogtjeneste bestående af eksperter, som godtgør at have en passende juridisk uddannelse og et grundigt kendskab til flere af Domstolens officielle sprog.

Artikel 22

Domstolens almindelige og økonomiske administration samt dens bogholderi varetages på præsidentens vegne af justitssekretæren med bistand af en administrator.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 5

ASSISTERENDE REFERENTER

Artikel 23

1. I henhold til EKSF-statuttens artikel 16 og EØF- og Euratom-statutternes artikel 12 fremsætter Domstolen, hvor den af hensyn til sagernes undersøgelse og oplysning skønner det nødvendigt, forslag om udnævnelse af assisterende referenter.

2. De assisterende referenter har navnlig til opgave:

- at bistå præsidenten i spørgsmål om anvendelse af foreløbige forholdsregler;

- At bistå de refererende dommere ved løsningen af deres opgaver.

3. Ved udøvelsen af deres hverv er de assisterende referenter undergivet præsidenten, formanden for en af afdelingerne eller en refererende dommer, afhængig af sagens karakter.

4. Før de påbegynder deres virksomhed, aflægger de assisterende referenter over for Domstolen den i artikel 3 omhandlede ed.

Kapitel 6

AFDELINGERNE

Artikel 24

1. Domstolen opretter to afdelinger hver med tre dommere. Afdelingernes opgave er at foretage bevisførelse i de sager, der henvises til dem.

2. Så snart en stævning er indgivet, henvviser præsidenten sagen til en afdeling og udpegeer en af afdelingens dommer som refererende dommer. Medmindre præsidenten bestemmer andet, fortsætter en refererende dommer at fungere som sådan, selv om han under sagens gang knyttes til den anden afdeling.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 7

FORRETNINGSGANGEN VED DOMSTOLEN

Artikel 25

1. Tiddspunkterne for Domstolens møder fastsættes af præsidenten.

2. Tidspunkterne for afdelingernes møder fastsættes af afdelingernes formænd.

3. Domstolen og afdelingerne kan afholde et eller flere nærmere angivne møder et andet sted end der, hvor Domstolen har sæde.

Artikel 26

1. Er der på grund af fravær eller forhindringer eller som følge af artikel 24, afd. 2, stk. 2 et lige antal dommere, afholder den dommer, der i henhold til artikel 4 har den laveste anciennitet, sig fra at deltage i rådslagningen og afstemningen.

2. Viser det sig, at efter at Domstolen er indkaldt, at det til beslutningsdygtighed krævede antal på fem dommere ikke kan opnås, udsætter præsidenten retsmødet, indtil Domstolen er beslutningsdygtig.

3. Opnås i en afdeling det til beslutningsdygtighed krævede antal på 3 dommere ikke, underretter formanden for afdelingen Domstolens præsident herom, og denne udpeger en anden dommer til at træde i den forhindrede dommers sted.

Artikel 27

1. Domstolens og afdelingernes rådslagninger og afstemninger er ikke offentlige.

2. I rådslagningen og afstemningen deltager kun de dommere, der har været til stede under den mundtlige forhandling, samt i givet fald den assisterende referent, som har fået overdraget undersøgelsen af sagen.

3. Enhver dommer, der deltager i rådslagningen og afstemningen, udtaler sin mening og begrunder denne.

4. En dommer kan forlange, at ethvert spørgsmål, før det sættes under afstemning, affattes på de af ham foretrukne officielle sprog og skriftligt tilstilles Domstolen eller afdelingen.

5. Den konklusion, der efter den afsluttende drøftelse vedtages af et flertal af dommere, er udtryk for Domstolens afgørelse. Stemmerne afgives i modsat rækkefølge af den i artikel 4 fastsatte rangorden.

6. I tilfælde af uenighed om spørgsmålenes genstand, ordlyd og rækkefølge eller om fortolkningen af afstemningen træffer Domstolen eller afdelingen afgørelse.

7. I Domstolens møder vedrørende administrative spørgsmål deltager generaladvokaterne med stemmeret. Justitssekretæren er til stede, med mindre Domstolen bestemmer andet.

8. Når Domstolen holder møde uden justitssekretærens nærværelse, pålægger den, hvis det skønnes nødvendigt, den dommer, der i henhold til artikel 4 har den laveste anciennitet, at føre protokollatet, som underskrives af præsidenten og af den pågældende dommer.

Artikel 28

1. Med mindre Domstolen bestemmer andet, fastsættes retsferierne således:

- fra 18. december til 10. januar;

- fra søndagen før påske til den anden søndag efter påske;

- fra 15. juli til 15. september.

I retsferierne varetages præsidentens opgaver på det sted, hvor Domstolen har sit sæde, på den måde, at præsidenten holder sig i forbindelse med justitssekretæren, eller ved at han overdrager det til formanden for en af afdelingerne eller en anden dommer at træde i sit sted.

2. I retsferierne kan præsidenten i påtrængende tilfælde indkalde dommerne og generaladvokaterne.

3. Domstolen iagttager de lovmæssige helligdage på det sted, hvor Domstolen har sæde.

4. Når der foreligger rimelig grund heril, kan Domstolen bevilge dommerne og generaladvokaterne tjenestefrihed.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 8

REGLER OM SPROG

Artikel 29

1. Domstolens officielle sprog er tysk, fransk, italiensk og hollandsk. Kun et af de officielle sprog kan være processprog.

2. Sagsøgeren vælger processproget, hvor ikke andet nedenfor er bestemt:

a) Hvis sagsøgte er en medlemsstat eller en fysisk eller juridisk person hjemmehørende i en medlemmstat, er processproget denne stats officielle sprog. I tilfælde, hvor der er flere officielle sprog, er processproget det, som sagsøgeren vælger.

b) Efter fælles anmodning fra parterne kan Domstolen tillade, at et andet af de officielle sprog anvendes som processprog.

c) Efter anmodning fra en af parterne og efter at den anden part og generaladvokaten er blevet hørt, kan Domstolen eller afdelingen fravige bestemmelserrne i punkt a) og b) og tillade, at et andet af de officielle sprog anvendes helt eller delvis som processprog. En sådan anmodning kan ikke fremsættes af en af De Europæiske Fællesskabers institutioner.

I de i artikel 103 omhandlede tilfælde er processproget sproget ved den nationale ret, der indbringer sagen for Domstolen.

3. Processproget anvendes særlig i parternes skriftlige og mundtlige indlæg, herunder også fremlagte aktstykker og dokumenter, samt i Domstolens protokoller og afgørelser.

Ethvert aktstykke og dokument, der er affattet på et andet sprog end processproget, skal ledsages af en oversættelse til processproget.

Hvor der er tale om omfangsrige aktstykker og dokumenter, kan der fremlægges oversættelser i uddrag. Domstolen eller afdelingen kan dog til enhver tid af egen drift eller efter anmodning fra en part forlange en mere udførlig eller fuldstændig oversættelse.

4. Når vidner eller sagkyndige erklærer, at de ikke kan udtrykke sig tilstrækkelig godt på et af de officielle sprog, kan Domstolen eller afdelingen tillade dem at afgive deres erklæringer på et andet sprog. Justitssekretæren sørger for oversættelsen til processproget.

5. Præsidenten for Domstolen of formændene for afdelingerne kan ved ledelsen af forhandlingerne benytte sig af et andet officielt sprog end processproget. Samme beføjelser har dels den refererende dommer med hensyn til den foreløbige rapport og rapporten til retsmødet, dels dommerne og generaladvokaterne, når de stiller spørgsmål, og de sidste tillige med hensyn til deres forslag til afgørelse. Justitssekretæren sørger for oversættelsen til processproget.

Artikel 30

1. Efter anmodning fra en dommer, generaladvokat eller en part, foranlediger justitssekretæren, at det, som er sagt eller skrevet under forhandlingen for Domstolen eller afdelingen, oversættes til de af den pågældende ønskede officielle sprog.

2. Domstolens publikationer udfærdiges på de officielle sprog.

Artikel 31

Tekster affattet på processproget eller i påkommende tilfælde på et andet af Domstolen i medfør af artikel 29, stk. 3, tilladt sprog er retsgyldige.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 9

BEFULDMÆGTIGEDES, RÅDGIVERES OG ADVOKATERS RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER

Artikel 32

1. Befuldmægtigede for en stat eller en institution samt rådgivere og advokater, der møder for Domstolen eller for en retsinstans, som Domstolen har anmodet om retshjælp, kan ikke retsforfølges på grund af mundtlige og skriftlige ytringer vedrørende sagen eller sagens parter.

2. Befuldmægtigede, rådgiver og advokater nyder desuden følgende privilegier og lettelser:

a) Intet papir eller dokument, der vedrører retsforhandlingen, kan gøres til genstand for ransagning eller beslaglæggelse. I tilfælde af uoverensstemmelse kan toldvæsnets eller politiets funktionærer forsegle de pågældende papirer og dokumenter, som derefter ufortørvet skal tilstilles Domstolen, hvor de undersøges i justitssekretærens og den interesseredes nærværelse.

b) Befuldmægtigede, rådgivere og advokater har ret til at få tildelt de til udøvelsen af deres hverv nødvendige udenlandske betalingsmidler.

c) Befuldmægtigede, rådgivere og advokater har frihed til at rejse i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af deres hverv.

Artikel 33

For at nyde godt af de i foregående artikel nævnte privilegier, immuniteter og lettelser skal befuldmægtigede, rådgivere og advokater forud dokumenterer deres stilling på følgende måde:

a) befuldmægtigede ved et officielt dokument udstedt af den stat eller institution, som de repræsenterer. En genpart af dette dokument tilstilles straks justitssekretæren af den pågældende stat eller institution;

b) rådgivere oog advokater ved et legitimationsdokument underskrevet af justitssekretæren. Dette er kun gyldigt inden for en fastsat frist; denne frist kan forlænges eller forkortes under hensyn til retsforhandlingernes varighed.

Artikel 34

De i artikel 32 omhandlede privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes udelukkende af hensyn til sagens gennemførelse.

Domstolen kan ophæve immuniteten, når den skønner, at dette ikke strider mod hensynet til sagens gennemførelse.

Artikel 35

1. En rådgiver eller en advokat, hvis optræden over for Domstolen, en afdeling, en dommer, en generaladvokat eller justitssekretæren er uforenelig med Domstolen værdighed, eller som misbruger sine beføjelser, kan til enhver tid udelukkes fra sagen ved en kendelse afsagt af Domstolen eller afdelingen, efter at generaladvokaten er hørt, og efter at den pågældende har haft lejlighed til at udtale sig.

Kendelsen kan straks fuldbyrdes.

2. Udelukkes en rådgiver eller en advokat fra sagen, udsættes denne indtil udløbet af en af præsidenten fastsat frist, for at den pågældende part kan få mulighed for at udpege en anden rådgiver eller advokat.

3. Afgørelser truffet i medfør af denne artikel kan tilbagekaldes.

Artikel 36

Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på de lærere ved højere læreanstalter, der har møderet for Domstolen i medfør af EKSF-statuttens artikel 20, EØF-statuttens artikel 17 og Euratom-statuttens artikel 17.

[Kim P. Nyberg]

AFSNIT 2

RETTERGANGSMÅDEN

Kapitel 1

DEN SKRIFTLIGE FORHANDLING

Artikel 37

1. Det originale eksemplar af ethvert processkrift skal underskrives af partens befuldmægtigede eller advokat.

Det indgives ledsaget af to genparter til brug for Domstolen og en genpart til hver af parterne i sagen. Genparternes rigtighed skal bekræftes af den part, der ingiver dem.

2. Institutionerne skal derudover inden for de frister, der er fastsat af Domstolen, fremlægge oversættelse til de andre officielle sprog af ethvert processkrift.

3. Ethvert processkrift dateres. Alene datoen for indleveringen til justitskontoret har betydning ved beregningen af procesfristerne.

4. Med ethvert processkrift skal følge en sagsmappe med de påberåbte bilag og aktstykker samt en fortegnelse over disse bilag og aktstykker.

5. Følger der på grund af et bilags eller aktstykkes omfang kun uddrag deraf med processkrifter, skal bilaget eller aktstykket i sin helhed eller en fuldstændig genpart deraf indleveres til justitskontoret.

Artikel 38

1. Den stævning, der nævnes i EKSF-statuttens artikel 22, i EØF-statuttens artikel 19 og i Euratom-statuttens artikel 19 skal indeholde:

a) Sagsøgeren navn og bopæl;

b) angivelse af den part, imod hvem stævningen udtages;

c) Søgsmålets genstand og en kort fremstilling af de søgsmålsgrunde, der påberåbes;

d) Sagssøgerens påstande:

e) om nødvendigt en angivelse af bevismidler.

2. Til brug under sagen skal stævningen angive en valgt adresse på det sted, hvor Domstolen har sit sæde. Den skal angive navnet på den person, der er bemyndiget til og har indvilget i at modtage alle forkyndelser.

3. En advokat, som bistår eller repræsenterer en part, skal til justitskontoret indleverer attestation for, at han har beskikkelse i en af medlemsstaterne.

4. Stævningen ledsaget i givet fald af de aktstykker, som er angivet i EKSF-statuttens artikel 22, stk. 2, EØF-statuttens artikel 19, stk. 2, og i Euratom-statuttens artikel 19, stk. 2.

5. Er sagsøgeren en privatretlig juridisk person, skal stævningen ledsages af:

a) Dennes vedtægter;

b) bevis for, at advokatens fuldmagt på behørig måde er udstedt af en person, der er beføjet hertil.

6. Stævninger, der udtages i henhold til EKSF-traktatens artikler 42 og 89, EØF-traktatens artikler 181 og 182 og Euratom-traktatens artikler 153 og 154 skal alt efter omstændighederne ledsages af den voldgiftsklausul, der findes i den offentligretlige eller privatretlige overenskomst, som er vedtaget af Fællesskaberne eller på deres vegne, eller af et eksemplar af den voldgiftsaftale, der er indgået mellem de pågældende medlemsstater.

7. Opfylder stævningen ikke de betingelser, der er nævnt i denne artikels stk. 2-6, fastsætter justitssekretæren en rimelig frist for sagsøgeren til at bringe dtævningen i forskriftmæssig form eller til at fremskaffe de ovenfor nævnte aktstykker. Sker dette ikke inden for den fastsatte frist, beslutter Domstolen efter at have hørt generaladvokaten, om undladelsen af overholde disse formforskrifter skal medføre, at sagen afvises.

Artikel 39

Stævningen forkyndes for sagsøgte. I det i artikel 38, stk. 7, omhandlede tilfælde sker forkyndelsen efter fjernelse af mangelen, eller efter at Domstolen har fastslået, at sagen ikke skal afvises på grund af tilsidesættelse af de i den nævnte artikel omhandlede formforskrifter.

Artikel 40

Inden en måned efter stævningens forkyndelse skal sagsøgte indgive sit svarskrift. Dette skal indeholde:

a) Sagsøgtes navn og bopæl;

b) de faktiske og retlige anbringender, han gør gældende;

c) sagsøgtes påstande;

d) angivelse af bevismidler.

Bestemmelserne i artikel 38, stk. 2-5, finder anvendelse.

2. Præsidenten kan efter sagsøgtes begrundede begæring forlænge den i stk. 1 nævnte frist.

Artikel 41

1. Stævningen og svarskriftet kan suppleres med en replik fra sagsøgeren og en duplik fra sagsøgte.

2. Præsidenten fastsætter fristerne for indgivelse af disse processkrifter.

Artikel 42

1. Parterne kan i deres replik og duplik anføre yderligere bevismidler til støtte for deres anbringender. De skal begrundel forsinkelsen.

2. Nye søgsmålsgrunde og indsigelser må ikke fremføres under sagens behandling, med mindre disse støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under den skriftlige forhandling.

Fremfører en part under den skriftlige forhandling nye søgsmålsgrunde eller indsigelser, som anført i foranstående stykke, kan præsidenten, når de sædvanlige procesfrister er udløbet, på grundlag af en rapport fra den refererende dommer, og efter at generaladvokaten er hørt, give den anden part en frist til at svare herpå.

Afgørelsen af, hvorvidt den nye søgsmålsgrund eller indssigelse kan admitteres, træffes først ved den endelige dom.

Artikel 43

Efter at have hørt parterne og generaladvokaten kan Domstolen til enhver tid med henblik på den skriftlige eller mundtlige forhandling eller med henblik på en fælles afgørelse påbyde forening af flere verserende sager, der angår samme genstand og har forbindelse med hinanden. Domstolen kan ophæve denne forening igen.

Artikel 44

1. Efter fremlæggelsen af den duplik, der omhandles i artikel 41, stk. 1, fastsætter præsidenten den dato, på hvilken den refererende dommer skal forelægge sin endelige rapport om, hvorvidt, bevisførelse er nødvendig. Efter at have hørt generaladvokatentræffer Domstolen afgørelse herom.

Samme fremgangsmåde anvendes:

a) I tilfælde, hvor enten replikken eller duplikken ikke er indleveret inden udløbet af den frist, der er fastsat i henhold til artikel 41, stk. 2.

b) I tilfælde, hvor den pågældende part giver afkald på sin ret til at fremkomme med sin replik eller duplik.

2. Bestemmer Domstolen, at der skal foretages bevisførelse, og foretager den ikke selv denne, overlader den afdelingen at gøre dette.

Bestemmer Domstolen, at der ikke skal foretages bevisførelse, fastsætter præsidenten datoen for åbningen af den mundtlige forhandling.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 2

BEVISFØRELSEN

Afdeling 1 – Almindelige regler

Artikel 45

1. Efter at have hørt generaladvokaten angiver Domstolen ved en kendelse de bevismidler, som den finder passende, samt de faktiske omstændigheder, der skal bevises. Kendelsen forkyndes for parterne.

2. Med forbehold af bestemmelserne i EKSF-statuttens artikler 24 og 25, EØF-statuttens artikler 21 og 22 og Euratom-statuttens artikler 22 og 23 kan følgende bevismidler anvendes:

a) Parternes personlige fremmøde.

b) Indhentelse af oplysninger og fremlæggelse af dokumenter.

c) Vidneførsel.

d) Indhentelse af sagkyndige erklæringer.

e) Åstedsforretninger.

3. Domstolen iværksætter selv den bevisførelse, som den har påbudt, eller overlader dette til den refererende dommer.

Generaladvokaten tager del i sagens oplysninger.

4. Adgangen til at føre modbevis og til at fremkomme med nye beviser bevares.

Artikel 46

1. Den afdeling, som har fået til opgave aat foretage bevisførelse, udøver de beføjelser, som er tillagt Domstolen i artiklerne 45 og 47-53. De beføjelser, der er tillagt Domstolens præsident, udøves af afdelingens formand.

2. Artiklerne 56 og 57 finder anvendelse på forhandlingen for afdelingen.

3. Parterne kan overvære bevisførelsen.

Afdeling 2 – Indkaldelse og afhøring af vidner og sagkyndige

Artikel 47

1. Domstolen bestemmer enten af egen drift eller efter begæring fra parterne og efter at have hørt generaladvokaten, at tilstedeværelsen af bestemte faktiske omstændigheder skal bevises ved vidneførsel. Domstolens kendelse skal angive de faktiske omstændigheder, der skal bevises.

Domstolen indkalder vidnerne enten af egen drift eller efter begæring fra parterne ekker generaladvokaten.

En parts begæring om afhøring af et vidne skal nøjagtigt angive de faktiske omstændigheder, som vidnet skal afhøres om, og de grunde, der gør afhøringen berettiget.

1. Domstolen indkalder ved kendelse de vidner, den finder det nødvendigt at afhøre. Kendelsen skal indeholde:

a) Vidnernes fulde navn, stilling og bopæl;

b) angivelse af de faktiske omstændigheder, som vidnerne skal afhøres om;

c) i givet fald omtale af de foranstaltninger, som Domstolen har truffet med henblik på at godtgøre vidnernes udlæg, samt den straf vidnerne kan idømmes ved udeblivelse.

Kendelsen forkyndes for parterne og vidnerne.

3. Domstolen kan bestemme, at vidner, som ønskes ført af parterne, først indkaldes, når der i Domstolens kasse er deponeret et beløb til dækning af de anslåede omkostninger. Domstolen fastsætter størrelsen af dette beløb.

Domstolens kasse yder de nødvendige forskud til afhøring af vidner, som den har indkaldt af egen drift.

4. Efter at vidnernes idenditet er fastslået, meddeler præsidenten dem, at de under ed skal bekræfte deres forklaring.

Vidnerne afhøres af Domstolen, efter parterne er indkaldt. Efter at forklaringen er afgivet, kan præsidenten på parternes begæring eller af egen drift stille spørgsmål til vidnerne.

Den samme beføjelse har enhver af dommerne og generaladvokaten.

5. Ethvert vidne skal efter at have afgivet sin forklaring aflægge følgende ed:

”Jeg sværger, at jeg har sagt sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden.”

Eden kan aflægges under de former, der er fastsat i vidnets nationale lovgivning.

Domstolen kan med parternes samtykke fritage vidnet for at aflægge ed.

6. Efter præsidentens anvisninger fører justitssekretæren protokol over hver vidneafhøring. Efter at være læst op underskrives protokollen af vidnet, præsidenten eller den refererende dommer og justitssekretæren. Den har autentisk bevisvirkning.

Artikel 48

1. Vidner, der er lovligt indkaldt, er forpligtede til at give møde for retten.

2. Når et vidne, der er lovligt indkaldt, ikke giver møde for Domstolen, kan denne pålægge ham en bødestraf, som maksimalt kan andrage 250 EVO-regningsenheder, samt bestemme, at der skal foretages ny indkaldelse for vidnets egen regning.

Samme straf kan pålægges et vidne, som uden gyldig grund nægter at afgive forklaring eller aflægge ed.

3. Et vidne, som er blevet pålagt en sådan straf, kan fritages for bøden, hvis han for Domstolen fremfører en fyldestgørende undskyldning.

4. Ved tvangsfuldbyrdelse af den straf, der er pålagt, eller de foranstaltninger, der er foretaget i henhold til denne artikel, iagttages bestemmelserne i EKSF-traktatens artikler 44 og 92, EØF-traktatens artikler 187 og 192 og Euratom-traktatens artikler 159 og 164.

Artikel 49

1. Domstolen kan bestemme, at der skal indhentes en sagkyndig erklæring. Den kendelse, hvorved den sagkyndige udmeldes, skal nøje angive hans opgave og fremsætte en frist for fremlæggelsen af hans erklæring.

2. Den sagkyndige skal have genoart af kendelsen samt af samtlige aktstykker, der er nødvendige for udførelsen af hans opgave. Han står under tilsyn af den refererende dommer, som kan være til stede ved den sagkyndiges undersøgelse, og som skal holdes underrettet om forløbet af udførelsen af den opgave, der er betroet den sagkyndige.

3. Efter den sagkyndiges begæring kan Domstolen beslutte at foretage afhøringer af vidner, som afhøres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 47.

4. Den sagkyndige kan kun udtale sig om de spørgsmål, som udtrykkeligt er forelagt ham.

5. Efter fremlæggelsen af den sagkyndiges erklæring kan Domstolen bestemme, at den sagkyndige skal afgive forklaring; parterne skal indkaldes hertil.

6 Efter forelæggelsen af erklæringen aflægger den sagkyndige følgende ed for Domstolen:

”Jeg sværger, at jeg har udført mit hverv samvittighedsfuldt og fuldstændig upartisk.”

Eden kan aflægges under de former, der er fastsat i den sagkyndiges nationale lovgivning.

Domstolen kan med parternes samtykke fritage den sagkyndige for at aflægge ed.

Artikel 50

1. Domstolen træffer afgørelse, hvis en af parterne gør indsigelse imod et vidne eller en sagkyndig på grund af uegnethed, uværdighed eller af en hvilken som helst anden grund, eller hvis et vidne eller en sagkyndig afslår at afgive forklaring eller aflægge ed.

2. Indsigelse imod et vidne eller en sagkyndig skal rejses inden for en frist af fjorten dage efter forkyndelsen af den kendelse, hvorved vidnet indkaldes, eller den sagkyndige udmeldes, ved et dokument, der indeholder grundene til indsigelsen og angiver bevismidlerne.

Artikel 51

1. Vidner og sagkyndige har ret til godtgørelse af deres rejse- og opholdsudgifter. Et beløb til afholdelse af disse udgifter, kan forskudsvis udbetales dem af Domstolens kasse.

2. Vidner har ret til godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, og de sagkyndige har ret til vederlag for deres arbejde.

Disse erstatninger og vederlag udbetales af Domstolens kasse til vidnerne og de sagkyndige, når de har opfyldt deres pligt eller udført deres hverv.

Artikel 52

Domstolen kan på de betingelser, som fastsættes i det i artikel 109 nævnte reglement, på begæring af parterne eller af egen drift fremsætte anmodning om retshjælp til afhøring af vidner eller sagkyndige.

Artikel 53

1. Justitssekretæren optager et protokollat over hvert retsmøde. Protokollatet underskrives af præsidenten og justitssekretæren. Det har autentisk bevisvirkning.

2. Parterne har adgang til på justitskontoret af gøre sig bekendt med ethvert protokollat og med den sagkyndiges erklæring samt til mod betaling at erhverve genparter heraf.

Afdeling 3 – Afslutning af bevisførelse

Artikel 54

Med mindre Domstolen beslutter at give parterne en frist til at fremsætte skriftlige bemærkninger, fastsætter præsidenten datoen for åbningen af den mundtlige forhandling efter afslutningen af sagens forberedelse.

Er der indrømmet en frist for fremsættelsen af skriftlige bemærkninger, fastsætter præsidenten datoen for åbningen af den mundtlige forhandling efter udløbet af denne frist.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 3

DEN MUNDTLIGE FORHANDLING

Artikel 55

1. Med forbehold af den i artikel 85 fastsatte fortrinsret for visse afgørelser, pådømmer Domstolen de sager, som er indbragt for den, i den rækkefølge, hvori beførelsen afsluttes. Afsluttes bevisførelsen af flere sager samtidig, bestemmes deres rækkefølge af datoen for stævningens indførelse i registeret.

Præsidenten kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en sag skal pådømmes forud for andre.

2. Præsidenten kan efter fælles begæring fra parterne træffe bestemmelse om, at en retssag, i hvilken bevisførelsen er tilendebragt, skal udsættes. Er parterne ikke enige, henviser præsidenten spørgsmålet til Domstolens afgørelse.

Artikel 56

1. De mundtlige forhandlinger åbnes og ledes af præsidenten, som sørger for ordenens opretholdelse under retsmøderne.

2. Når det er besluttet, at dørene skal lukkes, må indholdet af de mundtlige forhandlinger ikke offentliggøres.

Artikel 57

Præsidenten kan under de mundtlige forhandlinger stille spørgsmål til parternes befuldmægtigede, rådgivere og advokater.

Den samme beføjelse har enhver af dommerne og generaladvokaten.

Artikel 58

Parterne kam kun forhandle gennem deres befuldmægtigede, rådgivere eller advokater.

Artikel 59

1. Forinden afslutningen af den mundtlige forhandling fremsætter generaladvokaten mundtligt begrundede forslag til afgørelse.

2. Efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse, erklærer præsidenten den mundtlige forhandling for afsluttet.

Artikel 60

Domstolen kan til enhver tid træffe bestemmelse om bevisførelse eller om genoptagelse og udvidelse af tidligere bevisførelse. Domstolen kan pålægge en afdeling eller en refererende dommer at foretage disse foranstaltninger.

Artikel 61

Domstolen kan træffe bestemmelse om genåbning af den mundtlige behandling.

Artikel 62

1. Justitssekretæren optager et protokollat over hvert retsmøde. Dette protokollat underskrives af præsidenten og justitssekretæren. Det har autentisk bevisvirkning.

2. Parterne har ret til på justitskontoret at gøre sig bekendt med ethvert protokollat og til mod betaling at erhverve afskrifter heraf.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 4

DOMMENE

Artikel 63

Dommen skal indeholde:

- angivelse af, at den er afsagt af Domstolen;

- datoen for dens afsigelse;

- navnene på præsidenten og de dommere, som har deltaget i afgørelsen;

- generaladvokatens navn;

- justitssekretærens navn;

- angivelse af parterne;

- navnene på parternes befuldmægtigede, rådgivere eller advokater;

- parternes påstande;

- angivelse af, at generaladvokaten er blevet hørt;

- en kort fremstilling af de faktiske omstændigheder;

- præmisserne;

- konklusionen, herunder afgørelse om sagens omkostninger.

Artikel 64

1. Dommen afsiges i et offentligt retsmøde, hvortil parterne skal indkaldes.

2. Originaleksemplaret af dommen underskrives af præsidenten, de dommere, der har taget del i rådslagningen og afstemningen, og af justitssekretæren, hvorefter det forsegles og opbevares i justitskontoret; en bekræftet genpart af dommen forkyndes for hver af parterne.

3. Justitssekretæren anfører datoen for dommens afsigelse på det originale eksemplar af dommen.

Artikel 65

Dommen har retskraft fra den dag, den er afsagt.

Artikel 66

1. Med forbehold af bestemmelserne om fortolkning af domme, kan Domstolen enten af egen drift eller efter anmodning fra en part inden fjorten dage fra dommens afsigelse rette skrive- eller regnefejl eller åbenbare urigtigheder.

2. Parterne, der behørigt underrettes herom af justitssekretæren, kan fremsætte deres skriftlige bemærkninger inden for en af præsidenten fastsat frist.

3. Domstolen træffer afgørelse i et lukket retsmøde efter at have hørt generaladvokaten.

4. Originaleksemplaret af den kendelse, hvorved en rettelse foreskrives, vedlægges originaleksemplaret af den rettede dom. Der gøres en bemærkning i margenen på originaleksemplaret af den rettede dom.

Artikel 67

Har Domstolen undladt at træffe afgørelse enten om et enkelt punkt i påstandene eller om sagsomkostningerne, skal den part, som vil gøre dette gældende, inden en måned fra dommens forkyndelse fremsætte begæring om, at Domstolen tager spørgsmålet op til behandling.

Begæringen forkyndes for den anden part, og præsidenten fastsætter en frist for denne til at fremsætte sine skriftlige bemærkninger.

Efter at disse bemærkninger er fremsat, og efter at generaladvokaten er hørt, afgør Domstolen, hvorvidt begæringen kan admitteres, og om den er begrundet.

Artikel 68

En samling af Domstolens afgørelser offentliggøres ved justitssekretærens foranstaltning.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 5

SAGSOMKOSTNINGERNE

Artikel 69

1. Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostningerne i den dom eller kendelse, hvormed sagen afsluttes.

2. Den part. Der taber sagen, bliver dømt til at afholde sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.

Er der flere tabende parter, træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostningernes fordeling.

3. Domstolen kan ophæve sagsomkostningerne helt eller delvis, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter, eller hvor der foreligger særlige grunde.

Domstolen kan pålægge endog en vindende part at godtgøre den anden part de udgifter, som Domstolen skønner, han har forvoldt modparten unødvendigt eller af ond vilje.

4. Den part, som hæver sagen eller tilbagekalder begæringen, dømmes til at afholde omkostningerne, med mindre den anden parts forhold gør ophævelsen eller tilbagekaldelsen berettiget.

Nedlægger den anden part ikke påstand herom, ophæves sagsomkostningerne.

5. Afvises sagen, er Domstolen frit stillet i sin afgørelse om sagsomkostningerne.

Artikel 70

Ved søgsmål i henhold til artikel 95, stk. 1, bærer institutionerne selv de af dem afholdte udgifter med forbehold af bestemmelserne i artikel 69, stk. 3,2.

Artikel 71

Udgifter, som en part har måttet afholde til tvangsfuldbyrdelse, godtgøres af modparten efter den tarif, der gælder i den stat, hvor tvangsfuldbyrdelsen finder sted.

Artikel 72

Sagens behandling ved Domstolen er gratis med forbehold af følgende bestemmelser:

a) Har Domstolen afholdt udgifter, som kunne have været undgået, kan den efter at have hørt generaladvokaten pålægge den part, som har givet anledning til udgifterne, at godtgøre disse;

b) Udgifterne til alle kopierings- og oversættelsesarbejder, som er udført efter anmodning af en part, og som justitssekretæren anser for at falde uden for det sædvanlige, skal godtgøres af denne part efter de i artikel 15, stk. 5, nævnte takster.

Artikel 73

Med forbehold af bestemmelserne i foregående artikel skal følgende udgifter godtgøres:

a) Beløb, som skal ydes vidner og sagkyndige i henhold til artikel 51;

b) nødvendige udgifter, som parterne har afholdt med henblik på sagens behandling, især rejse- og opholdsudgifter og honorar til befuldmægtigede, rådgivere eller advokater.

Artikel 74

1. Opstår der strid om godtgørelse af udgifter, træffer den afdeling, som har behandlet sagen på en parts begæring efter at have hørt den anden part, og efter at generaladvokaten har fremsat sit forslag til afgørelse, afgørelse herom ved en kendelse, der ikke kan påklages.

2. Parterne kan til brug ved fuldbyrdelsen forlange en udskrift af kendelsen.

Artikel 75

1. Domstolens kasse foretager udbetalingen i valutaen i det land, hvor Domstolen har sit sæde.

Efter begæring fra den berettigede foretages udbetalinger i valutaen i det land, hvor de udgifter, der skal godtgøres, er afholdt, eller hvor de handlinger, der giver anledning til godtgørelsen, er foretaget.

2. Andre debitorer foretager deres udbetalinger i deres hjemlands valuta.

3. Veksling af valuta sker efter den officielle kurs på betalingsdagen i det land, hvor Domstolen har sit sæde.

[Kim P. Nyberg]

Kapitel 6

FRI PROCES

Artikel 76

1. Hvis en part er ude af stand til helt eller delvis at afholde udgifterne ved sagen, kan parten på ethvert tidspunkt ansøge om fri proces.

Ansøgningen skal være ledsaget af alle oplysninger, der godtgør, at han har behov herfor, særlig en attest fra den kompetente myndighed, der viser hans ubemidlethed.

2. Indgives ansøgningen forud for den sag, som ansøgeren har i sinde at rejse, skal den i korte træk angive sagsgenstanden.

Ansøgningen er ikke underkastet advokattvang.

3. Præsidenten udpeger den refererende dommer. Den afdeling, som denne tilhører, beslutter efter at have gjort sig bekendt med den anden parts skriftlige bemærkninger, og efter at generaladvokaten er blevet hørt, om der skal gives helt eller delvis fri proces, eller om ansøgningen skal afslås. Den påser, at søgsmålet ikke er åbenbart ubegrundet.

Afdelingen træffer afgørelse ved en kendelse, som ikke begrundes, og som ikke kan påklages.

4. Afdelingen kan på ethvert tidspunkt enten af egen drift eller efter anmodning trække bevillingen tilbage, såfremt de forudsætninger, hvorunder den blev givet, ændrer sig under sagens gang.

5. Er der bevilget fri proces, afholder Domstolens kasse forskudsvis omkostningerne.

I afgørelsen om sagsomkostningerne bestemmes, at Domstolens kasse skal holdes skadesløs for beløb, som den har lagt ud i anledning af, at der er bevilget fri proces.

Disse beløb opkræves ved justitssekretærens foranstaltning hos den part, som er blevet dømt til at betale dem.

Kapitel 7

OPHÆVELSE AF SAGER

Artikel 77

Enes parterne, inden Domstolen har truffet afgørelse, om sagens løsning, og meddeler de Domstolen, at de frafalder ethvert krav, bestemmer Domstolen, at sagen skal slettes af registeret.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på de i EKSF-traktatens artikler 33 og 35, EØF-traktatens artikler 173 og 175 og Euratom-traktatens artikler 146 og 148 omhandlede klager.

Artikel 78

Meddeler sagsøgeren skriftligt Domstolen, at han hæver sagen, bestemmer Domstolen, at den skal slettes af registeret.

Kapitel 8

FORKYNDELSER

Artikel 79

1. De i dette procesreglement foreskrevne forkyndelser sker på foranledning af justitssekretæren ved, at en genpart af det dokument, der skal forkyndes, enten sendes til den af modtageren valgt adresse ved anbefalet brev eller afleveres mod kvittering.

Justitssekretæren udfærdiger genparter af det dokument, der skal forkyndes, og bekræfter deres rigtighed bortset fra tilfælde, hvor genparterne i henhold til artikel 37, stk. 1 hidrører fra parterne selv.

2. Indleveringsbeviset og modtagelsesbeviset eller kvitteringen vedlægges den originale akt.

Kapitel 9

FRISTER

Artikel 80

1. Ved beregningen af de procesfrister, som er fastsat i EKSF-, EØF- og Euratom-traktaterne, i Domstolens statut og i dette reglement medregnes ikke dagen for den handling, hvorfra fristen løber.

Fristerne løber også i retsferierne.

2. Ville fristen udløbe på en søndag eller på en lovmæssig helligdag, forlænges den til udløbet af den følgende hverdag.

Den af Domstolen fastlagte liste over lovmæssige helligdage offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 81

1. De frister, der er fastsat for indgivelse af klager over en institutions retsakter, begynder i de tilfælde, hvor der er givet meddelelse, at løbe dagen efter den dag, hvor den pågældende har fået meddelelse om retsakten, og i tilfælde af offentliggørelse femtendedagen efter, at retsakten har været offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Procesfrister, der tager hensyn til afstand, fastsættes af Domstolen ved en afgørelse, som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 82

Frister fastsat i medfør af dette reglement kan forlænges af den myndighed, der har fastsat dem.