1. Protokol vedrørende statutten for Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs Domstol
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB -
SOM ØNSKER at fastsætte den statut for Domstolen, der er omhandlet i denne traktats artikel 188 -
HAR til dette formål UDNÆVNT deres befuldmægtigede:
Hans Majestæt Kongen af Belgien:
Baron J. Ch. Snoy et d'Oppuers, generalsekretær i økonomiministeriet, leder af den belgiske delegation til regeringskonferencen;
Præsidenten for Forbundsrepublikken Tyskland:
Professor Dr. Carl Friedrich Ophüls, ambassadør for Forbundsrepublikken Tyskland, leder af den tyske delegation til regeringskonferencen;
Præsidenten for Den Franske Republik:
Robert Marjolin, professor i jura, stedfortrædende leder af den franske delegation til regeringskonferencen;
Præsidenten for Den Italienske Republik:
V. Badini Confalonieri, understatssekretær for udenrigsanliggender, leder af den italienske delegation til regeringskonferencen;
Hendes Kongelige Højhed Storhertuginden af Luxembourg:
Lambert Schaus, ambassadør for Storhertugdømmet Luxembourg, leder af den luxembourgske delegation til regeringskonferencen;
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene:
J. Linthorst Homan, leder af den nederlandske delegation til regeringskonferencen;
SOM efter at have udvekslet deres fuldmagter er fundet i god og behørig form.
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab:
Artikel 1
Den ved Traktatens artikel 4 oprettede Domstol konstitueres og udøver sin virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat og i denne statut.
Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
AFSNIT 1
Dommerne og generaladvokaterne
Artikel 2
Enhver dommer skal, inden han påbegynder sit hverv, i et offentligt retsmøde aflægge ed på at ville udøve sit hverv upartisk og samvittighedsfuldt og på at ville bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Artikel 3
Dommerne er ikke underlagt nogen jurisdiktion. For så vidt angår deres handlinger i embeds medfør, herunder deres mundtlige og skriftlige erklæringer, skal de fortsat nyde en sådan immunitet, efter at de er ophørt med at udøve deres embede.
Domstolen kan ophæve denne immunitet ved dom i plenum.
Hvis der indledes en straffesag mod en dommer, efter at immuniteten er blevet ophævet, kan denne dommer i enhver medlemsstat kun dømmes af en domstol, der har kompetence til at behandle sager mod dommere ved de højeste domstole i den pågældende medlemsstat.
Artikel 4
Dommere må ikke beklæde politiske eller administrative embeder.
De må ikke udøve nogen form for lønnet eller ulønnet beskæftigelse, medmindre Rådet undtagelsesvis dispenserer fra denne regel.
Ved tiltrædelsen afgiver de en højtidelig forsikring om, at de såvel under som efter embedsperioden vil opfylde de forpligtelser, der følger med deres hverv, og navnlig at de vil udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller fordele efter embedsperiodens udløb.
I tvivlstilfælde skal Domstolen træffe afgørelse.
Artikel 5
Bortset fra tilfælde af regelmæssig udskiftning eller dødsfald ophører en dommers hverv ved hans fratræden.
Når en dommer fratræder, skal afskedsbegæringen stiles til Domstolens præsident, som videresender den til Rådets formand. Pladsen bliver ledig ved meddelelse herom til sidstnævnte.
Medmindre artikel 6 finder anvendelse, forbliver hver dommer i embedet, indtil hans efterfølger indtræder i embedet.
Artikel 6
En dommer kan kun fratages sit embede eller sin ret til pension eller andre ydelser, der træder i stedet herfor, såfremt han efter Domstolens dommeres og generaladvokaters enstemmige skøn ikke længere opfylder de nødvendige betingelser eller ikke længere opfylder de forpligtelser, der følger med embedet. Den pågældende deltager ikke i afgørelsen.
Justitssekretæren underretter Forsamlingens og Kommissionens formænd om Domstolens afgørelse og fremsender den til Rådets formand.
Hvis en dommer afsættes ved en sådan afgørelse, bliver hans sæde ledigt efter meddelelse fra Rådets formand.
Artikel 7
Såfremt en dommers embedsperiode udløber inden embedsperiodens udløb, afløses han for den resterende del af embedsperioden.
Artikel 8
Artikel 2-7 finder anvendelse på generaladvokaterne.
Dommerne og generaladvokaterne
Artikel 2
Enhver dommer skal, inden han påbegynder sit hverv, i et offentligt retsmøde aflægge ed på at ville udøve sit hverv upartisk og samvittighedsfuldt og på at ville bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Artikel 3
Dommerne er ikke underlagt nogen jurisdiktion. For så vidt angår deres handlinger i embeds medfør, herunder deres mundtlige og skriftlige erklæringer, skal de fortsat nyde en sådan immunitet, efter at de er ophørt med at udøve deres embede.
Domstolen kan ophæve denne immunitet ved dom i plenum.
Hvis der indledes en straffesag mod en dommer, efter at immuniteten er blevet ophævet, kan denne dommer i enhver medlemsstat kun dømmes af en domstol, der har kompetence til at behandle sager mod dommere ved de højeste domstole i den pågældende medlemsstat.
Artikel 4
Dommere må ikke beklæde politiske eller administrative embeder.
De må ikke udøve nogen form for lønnet eller ulønnet beskæftigelse, medmindre Rådet undtagelsesvis dispenserer fra denne regel.
Ved tiltrædelsen afgiver de en højtidelig forsikring om, at de såvel under som efter embedsperioden vil opfylde de forpligtelser, der følger med deres hverv, og navnlig at de vil udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller fordele efter embedsperiodens udløb.
I tvivlstilfælde skal Domstolen træffe afgørelse.
Artikel 5
Bortset fra tilfælde af regelmæssig udskiftning eller dødsfald ophører en dommers hverv ved hans fratræden.
Når en dommer fratræder, skal afskedsbegæringen stiles til Domstolens præsident, som videresender den til Rådets formand. Pladsen bliver ledig ved meddelelse herom til sidstnævnte.
Medmindre artikel 6 finder anvendelse, forbliver hver dommer i embedet, indtil hans efterfølger indtræder i embedet.
Artikel 6
En dommer kan kun fratages sit embede eller sin ret til pension eller andre ydelser, der træder i stedet herfor, såfremt han efter Domstolens dommeres og generaladvokaters enstemmige skøn ikke længere opfylder de nødvendige betingelser eller ikke længere opfylder de forpligtelser, der følger med embedet. Den pågældende deltager ikke i afgørelsen.
Justitssekretæren underretter Forsamlingens og Kommissionens formænd om Domstolens afgørelse og fremsender den til Rådets formand.
Hvis en dommer afsættes ved en sådan afgørelse, bliver hans sæde ledigt efter meddelelse fra Rådets formand.
Artikel 7
Såfremt en dommers embedsperiode udløber inden embedsperiodens udløb, afløses han for den resterende del af embedsperioden.
Artikel 8
Artikel 2-7 finder anvendelse på generaladvokaterne.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
AFSNIT II
Organisation
Artikel 9
Justitssekretæren aflægger for Domstolen ed på at udøve sit hverv upartisk og samvittighedsfuldt og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Artikel 10
Domstolen sørger for, at justitssekretæren afløses i tilfælde af forfald.
Artikel 11
Der knyttes tjenestemænd og andre ansatte til Domstolen for at gøre det muligt for den at udføre sine opgaver. De er ansvarlige over for justitssekretæren under præsidentens myndighed.
Artikel 12
Rådet kan med enstemmighed på forslag af Domstolen træffe bestemmelse om udnævnelse af assisterende referenter og om deres status. Assisterende referenter kan i overensstemmelse med procesreglementet udnævnes til at deltage i behandlingen af sager ved Domstolen og til at samarbejde med den refererende dommer.
De assisterende referenter vælges blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som besidder de nødvendige juridiske kvalifikationer; de udnævnes af Rådet. De aflægger for Domstolen ed på at udføre deres hverv upartisk og samvittighedsfuldt og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Artikel 13
Dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren har bopælspligt ved Domstolens sæde.
Artikel 14
Domstolen er en permanent institution. Varigheden af retsferierne fastsættes af Domstolen under hensyntagen til de tjenstlige behov.
Artikel 15
Domstolen kan kun afsige domme med retsvirkning, når den er sammensat af et ulige antal dommere. Domstolens afgørelser, der træffes i plenum, er gyldige, når fem dommere er til stede. Afdelinger træffer kun gyldige afgørelser, når tre dommere er til stede; hvis en dommer i en afdeling har forfald, kan en dommer i en anden afdeling tilkaldes i overensstemmelse med procesreglementet.
Artikel 16
Dommerne og generaladvokaterne kan ikke deltage i afgørelsen af en sag, i hvilken de tidligere har optrådt som befuldmægtigede, rådgivere eller advokater for en af parterne, eller i hvilken de har været indkaldt som medlem af en domstol, et undersøgelsesudvalg eller i nogen anden egenskab.
Hvis en dommer eller generaladvokat af særlige grunde mener, at han ikke kan deltage i afgørelsen eller undersøgelsen af en bestemt sag, skal han underrette præsidenten herom. Finder præsidenten, at en dommers eller generaladvokats deltagelse i behandlingen eller afgørelsen af en bestemt sag af en bestemt grund er uhensigtsmæssig, underretter han dommeren eller generaladvokaten herom.
Opstår der vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af denne artikel, træffer Domstolen afgørelse.
En part kan ikke begære Domstolens eller en af dens afdelingers sammensætning ændret under henvisning til en dommers nationalitet eller under henvisning til, at Domstolen eller en af dens afdelinger ikke omfatter en dommer af hans nationalitet.
Organisation
Artikel 9
Justitssekretæren aflægger for Domstolen ed på at udøve sit hverv upartisk og samvittighedsfuldt og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Artikel 10
Domstolen sørger for, at justitssekretæren afløses i tilfælde af forfald.
Artikel 11
Der knyttes tjenestemænd og andre ansatte til Domstolen for at gøre det muligt for den at udføre sine opgaver. De er ansvarlige over for justitssekretæren under præsidentens myndighed.
Artikel 12
Rådet kan med enstemmighed på forslag af Domstolen træffe bestemmelse om udnævnelse af assisterende referenter og om deres status. Assisterende referenter kan i overensstemmelse med procesreglementet udnævnes til at deltage i behandlingen af sager ved Domstolen og til at samarbejde med den refererende dommer.
De assisterende referenter vælges blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som besidder de nødvendige juridiske kvalifikationer; de udnævnes af Rådet. De aflægger for Domstolen ed på at udføre deres hverv upartisk og samvittighedsfuldt og på at bevare tavshed om Domstolens rådslagninger og afstemninger.
Artikel 13
Dommerne, generaladvokaterne og justitssekretæren har bopælspligt ved Domstolens sæde.
Artikel 14
Domstolen er en permanent institution. Varigheden af retsferierne fastsættes af Domstolen under hensyntagen til de tjenstlige behov.
Artikel 15
Domstolen kan kun afsige domme med retsvirkning, når den er sammensat af et ulige antal dommere. Domstolens afgørelser, der træffes i plenum, er gyldige, når fem dommere er til stede. Afdelinger træffer kun gyldige afgørelser, når tre dommere er til stede; hvis en dommer i en afdeling har forfald, kan en dommer i en anden afdeling tilkaldes i overensstemmelse med procesreglementet.
Artikel 16
Dommerne og generaladvokaterne kan ikke deltage i afgørelsen af en sag, i hvilken de tidligere har optrådt som befuldmægtigede, rådgivere eller advokater for en af parterne, eller i hvilken de har været indkaldt som medlem af en domstol, et undersøgelsesudvalg eller i nogen anden egenskab.
Hvis en dommer eller generaladvokat af særlige grunde mener, at han ikke kan deltage i afgørelsen eller undersøgelsen af en bestemt sag, skal han underrette præsidenten herom. Finder præsidenten, at en dommers eller generaladvokats deltagelse i behandlingen eller afgørelsen af en bestemt sag af en bestemt grund er uhensigtsmæssig, underretter han dommeren eller generaladvokaten herom.
Opstår der vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af denne artikel, træffer Domstolen afgørelse.
En part kan ikke begære Domstolens eller en af dens afdelingers sammensætning ændret under henvisning til en dommers nationalitet eller under henvisning til, at Domstolen eller en af dens afdelinger ikke omfatter en dommer af hans nationalitet.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
AFSNIT III
Procedure
Artikel 17
Staterne og Fællesskabets institutioner repræsenteres for Domstolen af en befuldmægtiget, der udpeges for hver sag; den befuldmægtigede kan bistås af en rådgiver eller af en advokat, der er autoriseret i en medlemsstat.
De øvrige parter skal være repræsenteret af en advokat, der er autoriseret i en medlemsstat.
De befuldmægtigede, rådgiverne og advokaterne, der møder for Domstolen, nyder i overensstemmelse med procesreglementet de rettigheder og garantier, der er nødvendige for, at de kan udøve deres hverv uafhængigt.
Domstolen har i overensstemmelse med dette reglement de beføjelser, der normalt tilkommer domstole og retter, i forhold til rådgivere og advokater, der møder for den.
Universitetslærere, der er statsborgere i medlemsstater, hvis retssystem tillader dem at optræde for Domstolen som partsrepræsentanter, har for Domstolen den retsstilling, der i henhold til denne artikel tilkommer advokater.
Artikel 18
Proceduren for Domstolen består af en skriftlig og en mundtlig forhandling.
Den skriftlige forhandling består i fremsendelse til parterne og til de af Fællesskabets institutioner, hvis afgørelser er genstand for retsforhandlingerne, af stævninger, indlæg, svarskrifter og i givet fald replikker samt alle bilag eller bekræftede genparter heraf.
Justitssekretæren er ansvarlig for, at disse fremsendes i den rækkefølge og inden for de frister, der er fastsat i procesreglementet.
Den mundtlige forhandling består i oplæsning af en refererende dommers rapport, Domstolens påhør af de befuldmægtigede, rådgiverne og advokaterne samt af generaladvokatens forslag til afgørelse og i givet fald afhøring af vidner og sagkyndige.
Artikel 19
Indbringelse af en sag for Domstolen sker ved indlevering af en stævning til justitssekretæren. Stævningen skal indeholde oplysning om sagsøgerens navn og bopæl, underskriverens stilling, den part, mod hvem sagen er anlagt, sagens genstand, påstandene og en kort angivelse af anbringenderne.
Stævningen ledsages i givet fald af teksten til den retsakt, der begæres annulleret, eller i det tilfælde, der er omhandlet i denne traktats artikel 175, af et dokument, der angiver datoen for den begæring, der er omhandlet i nævnte artikel. Hvis stævningen ikke er ledsaget af sådanne dokumenter, opfordrer justitssekretæren sagsøgeren til at fremlægge dem inden for en rimelig frist; stævningen kan ikke afvises med den begrundelse, at dokumenterne er fremlagt efter udløbet af søgsmålsfristen.
Artikel 20
I de i traktatens artikel 177 omhandlede tilfælde påhviler det den ret i medlemsstaten, der har udsat sagen og henvist den til Domstolen, at fremsende denne afgørelse til Domstolen. Domstolens justitssekretær meddeler afgørelsen til de berørte parter, medlemsstaterne og Kommissionen samt til Rådet, såfremt gyldigheden eller fortolkningen af en retsakt udstedt af Rådet er omtvistet.
Inden to måneder efter denne meddelelse kan parterne, medlemsstaterne, Kommissionen og i givet fald Rådet indgive indlæg eller skriftlige udtalelser til Domstolen.
Artikel 21
Domstolen kan kræve, at parterne fremlægger alle dokumenter og meddeler alle oplysninger, som den finder ønskelige. I tilfælde af nægtelse skal Domstolen afgive en udtrykkelig erklæring herom.
Domstolen kan ligeledes afkræve de medlemsstater og institutioner, der ikke er parter i en sag, enhver oplysning, som den anser for nødvendig for sagens afgørelse.
Artikel 22
Domstolen kan til enhver tid overlade det til personer, grupper af personer, tjenestegrene, udvalg eller organer efter eget valg at afgive rådgivende udtalelser.
Artikel 23
Vidner kan afhøres i overensstemmelse med procesreglementet.
Artikel 24
Domstolen kan i overensstemmelse med procesreglementet udøve de beføjelser, der almindeligvis tilkommer domstolene, og pålægge vidner, der udebliver, bøder.
Artikel 25
Vidner og sagkyndige kan afhøres under ed på den måde, der er foreskrevet i procesreglementet, eller på den måde, der er foreskrevet i deres lands lovgivning.
Artikel 26
Domstolen kan bestemme, at et vidne eller en sagkyndig skal afhøres ved retten i det land, hvor vedkommende har bopæl.
En sådan kendelse skal fremsendes til den kompetente ret med henblik på fuldbyrdelse i overensstemmelse med bestemmelserne i procesreglementet. Dokumenter, der udfærdiges i henhold til anmodningen om bistand, skal fremsendes til Domstolen i overensstemmelse med de samme bestemmelser.
Domstolen afholder de dermed forbundne udgifter og pålægger i givet fald parterne at betale dem.
Artikel 27
Hver medlemsstat sidestiller et vidnes eller en sagkyndigs edsbrud med en strafbar handling begået for dens egne kompetente retter i civile sager. Efter klage til Domstolen skal den retsforfølge gerningsmanden ved sine kompetente domstole.
Artikel 28
Retsmøderne er offentlige, medmindre Domstolen af egen drift eller på begæring af parterne af vægtige grunde træffer anden bestemmelse.
Artikel 29
Under retsmødet kan Domstolen afhøre sagkyndige, vidner og parterne selv. På sidstnævntes vegne kan dog kun deres befuldmægtigede repræsentanter afhøres mundtligt.
Artikel 30
Over hvert retsmøde udfærdiges en protokol, der underskrives af præsidenten og justitssekretæren.
Artikel 31
Retslisten udfærdiges af retsformanden.
Artikel 32
Domstolens rådslagninger og afstemninger er og forbliver hemmelige.
Artikel 33
Domme skal indeholde de grunde, hvorpå de er baseret. De skal indeholde navnene på de dommere, der har deltaget i afgørelsen.
Artikel 34
Dommene underskrives af præsidenten og justitssekretæren. De oplæses i et offentligt retsmøde.
Artikel 35
Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostninger.
Artikel 36
Domstolens præsident kan i henhold til en forkortet procedure, der om nødvendigt kan fravige visse bestemmelser i denne statut, og som fastsættes i procesreglementet, træffe afgørelse om begæringer om udsættelse af retsforhandlingerne i medfør af traktatens artikel 185, om foreløbige forholdsregler i medfør af artikel 186 eller om udsættelse af fuldbyrdelsen i medfør af artikel 192, stk. 4.
I tilfælde af præsidentens forfald afløses han af en anden dommer i overensstemmelse med procesreglementet.
En kendelse afsagt af præsidenten eller dennes repræsentant er foreløbig og foregriber ikke Domstolens afgørelse af sagens realitet.
Artikel 37
Medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner kan intervenere i sager, der indbringes for Domstolen.
Det samme gælder enhver anden person, der kan godtgøre at have en berettiget interesse i udfaldet af en sag, der verserer for Domstolen, undtagen i tvister mellem medlemsstater, mellem Fællesskabets institutioner eller mellem medlemsstater og Fællesskabets institutioner.
Anmodning om intervention kan kun indgives til støtte for én parts påstande.
Artikel 38
Hvis en behørigt indkaldt sagsøgt ikke indgiver skriftlige indlæg, afsiges der udeblivelsesdom over ham. Der kan gøres indsigelse mod denne dom inden for en måned efter forkyndelsen. Indsigelsen bevirker ikke, at fuldbyrdelsen af udeblivelsesdommen udsættes, medmindre Domstolen bestemmer andet.
Artikel 39
Medlemsstaterne, Fællesskabets institutioner og enhver anden fysisk eller juridisk person kan på de betingelser, der er fastsat i procesreglementet, anlægge tredjemandssag til prøvelse af en retsafgørelse i de tilfælde, der er nævnt i dette reglement, såfremt retsafgørelsen krænker deres rettigheder og er afsagt i en sag, hvori de ikke var parter.
Artikel 40
I tilfælde af tvivl om en doms betydning eller rækkevidde har Domstolen kompetence til at fortolke den på begæring af en part eller en fællesskabsinstitution, der godtgør at have en umiddelbar interesse heri.
Artikel 41
Anmodning om genoptagelse af en dom kan kun indgives til Domstolen, såfremt der fremkommer en oplysning af afgørende betydning, som var ukendt for Domstolen og for den part, der har anmodet om genoptagelse, før dommen blev afsagt.
Den fornyede behandling indledes ved en afgørelse truffet af Domstolen, som udtrykkeligt anerkender eksistensen af den nye omstændighed, tillægger den de karakteristika, der er nødvendige for indledningen af den fornyede behandling, og derfor erklærer anmodningen for antagelig.
Der kan ikke indgives begæring om genoptagelse, efter at der er forløbet ti år, siden dommen blev afsagt.
Artikel 42
Procesreglementet fastsætter særlige frister for at tage hensyn til afstande.
Overskridelse af fristerne medfører ikke nogen retlig skade, hvis den pågældende part godtgør, at der foreligger en hændelig begivenhed eller force majeure.
Artikel 43
Forældelsesfristen for krav i anledning af Fællesskabets ansvar uden for kontraktforhold er fem år regnet fra datoen for den begivenhed, der begrunder kravet. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af stævning til Domstolen eller ved, at skadelidte på et tidligere tidspunkt indgiver et krav til den kompetente fællesskabsinstitution. I sidstnævnte tilfælde skal søgsmålet anlægges inden for den frist på to måneder, der er fastsat i artikel 173; i givet fald finder artikel 175, stk. 2, anvendelse.
Artikel 44
Domstolens procesreglement, der er omhandlet i traktatens artikel 188, skal ud over de bestemmelser, der skal vedtages i henhold til denne statut, indeholde alle andre bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af denne statut og om nødvendigt for at supplere den.
Artikel 45
Rådet kan med enstemmighed supplere bestemmelserne i denne statut for at tilpasse dem til de behov, der følger af de foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne traktats artikel 165, stk. 4.
Artikel 46
Umiddelbart efter edsaflæggelsen foretager Rådets formand udvælgelsen af de dommere og generaladvokater, hvis embedsperiode forlænges ved udløbet af de første tre år i overensstemmelse med denne traktats artikel 167, stk. 2 og 3.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne protokol.
UDFÆRDIGET i Bruxelles, den syttende april nitten hundrede og syvoghalvtreds.
J. Ch. Snoy et d'Oppuers.
C. F. Ophüls.
Robert Marjolin.
Vittorio Badini.
Lambert Schaus.
J. Linthorst Homan.
Procedure
Artikel 17
Staterne og Fællesskabets institutioner repræsenteres for Domstolen af en befuldmægtiget, der udpeges for hver sag; den befuldmægtigede kan bistås af en rådgiver eller af en advokat, der er autoriseret i en medlemsstat.
De øvrige parter skal være repræsenteret af en advokat, der er autoriseret i en medlemsstat.
De befuldmægtigede, rådgiverne og advokaterne, der møder for Domstolen, nyder i overensstemmelse med procesreglementet de rettigheder og garantier, der er nødvendige for, at de kan udøve deres hverv uafhængigt.
Domstolen har i overensstemmelse med dette reglement de beføjelser, der normalt tilkommer domstole og retter, i forhold til rådgivere og advokater, der møder for den.
Universitetslærere, der er statsborgere i medlemsstater, hvis retssystem tillader dem at optræde for Domstolen som partsrepræsentanter, har for Domstolen den retsstilling, der i henhold til denne artikel tilkommer advokater.
Artikel 18
Proceduren for Domstolen består af en skriftlig og en mundtlig forhandling.
Den skriftlige forhandling består i fremsendelse til parterne og til de af Fællesskabets institutioner, hvis afgørelser er genstand for retsforhandlingerne, af stævninger, indlæg, svarskrifter og i givet fald replikker samt alle bilag eller bekræftede genparter heraf.
Justitssekretæren er ansvarlig for, at disse fremsendes i den rækkefølge og inden for de frister, der er fastsat i procesreglementet.
Den mundtlige forhandling består i oplæsning af en refererende dommers rapport, Domstolens påhør af de befuldmægtigede, rådgiverne og advokaterne samt af generaladvokatens forslag til afgørelse og i givet fald afhøring af vidner og sagkyndige.
Artikel 19
Indbringelse af en sag for Domstolen sker ved indlevering af en stævning til justitssekretæren. Stævningen skal indeholde oplysning om sagsøgerens navn og bopæl, underskriverens stilling, den part, mod hvem sagen er anlagt, sagens genstand, påstandene og en kort angivelse af anbringenderne.
Stævningen ledsages i givet fald af teksten til den retsakt, der begæres annulleret, eller i det tilfælde, der er omhandlet i denne traktats artikel 175, af et dokument, der angiver datoen for den begæring, der er omhandlet i nævnte artikel. Hvis stævningen ikke er ledsaget af sådanne dokumenter, opfordrer justitssekretæren sagsøgeren til at fremlægge dem inden for en rimelig frist; stævningen kan ikke afvises med den begrundelse, at dokumenterne er fremlagt efter udløbet af søgsmålsfristen.
Artikel 20
I de i traktatens artikel 177 omhandlede tilfælde påhviler det den ret i medlemsstaten, der har udsat sagen og henvist den til Domstolen, at fremsende denne afgørelse til Domstolen. Domstolens justitssekretær meddeler afgørelsen til de berørte parter, medlemsstaterne og Kommissionen samt til Rådet, såfremt gyldigheden eller fortolkningen af en retsakt udstedt af Rådet er omtvistet.
Inden to måneder efter denne meddelelse kan parterne, medlemsstaterne, Kommissionen og i givet fald Rådet indgive indlæg eller skriftlige udtalelser til Domstolen.
Artikel 21
Domstolen kan kræve, at parterne fremlægger alle dokumenter og meddeler alle oplysninger, som den finder ønskelige. I tilfælde af nægtelse skal Domstolen afgive en udtrykkelig erklæring herom.
Domstolen kan ligeledes afkræve de medlemsstater og institutioner, der ikke er parter i en sag, enhver oplysning, som den anser for nødvendig for sagens afgørelse.
Artikel 22
Domstolen kan til enhver tid overlade det til personer, grupper af personer, tjenestegrene, udvalg eller organer efter eget valg at afgive rådgivende udtalelser.
Artikel 23
Vidner kan afhøres i overensstemmelse med procesreglementet.
Artikel 24
Domstolen kan i overensstemmelse med procesreglementet udøve de beføjelser, der almindeligvis tilkommer domstolene, og pålægge vidner, der udebliver, bøder.
Artikel 25
Vidner og sagkyndige kan afhøres under ed på den måde, der er foreskrevet i procesreglementet, eller på den måde, der er foreskrevet i deres lands lovgivning.
Artikel 26
Domstolen kan bestemme, at et vidne eller en sagkyndig skal afhøres ved retten i det land, hvor vedkommende har bopæl.
En sådan kendelse skal fremsendes til den kompetente ret med henblik på fuldbyrdelse i overensstemmelse med bestemmelserne i procesreglementet. Dokumenter, der udfærdiges i henhold til anmodningen om bistand, skal fremsendes til Domstolen i overensstemmelse med de samme bestemmelser.
Domstolen afholder de dermed forbundne udgifter og pålægger i givet fald parterne at betale dem.
Artikel 27
Hver medlemsstat sidestiller et vidnes eller en sagkyndigs edsbrud med en strafbar handling begået for dens egne kompetente retter i civile sager. Efter klage til Domstolen skal den retsforfølge gerningsmanden ved sine kompetente domstole.
Artikel 28
Retsmøderne er offentlige, medmindre Domstolen af egen drift eller på begæring af parterne af vægtige grunde træffer anden bestemmelse.
Artikel 29
Under retsmødet kan Domstolen afhøre sagkyndige, vidner og parterne selv. På sidstnævntes vegne kan dog kun deres befuldmægtigede repræsentanter afhøres mundtligt.
Artikel 30
Over hvert retsmøde udfærdiges en protokol, der underskrives af præsidenten og justitssekretæren.
Artikel 31
Retslisten udfærdiges af retsformanden.
Artikel 32
Domstolens rådslagninger og afstemninger er og forbliver hemmelige.
Artikel 33
Domme skal indeholde de grunde, hvorpå de er baseret. De skal indeholde navnene på de dommere, der har deltaget i afgørelsen.
Artikel 34
Dommene underskrives af præsidenten og justitssekretæren. De oplæses i et offentligt retsmøde.
Artikel 35
Domstolen træffer afgørelse om sagsomkostninger.
Artikel 36
Domstolens præsident kan i henhold til en forkortet procedure, der om nødvendigt kan fravige visse bestemmelser i denne statut, og som fastsættes i procesreglementet, træffe afgørelse om begæringer om udsættelse af retsforhandlingerne i medfør af traktatens artikel 185, om foreløbige forholdsregler i medfør af artikel 186 eller om udsættelse af fuldbyrdelsen i medfør af artikel 192, stk. 4.
I tilfælde af præsidentens forfald afløses han af en anden dommer i overensstemmelse med procesreglementet.
En kendelse afsagt af præsidenten eller dennes repræsentant er foreløbig og foregriber ikke Domstolens afgørelse af sagens realitet.
Artikel 37
Medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner kan intervenere i sager, der indbringes for Domstolen.
Det samme gælder enhver anden person, der kan godtgøre at have en berettiget interesse i udfaldet af en sag, der verserer for Domstolen, undtagen i tvister mellem medlemsstater, mellem Fællesskabets institutioner eller mellem medlemsstater og Fællesskabets institutioner.
Anmodning om intervention kan kun indgives til støtte for én parts påstande.
Artikel 38
Hvis en behørigt indkaldt sagsøgt ikke indgiver skriftlige indlæg, afsiges der udeblivelsesdom over ham. Der kan gøres indsigelse mod denne dom inden for en måned efter forkyndelsen. Indsigelsen bevirker ikke, at fuldbyrdelsen af udeblivelsesdommen udsættes, medmindre Domstolen bestemmer andet.
Artikel 39
Medlemsstaterne, Fællesskabets institutioner og enhver anden fysisk eller juridisk person kan på de betingelser, der er fastsat i procesreglementet, anlægge tredjemandssag til prøvelse af en retsafgørelse i de tilfælde, der er nævnt i dette reglement, såfremt retsafgørelsen krænker deres rettigheder og er afsagt i en sag, hvori de ikke var parter.
Artikel 40
I tilfælde af tvivl om en doms betydning eller rækkevidde har Domstolen kompetence til at fortolke den på begæring af en part eller en fællesskabsinstitution, der godtgør at have en umiddelbar interesse heri.
Artikel 41
Anmodning om genoptagelse af en dom kan kun indgives til Domstolen, såfremt der fremkommer en oplysning af afgørende betydning, som var ukendt for Domstolen og for den part, der har anmodet om genoptagelse, før dommen blev afsagt.
Den fornyede behandling indledes ved en afgørelse truffet af Domstolen, som udtrykkeligt anerkender eksistensen af den nye omstændighed, tillægger den de karakteristika, der er nødvendige for indledningen af den fornyede behandling, og derfor erklærer anmodningen for antagelig.
Der kan ikke indgives begæring om genoptagelse, efter at der er forløbet ti år, siden dommen blev afsagt.
Artikel 42
Procesreglementet fastsætter særlige frister for at tage hensyn til afstande.
Overskridelse af fristerne medfører ikke nogen retlig skade, hvis den pågældende part godtgør, at der foreligger en hændelig begivenhed eller force majeure.
Artikel 43
Forældelsesfristen for krav i anledning af Fællesskabets ansvar uden for kontraktforhold er fem år regnet fra datoen for den begivenhed, der begrunder kravet. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af stævning til Domstolen eller ved, at skadelidte på et tidligere tidspunkt indgiver et krav til den kompetente fællesskabsinstitution. I sidstnævnte tilfælde skal søgsmålet anlægges inden for den frist på to måneder, der er fastsat i artikel 173; i givet fald finder artikel 175, stk. 2, anvendelse.
Artikel 44
Domstolens procesreglement, der er omhandlet i traktatens artikel 188, skal ud over de bestemmelser, der skal vedtages i henhold til denne statut, indeholde alle andre bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af denne statut og om nødvendigt for at supplere den.
Artikel 45
Rådet kan med enstemmighed supplere bestemmelserne i denne statut for at tilpasse dem til de behov, der følger af de foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne traktats artikel 165, stk. 4.
Artikel 46
Umiddelbart efter edsaflæggelsen foretager Rådets formand udvælgelsen af de dommere og generaladvokater, hvis embedsperiode forlænges ved udløbet af de første tre år i overensstemmelse med denne traktats artikel 167, stk. 2 og 3.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne protokol.
UDFÆRDIGET i Bruxelles, den syttende april nitten hundrede og syvoghalvtreds.
J. Ch. Snoy et d'Oppuers.
C. F. Ophüls.
Robert Marjolin.
Vittorio Badini.
Lambert Schaus.
J. Linthorst Homan.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
2. Protokol om Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs privilegier og immuniteter.
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB -
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet i henhold til traktatens artikel 218 på medlemsstaternes område skal nyde de privilegier og immuniteter, der er nødvendige for opfyldelsen af dets opgaver, på de betingelser, der er fastsat i en særlig protokol,
OG SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet i henhold til artikel 28 i protokollen vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank nyder de privilegier og immuniteter, der er fastsat i den i stk. 1 nævnte protokol -
HAR UDNÆVNT deres befuldmægtigede til dette formål:
Hans Majestæt Kongen af Belgien:
Baron J. Ch. Snoy et d'Oppuers, generalsekretær i økonomiministeriet, leder af den belgiske delegation til regeringskonferencen;
Præsidenten for Forbundsrepublikken Tyskland:
Professor Dr. Carl Friedrich Ophüls, ambassadør for Forbundsrepublikken Tyskland, leder af den tyske delegation til regeringskonferencen;
Præsidenten for Den Franske Republik:
Robert Marjolin, professor i jura, stedfortrædende leder af den franske delegation til regeringskonferencen;
Præsidenten for Den Italienske Republik:
V. Badini Confalonieri, understatssekretær for udenrigsanliggender, leder af den italienske delegation til regeringskonferencen;
Hendes Kongelige Højhed Storhertuginden af Luxembourg:
Lambert Schaus, ambassadør for Storhertugdømmet Luxembourg, leder af den luxembourgske delegation til regeringskonferencen;
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene:
J. Linthorst Homan, leder af den nederlandske delegation til regeringskonferencen;
SOM efter at have udvekslet deres fuldmagter er fundet i god og behørig form.
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab:
DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER I TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB -
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet i henhold til traktatens artikel 218 på medlemsstaternes område skal nyde de privilegier og immuniteter, der er nødvendige for opfyldelsen af dets opgaver, på de betingelser, der er fastsat i en særlig protokol,
OG SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet i henhold til artikel 28 i protokollen vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank nyder de privilegier og immuniteter, der er fastsat i den i stk. 1 nævnte protokol -
HAR UDNÆVNT deres befuldmægtigede til dette formål:
Hans Majestæt Kongen af Belgien:
Baron J. Ch. Snoy et d'Oppuers, generalsekretær i økonomiministeriet, leder af den belgiske delegation til regeringskonferencen;
Præsidenten for Forbundsrepublikken Tyskland:
Professor Dr. Carl Friedrich Ophüls, ambassadør for Forbundsrepublikken Tyskland, leder af den tyske delegation til regeringskonferencen;
Præsidenten for Den Franske Republik:
Robert Marjolin, professor i jura, stedfortrædende leder af den franske delegation til regeringskonferencen;
Præsidenten for Den Italienske Republik:
V. Badini Confalonieri, understatssekretær for udenrigsanliggender, leder af den italienske delegation til regeringskonferencen;
Hendes Kongelige Højhed Storhertuginden af Luxembourg:
Lambert Schaus, ambassadør for Storhertugdømmet Luxembourg, leder af den luxembourgske delegation til regeringskonferencen;
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene:
J. Linthorst Homan, leder af den nederlandske delegation til regeringskonferencen;
SOM efter at have udvekslet deres fuldmagter er fundet i god og behørig form.
ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab:
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
KAPITEL 1
Fællesskabets aktiver, ejendom, formue og virksomhed
Artikel 1
Fællesskabets lokaler og bygninger er ukrænkelige. De må ikke ransages, rekvireres, konfiskeres eller eksproprieres. Fællesskabets ejendom og aktiver må ikke gøres til genstand for nogen administrativ eller retslig tvangsforanstaltning uden Domstolens tilladelse.
Artikel 2
Fællesskabets arkiver er ukrænkelige.
Artikel 3
Fællesskabet, dets aktiver, indtægter og anden ejendom er fritaget for alle direkte skatter.
Medlemsstaternes regeringer træffer i alle tilfælde, hvor de har mulighed herfor, passende foranstaltninger med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og omsætningsafgifter, der er indregnet i prisen på løsøre eller fast ejendom, når Fællesskabet foretager større indkøb til officielt brug, hvor sådanne skatter og afgifter er indregnet i prisen. Gennemførelsen af disse foranstaltninger må dog ikke fordreje konkurrencen inden for Fællesskabet.
Der kan ikke indrømmes fritagelse for afgifter, der udelukkende udgør vederlag for tjenesteydelser, der leveres af offentlige forsyningsvirksomheder.
Artikel 4
Fællesskabet er fritaget for enhver form for told, forbud og restriktioner ved indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til dets officielle brug; de således indførte genstande må ikke afhændes, mod eller uden vederlag, på den stats område, til hvilken de er indført, medmindre det sker på betingelser, der er godkendt af denne stats regering.
Fællesskabet har ligeledes ret til fritagelse for told og for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af dets publikationer.
Fællesskabets aktiver, ejendom, formue og virksomhed
Artikel 1
Fællesskabets lokaler og bygninger er ukrænkelige. De må ikke ransages, rekvireres, konfiskeres eller eksproprieres. Fællesskabets ejendom og aktiver må ikke gøres til genstand for nogen administrativ eller retslig tvangsforanstaltning uden Domstolens tilladelse.
Artikel 2
Fællesskabets arkiver er ukrænkelige.
Artikel 3
Fællesskabet, dets aktiver, indtægter og anden ejendom er fritaget for alle direkte skatter.
Medlemsstaternes regeringer træffer i alle tilfælde, hvor de har mulighed herfor, passende foranstaltninger med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af indirekte skatter og omsætningsafgifter, der er indregnet i prisen på løsøre eller fast ejendom, når Fællesskabet foretager større indkøb til officielt brug, hvor sådanne skatter og afgifter er indregnet i prisen. Gennemførelsen af disse foranstaltninger må dog ikke fordreje konkurrencen inden for Fællesskabet.
Der kan ikke indrømmes fritagelse for afgifter, der udelukkende udgør vederlag for tjenesteydelser, der leveres af offentlige forsyningsvirksomheder.
Artikel 4
Fællesskabet er fritaget for enhver form for told, forbud og restriktioner ved indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til dets officielle brug; de således indførte genstande må ikke afhændes, mod eller uden vederlag, på den stats område, til hvilken de er indført, medmindre det sker på betingelser, der er godkendt af denne stats regering.
Fællesskabet har ligeledes ret til fritagelse for told og for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af dets publikationer.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
KAPITEL 2
Kommunikations- og identitetsdokumenter
Artikel 5
Fællesskabets institutioner har ret til samme behandling som diplomatiske missioner med hensyn til deres officielle meddelelser og fremsendelse af alle deres dokumenter inden for hver medlemsstats område.
Fællesskabsinstitutionernes officielle korrespondance og andre officielle meddelelser må ikke underkastes censur.
Artikel 6
Formændene for Fællesskabets institutioner kan til disse institutioners medlemmer og ansatte udstede identitetskort, hvis udformning fastsættes af Rådet, og som skal anerkendes som gyldig rejselegitimation af medlemsstaternes myndigheder. Sådanne laissez-passer udstedes til tjenestemænd og øvrige ansatte i overensstemmelse med den i artikel 212 i denne traktat omhandlede vedtægt.
Kommissionen kan indgå aftaler om anerkendelse af disse laissez-passer som gyldige rejsedokumenter på tredjelandes område.
Kommunikations- og identitetsdokumenter
Artikel 5
Fællesskabets institutioner har ret til samme behandling som diplomatiske missioner med hensyn til deres officielle meddelelser og fremsendelse af alle deres dokumenter inden for hver medlemsstats område.
Fællesskabsinstitutionernes officielle korrespondance og andre officielle meddelelser må ikke underkastes censur.
Artikel 6
Formændene for Fællesskabets institutioner kan til disse institutioners medlemmer og ansatte udstede identitetskort, hvis udformning fastsættes af Rådet, og som skal anerkendes som gyldig rejselegitimation af medlemsstaternes myndigheder. Sådanne laissez-passer udstedes til tjenestemænd og øvrige ansatte i overensstemmelse med den i artikel 212 i denne traktat omhandlede vedtægt.
Kommissionen kan indgå aftaler om anerkendelse af disse laissez-passer som gyldige rejsedokumenter på tredjelandes område.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
KAPITEL 3
Medlemmer af Forsamlingen
Artikel 7
Forsamlingens medlemmers rejse til og fra Forsamlingens mødested må ikke være underkastet administrative eller andre restriktioner.
Forsamlingens medlemmer skal i forbindelse med toldklarering og valutakontrol
a) af deres egen regering, de samme faciliteter som dem, der indrømmes højtstående embedsmænd, der midlertidigt rejser til udlandet i embeds medfør;
b) af andre medlemsstaters regeringer de samme faciliteter som dem, der indrømmes udenlandske regeringsrepræsentanter, der midlertidigt rejser i officielt ærinde.
Artikel 8
Forsamlingens medlemmer kan ikke efterforskes, arresteres eller retsforfølges for nogen erklæring eller stemmeafgivelse under udøvelsen af deres hverv.
Artikel 9
Under Forsamlingens session
a) skal dens medlemmer på deres egen stats territorium nyde den ukrænkelighed, der tilstås medlemmer af parlamentet,
b) kan dens medlemmer ikke tilbageholdes eller retsforfølges på nogen anden medlemsstats område.
Ukrænkeligheden gælder også under rejsen til og fra Forsamlingens mødested.
Ukrænkeligheden kan ikke påberåbes i tilfælde af pågribelse på fersk gerning, og den forhindrer heller ikke Forsamlingen i at udøve sin beføjelse til at give afkald på et af sine medlemmers ukrænkelighed.
Medlemmer af Forsamlingen
Artikel 7
Forsamlingens medlemmers rejse til og fra Forsamlingens mødested må ikke være underkastet administrative eller andre restriktioner.
Forsamlingens medlemmer skal i forbindelse med toldklarering og valutakontrol
a) af deres egen regering, de samme faciliteter som dem, der indrømmes højtstående embedsmænd, der midlertidigt rejser til udlandet i embeds medfør;
b) af andre medlemsstaters regeringer de samme faciliteter som dem, der indrømmes udenlandske regeringsrepræsentanter, der midlertidigt rejser i officielt ærinde.
Artikel 8
Forsamlingens medlemmer kan ikke efterforskes, arresteres eller retsforfølges for nogen erklæring eller stemmeafgivelse under udøvelsen af deres hverv.
Artikel 9
Under Forsamlingens session
a) skal dens medlemmer på deres egen stats territorium nyde den ukrænkelighed, der tilstås medlemmer af parlamentet,
b) kan dens medlemmer ikke tilbageholdes eller retsforfølges på nogen anden medlemsstats område.
Ukrænkeligheden gælder også under rejsen til og fra Forsamlingens mødested.
Ukrænkeligheden kan ikke påberåbes i tilfælde af pågribelse på fersk gerning, og den forhindrer heller ikke Forsamlingen i at udøve sin beføjelse til at give afkald på et af sine medlemmers ukrænkelighed.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
KAPITEL 4
Repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i arbejdet i Fællesskabets institutioner
Artikel 10
Medlemsstaternes repræsentanter, der deltager i arbejdet i Fællesskabets institutioner, samt deres rådgivere og eksperter nyder under udøvelsen af deres hverv og på rejse til og fra mødestedet de sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.
Dette gælder også for medlemmerne af Fællesskabets rådgivende organer.
KAPITEL 5
Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte
Artikel 11
Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte som omhandlet i traktatens artikel 212 nyder på hver medlemsstats område følgende privilegier og immuniteter, uanset deres nationalitet:
a) immunitet mod retsforfølgning for så vidt angår handlinger foretaget af dem i embeds medfør, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, jf. dog traktatens artikel 179 og 215; denne immunitet gælder fortsat, efter at deres hverv er ophørt;
b) fritagelse for indvandringsrestriktioner og for pligten til at lade sig registrere som udlænding; det samme gælder for deres ægtefæller og forsørgelsesberettigede familiemedlemmer;
c) de lettelser, der normalt indrømmes tjenestemænd ved internationale organisationer inden for monetære og valutariske bestemmelser;
d) ret til toldfrit at indføre deres møbler og effekter på tidspunktet for deres sidste faste bopæl eller det land, de tilhører på tidspunktet for deres indrejse i det pågældende land, og til toldfrit at genudføre deres møbler og effekter ved afslutningen af deres tjeneste i det pågældende land, i begge tilfælde med forbehold af de betingelser, som regeringen i det land, hvor denne ret udøves, måtte finde nødvendige;
e) ret til toldfrit at indføre et motorkøretøj til eget brug, forudsat at det er erhvervet i det land, hvor de sidst har haft fast bopæl, eller i det land, hvor de er statsborgere, på de betingelser, der gælder for dette lands indre marked, og til toldfrit at genudføre det, på de betingelser, som regeringen i det pågældende land måtte finde nødvendige i begge tilfælde.
Artikel 12
Der opkræves en afgift til fordel for Fællesskabet af de lønninger, vederlag og honorarer, som Fællesskabet udbetaler til sine tjenestemænd og øvrige ansatte, i overensstemmelse med de regler og efter den procedure, der fastsættes af Rådet på grundlag af forslag, som Kommissionen forelægger det inden et år efter denne traktats ikrafttræden.
Tjenestemænd og øvrige ansatte er fritaget for nationale skatter på lønninger og honorarer, der udbetales af Fællesskabet.
Artikel 13
1. Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på at udføre deres hverv i Fællesskabernes tjeneste etablerer sig på en anden medlemsstats område end den, hvor de har deres skattemæssige bopæl, når de tiltræder tjenesten i Fællesskaberne, skal med hensyn til indkomstskat, formueskat og arveafgift samt med hensyn til anvendelsen af de overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning, der er indgået mellem Fællesskabets medlemsstater, i begge disse stater behandles, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, forudsat at denne var beliggende i en af Fællesskabets medlemsstater. Dette gælder også for ægtefællen, forudsat at denne ikke udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, og for børn, som de i denne artikel omhandlede personer har forsørgerpligt over for.
2. De i stk. 1 omhandlede personers løsøre, der befinder sig på bopælsstatens område, er fritaget for arveafgift i denne stat og anses for at befinde sig i bopælsstaten i skattemæssig henseende, med forbehold af tredjelandes rettigheder og eventuel anvendelse af internationale konventioner om dobbeltbeskatning.
3. Bopæl, der udelukkende er etableret med henblik på udførelse af officielle opgaver i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikel.
Artikel 14
Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen inden et år efter denne traktats ikrafttræden, fastsætter ordningen for den sociale sikring af Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte.
Artikel 15
Rådet fastsætter på forslag af Kommissionen og efter høring af de øvrige berørte institutioner de grupper af Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 11, artikel 12, stk. 2, og artikel 13 helt eller delvis skal finde anvendelse.
Navn, lønklasse, stilling og adresse på tjenestemænd og øvrige ansatte i disse kategorier meddeles med jævne mellemrum medlemsstaternes regeringer.
Repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i arbejdet i Fællesskabets institutioner
Artikel 10
Medlemsstaternes repræsentanter, der deltager i arbejdet i Fællesskabets institutioner, samt deres rådgivere og eksperter nyder under udøvelsen af deres hverv og på rejse til og fra mødestedet de sædvanlige privilegier, immuniteter og lettelser.
Dette gælder også for medlemmerne af Fællesskabets rådgivende organer.
KAPITEL 5
Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte
Artikel 11
Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte som omhandlet i traktatens artikel 212 nyder på hver medlemsstats område følgende privilegier og immuniteter, uanset deres nationalitet:
a) immunitet mod retsforfølgning for så vidt angår handlinger foretaget af dem i embeds medfør, herunder mundtlige og skriftlige ytringer, jf. dog traktatens artikel 179 og 215; denne immunitet gælder fortsat, efter at deres hverv er ophørt;
b) fritagelse for indvandringsrestriktioner og for pligten til at lade sig registrere som udlænding; det samme gælder for deres ægtefæller og forsørgelsesberettigede familiemedlemmer;
c) de lettelser, der normalt indrømmes tjenestemænd ved internationale organisationer inden for monetære og valutariske bestemmelser;
d) ret til toldfrit at indføre deres møbler og effekter på tidspunktet for deres sidste faste bopæl eller det land, de tilhører på tidspunktet for deres indrejse i det pågældende land, og til toldfrit at genudføre deres møbler og effekter ved afslutningen af deres tjeneste i det pågældende land, i begge tilfælde med forbehold af de betingelser, som regeringen i det land, hvor denne ret udøves, måtte finde nødvendige;
e) ret til toldfrit at indføre et motorkøretøj til eget brug, forudsat at det er erhvervet i det land, hvor de sidst har haft fast bopæl, eller i det land, hvor de er statsborgere, på de betingelser, der gælder for dette lands indre marked, og til toldfrit at genudføre det, på de betingelser, som regeringen i det pågældende land måtte finde nødvendige i begge tilfælde.
Artikel 12
Der opkræves en afgift til fordel for Fællesskabet af de lønninger, vederlag og honorarer, som Fællesskabet udbetaler til sine tjenestemænd og øvrige ansatte, i overensstemmelse med de regler og efter den procedure, der fastsættes af Rådet på grundlag af forslag, som Kommissionen forelægger det inden et år efter denne traktats ikrafttræden.
Tjenestemænd og øvrige ansatte er fritaget for nationale skatter på lønninger og honorarer, der udbetales af Fællesskabet.
Artikel 13
1. Fællesskabernes tjenestemænd og øvrige ansatte, som udelukkende med henblik på at udføre deres hverv i Fællesskabernes tjeneste etablerer sig på en anden medlemsstats område end den, hvor de har deres skattemæssige bopæl, når de tiltræder tjenesten i Fællesskaberne, skal med hensyn til indkomstskat, formueskat og arveafgift samt med hensyn til anvendelsen af de overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning, der er indgået mellem Fællesskabets medlemsstater, i begge disse stater behandles, som om de havde bevaret deres tidligere bopæl, forudsat at denne var beliggende i en af Fællesskabets medlemsstater. Dette gælder også for ægtefællen, forudsat at denne ikke udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, og for børn, som de i denne artikel omhandlede personer har forsørgerpligt over for.
2. De i stk. 1 omhandlede personers løsøre, der befinder sig på bopælsstatens område, er fritaget for arveafgift i denne stat og anses for at befinde sig i bopælsstaten i skattemæssig henseende, med forbehold af tredjelandes rettigheder og eventuel anvendelse af internationale konventioner om dobbeltbeskatning.
3. Bopæl, der udelukkende er etableret med henblik på udførelse af officielle opgaver i andre internationale organisationers tjeneste, tages ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikel.
Artikel 14
Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen inden et år efter denne traktats ikrafttræden, fastsætter ordningen for den sociale sikring af Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte.
Artikel 15
Rådet fastsætter på forslag af Kommissionen og efter høring af de øvrige berørte institutioner de grupper af Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte, på hvilke bestemmelserne i artikel 11, artikel 12, stk. 2, og artikel 13 helt eller delvis skal finde anvendelse.
Navn, lønklasse, stilling og adresse på tjenestemænd og øvrige ansatte i disse kategorier meddeles med jævne mellemrum medlemsstaternes regeringer.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
KAPITEL 6
Privilegier og immuniteter for repræsentationerne ved Fællesskabet
Artikel 16
Den medlemsstat, på hvis område Fællesskabet har sit hjemsted, indrømmer tredjelandes repræsentationer, der er akkrediteret ved Fællesskabet, de sædvanlige diplomatiske immuniteter.
KAPITEL 7
Almindelige bestemmelser
Artikel 17
Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i Fællesskabets interesse.
Hver af Fællesskabets institutioner ophæver en tjenestemands eller anden ansats immunitet i alle tilfælde, hvor den skønner, at en sådan ophævelse ikke strider mod Fællesskabets interesser.
Artikel 18
Ved anvendelsen af denne protokol handler Fællesskabets institutioner og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater efter fælles overenskomst.
Artikel 19
Artikel 11-14 og 17 finder anvendelse på Kommissionens medlemmer.
Artikel 20
Artikel 11-14 og 17 finder anvendelse på Domstolens dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen om dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.
Artikel 21
Denne protokol finder ligeledes anvendelse på Den Europæiske Investeringsbank, medlemmerne af dens organer, dens personale og de repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i dens arbejde, med forbehold af bestemmelserne i protokollen om bankens vedtægter.
Den Europæiske Investeringsbank er ligeledes fritaget for alle skatter og andre afgifter i forbindelse med dens oprettelse og kapitalforhøjelser samt for de forskellige formaliteter, der måtte være forbundet hermed i den stat, hvor den har sit hjemsted. Ligeledes skal der ikke opkræves skatter i tilfælde af dens opløsning og likvidation. Endvidere er Bankens og dens organers virksomhed, for så vidt den udøves i overensstemmelse med vedtægterne, ikke omfattet af omsætningsafgift.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET i Bruxelles, den syttende april nitten hundrede og syvoghalvtreds.
J. Ch. Snoy et d'Oppuers.
C. F. Ophüls.
Robert Marjolin.
Vittorio Badini.
Lambert Schaus.
J. Linthorst Homan.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 11957E/TXT
Privilegier og immuniteter for repræsentationerne ved Fællesskabet
Artikel 16
Den medlemsstat, på hvis område Fællesskabet har sit hjemsted, indrømmer tredjelandes repræsentationer, der er akkrediteret ved Fællesskabet, de sædvanlige diplomatiske immuniteter.
KAPITEL 7
Almindelige bestemmelser
Artikel 17
Privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes Fællesskabets tjenestemænd og øvrige ansatte udelukkende i Fællesskabets interesse.
Hver af Fællesskabets institutioner ophæver en tjenestemands eller anden ansats immunitet i alle tilfælde, hvor den skønner, at en sådan ophævelse ikke strider mod Fællesskabets interesser.
Artikel 18
Ved anvendelsen af denne protokol handler Fællesskabets institutioner og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater efter fælles overenskomst.
Artikel 19
Artikel 11-14 og 17 finder anvendelse på Kommissionens medlemmer.
Artikel 20
Artikel 11-14 og 17 finder anvendelse på Domstolens dommere, generaladvokater, justitssekretær og assisterende referenter med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen om dommernes og generaladvokaternes fritagelse for retsforfølgning.
Artikel 21
Denne protokol finder ligeledes anvendelse på Den Europæiske Investeringsbank, medlemmerne af dens organer, dens personale og de repræsentanter for medlemsstaterne, der deltager i dens arbejde, med forbehold af bestemmelserne i protokollen om bankens vedtægter.
Den Europæiske Investeringsbank er ligeledes fritaget for alle skatter og andre afgifter i forbindelse med dens oprettelse og kapitalforhøjelser samt for de forskellige formaliteter, der måtte være forbundet hermed i den stat, hvor den har sit hjemsted. Ligeledes skal der ikke opkræves skatter i tilfælde af dens opløsning og likvidation. Endvidere er Bankens og dens organers virksomhed, for så vidt den udøves i overensstemmelse med vedtægterne, ikke omfattet af omsætningsafgift.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET i Bruxelles, den syttende april nitten hundrede og syvoghalvtreds.
J. Ch. Snoy et d'Oppuers.
C. F. Ophüls.
Robert Marjolin.
Vittorio Badini.
Lambert Schaus.
J. Linthorst Homan.
Link til det originale dokument: https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 11957E/TXT
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
TRAKTAT
om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM ) med tilhørende dokumenter
INDHOLDSFORTEGNELSE
I. Traktat om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
II. Protokoller om privilegier og immuniteter og om statutten for Det Europæiske Atomenergifællesskabs Domstol
III. Konvention om visse institutioner, der er fælles for De Europæiske Fællesskaber
IV. Slutakt fra regeringskonferencen for fællesmarkedet og Euratom
INDHOLD
TRAKTAT
FORORD :
Afsnit I - FÆLLESSKABETS OPGAVER
Afsnit II - BESTEMMELSER TIL FREMME AF FREMSKRIDT INDEN FOR KERNEENERGI:
Kapitel I. -- Udvikling af forskning
Kapitel II. - Formidling af viden
Kapitel III. - Sundhedsbeskyttelse
Kapitel IV. - Investeringer
Kapitel V. - Fællesforetagender
Kapitel VI. KAPITEL VI. - Indkøb
Kapitel VIL - Sikkerhedskontrol
Kapitel VIII. - Ejerskab
Kapitel IX. - Det nukleare fællesmarked
Kapitel X. - Eksterne relationer
Afsnit III - INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER ;
Kapitel I. - Fællesskabets institutioner
Kapitel II - Fælles bestemmelser for flere institutioner
Kapitel III. - Det Økonomiske og Sociale Udvalg
Afsnit IV. - FINANSIELLE BESTEMMELSER
Afsnit V. - ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Sjette afsnit. - BESTEMMELSER VEDRØRENDE DEN INDLEDENDE PERIODE
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
TILLÆG
Bilag I. - Forskningsområder inden for kerneenergi som omhandlet i traktatens artikel 4
i traktaten
Bilag II - Industrisektorer som omhandlet i traktatens artikel 41
Bilag III. - Fordele, der kan indrømmes fællesforetagender i henhold til traktatens artikel 48
Bilag IV. - Liste over varer og produkter, der er omfattet af bestemmelserne i kapitel IX vedrørende det nukleare fællesmarked
Bilag V. - Indledende forsknings- og uddannelsesprogram som omhandlet i traktatens artikel 214
Fordeling på større udgiftsposter af de øer, der er nødvendige for gennemførelsen af forsknings- og uddannelsesprogrammet
PROTOKOL
Protokol om anvendelse af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab på de ikke-europæiske dele af Kongeriget Nederlandene
TRAKTAT
HANS MAJESTÆT KONGEN AF BELGIEN, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,
I BEVIDSTHED OM, at kerneenergi udgør den væsentlige ressource, der vil sikre udvikling og fornyelse af produktionen og muliggøre fremskridt i fredsarbejdet,
OVERBEVISTE OM, at kun en fælles indsats, der iværksættes uden forsinkelse, lover resultater, der står i forhold til deres landes kreative kapacitet,
BESLUTTET på at skabe betingelserne for udviklingen af en stærk atomindustri, en kilde til enorme energiforsyninger og moderne teknologi, såvel som til mange andre anvendelser, der bidrager til deres befolkningers velfærd,
OPTAGET af at etablere de sikkerhedsbetingelser, der vil fjerne farerne for deres befolkningers liv og helbred,
SOM ØNSKER at inddrage andre lande i deres arbejde og at samarbejde med internationale organisationer, der beskæftiger sig med den fredelige udvikling af atomenergi,
HAR BESLUTTET at oprette et europæisk atomenergifællesskab (EURATOM) og har til dette formål som befuldmægtigede udpeget :
HANS MAJESTÆT KONGEN AF BELGIEN
Paul-Henri SPAAK, udenrigsminister;
baron J. Ch. SNOY og D'OPPUERS, generalsekretær i økonomiministeriet
Formand for den belgiske delegation til regeringskonferencen;
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND
Dr. Konrad ADENAUER, forbundskansler;
Prof. Dr. Walter HALLSTEIN, statssekretær for udenrigsanliggender;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK
M. Christian PINEAU, udenrigsminister;
M. Maurice FAURE, statssekretær for udenrigsanliggender;
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK
Antonio SEGNI, formand for Ministerrådet;
Professor Gaetano MARTINO, udenrigsminister;
HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG
Joseph BECH, formand for regeringen, udenrigsminister;
Lambert SCIIAUS, ambassadør, formand for den luxembourgske delegation til regeringskonferencen;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE
Joseph LUNS, udenrigsminister;
J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation til regeringskonferencen.
SOM, efter at have udvekslet deres fulde beføjelser, fundet i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:
om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM ) med tilhørende dokumenter
INDHOLDSFORTEGNELSE
I. Traktat om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
II. Protokoller om privilegier og immuniteter og om statutten for Det Europæiske Atomenergifællesskabs Domstol
III. Konvention om visse institutioner, der er fælles for De Europæiske Fællesskaber
IV. Slutakt fra regeringskonferencen for fællesmarkedet og Euratom
INDHOLD
TRAKTAT
FORORD :
Afsnit I - FÆLLESSKABETS OPGAVER
Afsnit II - BESTEMMELSER TIL FREMME AF FREMSKRIDT INDEN FOR KERNEENERGI:
Kapitel I. -- Udvikling af forskning
Kapitel II. - Formidling af viden
Kapitel III. - Sundhedsbeskyttelse
Kapitel IV. - Investeringer
Kapitel V. - Fællesforetagender
Kapitel VI. KAPITEL VI. - Indkøb
Kapitel VIL - Sikkerhedskontrol
Kapitel VIII. - Ejerskab
Kapitel IX. - Det nukleare fællesmarked
Kapitel X. - Eksterne relationer
Afsnit III - INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER ;
Kapitel I. - Fællesskabets institutioner
Kapitel II - Fælles bestemmelser for flere institutioner
Kapitel III. - Det Økonomiske og Sociale Udvalg
Afsnit IV. - FINANSIELLE BESTEMMELSER
Afsnit V. - ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Sjette afsnit. - BESTEMMELSER VEDRØRENDE DEN INDLEDENDE PERIODE
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
TILLÆG
Bilag I. - Forskningsområder inden for kerneenergi som omhandlet i traktatens artikel 4
i traktaten
Bilag II - Industrisektorer som omhandlet i traktatens artikel 41
Bilag III. - Fordele, der kan indrømmes fællesforetagender i henhold til traktatens artikel 48
Bilag IV. - Liste over varer og produkter, der er omfattet af bestemmelserne i kapitel IX vedrørende det nukleare fællesmarked
Bilag V. - Indledende forsknings- og uddannelsesprogram som omhandlet i traktatens artikel 214
Fordeling på større udgiftsposter af de øer, der er nødvendige for gennemførelsen af forsknings- og uddannelsesprogrammet
PROTOKOL
Protokol om anvendelse af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab på de ikke-europæiske dele af Kongeriget Nederlandene
TRAKTAT
HANS MAJESTÆT KONGEN AF BELGIEN, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,
I BEVIDSTHED OM, at kerneenergi udgør den væsentlige ressource, der vil sikre udvikling og fornyelse af produktionen og muliggøre fremskridt i fredsarbejdet,
OVERBEVISTE OM, at kun en fælles indsats, der iværksættes uden forsinkelse, lover resultater, der står i forhold til deres landes kreative kapacitet,
BESLUTTET på at skabe betingelserne for udviklingen af en stærk atomindustri, en kilde til enorme energiforsyninger og moderne teknologi, såvel som til mange andre anvendelser, der bidrager til deres befolkningers velfærd,
OPTAGET af at etablere de sikkerhedsbetingelser, der vil fjerne farerne for deres befolkningers liv og helbred,
SOM ØNSKER at inddrage andre lande i deres arbejde og at samarbejde med internationale organisationer, der beskæftiger sig med den fredelige udvikling af atomenergi,
HAR BESLUTTET at oprette et europæisk atomenergifællesskab (EURATOM) og har til dette formål som befuldmægtigede udpeget :
HANS MAJESTÆT KONGEN AF BELGIEN
Paul-Henri SPAAK, udenrigsminister;
baron J. Ch. SNOY og D'OPPUERS, generalsekretær i økonomiministeriet
Formand for den belgiske delegation til regeringskonferencen;
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND
Dr. Konrad ADENAUER, forbundskansler;
Prof. Dr. Walter HALLSTEIN, statssekretær for udenrigsanliggender;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK
M. Christian PINEAU, udenrigsminister;
M. Maurice FAURE, statssekretær for udenrigsanliggender;
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK
Antonio SEGNI, formand for Ministerrådet;
Professor Gaetano MARTINO, udenrigsminister;
HENDES KONGELIGE HØJHED STORHERTUGINDEN AF LUXEMBOURG
Joseph BECH, formand for regeringen, udenrigsminister;
Lambert SCIIAUS, ambassadør, formand for den luxembourgske delegation til regeringskonferencen;
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE
Joseph LUNS, udenrigsminister;
J. LINTHORST HOMAN, formand for den nederlandske delegation til regeringskonferencen.
SOM, efter at have udvekslet deres fulde beføjelser, fundet i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
FØRSTE AFSNIT
Fællesskabets opgaver
Artikel 1
Ved denne traktat opretter de HØJE KONTRAHERENDE PARTER indbyrdes et EUROPÆISK ATOMENERGIFÆLLESSKAB (EURATOM).
Fællesskabet har til opgave gennem tilvejebringelse af de nødvendige betingelser for en hurtig oprettelse og udvikling af nukleare industrier at bidrage til højnelse af levestandarden i medlemsstaterne og til udvikling af samhandelen med andre lande.
Artikel 2
Med henblik på at opfylde sin opgave skal Fællesskabet på de i denne traktat fastsatte betingelser:
a) udvikle forskningen og sikre udbredelsen af teknisk viden,
b) opstille ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og påse, at de anvendes,
c) lette investeringerne og, navnlig ved at tilskynde virksomhederne til at træffe foranstaltninger, sikre opførelsen af de grundlæggende anlæg, der er nødvendige for udviklingen af atomenergien i Fællesskabet,
d) at sikre en regelmæssig og rimelig forsyning af malme og nukleart brændsel til alle brugere i Fællesskabet,
e) ved passende kontrol at sikre, at nukleare materialer ikke anvendes til andre formål end dem, hvortil de er bestemt,
f) at udøve sin anerkendte ejendomsret til særlige fissile materialer (se ordbog),
(Ordbog: begrebet "særlige fissile materialer" er forklaret i traktatens artikel 197, stk. 1.)
g) at sikre brede markeder og adgang til de bedste tekniske faciliteter ved oprettelse af et fælles marked for specialiserede materialer og udstyr, ved fri bevægelighed for kapital til nukleare investeringer og ved fri beskæftigelse af specialister inden for Fællesskabet,
h) at etablere enhver forbindelse med andre lande og med internationale organisationer, som kan fremme fremskridt inden for den fredelige anvendelse af kerneenergi.
Artikel 3
1. De opgaver, der er overdraget Fællesskabet, udføres af :
- en FORSAMLING;
- et RÅD;
- en KOMMISSION;
- en DOMSTOL.
Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt den ved denne traktat.
2. Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt udvalg med rådgivende funktion.
Fællesskabets opgaver
Artikel 1
Ved denne traktat opretter de HØJE KONTRAHERENDE PARTER indbyrdes et EUROPÆISK ATOMENERGIFÆLLESSKAB (EURATOM).
Fællesskabet har til opgave gennem tilvejebringelse af de nødvendige betingelser for en hurtig oprettelse og udvikling af nukleare industrier at bidrage til højnelse af levestandarden i medlemsstaterne og til udvikling af samhandelen med andre lande.
Artikel 2
Med henblik på at opfylde sin opgave skal Fællesskabet på de i denne traktat fastsatte betingelser:
a) udvikle forskningen og sikre udbredelsen af teknisk viden,
b) opstille ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed og påse, at de anvendes,
c) lette investeringerne og, navnlig ved at tilskynde virksomhederne til at træffe foranstaltninger, sikre opførelsen af de grundlæggende anlæg, der er nødvendige for udviklingen af atomenergien i Fællesskabet,
d) at sikre en regelmæssig og rimelig forsyning af malme og nukleart brændsel til alle brugere i Fællesskabet,
e) ved passende kontrol at sikre, at nukleare materialer ikke anvendes til andre formål end dem, hvortil de er bestemt,
f) at udøve sin anerkendte ejendomsret til særlige fissile materialer (se ordbog),
(Ordbog: begrebet "særlige fissile materialer" er forklaret i traktatens artikel 197, stk. 1.)
g) at sikre brede markeder og adgang til de bedste tekniske faciliteter ved oprettelse af et fælles marked for specialiserede materialer og udstyr, ved fri bevægelighed for kapital til nukleare investeringer og ved fri beskæftigelse af specialister inden for Fællesskabet,
h) at etablere enhver forbindelse med andre lande og med internationale organisationer, som kan fremme fremskridt inden for den fredelige anvendelse af kerneenergi.
Artikel 3
1. De opgaver, der er overdraget Fællesskabet, udføres af :
- en FORSAMLING;
- et RÅD;
- en KOMMISSION;
- en DOMSTOL.
Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt den ved denne traktat.
2. Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt udvalg med rådgivende funktion.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
ANDET AFSNIT
Bestemmelser til fremme af fremskridtene på atomenergiområdet
Kapitel I
UDVIKLING AF FORSKNINGEN
Artikel 4
1. Kommissionen har til opgave at fremme og lette den nukleare forskning i medlemsstaterne og at supplere den ved gennemførelse af Fællesskabets forsknings- og uddannelsesprogram.
2. Kommissionens virksomhed på dette område udøves inden for det område, der er fastlagt i listen i bilag I til denne traktat.
Denne liste kan ændres af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen. Kommissionen hører Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg, der er omhandlet i artikel 134.
Artikel 5
For at fremme samordningen af den forskning, der udføres i medlemsstaterne, og for at kunne supplere den, opfordrer Kommissionen enten ved en særlig anmodning, der rettes til en bestemt adressat og meddeles den medlemsstat, hvor denne hører hjemme, eller ved en generel anmodning, der offentliggøres, medlemsstater, personer eller virksomheder til at meddele den deres programmer vedrørende den forskning, som den definerer i sin anmodning.
Kommissionen kan, efter at have givet de berørte parter lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger, afgive en begrundet udtalelse om hvert af de programmer, den har modtaget meddelelse om. Efter anmodning fra den stat, person eller virksomhed, der har givet meddelelse om programmet, er Kommissionen forpligtet til at afgive en sådan udtalelse,
Ved at afgive disse udtalelser modvirker Kommissionen unødvendig overlapning og retter forskningen mod sektorer, der ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt. Kommissionen må ikke offentliggøre programmerne uden samtykke fra de stater, personer eller virksomheder, der har meddelt dem.
Kommissionen offentliggør med jævne mellemrum en liste over nukleare forskningssektorer, som den anser for at være utilstrækkeligt undersøgt,
Kommissionen kan med henblik på gensidige konsultationer og udveksling af oplysninger samle repræsentanter for offentlige og private forskningscentre samt eksperter, der udfører forskning på samme eller beslægtede områder.
Artikel 6
For at fremme gennemførelsen af de forskningsprogrammer, der meddeles den, kan Kommissionen:
a) yde finansiel bistand i form af forskningskontrakter, bortset fra stipendier,
b) stille udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer til sin rådighed, enten gratis eller mod betaling, til gennemførelse af sådanne programmer,
c) stille anlæg, udstyr eller ekspertbistand til rådighed for medlemsstater, personer eller virksomheder, enten gratis eller mod betaling,
d) sørge for fælles finansiering mellem de berørte medlemsstater, personer eller virksomheder.
Artikel 7
Rådet vedtager med enstemmighed på forslag af Kommissionen, der hører Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg, Fællesskabets programmer for forskning og uddannelse.
Disse programmer fastlægges for en periode, der ikke må overstige fem år.
De midler, der er nødvendige for gennemførelsen af disse programmer, opføres hvert år på Fællesskabets forsknings- og investeringsbudget.
Kommissionen påser, at programmerne gennemføres, og forelægger Rådet en årlig rapport herom.
Kommissionen holder Det Økonomiske og Sociale Udvalg underrettet om hovedlinjerne i Fællesskabets forsknings- og uddannelsesprogrammer.
Artikel 8
1. Kommissionen opretter efter høring af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg et Fælles Center for Nuklear Forskning.
Centret gennemfører de forskningsprogrammer og andre opgaver, som Kommissionen pålægger det.
Det sørger også for, at der indføres en ensartet nuklear terminologi og et fælles kalibreringssystem.
Det organiserer et centralt kontor for nukleare målinger.
2. Centrets aktiviteter kan af geografiske eller funktionelle grunde udføres i særskilte institutioner.
Artikel 9
1. Efter at have indhentet udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg kan Kommissionen inden for rammerne af Det Fælles Atomforskningscenter oprette skoler til uddannelse af specialister, navnlig inden for mineralprospektering, fremstilling af nukleare materialer af høj renhed, behandling af bestrålet brændsel, atomteknik, sundhedsbeskyttelse samt fremstilling og anvendelse af radioelementer.
Kommissionen regulerer undervisningsordningerne.
2. Der oprettes en institution på universitetsniveau, hvis nærmere bestemmelser fastsættes af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.
Artikel 10
Kommissionen kan overdrage gennemførelsen af visse dele af Fællesskabets forskningsprogram til medlemsstater, personer eller virksomheder samt til tredjelande, internationale organisationer eller statsborgere i tredjelande.
Artikel 11
Kommissionen offentliggør de i artikel 7, 8 og 10 omhandlede forskningsprogrammer og periodiske rapporter om, hvor langt man er nået med gennemførelsen af dem.
Bestemmelser til fremme af fremskridtene på atomenergiområdet
Kapitel I
UDVIKLING AF FORSKNINGEN
Artikel 4
1. Kommissionen har til opgave at fremme og lette den nukleare forskning i medlemsstaterne og at supplere den ved gennemførelse af Fællesskabets forsknings- og uddannelsesprogram.
2. Kommissionens virksomhed på dette område udøves inden for det område, der er fastlagt i listen i bilag I til denne traktat.
Denne liste kan ændres af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen. Kommissionen hører Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg, der er omhandlet i artikel 134.
Artikel 5
For at fremme samordningen af den forskning, der udføres i medlemsstaterne, og for at kunne supplere den, opfordrer Kommissionen enten ved en særlig anmodning, der rettes til en bestemt adressat og meddeles den medlemsstat, hvor denne hører hjemme, eller ved en generel anmodning, der offentliggøres, medlemsstater, personer eller virksomheder til at meddele den deres programmer vedrørende den forskning, som den definerer i sin anmodning.
Kommissionen kan, efter at have givet de berørte parter lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger, afgive en begrundet udtalelse om hvert af de programmer, den har modtaget meddelelse om. Efter anmodning fra den stat, person eller virksomhed, der har givet meddelelse om programmet, er Kommissionen forpligtet til at afgive en sådan udtalelse,
Ved at afgive disse udtalelser modvirker Kommissionen unødvendig overlapning og retter forskningen mod sektorer, der ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt. Kommissionen må ikke offentliggøre programmerne uden samtykke fra de stater, personer eller virksomheder, der har meddelt dem.
Kommissionen offentliggør med jævne mellemrum en liste over nukleare forskningssektorer, som den anser for at være utilstrækkeligt undersøgt,
Kommissionen kan med henblik på gensidige konsultationer og udveksling af oplysninger samle repræsentanter for offentlige og private forskningscentre samt eksperter, der udfører forskning på samme eller beslægtede områder.
Artikel 6
For at fremme gennemførelsen af de forskningsprogrammer, der meddeles den, kan Kommissionen:
a) yde finansiel bistand i form af forskningskontrakter, bortset fra stipendier,
b) stille udgangsmaterialer eller specielle fissile materialer til sin rådighed, enten gratis eller mod betaling, til gennemførelse af sådanne programmer,
c) stille anlæg, udstyr eller ekspertbistand til rådighed for medlemsstater, personer eller virksomheder, enten gratis eller mod betaling,
d) sørge for fælles finansiering mellem de berørte medlemsstater, personer eller virksomheder.
Artikel 7
Rådet vedtager med enstemmighed på forslag af Kommissionen, der hører Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg, Fællesskabets programmer for forskning og uddannelse.
Disse programmer fastlægges for en periode, der ikke må overstige fem år.
De midler, der er nødvendige for gennemførelsen af disse programmer, opføres hvert år på Fællesskabets forsknings- og investeringsbudget.
Kommissionen påser, at programmerne gennemføres, og forelægger Rådet en årlig rapport herom.
Kommissionen holder Det Økonomiske og Sociale Udvalg underrettet om hovedlinjerne i Fællesskabets forsknings- og uddannelsesprogrammer.
Artikel 8
1. Kommissionen opretter efter høring af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg et Fælles Center for Nuklear Forskning.
Centret gennemfører de forskningsprogrammer og andre opgaver, som Kommissionen pålægger det.
Det sørger også for, at der indføres en ensartet nuklear terminologi og et fælles kalibreringssystem.
Det organiserer et centralt kontor for nukleare målinger.
2. Centrets aktiviteter kan af geografiske eller funktionelle grunde udføres i særskilte institutioner.
Artikel 9
1. Efter at have indhentet udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg kan Kommissionen inden for rammerne af Det Fælles Atomforskningscenter oprette skoler til uddannelse af specialister, navnlig inden for mineralprospektering, fremstilling af nukleare materialer af høj renhed, behandling af bestrålet brændsel, atomteknik, sundhedsbeskyttelse samt fremstilling og anvendelse af radioelementer.
Kommissionen regulerer undervisningsordningerne.
2. Der oprettes en institution på universitetsniveau, hvis nærmere bestemmelser fastsættes af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.
Artikel 10
Kommissionen kan overdrage gennemførelsen af visse dele af Fællesskabets forskningsprogram til medlemsstater, personer eller virksomheder samt til tredjelande, internationale organisationer eller statsborgere i tredjelande.
Artikel 11
Kommissionen offentliggør de i artikel 7, 8 og 10 omhandlede forskningsprogrammer og periodiske rapporter om, hvor langt man er nået med gennemførelsen af dem.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Kapitel II
FORMIDLING AF VIDEN
Afdeling I
Viden til rådighed for Fællesskabet
Artikel 12
Medlemsstaterne, personer og virksomheder har efter ansøgning til Kommissionen ret til ikke-eksklusive licenser på patenter, foreløbigt beskyttede patentrettigheder, brugsmodeller eller patentansøgninger, der tilhører Fællesskabet, forudsat at de er i stand til effektivt at udnytte de opfindelser, som de vedrører.
Kommissionen meddeler på samme betingelser underlicenser på patenter, midlertidige beskyttelsesrettigheder, brugsmodeller eller patentansøgninger, når Fællesskabet nyder godt af aftalelicenser, der giver sådanne rettigheder.
Kommissionen udsteder sådanne licenser eller underlicenser på betingelser, der aftales med de begunstigede, og meddeler dem alle de oplysninger, der er nødvendige for udnyttelsen. Disse betingelser skal navnlig vedrøre en passende kompensation og, hvor det er relevant, modtagerens ret til at give underlicenser til tredjemand og forpligtelsen til at behandle den meddelte viden som en forretningshemmelighed.
Såfremt der ikke opnås enighed om de i stk. 3 omhandlede betingelser, kan modtagerne indbringe sagen for Domstolen med henblik på at få fastsat passende betingelser.
Artikel 13
Kommissionen meddeler medlemsstater, personer og virksomheder al viden, der ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 12, og som Fællesskabet har erhvervet, hvad enten denne viden hidrører fra gennemførelsen af dets forskningsprogram eller er meddelt det med ret til frit at råde over den.
Kommissionen kan dog gøre meddelelsen af sådan viden betinget af, at den forbliver fortrolig og ikke videregives til tredjemand.
Kommissionen må kun frigive viden, der er erhvervet med restriktioner for dens anvendelse og udbredelse - såsom såkaldt klassificeret viden - hvis den sikrer, at disse restriktioner overholdes.
FORMIDLING AF VIDEN
Afdeling I
Viden til rådighed for Fællesskabet
Artikel 12
Medlemsstaterne, personer og virksomheder har efter ansøgning til Kommissionen ret til ikke-eksklusive licenser på patenter, foreløbigt beskyttede patentrettigheder, brugsmodeller eller patentansøgninger, der tilhører Fællesskabet, forudsat at de er i stand til effektivt at udnytte de opfindelser, som de vedrører.
Kommissionen meddeler på samme betingelser underlicenser på patenter, midlertidige beskyttelsesrettigheder, brugsmodeller eller patentansøgninger, når Fællesskabet nyder godt af aftalelicenser, der giver sådanne rettigheder.
Kommissionen udsteder sådanne licenser eller underlicenser på betingelser, der aftales med de begunstigede, og meddeler dem alle de oplysninger, der er nødvendige for udnyttelsen. Disse betingelser skal navnlig vedrøre en passende kompensation og, hvor det er relevant, modtagerens ret til at give underlicenser til tredjemand og forpligtelsen til at behandle den meddelte viden som en forretningshemmelighed.
Såfremt der ikke opnås enighed om de i stk. 3 omhandlede betingelser, kan modtagerne indbringe sagen for Domstolen med henblik på at få fastsat passende betingelser.
Artikel 13
Kommissionen meddeler medlemsstater, personer og virksomheder al viden, der ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 12, og som Fællesskabet har erhvervet, hvad enten denne viden hidrører fra gennemførelsen af dets forskningsprogram eller er meddelt det med ret til frit at råde over den.
Kommissionen kan dog gøre meddelelsen af sådan viden betinget af, at den forbliver fortrolig og ikke videregives til tredjemand.
Kommissionen må kun frigive viden, der er erhvervet med restriktioner for dens anvendelse og udbredelse - såsom såkaldt klassificeret viden - hvis den sikrer, at disse restriktioner overholdes.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
Kim P. Nyberg
- Indlæg: 3104
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Historisk tidslinje om EU's fri bevægelighed året 1957
Afsnit II
Anden viden
a) Formidling i mindelighed
Artikel 14
Kommissionen bestræber sig på ved gensidig aftale at opnå eller få opnået, at viden, der er nyttig for virkeliggørelsen af Fællesskabets mål, videregives, og at der gives licens til patenter, midlertidige beskyttelsesrettigheder, brugsmodeller eller patentansøgninger, der omfatter sådan viden.
Artikel 15
Kommissionen tilrettelægger en procedure, hvorefter medlemsstaterne, personer og virksomheder gennem den kan udveksle foreløbige eller endelige resultater af deres forskning, for så vidt der ikke er tale om resultater, som Fællesskabet har erhvervet i henhold til forskningskontrakter, der er indgået af Kommissionen.
Denne procedure skal sikre udvekslingens fortrolige karakter. Kommissionen kan dog fremsende de meddelte resultater til Det Fælles Atomforskningscenter med henblik på dokumentation, uden at denne fremsendelse medfører nogen form for brugsret, som ophavsmanden til meddelelsen ikke ville have givet sit samtykke til.
b) Automatisk meddelelse til Kommissionen
Artikel 16
1. Så snart en ansøgning om patent eller brugsmodel vedrørende et specifikt nukleart emne er indgivet til en medlemsstat, skal denne anmode ansøgeren om at give sit samtykke til, at indholdet af ansøgningen straks meddeles Kommissionen.
Hvis ansøgeren indvilliger heri, skal en sådan meddelelse finde sted senest tre måneder efter ansøgningens indgivelse. Hvis ansøgeren ikke indvilliger heri, underretter medlemsstaten Kommissionen om ansøgningens eksistens inden for samme frist.
Kommissionen kan anmode medlemsstaten om at meddele indholdet af en ansøgning, hvis eksistens er blevet meddelt den.
Kommissionen skal fremsætte sin anmodning senest to måneder efter meddelelsen. Enhver forlængelse af denne frist medfører en tilsvarende forlængelse af den frist, der er fastsat i stk. 6.
Ved modtagelsen af Kommissionens anmodning anmoder medlemsstaten på ny ansøgeren om at meddele indholdet af ansøgningen. I tilfælde af samtykke skal en sådan meddelelse ske uden forsinkelse.
Hvis ansøgeren ikke giver sit samtykke, er medlemsstaten ikke desto mindre forpligtet til at give Kommissionen en sådan meddelelse senest atten måneder efter indgivelsen af ansøgningen.
2. Medlemsstaterne skal senest atten måneder efter indgivelsen underrette Kommissionen om eksistensen af enhver patent- eller brugsmodelansøgning, der endnu ikke er offentliggjort, og som de på grundlag af en indledende undersøgelse anser for at vedrøre et emne, der, selv om det ikke er specifikt nukleart, er direkte forbundet med og af væsentlig betydning for udviklingen af kerneenergi i Fællesskabet.
Efter anmodning fra Kommissionen skal indholdet af ansøgningen meddeles denne inden for en frist på to måneder.
3. Medlemsstaterne er forpligtet til i videst muligt omfang at afkorte varigheden af proceduren vedrørende patent- eller brugsmodelansøgninger, der vedrører de i stk. 1 og 2 omhandlede emner, og som har været genstand for en anmodning fra Kommissionen, således at offentliggørelsen finder sted så hurtigt som muligt.
4. Ovennævnte meddelelser skal betragtes som fortrolige af Kommissionen. De må kun fremsættes til dokumentationsformål. Kommissionen kan dog anvende de meddelte opfindelser med ansøgerens samtykke eller i overensstemmelse med artikel 17 til og med 23.
5. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis en aftale indgået med en tredjestat eller en international organisation udelukker meddelelse.
c) Licensering ved voldgift eller ex officio
Artikel 17
1. I mangel af mindelig overenskomst kan ikke-eksklusive licenser udstedes ved voldgift eller ex officio på de betingelser, der er fastsat i artikel 18 til og med 23:
a) til Fællesskabet eller til fællesforetagender, som er indrømmet denne ret i henhold til artikel 48, for så vidt angår patenter, midlertidige beskyttelsestitler eller brugsmodeller, der omfatter opfindelser med direkte tilknytning til nuklear forskning, i det omfang udstedelsen af sådanne licenser er nødvendig for udøvelsen af deres egen forskning eller af afgørende betydning for driften af deres anlæg.
Efter anmodning fra Kommissionen skal sådanne licenser omfatte muligheden for at give tredjemand tilladelse til at udnytte opfindelsen, for så vidt tredjemand udfører arbejde eller ordrer på Fællesskabets eller fællesforetagendernes vegne.
b) til personer eller virksomheder, der over for Kommissionen har ansøgt om patent, midlertidig beskyttelse eller brugsmodel på en opfindelse, der har direkte tilknytning til og er af væsentlig betydning for udviklingen af kerneenergi i Fællesskabet, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
i) der er forløbet mindst fire år efter indgivelsen af patentansøgningen, medmindre der er tale om en opfindelse, der vedrører et specifikt nukleart emne;
ii) de behov, der opstår som følge af udviklingen af kerneenergi på en medlemsstats område, hvor en opfindelse er beskyttet, således som denne udvikling opfattes af Kommissionen, er ikke dækket med hensyn til denne opfindelse;
iii) indehaveren, der opfordres til selv eller gennem sine licenstagere at opfylde disse behov, ikke har efterkommet denne opfordring;
iv) de begunstigede personer eller virksomheder er i stand til at opfylde disse behov på en effektiv måde gennem deres udnyttelse.
Medlemsstaterne må ikke uden forudgående anmodning fra Kommissionen med samme formål træffe tvangsforanstaltninger i henhold til deres nationale lovgivning, som har til følge, at den beskyttelse, der ydes opfindelsen, begrænses.
2. En ikke-eksklusiv licens på de betingelser, der er fastsat i stk. 1, kan ikke opnås, hvis rettighedshaveren godtgør, at der foreligger en legitim grund, og navnlig at der ikke er indrømmet en tilstrækkelig lang frist.
3. Udstedelse af en licens i henhold til stk. 1 giver licenstageren ret til fuld kompensation, hvis størrelse aftales mellem indehaveren af patentet, den midlertidige beskyttelsestitel eller brugsmodellen og licenstageren.
4. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke bestemmelserne i Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret (se fodnote).
Artikel 18
Til de i denne afdeling omhandlede formål nedsættes et voldgiftsudvalg, hvis medlemmer udpeges, og hvis regler vedtages af Rådet efter forslag fra Domstolen.
Inden for en måned efter meddelelsen af voldgiftsudvalgets afgørelse kan parterne indbringe sagen for Domstolen med opsættende virkning. Domstolen kan kun prøve afgørelsens formelle rigtighed og den fortolkning, som voldgiftsudvalget har givet bestemmelserne i denne traktat.
Voldgiftsudvalgets endelige afgørelser har retskraft mellem de berørte parter. De kan fuldbyrdes på de betingelser, der er fastsat i artikel 164.
Artikel 19
Når Kommissionen i mangel af mindelig overenskomst foreslår at opnå licenser i en af de i artikel 17 omhandlede tilfælde, skal den give meddelelse herom til indehaveren af patentet, den foreløbige beskyttelsestitel, brugsmodellen eller patentansøgningen og i meddelelsen anføre, hvem der er berettiget til licensen, og i hvilket omfang den skal gælde.
Artikel 20
Indehaveren kan inden for en frist på en måned fra modtagelsen af den i artikel 19 omhandlede meddelelse foreslå Kommissionen og i givet fald den begunstigede tredjemand, at der indgås et forlig med henblik på at indbringe sagen for voldgiftsudvalget.
Hvis Kommissionen eller den begunstigede tredjepart nægter at indgå et forlig, kan Kommissionen ikke kræve, at medlemsstaten eller dens kompetente myndigheder udsteder eller lader udstede licensen.
Hvis voldgiftsudvalget, som sagen er blevet henvist til ved forlig, anerkender, at Kommissionens anmodning er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 17, træffer det en begrundet afgørelse om udstedelse af licensen til modtageren og om fastsættelse af betingelserne og vederlaget herfor, for så vidt parterne ikke er nået til enighed herom.
Artikel 21
Hvis indehaveren ikke foreslår at indbringe sagen for voldgiftsudvalget, kan Kommissionen anmode den pågældende medlemsstat eller dens kompetente myndigheder om at udstede eller lade udstede licensen.
Hvis medlemsstaten eller dens kompetente organer efter at have hørt indehaveren finder, at betingelserne i artikel 17 ikke er opfyldt, meddeler de Kommissionen, at de nægter at udstede eller lade udstede licensen.
Hvis medlemsstaten nægter at udstede eller lade udstede licensen eller ikke giver nogen begrundelse for udstedelsen af licensen inden for en frist på fire måneder efter anmodningen, har Kommissionen en frist på to måneder til at indbringe sagen for Domstolen.
Patenthaveren skal høres i sagen ved Domstolen.
Hvis Domstolen i sin dom fastslår, at betingelserne i artikel 17 er opfyldt, skal den pågældende medlemsstat eller dens kompetente myndigheder træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme denne dom.
Artikel 22
1. Opnås der ikke enighed mellem patenthaveren, indehaveren af den midlertidige beskyttelsestitel eller brugsmodelindehaveren og licenstageren om erstatningens størrelse, kan de berørte parter indgå et kompromis med henblik på at indbringe sagen for voldgiftsudvalget.
Parterne giver herved afkald på enhver klageadgang, bortset fra den i artikel 18 nævnte.
2. Hvis den begunstigede nægter at indgå et forlig, anses den licens, han har fået tildelt, for at være ugyldig.
Hvis licenstageren nægter at indgå et forlig, fastsættes den i denne artikel omhandlede erstatning af de kompetente nationale myndigheder.
Artikel 23
Voldgiftsudvalgets eller de kompetente nationale organers afgørelser kan efter udløbet af en periode på et år og under forudsætning af, at nye forhold gør det berettiget, tages op til fornyet overvejelse for så vidt angår licensbetingelserne.
Ansvaret for revisionen påhviler det organ, der har truffet afgørelsen.
(Fodnote til artikel 17, stk. 4: Man kan læse Pariserkonventionen her: https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1970/97)
Anden viden
a) Formidling i mindelighed
Artikel 14
Kommissionen bestræber sig på ved gensidig aftale at opnå eller få opnået, at viden, der er nyttig for virkeliggørelsen af Fællesskabets mål, videregives, og at der gives licens til patenter, midlertidige beskyttelsesrettigheder, brugsmodeller eller patentansøgninger, der omfatter sådan viden.
Artikel 15
Kommissionen tilrettelægger en procedure, hvorefter medlemsstaterne, personer og virksomheder gennem den kan udveksle foreløbige eller endelige resultater af deres forskning, for så vidt der ikke er tale om resultater, som Fællesskabet har erhvervet i henhold til forskningskontrakter, der er indgået af Kommissionen.
Denne procedure skal sikre udvekslingens fortrolige karakter. Kommissionen kan dog fremsende de meddelte resultater til Det Fælles Atomforskningscenter med henblik på dokumentation, uden at denne fremsendelse medfører nogen form for brugsret, som ophavsmanden til meddelelsen ikke ville have givet sit samtykke til.
b) Automatisk meddelelse til Kommissionen
Artikel 16
1. Så snart en ansøgning om patent eller brugsmodel vedrørende et specifikt nukleart emne er indgivet til en medlemsstat, skal denne anmode ansøgeren om at give sit samtykke til, at indholdet af ansøgningen straks meddeles Kommissionen.
Hvis ansøgeren indvilliger heri, skal en sådan meddelelse finde sted senest tre måneder efter ansøgningens indgivelse. Hvis ansøgeren ikke indvilliger heri, underretter medlemsstaten Kommissionen om ansøgningens eksistens inden for samme frist.
Kommissionen kan anmode medlemsstaten om at meddele indholdet af en ansøgning, hvis eksistens er blevet meddelt den.
Kommissionen skal fremsætte sin anmodning senest to måneder efter meddelelsen. Enhver forlængelse af denne frist medfører en tilsvarende forlængelse af den frist, der er fastsat i stk. 6.
Ved modtagelsen af Kommissionens anmodning anmoder medlemsstaten på ny ansøgeren om at meddele indholdet af ansøgningen. I tilfælde af samtykke skal en sådan meddelelse ske uden forsinkelse.
Hvis ansøgeren ikke giver sit samtykke, er medlemsstaten ikke desto mindre forpligtet til at give Kommissionen en sådan meddelelse senest atten måneder efter indgivelsen af ansøgningen.
2. Medlemsstaterne skal senest atten måneder efter indgivelsen underrette Kommissionen om eksistensen af enhver patent- eller brugsmodelansøgning, der endnu ikke er offentliggjort, og som de på grundlag af en indledende undersøgelse anser for at vedrøre et emne, der, selv om det ikke er specifikt nukleart, er direkte forbundet med og af væsentlig betydning for udviklingen af kerneenergi i Fællesskabet.
Efter anmodning fra Kommissionen skal indholdet af ansøgningen meddeles denne inden for en frist på to måneder.
3. Medlemsstaterne er forpligtet til i videst muligt omfang at afkorte varigheden af proceduren vedrørende patent- eller brugsmodelansøgninger, der vedrører de i stk. 1 og 2 omhandlede emner, og som har været genstand for en anmodning fra Kommissionen, således at offentliggørelsen finder sted så hurtigt som muligt.
4. Ovennævnte meddelelser skal betragtes som fortrolige af Kommissionen. De må kun fremsættes til dokumentationsformål. Kommissionen kan dog anvende de meddelte opfindelser med ansøgerens samtykke eller i overensstemmelse med artikel 17 til og med 23.
5. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis en aftale indgået med en tredjestat eller en international organisation udelukker meddelelse.
c) Licensering ved voldgift eller ex officio
Artikel 17
1. I mangel af mindelig overenskomst kan ikke-eksklusive licenser udstedes ved voldgift eller ex officio på de betingelser, der er fastsat i artikel 18 til og med 23:
a) til Fællesskabet eller til fællesforetagender, som er indrømmet denne ret i henhold til artikel 48, for så vidt angår patenter, midlertidige beskyttelsestitler eller brugsmodeller, der omfatter opfindelser med direkte tilknytning til nuklear forskning, i det omfang udstedelsen af sådanne licenser er nødvendig for udøvelsen af deres egen forskning eller af afgørende betydning for driften af deres anlæg.
Efter anmodning fra Kommissionen skal sådanne licenser omfatte muligheden for at give tredjemand tilladelse til at udnytte opfindelsen, for så vidt tredjemand udfører arbejde eller ordrer på Fællesskabets eller fællesforetagendernes vegne.
b) til personer eller virksomheder, der over for Kommissionen har ansøgt om patent, midlertidig beskyttelse eller brugsmodel på en opfindelse, der har direkte tilknytning til og er af væsentlig betydning for udviklingen af kerneenergi i Fællesskabet, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
i) der er forløbet mindst fire år efter indgivelsen af patentansøgningen, medmindre der er tale om en opfindelse, der vedrører et specifikt nukleart emne;
ii) de behov, der opstår som følge af udviklingen af kerneenergi på en medlemsstats område, hvor en opfindelse er beskyttet, således som denne udvikling opfattes af Kommissionen, er ikke dækket med hensyn til denne opfindelse;
iii) indehaveren, der opfordres til selv eller gennem sine licenstagere at opfylde disse behov, ikke har efterkommet denne opfordring;
iv) de begunstigede personer eller virksomheder er i stand til at opfylde disse behov på en effektiv måde gennem deres udnyttelse.
Medlemsstaterne må ikke uden forudgående anmodning fra Kommissionen med samme formål træffe tvangsforanstaltninger i henhold til deres nationale lovgivning, som har til følge, at den beskyttelse, der ydes opfindelsen, begrænses.
2. En ikke-eksklusiv licens på de betingelser, der er fastsat i stk. 1, kan ikke opnås, hvis rettighedshaveren godtgør, at der foreligger en legitim grund, og navnlig at der ikke er indrømmet en tilstrækkelig lang frist.
3. Udstedelse af en licens i henhold til stk. 1 giver licenstageren ret til fuld kompensation, hvis størrelse aftales mellem indehaveren af patentet, den midlertidige beskyttelsestitel eller brugsmodellen og licenstageren.
4. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke bestemmelserne i Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret (se fodnote).
Artikel 18
Til de i denne afdeling omhandlede formål nedsættes et voldgiftsudvalg, hvis medlemmer udpeges, og hvis regler vedtages af Rådet efter forslag fra Domstolen.
Inden for en måned efter meddelelsen af voldgiftsudvalgets afgørelse kan parterne indbringe sagen for Domstolen med opsættende virkning. Domstolen kan kun prøve afgørelsens formelle rigtighed og den fortolkning, som voldgiftsudvalget har givet bestemmelserne i denne traktat.
Voldgiftsudvalgets endelige afgørelser har retskraft mellem de berørte parter. De kan fuldbyrdes på de betingelser, der er fastsat i artikel 164.
Artikel 19
Når Kommissionen i mangel af mindelig overenskomst foreslår at opnå licenser i en af de i artikel 17 omhandlede tilfælde, skal den give meddelelse herom til indehaveren af patentet, den foreløbige beskyttelsestitel, brugsmodellen eller patentansøgningen og i meddelelsen anføre, hvem der er berettiget til licensen, og i hvilket omfang den skal gælde.
Artikel 20
Indehaveren kan inden for en frist på en måned fra modtagelsen af den i artikel 19 omhandlede meddelelse foreslå Kommissionen og i givet fald den begunstigede tredjemand, at der indgås et forlig med henblik på at indbringe sagen for voldgiftsudvalget.
Hvis Kommissionen eller den begunstigede tredjepart nægter at indgå et forlig, kan Kommissionen ikke kræve, at medlemsstaten eller dens kompetente myndigheder udsteder eller lader udstede licensen.
Hvis voldgiftsudvalget, som sagen er blevet henvist til ved forlig, anerkender, at Kommissionens anmodning er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 17, træffer det en begrundet afgørelse om udstedelse af licensen til modtageren og om fastsættelse af betingelserne og vederlaget herfor, for så vidt parterne ikke er nået til enighed herom.
Artikel 21
Hvis indehaveren ikke foreslår at indbringe sagen for voldgiftsudvalget, kan Kommissionen anmode den pågældende medlemsstat eller dens kompetente myndigheder om at udstede eller lade udstede licensen.
Hvis medlemsstaten eller dens kompetente organer efter at have hørt indehaveren finder, at betingelserne i artikel 17 ikke er opfyldt, meddeler de Kommissionen, at de nægter at udstede eller lade udstede licensen.
Hvis medlemsstaten nægter at udstede eller lade udstede licensen eller ikke giver nogen begrundelse for udstedelsen af licensen inden for en frist på fire måneder efter anmodningen, har Kommissionen en frist på to måneder til at indbringe sagen for Domstolen.
Patenthaveren skal høres i sagen ved Domstolen.
Hvis Domstolen i sin dom fastslår, at betingelserne i artikel 17 er opfyldt, skal den pågældende medlemsstat eller dens kompetente myndigheder træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme denne dom.
Artikel 22
1. Opnås der ikke enighed mellem patenthaveren, indehaveren af den midlertidige beskyttelsestitel eller brugsmodelindehaveren og licenstageren om erstatningens størrelse, kan de berørte parter indgå et kompromis med henblik på at indbringe sagen for voldgiftsudvalget.
Parterne giver herved afkald på enhver klageadgang, bortset fra den i artikel 18 nævnte.
2. Hvis den begunstigede nægter at indgå et forlig, anses den licens, han har fået tildelt, for at være ugyldig.
Hvis licenstageren nægter at indgå et forlig, fastsættes den i denne artikel omhandlede erstatning af de kompetente nationale myndigheder.
Artikel 23
Voldgiftsudvalgets eller de kompetente nationale organers afgørelser kan efter udløbet af en periode på et år og under forudsætning af, at nye forhold gør det berettiget, tages op til fornyet overvejelse for så vidt angår licensbetingelserne.
Ansvaret for revisionen påhviler det organ, der har truffet afgørelsen.
(Fodnote til artikel 17, stk. 4: Man kan læse Pariserkonventionen her: https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1970/97)
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser